Kommentar

Social kontrol foregår ikke kun i boligblokkene, det foregår også bag parcelhusenes hække

De fleste ser tamilerne som pragteksemplet på god integration, og det glansbillede vil mange tamilere gå langt for at ære. Men bag parcelhusfacaden, gode uddannelser og fancy job gemmer der sig en udbredt negativ social kontrol, skriver dansk-tamiler Kamilla Thavayogavanian i dette debatindlæg
»Tamilerne er ikke bare et pragteksempel på god integration, de er også et eksempel på, hvordan man kan svigte integrationen, hvis man som samfund ikke bryder med de lukkede miljøer, der ikke kun findes i boligblokkene, men også opretholdes bag parcelhusenes hække,« skriver dansk-tamiler Kamilla Thavayogavanian.

»Tamilerne er ikke bare et pragteksempel på god integration, de er også et eksempel på, hvordan man kan svigte integrationen, hvis man som samfund ikke bryder med de lukkede miljøer, der ikke kun findes i boligblokkene, men også opretholdes bag parcelhusenes hække,« skriver dansk-tamiler Kamilla Thavayogavanian.

Miriam Dalsgaard

22. februar 2020

Tamilerne indgår i gruppen af minoritetsetniske borgere, der klarer sig godt og er velintegrerede. Jeg er selv en af dem. Alligevel er der nogle kulturelle sammenstød, der gør det svært for de unge tamilere at finde fodfæste i begge lejre og forene det bedste fra de to kulturer.

Ære og stolthed er ord, der går igen, både i mit arbejde med negativ social kontrol og i min personlige omgang med den dansk-tamilske kultur. Det handler om at opretholde familiens ære og leve et stolt liv. Uddannelse er en måde, hvorpå man opretholder denne ære. Ligeledes opretholder man familiens ære ved blandt andet at efterleve kastesystemet, indgå arrangeret ægteskab og gennem kontrol med børnenes seksualitet.

Den negative sociale kontrol lever i bedste velgående blandt tamilerne, men det hører man sjældent om, og selv de unge, der har svært ved at efterleve kulturens normer og værdier, stiller sig ikke kritiske. Lydløst vælger de enten at bukke under for normerne, fordi de respekterer og elsker deres forældre – i misforstået kærlighed – eller også trækker de sig fra deres tamilske omgangskreds og det tamilske miljø – i et misforstået opgør med eget bagland.

Liv på listefødder

Vi tamilere tænker ofte, at det er bedre at holde lav profil udadtil, leve op til integrationskravene og benægte, at selv de bedste kan have ridser i lakken. Vi pakker den anderledes kultur, de gamle traditioner og de sociale problemer væk bag parcelhushæk, dyre biler og et fancy arbejde. Det bekymrer mig, for så bliver vi tamilere den oversete målgruppe blandt andre minoritetsgrupper, fordi vi er gode til at skjule bagsiden.

Jeg undrer mig over, hvorvidt den sociale kontrol er mindre problematisk, når de etniske danskere ikke ved, at den eksisterer? Når de ikke ved, at selv velintegrerede tamilere også har svært ved at finde den gode balance i at være dansk-tamiler?

Tamilerne har ikke knækket koden til den perfekte integration, selvfølgelig har de ikke det. Man skal bare grave dybere, fordi de udadtil tilpasser sig.

Mange tamilere tror måske, at man kan leve et velintegreret, konfliktfrit liv, hvis bare man værner om glansbilledet og kører med det grundlæggende princip, at hvad »danskerne« ikke hører, ser de heller ikke. Jeg mener, at tamilerne lever et liv på listefødder, side om side med hr. og fru Danmark. De stærke krydderier i madlavningen er den eneste adfærd, naboen bliver forstyrret af eller er nysgerrig på. Så er der ingen grund til at tale højt om det, der foregår bag lukkede døre og i lukkede miljøer.

Et overset parallelsamfund

Jeg vil vove den påstand, at der er tendenser til parallelsamfund. Tamilerne formår at leve to forskellige liv, uden at omverdenen har kendskab til det. Utallige underholdningsarrangementer, tamilsk skole i weekenden, fodboldturneringer og religiøse festivaler, alt sammen forekommer år efter år, men lukket for udefrakommende. Det lyder da heller ikke usympatisk, når der er tale om farverige events. Men det er også til den form for lukkede events og i de fællesskaber, at negativ social kontrol og sladderkultur foregår.

Det er her, flere unge oplever overvågning og ingen samhørighed. For lever du ikke op til kulturens forventninger og normer, er der ikke plads til dig. Derfor skal man finde det pæne tøj frem, tage familien i hånden og lade som om, alt er perfekt. Her skal vi ikke tale om familiens forventninger til uddannelse, arrangeret ægteskab, kastesystemet, ligestilling, homoseksuelle, der indgår heteroseksuelle ægteskaber, eller de unges identitetskrise.

