I Toldbodgade i København findes Den Kongelige Afstøbningssamling, en enestående samling af skulpturer i gips afstøbt efter skulpturer og kunstværker fra oldtiden og renæssancen. Samlingen er en af verdens fineste, men i 2017 blev den lukket, og siden har dens fremtid været uklar.
Samlingen har til huse i en imponerende pakhusbygning, som der går vedvarende rygter om, at staten ønsker at skille sig af med. Bygningen har i sig selv en historisk tyngde som få andre. Det var fra dette imponerende pakhus, at den danske slavehandel blev varetaget, og det var her, de varer, der blev importeret fra Dansk-Vestindien, blev opmagasineret.
Hvis bygningen bliver solgt videre, overgår dette vidnesbyrd om Danmarks brutale, koloniale fortid formentlig til kapitalfonde, som vi må antage er de eneste, der kan betale de flere hundrede millioner kroner, som bygningen er værd. Men er det virkelig det, vi vil? Er det ikke bedre, at denne bygning bliver et museum, der kan minde os om historien – herunder de traumer, som vores koloniale fortid har medført?
Der vil under en flytning være høj risiko for skader på skulpturerne, der i flere tilfælde vil skulle saves over for overhovedet at kunne komme ud af dørene. Det anslås, at flytning, geninstallation og reparation af skader vil løbe op i 100 millioner kroner. Penge, der vil blive taget fra allerede trængte kulturbudgetter.
Så hvorfor skal denne samling overhovedet flyttes? Besøgstallene er skyhøje, hver eneste gang det lykkes at åbne den for offentligheden. Ja, faktisk havde samlingen i 2015, det sidste år, den var åben, relativt set et højere besøgstal end mange andre museer i landet, og det vel at mærke uden nogen som helst form for reklame, opslag på sociale medier eller anden offentlig omtale. Det skyldtes alene kvaliteten af samlingen og placeringen ved havnen.
At en bygning, der ligger i Danmarks mest turistede kvarter på strækningen mellem Nyhavn og Kastellet kun et stenkast fra Den Lille Havfrue, ikke skulle kunne omdannes til et populært museum, er simpelthen umuligt at forstå. Andre steder ville man for længst have gjort dette unikke sted til en magnet for hip bykultur og kunstformidling, men her lader staten bygningen forfalde. Hvorfor?
Laurits Gulløv, studerende ved det Kongelige Kunstakademi
1) Staten skal ikke sælge, men købe ejendom.
2) Staten har en forpligtelse på vegne af os alle, der ejer umistelige værdier, at vedligeholde og bevare dem for eftertiden - samt tilføje stadigt nye æstetiske vidnesbyrd for vor egen tid.
3) Disse forpoligtelser er de første i staten, de går forud for at hjælpe borgere i nød og ligger på linje med at forsvare de ydre, fysiske grænser; dette er ikke det samme som at sige, at staten ikke skal hjælpe nødstedte borgere, blot at det er af uomgængelig vigtighed at bevare vores kulturarv såvidt muligt. Desværre er eksemplerne på opgivelse af yderst væsentlige fortidsminder legio - som da man brændte Christian IVs orlogsværft af under byggeriet af metroen på Kgs. Nytorv.
Hørt!