På YouTube florerer en video, hvor veganske klimaaktivister blokerer indgangen til McDonald’s på Frederiksberg, så en kunde må lave en rugbytackling for at komme ind i restauranten og få en burger.
En anden video viser, hvordan en klimaaktivist blokerer metroen i London, og en vred menneskemængde overfalder ham, fordi togdriften spoleres.
Foran min lokale slagter har jeg mødt veganske klimadisciple, som vil i dialog med mig om mine kødvalg i køledisken.
Klimahysteriet gør os bange for at leve og nyde livet. Nogle vil måske udråbe mig som et dovent klimasvin, men hvorfor skal jeg skamme mig over at foretage klimabelastende valg i min hverdag?
Klimavenlighed er søbet ind i politisk korrekthed. Det er blevet et modefænomen at være klimavenlig.
Som en modreaktion på den evigt løftede klimapegefinger, hvor man fra alle fronter bombarderes med, at bæredygtighed er det eneste rigtige mantra, er jeg blevet ramt af en ligegyldighed over for klimaet. Det er min modreaktion på, at klimadebatten konstant forsøger at tilsmudse folk med dårlig samvittighed, hvis de afviger fra den politisk korrekte bæredygtige klimakurs.
Jeg møder konstant krav og opfordringer om at foretage grønne valg i min hverdag, og at jeg skal huske at tage ansvar for klodens ressourcer. Eksempelvis fravælge flyveture, droppe bilen, slukke lyset, kvitte kød og karbad. Men jeg er i opposition til den dominerende devise om, at vi alle bør påtage os et ansvar for klimaet, når det kolliderer med, hvad vi rent faktisk har lyst til. Efter min mening er det på tide at gøre op med fortællingen om, at klimabevidsthed er den højeste moral, som bør præge alle vores valg i hverdagen.
Prioriteres for højt
Som barn i 1990’erne blev jeg udstyret med nogle gode værdier og vigtig viden om hensynet til miljøet. Sparepærer og al den slags. Brusebadet skulle være kort, lyset skulle altid slukkes, når man forlod lokalet, og affald skulle sorteres. Min personlige entusiasme i forhold til miljø og klima er dog styrtdykket de seneste år, for jeg mener, at velfærd og fri vilje bør sættes over klimaet.
Jeg synes, man bør leve og nyde livet og undgå at lade sig diktere af dommedagsprofetier, der opfordrer til asketisk adfærd. Derfor er mit budskab: Spis store oksekødsbøffer, nyd lange, varme karbade, og flyv langt og ofte for at opleve verden. Hvis du vel at mærke har lyst. Lad dig ikke begrænse.
Misforstå mig ikke. Jeg accepterer fuldt ud præmissen om, at klimavenlig adfærd er god adfærd i forhold til en ansvarlig brug af klodens ressourcer, men klimakampen skal ikke drives så vidt, at vi bliver bange for at leve og nyde livet.
Jeg ønsker ikke at bagatellisere klimaproblemerne eller fråse løs, men jeg ønsker at udfordre tankegangen om, at klima skal rangere allerøverst på den politiske dagsorden. Klimaspørgsmålet skygger for velfærdspolitik, uddannelsespolitik og beskæftigelsespolitik. Disse emner er ikke længere på mode. Det var tydeligt i den seneste valgkamp i 2019, hvor klimaet løb med overskrifterne. Det er langt mere sexet at tale om grøn omstilling end kernevelfærd.
Hypnotiserede unge
Særligt de unge generationer er meget optagede af klima. Nogle børn pjækker sågar fra skole for at gå i klimastrejke. Sådanne protestbevægelser er udtryk for en herskende diskurs om, at man kun er en god borger, hvis man er en klimavenlig borger. De unge generationer lever i en nærmest hypnotiseret tilstand, hvor kun klimavenlighed giver streetcredit.
