Klumme

Socialdemokratiets bøllemetoder udstiller sandheden om den begrænsede danske ytringsfrihed

Eksperter, der udtaler sig kritisk om Socialdemokratiets politik, udsætter sig selv for fare for gemen intimidering fra partiet. Vi brøler op om ytringsfriheden, men danskerne tør ikke for alvor praktisere den af frygt for konsekvenserne, skriver jurist og klummeskribent Anne Sofie Allarp i dette debatindlæg
Dansk demokrati år 2020: eksperter, herunder mange offentligt ansatte, der må se sig udsat for bøllemetoder og gemen intimidering fra magtens centrum, skulle de finde på at sige regeringspartiet imod, skriver Anne Sofie Allarp.

Dansk demokrati år 2020: eksperter, herunder mange offentligt ansatte, der må se sig udsat for bøllemetoder og gemen intimidering fra magtens centrum, skulle de finde på at sige regeringspartiet imod, skriver Anne Sofie Allarp.

Mads Nissen

Debat
19. februar 2020

Berlingske bragte mandag en række eksempler på Socialdemokratiets pres på uvildige eksperter og interesseorganisationer, der havde udtalt sig kritisk om socialdemokratisk politik. Eksempler, som gav et solidt indtryk af en ryggesløs, magtfuldkommen, kæft-, trit- og retningsorienteret regering, der er pænt ligeglad med substansen af et givent politisk tema.

Det er dansk demokrati år 2020: eksperter, herunder mange offentligt ansatte, der må se sig udsat for bøllemetoder og gemen intimidering fra magtens centrum, skulle de finde på at sige regeringspartiet imod.

Det er så lidt kønt, at man skal tvinge sig til at se på det. For den slags forplanter sig jo. Det gør, at man tøver, før man som ekspert, debattør eller privat, civil eller offentlig institution indgår i en dialog med regeringen om dens politik. Og man tøver, før man som organisation indtager en holdning til et offentligt emne, danner partnerskaber med kritiske institutioner eller ansætter folk, der måtte være faldet i unåde i socialdemokratiske kredse.

Det gør os alle sammen fattigere på viden og perspektiv. Og ikke mindst sætter det den ellers så højt besungne ytringsfrihed i et noget andet lys.

Det er ellers ikke mere end et par uger siden, at statsminister Mette Frederiksen ceremonielt mindede kineserne om, at vi »har en meget stærk tradition i Danmark ikke alene for ytringsfrihed, men også for satiretegninger, og det kommer vi også til at have i fremtiden. Og det er en velkendt dansk position, og den kommer vi ikke til at ændre på«.

Som forsker fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch også gør opmærksom på i Berlingske, er Socialdemokratiets bøllemetoder i den sammenhæng direkte komiske.

Tragikomiske kunne man måske tilføje.

For mens vi som nation udadtil er stolte over vores demokrati og den der tillid, som statsministeren også selv taler så meget om, og mens vi missionerende og dumstolt brøler ytringsfrihed i hovedet på alle, der måtte have bare den mindste anfægtelse, og mens den yderste højrefløj tager ytringsfriheden som en forpligtelse til at såre og fornærme folk – senest set ved Stram Kurs’ ’deltagelse’ i en begravelse af et muslimsk barn på Nørrebro i København – så er sandheden om vores stolte traditioner jo, at vores ytringsfrihed er dybt begrænset af den magt, der omgiver os.

Begrænset ytringsfrihed

Vi overvejer, hvordan vi skal tiltale myndigheder og offentlige institutioner, så vores sag fremmes bedst. Vi konfronterer ikke løgne, fordrejninger, inkompetence og almindelig uduelighed hos hinanden, så vil vi hellere sørge for den gode stemning.

Hvem kan sige, at de reelt har ytringsfrihed om deres arbejdsforhold, om den ledelse, de er underlagt, om de politiske rammer, der er lagt ned over offentlige stillinger, om den politik, der skal følges af de personer, der måtte udfylde de rammer?

Vores ytringsfrihed på arbejdspladsen eksisterer enten ikke og/eller også skal der betales konkret ved kasse et i form af fyring, disciplinærsager, manglende forfremmelse eller direkte nedgradering. Det er ellers præcis, når det kommer til vores arbejdsliv, at de fleste mener, de har noget viden og perspektiv at bidrage med. Det er også her, hvor mistrivsel og mangel på udvikling typisk følger af ikke at kunne komme af med sine holdninger.

I mange danske liv er ytringsfriheden noget, vi har, men ikke for alvor tør praktisere.