Fra mit arbejde ved jeg, at utallige tamilske unge lever under social kontrol. Mange lever et dobbeltliv, hvor de har en kæreste, de sågar bor sammen med, uden forældrenes kendskab. Jeg har også selv gjort det. Unge piger, der dater tamilske drenge, oplever, at tamilerne derfor spreder rygter om, at de er nemme og urene. I 2018 begik en ung tamilsk dreng selvmord på grund af depression. Der blev hverken talt om årsagen til lidelsen eller konsekvensen deraf, i stedet fortrængte miljøet hændelsen.

Det preller fuldstændig af på forældregenerationen og desværre også på store dele af den dansk-tamilske andengeneration, at der er nogle grundlæggende udfordringer i den tamilske kultur. Det gør det, fordi vi fra barnsben lærer, at vi skal være taknemmelige og stilfærdige, og at vi er bedre end de andre minoritetsgrupper.

Mange tamilere ønsker at beskytte glansbilledet som den velintegrerede mønsterminoritet og mener, at andre minoritetsgrupper kan lære noget af os. Det på trods af at konflikten er den samme: Hvordan finder man fodfæste i et tokulturelt liv og får det bedste med fra begge verdener?

Tamilerne er ikke bare et pragteksempel på god integration, de er også et eksempel på, hvordan man kan svigte integrationen, hvis man som samfund ikke bryder med de lukkede miljøer, der ikke kun findes i boligblokkene, men også opretholdes bag parcelhusenes hække.

Kamilla Thavayogavanian, cand.soc. i socialt arbejde, konsulent i en kommune og stifter af Foreningen Raangi

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ib Gram-Jensen
  • Viggo Okholm
  • Lise Lotte Rahbek
  • Dorte Sørensen
  • Katrine Damm
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
  • erik pedersen
Ib Gram-Jensen, Viggo Okholm, Lise Lotte Rahbek, Dorte Sørensen, Katrine Damm, David Zennaro, Eva Schwanenflügel og erik pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Kan der ikke også spørges hvor mange danske familier der ikke oplever socialkontrol og sladder?

Viser det ikke mere, at mennesker ikke er så forskellige som nogle vil gøre "os" til.

Eric Philipp, Hanne Utoft, Karsten Aaen, Lars Løfgren, Lillian Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Det var jo en rigtig dårlig historie denne artikel.
Ingen kan jo betragte den som noget godt at tamiler har svære problemer med social kontrol.
Og hvis man anerkender at tamiler ikke udskiller sig positivt i forhold til f.eks muslimer; ja så ligger det jo implicit at man anerkender at muslimer har problemer på den front..
Så er der kun en udvej tilbage hvis man ikke kan lide hvad virkeligheden bringer; Relativering.
Altså en påstand om at det også er alment, at danske familier kollektivt vægter familiens ære højere end alt andet og nægter deres børn retten til et frit liv.

Nå; Jeg tror ikke på at social kontrol foregår generelt i indvandrerfamilier, men at det desværre foregår ret mange steder; Et større mindretal uden at kunne sætte tal på.
Ovenstående er ikke blot et gæt, men et udsagn baseret på 17 års# arbejde med bl.a. børn fra indvandrerfamilier. At der foregik social kontrol var ingen af samarbejdsparterne i tvivl om, men det er vanskeligt præcist at vurdere omfang og grad.

# Fra 94 - 2011..

Jeg er ærke-dansk født og opvokset, og min farmor og farfar boede i en lille landsby på Lolland.

Når jeg som lille dreng besøgte dem, syntes jeg det var sjovt at slå græsplænen (ak, det det var dengang ;), men fik at vide, at om søndagen måtte jeg ikke.

Mange år senere sad vi i familien - som ikke er særligt religiøs, og jeg bragte dette emne frem. Min gamle far sagde: "Rolf, det var jo social kontrol".

Og hvis man læser Hans Kirk's "Fiskerne" får man også et indblik i social kontrol. Man skal ikke kaste med sten, hvis man bor i et glashus ;) ... men man skal prøve at forbedre samværdet mellem mennesker.

Jens Flø, Hanne Utoft, Lars Løfgren, Bjarne Bisgaard Jensen, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Rolf Andersen.

Det er det jeg kalder relativering pr, exeLance.

Men ingen tvivl. religiøse tosser findes da også blandt fundamentalistske kristne.
Social kontrol blandt indvandrere er dog ikke kun religiøs men en stor del også kulturel.

Carsten Hansen

Men bortset fra det, så er der pooltisk enighed fra Ø til O om at social kontrol i indvandrermiljøer skal bekæmpes.

Samtidig med at der tages afstand fra religiøs fundamentalisme i almindelighed.( i hvert fald gør venstrefløjen)