Jeg har sågar oplevet små børn sige nej til Nutella og begrunde det med fortællinger om palmeolie og regnskovsrydninger. Jeg har oplevet voksne mænd skille sig af med deres elskede gamle dieselbil, fordi deres børn havde tudet dem ørerne fulde af, at den sviner for meget.
Ungdommen i dag er så inficeret af klimapopulisme, at unge mennesker risikerer at blive udskammet, hvis de vælger at ’klimasynde’ og flyve jorden rundt på en dannelsesrejse efter gymnasiet.
Før drev man heksejagt på folk, der købte æg fra burhøns. Nu kan man dårligt købe en nytårsraket eller en flaske rødvin fra Chile uden at skulle bebrejdes for at lægge klimaet til last ved at affyre krudt i luften og købe ikkelokale dagligvarer. Selv det traditionsrige, hyggelige kalenderlys har været i skudlinjen op til jul, fordi det indeholder palmeolie fra regnskoven.
Men er man virkelig et egoistisk og dårligt menneske, hvis man vælger hensynet til ens eget behov for at nyde en god chilensk rødvin over klimahensynet og ikke ønsker at lade sig styre af klimafrygt?
Spreder frygt
Greta Thunberg er vore dages personificering af risikosamfundet. Et begreb, som den tyske sociolog Ulrik Beck introducerede tilbage i 1980’erne. Tidligere var man bange for atomkraft og aids. Nu er vi bange for klimakatastrofen. Den angst udnytter politikere, firmaer og organisationer til at høste popularitet, og alle snakker om bæredygtighed. Selv Etisk Råd problematiserer klimabelastende madvarer.
Vi tør ikke længere at leve livet frit og tør ikke vælge med hjertet. Vi lader os påvirke i en sådan grad af meninger i det omgivende samfund, at vores beslutninger baseres på en indoktrineret fornuft, som er dikteret af kraftfulde klimadiskurser om rigtigt og forkert, godt og ondt. Frygten for global opvarmning og frygten for at blive klimaudskammet styrer vores valg.
For mig at se er det en bekymrende udvikling, at alarmistiske klimaaktivister som Greta Thunberg opnår så meget magt, at mennesker bliver bange for at leve livet frit og træffe selvstændige beslutninger.
I protest
Derfor har jeg droppet at være klimavenlig i protest mod dyrkelsen af en klimaretorik, der bruger folks frygt som virkemiddel. Mit klimaengagement har ramt nulpunktet, og jeg har skrottet mine gode klimavaner i protest over, at klimadagsordenen gennemsyrer alt og påfører folk skyld, skam og frygt.
Min klimaapati forarger mange, men det understreger, at klimavenlighedens forrang er blevet en ufravigelig sandhed i et samfund, hvor man betragtes som en afviger og en dårlig borger, hvis man er ’klimadoven’, ikke er bange, og ikke abonnerer på hele den klimavenlige pakke.
Folk fortæller mig, at det er en sløset og forurenende opførsel at flyve tit, selv om jeg gør det for at opleve verden, fordi jeg har lyst. Folk bliver vrede, når jeg fortæller dem, at jeg mener, klima bør nedprioriteres, og velfærd opprioriteres.
Vi risikerer at lade os styre så meget af klimaskam, at vi fravælger gode rejseoplevelser, kød, magelige bilture og velvære af frygt for at blive stemplet som klimasyndere.
Når man får at vide, at man skal være og opføre sig på en bestemt måde, er modstand en potentiel reaktion hos folk. Klimaaktivisternes dommedagsretorik sår således frø til både klimaangst og modmagt hos befolkningen. Angsten forplanter sig, men når befolkningen møder moraliserende og angstprovokerende klimaretorik med modmagt, modarbejder aktivisterne i sidste ende deres egne gode intentioner. Klimaskam bør derfor ikke være et drivmiddel i klimakampen. Frygt og klimamoralisering redder ikke kloden.
Christian Langelund Hansen er pædagogisk konsulent.
Når det er fastelavn er det i nogle kredse passende at iføre sig en narrehat
Undskyldningerne bliver dårligere og dårligere.