Det er ærgerligt, at vi har en regering, der sender let afkodelige signaler om, at den demokratiske, frie, kritiske samtale ikke er vigtig og måske endda lidt farlig for den enkelte, uanset om denne er en forsker, ekspert eller måske socialdemokratisk folketingskandidat på valgkampagne.

En regering, der minder os om, at politikkens indhold i denne postfaktuelle, postdemokratiske og postidealistiske tidsalder altid er underordnet informationsstyring og spin.

En regering, som uden blusel afliver de illusioner, man måtte nære om, i hvilket omfang en regerings ministre skal stå til rådighed for medierne i et demokrati. Og en regering, der har et dokumenteret anstrengt forhold til den frie og kritiske presse. Det er desværre dansk ytringsfrihed i dag.

Anne Sofie Allarp er jurist, forfatter og klummeskribent

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Der er for mig intet nyt under solen, historien giver mange eksempler på medarbedjere der er fyret for "åbenmundethed"/kritik i medierne.
Nogle politikere går i medierne for at få fyret journalister. Senest var det Søren Espersen (der selv er journalist) der ville have Sten Nørskov fra Deadline fyret.

Pia Nielsen, Bjarne Andersen, John Andersen, Hans Houmøller, Gitte Loeyche, Eva Schwanenflügel, Marianne Stockmarr, Dorte Sørensen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar

Tak for et godt inlæg, ja sosserne er ikke for ytringsfrihed, det ved vi. Socialdemokraterne står for mere lukkenhed kæft og retning. Et super kontrol samfund , efter Kinesisk forebillede , se bare på "jobcenterne" . Nej socialdeDDRmokraterne er et højer parti.

Bjarne Andersen, Lars Løfgren, John Andersen, Kenneth Krabat, Eva Schwanenflügel og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Pia Skak Mortensen

Jeg savner i den grad konkrete eksempler der underbygger din påstand om at Socialdemokratiet eller regeringen skulle forsøge at lukke munden på kritikere.

Bent Gregersen, Per Klüver og Werner Gass anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

@Pia Skak Mortensen
Debatindlægget starter faktisk med et link til Berlingske, indeholdende konkrete eksempler.
NB
Linket kan aktiveres uden abonnement.

Bjarne Andersen, John Andersen, Hans Houmøller, Eva Schwanenflügel, Karin Mette Petersen, Anna Dorthe Bertelsen og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar

Kan links ikke undertiden sættes i papiravisen? dvs. hvor relevant osv. Med venlig hilsen.

De 4 eksempler Berlingeren er kommet med hører - synes jeg - lidt i den tynde ende. Som ekspert må man være parat til modsigelse, ellers er der jo ikke tale om dialog. Men det skal selvfølgeligt være sagligt. Jeg har bare svært ved at se at der er tale om trusler. Presset er, tror jeg, mere indirekte i form af frygt for at blive tilsidesat i fh.t. forskningsbevillinger.

Eva Schwanenflügel

Selvom jeg er fuldstændig enig i artiklen, synes jeg alligevel det er på sin plads at påpege, at det altså ikke er nogen nyhed at politikere søger at intimidere forskere, eksperter og presse, ligesom ytringsfriheden på arbejdspladsen og overfor myndighederne kan ligge på en lillefingernegl.

Sådan har det desværre været længe.

Tænk bare på Anders Fogh Rasmussens 'oprør mod ekspertvældet'. Eller hvordan Landbrugspakken i den forrige Venstre-regering var fyldt med forkerte tal, og forskere, som havde fået mundkurv på?

Det der er nyt i denne sag er, at nogle forskere faktisk vælger at stå frem og sige fra.
Man kunne godt have ønsket, at det var sket et par årtier før..

Socialdemokratiet opfører sig som bøller, ja.
Men det gør næsten alle partier med magt.
Ligesom ytringsfriheden er begrænset til folk med magt.

Det er en uskik, og vi burde alle få øjnene op for hvor undertrykkende et samfund vi efterhånden har fået, med overvågning, kontrol af de svageste, stigmatisering, særlove og manglende retssikkerhed for whistleblowere og arbejdsløse.

Bent Gregersen, Pia Nielsen, Bjarne Andersen, Jan Fritsbøger, Lars Løfgren, Lillian Larsen, Pietro Cini, David Breuer, Kenneth Krabat, P.G. Olsen, Steen Obel, Kent Bajer, Hans Houmøller og Gitte Loeyche anbefalede denne kommentar