Tja .... vi kan vel alle sammen kun bidrage til det ‘fælles bedste’ ud fra det vi evner og formår
Men i min håndbog står ordet lyst .... meget langt nede, jeg er nu heller ikke hverken præ eller senteenager så acceptere at min lyst og behov må vige for et højere formål Og det er i grunden heldigt ....for jo flere vi er der evner desto færre er der ikke gør
Det er virkelig synd og krænkende, at klimaproblemer får nogen til at skamme sig over deres adfærd.
Jeg synes, de burde afskaffes helt! Med det samme!
Jamen så må vi jo bare være superegoister og superignoranter og ryge og drikke og skide miljø og fremtiden en hatfuld, for vi skal jo ikke lade os begrænse, hvis vi har lyst. Ja, det er så også nogle af de ’argumenter’ vore klima og miljøbevidste unge er oppe imod. Jeg håber ikke de er udbredte, for ellers er det eddermame op ad bakke.
Måske ser vi her starten på en modreaktion på klimasejren ved sidste valg?
Men til dem, som måtte hælde til den side: prøv at udskifte ordet klima med voldtægt eller fartgrænse i denne artikel. Så står der pludseligt ting som “fartgrænsehysteriet fylder mig med fartgrænseligegyldighed”.
Det bør være klart at andres eventuelle emsighed i en sag ikke kan undskylde eller ansvarsfritage en selv i samme sag.
Flyv med måde og spis især de hakkede økologiske malkekøer så vi undgår madspild. God kamp :-)
"Fordi jeg har lyst"
Det er rigtig god begrundelse for at flytte ud i ødemarken helt alene og derude gøre alting, som er lystbetonet.
Først fandtes klimaforandringer slet ikke, så var de i hvert tilfælde ikke menneskeskabte, nu er det så stilen hos budbringerne. Ja, undskyldningerne er i sandhed mange - og som tidligere skrevet bliver de ikke bedre med tiden.
Hu hej ... den pædagogisk konsulent, kæmper da virkelig med sin dårlige samvittighed.
Bare han ikke smadre for meget, inden han føler sig lyttet til. Ikke nemt.
En uhyre selvisk indstilling . Håber ikke du har, eller planlægger at få, efterkommere ..
I det store billede er en "klimasynder" en slags global vanvidsbilist. Sammenligningen holder fint, begge synes han selv og hans fartglæde er vigtigere end alt andet.
Og hvis begge begynder at skamme sig, synes jeg egentlig det er på tide! Så til begge slags syndere: Skam jer over at bidrage til utryghed og en risikofyldt hverdag! Skam jer over at tilsidesætte hensynet til os alle bare for at opleve jeres egen frihed! Eller endnu bedre: stop op og tænk jer om!
Nææh se, et kontrært barn. Hvor ligger muligheden for at denne tråd bliver saglig og konstruktiv. Et hvert udsagn legitimerer en respons inden for et givent område af det indhold udsagnet kommer til debatten med. Hvorfor Information vælger dette infantile indlæg, for at skabe debat på privatforbrug og klima kan på ingen måde oppebære den fornødne fornuft, der skal til for at vi tager bare et lille bitte skridt hen imod løsninger på klimaområdet. Om igen Information.
Vi forstår altså, at hvis bare ingen havde givet Christian Langegaard Hansen dårlig samvittighed og gjort ham opmærksom på udsigten til katastrofale klimaforandringer, så ville han helt af sig selv have rejst mindre og spiste færre røde bøffer ??
Der er slet ikke tale om at han uanset hvad ville have opført sig ødselt, fråse med ressourcer, og flyve i øst og vest, og så kan han meget belejligt give dem der kritiserer ham, skylden for hans adfærd ...
Det er ikke alle der taler som har noget at sige. Held og lykke med det der syge bloggerliv.
Jeg kan ikke opstøve et eneste gyldigt argument for konklusionen i denne kronik. Det er helt enkelt noget vrøvl at sammenligne vores bekymring for en atomkrig og aids med vores bekymring for klimaet i dag - de to bekymringer kan ikke sammenlignes, det er noget sludder og vrøvl fra start til slut, eneste forandring er at den kronik er blevet udvalgt til Information. Får den mindst ringe ingen kronikforslag længere?
Inge balance på den ene side, ingen balance på den anden side...
Lyst er selvfølgelig ikke et godt argument, men er skyld, skam og frygt det?
Hvis mennesker sætter det materielle over det menneskelige, og går i krig over dette klimaspørgsmål, så kan man nok få nedsat sin samlede klimabelastning, forudsat altså at man bruger økologisk krudt og bomber; og alle ligene skal nok gøde jorden, så vi kan give noget tilbage til kredsløbet.
Men, hvis man giver sin menneskelighed for sin overlevelse, hvor meget har man så egentlig vundet?
Og når der nu er så mange der simpelthen ikke tror på at der er noget klima-problem, er det så ikke en god idé faktisk at diskutere spørgsmålet fornuftigt og sagligt? Skam og skyld skaber trods og modstand, så meget har artiklens forfatter ret i...
"Nogle børn pjækker sågar fra skole for at gå i klimastrejke"
Virkelig!!! Hvem gør dog sådan noget?
Lyst er ikke konsistent, den varierer efter omstændighederne. Nogle af os var så heldige ikke at (kunne) få alt, hvad vi pegede på i vores barndom og sætter derfor overordentlig pris på det, vi kan få i dag, men forventer det ikke.
Jeg lavere fordringer, jo større glæde over mindre oplevelser. Først og fremmest handler det dog om ikke at løbe i flok og nødvendigvis ville have det, som alle andre vil have, i hvert fald samtidig med dem. Så bliver det lettere at fordele ressourcerne uden at overforbruge.
Teenageobsternasighed kan være charmerende for teenagere, men når det er 'drengerøve' i 30-50-årsalderen, vi taler om, bliver det temmelig patetisk.
Vi elsker at nedgøre, stikke, angive, være foraget over hinanden og give udlændinge skylden. Velkommen til Den-Lille-Svindlers moderne Danmark.
- Verdens lykkeligste land.
Da min onkel var 3 år, truede han en gang sine forældre med, at han ville rive teltet ned i haven, hvis han ikke fik sin vilje. Pointen i historien er, at det var hans telt, og at det kun ville gå ud over ham selv.
Prøv en gang at sætte dig i et mørkt rum, tænd for fornuften, glem "de andre", og spørg, hvad der ville gavne dig selv, når du overvejer dine forbrugsvalg.
Grow up!
Undres over at en slags pædagog kan glemme at skyld og skam kommer indefra, før nogen udefra kan bidrage med det.
Se så at komme ind i kampen! Har du mødt Greta Thunberg personligt, og har hun sparket dig? Har du fået stoppet vegiburgere ned i halsen ufrivillig? Nej, vel! Du vil ikke give slip på dine rejser, kan jeg forstå. Men at sidde i et fly og vente i en lufthavn er da ikke nær så interessant som at køre i tog eller bus og se hver eneste lille station og landsby undervejs på rejsen. Noget helt andet er, at det er halvtreds år siden, at videnskabsfolk skrev de første artikler om sammenhængen mellem fossilt brændstof og drivhuseffekten. Siden hen er bevidstheden om, hvad det kan betyde for livet på jorden overhovedet ikke fulgt med de mange indikatorer, der har vist sig globalt, fordi det først og fremmest har ramt fattige lande med tørke, udtørring af søer, ørkenspredning, oversvømmelser og voldsommere og voldsommere tropiske storme. Her i det rige Danmark kan vi se på i ophøjet ro, mens vi nyder vores avocadoer, ris(vi gider ikke skrælle kartofler, vel?) NZ-lam eller måske bare de dejlige herefordbøffer, som er fedet op af proteinholdige soyaprodukter, som dyrkes under fremmede himmelstrøg. Vores økologiske fodaftryk i Danmark er for højt i forhold til bæredygtighed. Alt for højt! Derfor har vi en særlig pligt til at være vågne og aktive på klimaområdet. Det kan gedebonden i Burkina Faso eller tekstilarbejderen i Bangladesh nemlig ikke. Og for at lette på din handlingslammelse skulle du tage at abonnere på Zetland. De har en meget inspirerende klimaprofil. Lige nu er klimaspørgsmålet bogstaveligt talt nået de danske baghaver med vandstigninger, som vi aldrig har set så voldsomme før. Spørg villaejerne i Holstebro og Kolding, om de vil være med til at negligere klimaspørgsmålet for at du med sindsro kan udforske verden via flyrejser....
Lille ven, du der pædagogisk konsulent-type, aner du, at der ikke rigtigt er nogen, der tager dig alvorligt?
Indimellem sker det at man, altså jeg, tænker, hvordan fik vedkommende lige krabbet sig igennem den uddannelse... nu ved jeg faktisk ikke om 'pædagogisk konsulent' er en beskyttet titel, men der har vel været et eller andet uddannelses-halløj inde over...
Jeg håber så vores konsulent er placeret tilstrækkeligt højt oppe i konsulentlaget, hvor han forhåbentligt ikke får fingre i for meget regulær pædagogisk bolledej.
- Og jo, der er tydeligvis brug for Greta Thunberg, når dette er en 'voksen'.
Du sætter da virkelig din røv i klaskehøjde her christian. Hvis du ikke fik læst ’palle alene i verden’, da du var barn, kunne du passende begynde der.
Næste skridt er at studere integrerede systemer.
Er det pædagogisk nok til dig?
Kurt Svennevig Christensen:
AIDS fandtes. Klimaforandringerne findes. Men ligesom der vat båtnakker i 80´erne, som nægtede at forandre adfærd, så er klimatosserne åbenbart heller ikke uddøde endnu.
Forurenet grundvand og en døende bestand af bier kan for eksempel også påvirke din kære velfærd...
Jeg er helt enig med forfatteren. Sålænge jordens befolkning vokser i nuværende hastighed, er den enkeltes klimatiltag en feel good handling, og uden betydning for den klimakrise vi befinder os i. Skal jeg ændre min adfærd frivilligt, så skal problemet omkring de store mængder af børn som der bliver født i Afrika, adresseres først. Vi bliver så at sige nødt til at fratage millioner af kvinder retten til at få 5+ børn, ellers kan vi ikke stoppe den stige de udledning af CO2.
Skribenten har for dælen da et par gode pointer.
For en del år siden passerede jeg i Svendborg et banner, hvorpå nogle raske unge engagerede borgere havde skrevet: ALLE FUCKING KAPITALISTER SKAL FUCKING DØ ! KOM TIL DIALOGMØDE LØRDAG.
Jeg er ret sikker på, at dialogen ikke blev med deltagelse af fucking kapitalister.
Sin infantile reaktion, de elendige argumenter og den ubehjælpsomme retorik til trods formår CLH faktisk at sætte ord nogle væsentlige forhold, der er centrale for at den grønne omstillings succes.
Man skal tale roligt og velovervejet til mennesker, der er klemt op i et hjørne. CLH er jo fuldt bevidst om, at klimaforandringerne er en global trussel mod civilisation og i sidste ende hovedparten af menneskehedens overlevelse. Han ved udmærket, at hans ødsle overforbrug vil have særdeles negative konsekvenser for kommende generationer, men han har umådeligt svært ved at finde nye pejlemærker for det gode liv. Han kan ikke vise verden, at han er en succes uden at bruge gårsdagens målestok. Og derfor går han i panik og kontrær modreaktion.
Hvis vi skal hjælpe ham, og det synes jeg egentlig vi skal prøve, må vi med en beroligende stemme fortælle ham, at han er god nok. Han må gerne være her. Han er også et menneske.
Først når han tør trække vejret roligt og ikke frygter udstødelse, vil det være muligt for ham at lytte og forstå.
Først og fremmest skal han forstå, at han har ret, når han kritiserer, at omstillingen gøres til et personligt ansvar for den enkelte. Vi når aldrig, som i aldrig nogen sinde, i mål med omstillingen til et bæredygtigt samfund, hvis det skal baseres på individuelle valg. Her må politisk mod til. Vores folkevalgte må demonstrere, at de har røv i bukserne. De skal se hinanden i øjnene og forstå, at dette problem er større end partipolitik og så skal de lave de nødvendige ændringer i fælles udspil. De skal ærligt fortælle os, at omstillingen koster flyrejser, bilvalg, kostsammensætning, landbrugsbedrifter, eksportindtægter og meget andet, hvor vi har vænnet os til at leve over evne.
Til gengæld kan vi få mere natur, mere tid, mindre affald, mindre forbrugsstress, færre livstilsygdomme, renere have og kyster. Og på sigt mindre alvorlige problemer at slås med.
Men vi kommer ikke i konstruktiv dialog ved at råbe, at nogle udvalgte med mindre erkendelse skal fucking dø. Så kommer de nemlig ikke til næste møde.
Et klart 12-tal for provokationen; Dumpekarakter for argumentationen.
Men man kan naturligvis altid gribe til halmstrået falske modstillinger, hvis man vil overbevise nogen om sit arguments bæredygtighed. I dette tilfælde 'det gode liv' kontra klimahensyn. Det er godt nok udtryk for armod, hvis talrige flyrejser og masser af røde bøffer er signaturer for det gode liv.
There is a new kid in town. It called Covid 19. It will take care of business. Dont worry ! Co2 emissions is dropping down all over China.
Så megen kognitiv dissonans at den pædagogiske konsulent er udenfor pædagogisk rækkevidde.
@niels lauritzen ... og christian - det forholder sig sådan, at vi befinder os i et integreret system. Derfor giver det mening, hvad den enkelte gør. I ved, ringe i vandet. Som så på et tidspunkt vil skabe den store bølge, der skaber forandring. Forhåbentlig ikke for mange flere af den våde slags ....
Man kan også sige mange bække små, dynamiske effekter osv - at det princip ikke er respekteret er årsagen til vore nuværende problemer.
Randi, jeg har stor sympati for det individuelle ansvar og vil absolut ikke underkende effekten af gensidig påvirkning, men uden politisk ansvarlighed i lovgivning og retningsgivning, tror jeg ikke på, at vi kommer i mål.
Politikerne vil jo f.eks. gerne bilde os ind, at udbygning af lufthavne er en god ide - at flyve fra cph er jo langt mere klimavenligt. At pumpe olie op fra Nordsøen er en god ide - det er jo langt mere klimavenligt end at transportere olien fra mellemøsten eller nordafrika. At producere flere svin i Danmark er godt for klimaet, eller skal vi jo gøre det i lande med dårligere klimaregnskab. At brænde træ i kraftværker er godt for klimaet. At bygge en bro fra Sjælland til Jylland er godt for klimaet. Listen er uendelig.
Jeg tror det bliver for kompliceret at vælge rigtigt og for let at sige, at det personlige valg betyder så uendeligt lidt.
Og derfor har vi brug for ærlige politikere, der tør sige at grænsen er overskredet.
Ete Forchhammer, jeg er ikke helt enig her, for først 'skal' skyld og skam vel internaliseres før det kan opleves(?)
I det her tilfælde, altså Christian Langelund Hansens forekommer det mig, at han oplever skyld og skam så meget, at han nu er gået i infantil modstand og modreaktion og nu bare ikke kan overskue andet end flyve, flyve, flyve og indtage store røde bøffer i et (usundt) væk...
Jeg anser skyld & skam-begrebet som kontraproduktivt, så måske vi kunne tale om ansvarlighed?
For jo, det betyder noget, hvad vi gør eller ikke gør i verden, og jo igen, ringe i havet findes og havet består i sin essens af dråber.
I første omgang misunder jeg faktisk dig faktisk, CLH. Fordi du åbenbart har en meget opvakt omgangskreds. Tænk at være omgivet af så mange dømmende klimatosser, wow. Absolut ikke det jeg møder i min hverdag, hvor prestige fortsat først og fremmest måles i ferierejser og (over)forbrug. Når det så er sagt, hvorfor søger du ikke selv mere info, i stedet for at lade andre råbe dig ind i hovedet, hvad du bør mene? Er selv stor fan af at opsøge info, og pt i gang med at læse Naomi Kleins “intet bliver som før”. En kæmpe aha-oplevelse i forhold til, hvad hele vores klimadebat er styret af. Så god vind med at tage styringen, måske udfordre kapitalismen, i stedet for at melde dig ud og blive sur og Rasmus-modsat:0)
Tja. Er man på Titanic kan man jo lige så godt åbne den bedste vin. Bliver kommentarerne lidt følelsesladede. Så er det måske fordi nogen mener andre pisser i deres drikkevand.
Greta Thunberg har aldrig harceleret mod folk som flyver for meget, eller spiser kød eller menige menneskers klimavaner. Hun harcelere mod politikker som ikke tager en nødvendig beslutning, for vores klima) om f.eks. at regulere finanssektoren. Jeg tænker bla. på aktiehandel.
At menneskeheden står over for en kæmpe udfordring og at vi er nødt til at sadle om. Er ikke en dommedagsprofeti, men desværre en kendsgerning. Vi kan ikke vedtage at vi står overfor store udfordringer. Der er kun de som fortrænger og de som ser kendsgerningerne i øjnene.
OK, boomer
Hvorfor stoppe med rygning? Bare leve livet! Hvorfor stoppe med med at drikke, når man er alkoholiker? Sikke en dovenskab Christian Langelind Hansen viser.
Man kan i øvrigt godt gøre, hvad er nødvendigt for at redde klimaet, være ubekymret og nyde livet (bare på en anden måde).
Måske Dagbladet Informations debatredaktør kunne fremdrage blot et enkelt eksempel på et sammenhængende argument i nærværende tekst fra Christian Langelund Hansens hånd, og dermed retfærdiggøre beslutningen om at sætte hans 'syns'ninger' i trykken?
Dagbladet Information har det, man kan kalde en 'platform': En ikke ubetydelig tilstedeværelse i det samlede danske mediebillede. Hvad man som medie, som dagblad vælger at bære frem på en sådan platform er ikke uvæsentligt:
For pudsigt nok forholder læsere, brugere, får(?) sig gerne til det fremlagte 'offer', og det uanset hvor magert kød, der i sidste ende måtte være tale om. Selv bræger jeg her med, på livet løs..
Christian Langelund Hansens 'overvejelser' er end ikke en dagbog værdig. Den totale mangel på refleksion og lyst til at udfordre egne indfald, kvalificerer simpelthen ikke til noget som helst. En idiots tankestrøm, hverken mere eller mindre..
Hvorfor synker Dagbladet Information så lavt? Hvorfor sætter man ikke en højere barre, respekterer sin egen platform lidt mere? Hvorfor forlanger man så lidt?
@niels - "Jeg tror det bliver for kompliceret at vælge rigtigt og for let at sige, at det personlige valg betyder så uendeligt lidt."
Det kan ganske rigtigt være krævende at foretage det rette valg, men hvis det er for krævende at forstå, hvad der bør gøres, må man bede om at få skolepengene tilbage. Ligeledes hvis man ikke begriber dynamikken i at være een blandt mange.
"Og derfor har vi brug for ærlige politikere, der tør sige at grænsen er overskredet."
Naturligvis, vi har brug for ærlighed og grænsesætning overalt - men vandene mudres og omtåges. Af hvem og hvorfor forstår jeg ikke, men ansvaret er hos pengemagten.
Hvis jeg blev antastet af klima-religiøse mennesker ude i offentligheden, ville jeg også blive gal. De skal bare holde sig langt væk fra mig og mit privatliv. Men stor respekt for, at vores klimaproblemer skal reguleres politisk.
Randi, jeg har i den seneste tid med interesse fulgt Theresa Scavenius. Hun forsker bl.a. i implementeringen af klimapolitik og klimapolitikkens demokratisering og siger det meget klart. På trods af en markant øget opmærksomhed og vilje i befolkningen til at foretage de rigtige valg i forhold til klimaforandringerne, øges co2 udledningerne fortsat. Og forklaringen findes for en stor det i den dominerende politiske kultur, der overdrager ansvaret til individet og undlader at træffe de nødvendige politiske beslutninger. Mantraet lader til at være at en bottom-up strategi er mere effektiv end en top-down, men dette er en særdeles bekymrende vej at gå.
Dels er den så vidt vi kan se urimeligt ineffektiv i forhold til problemets størrelse og tidshorisonten for effektiv handlen. Og dels udvisker den ansvaret for samfundets rimelige indretning. Dette ansvar er pr. definition politisk og politikerne må vedkende sig dette.
Vore moralens vogtere har det svært med at fange pointen.
'Det er useriøst at kaste med sten, når 95% af os bor i et drivhus :)'
Torsten Jacobsen, jeg er ret sikker på, at du er både klogere og mere velskrivende end jeg er, men anyways har du overvejet om man, altså du, kan gå hen og blive lige 'lovlig' selvretfærdig og sur på Inf?
Måske repræsenterer Christian Langelund Hansen noget - angst, og frygt for, hvordan skal skal det dog gå? - Det kan han så overhovedet slet ikke overskue, så nu vil han bare flyve og spise røde bøffer i et væk.
Du ved - strudsen...
Dagens kronikør får mig til at tænke på den tidligere venstreminister Esben Lunde Larsen. Han havde på et tidspunkt et meget stort behov for at demonstrere sin manglende modenhed. Han ville gå rundt hele dagen og sige 'neger', fordi nogen skulle have sagt til ham, at det måtte han ikke.
Jeg har i øvrigt i dag besluttet at stoppe med at læse en kronik, når jeg første gang støder på den efterhånden indholdsløse kliché 'politisk korrekthed' om andres holdninger. Den bruges i tide og utide i mangel på egne seriøse argumenter.
Jacob Nielsen, der er rigtigt mange grunde til at bekymre sig om befolkningstilvækst i Afrika; men CO2-udledning er efter min bedste overbevisning en af de mindre, al den stund, at den gennemsnitlige afrikaner forsårsager langt mindre udledninger end en vesterlænding!
"Information" får med denne kronik garderet sig mod beskyldninger for bias i klimadebatten.
Et stråmandsargument
er vist hvad man kalder denne form for logik: hvem har sagt at man skal skamme sig?
At tænke sig om er vel ikke en urimelig fordring. Man kunne lige så godt argumentere at man ikke vil være slave af sin viljestyrke. En rygers bedste modargument.
Mich Bruus Pedersen, jeg er en meget stor tilhænger af at alle mennesker, uanset hvor de er født har ret til det samme gode liv, som vi har i Danmark.
Det kan ikke lade sig gøre uden CO2, og meget af den. Teknologi kan nemlig ikke løse det, og tanken om at hvis vi alle bliver vegetarer og dropper flyrejserne, er utopi. Det er umuligt at lave en sådan global aftale. Og uden en global aftale, ingen aftale. Derfor er løsningen færre mennesker på jorden, ved at vi får færre børn, ikke pga. CO2, men også af hensyn til biodervisiteten.
Yd din ene procent og håb så at andre gør det samme. Derudover kræver det politisk handling fra oven.
Fidusen i indlægget er at udse sig den mest radikale modpol. Veganere for eksempel. Så har man noget at hænge sin hat på.
Sider