Læserbrev

Stop romantiseringen af pasta med ketchup, og hæv SU’en

SU’en har ikke fulgt den øvrige lønudvikling siden 2013, hvilket betyder, at studerende i syv år er blevet systematisk fattigere. Det er ikke tid til ’fattig studerende’-romantik, det er tid til en ny aftale, skriver Sofie Lippert i dette debatindlæg
21. februar 2020

Siden 2013 er studerende systematisk blevet fattigere. Ved den seneste reform begyndte den afdæmpede regulering, som betyder, at SU’en langtfra følger lønudviklingen, og de studerende dermed hele tiden bliver relativt fattigere end den arbejdende del af befolkningen. Samtidig stiger huslejepriserne i studiebyerne, hvor 43 procent af de studerende betaler hele deres SU eller mere i husleje.

I 2021 ophører den nuværende aftale om SU’en, og det er en oplagt chance for at se den efter i sømmene og diskutere, om det virkelig kan passe, at man skal leve under fattigdomsgrænsen og få 3.000 kroner i underskud hver eneste måned, som et minimumsbudget udarbejdet af Nordea viser, blot fordi man er studerende.

Det tvinger de unge ud i gæld eller til at tage et arbejde ved siden af, der fjerner fokus fra de studier, som samfundet ellers betaler dem for at tage.

Analyser fra både FTF og Kommuners og Regioners Analyse (KORA) viser klare sammenhænge mellem frafald og SU’ens kvalitet. Når økonomien er svær at få til at hænge sammen, falder trivslen, og studierne kommer i anden række. Det gavner hverken de studerende eller vores samfund, at folk føler sig for økonomisk pressede til at gennemføre studierne.

Selvfølgelig er det allerede enormt privilegeret, at vi bliver betalt for at tage vores gratis uddannelse. Men jeg synes også, at det er utroligt uambitiøst at afvise politik, der forbedrer menneskers liv, blot fordi vi allerede har det bedre end mange andre. Vi bør skabe det bedst mulige samfund – ikke bare et samfund, der er bedre end de andres.

For selv om mange ofte romantiserer studietiden med pasta og ketchup, er det en misforståelse, at unge bliver stærkere eller bedre studerende af at skulle bekymre sig om, hvorvidt der er råd til mad sidst på måneden.

Jeg drømmer om et samfund, hvor studiejob er noget, man tager, fordi det er relevant for ens studie, ikke for at få enderne til at mødes. Et samfund, hvor studerende har de bedst mulige vilkår for at gennemføre deres uddannelser, og hvor vi i fællesskab tager ansvar for, at alle kan få råd til at leve et værdigt liv. Derfor bør vi hæve SU’en, så studerende ikke fortsat bliver fattigere og fattigere.

Sofie Lippert er landsforkvinde i SFU.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Jon Mangerel
  • Katrine Damm
  • Lise Lotte Rahbek
  • Torben Lindegaard
  • Mikkel Zess
Eva Schwanenflügel, Jon Mangerel, Katrine Damm, Lise Lotte Rahbek, Torben Lindegaard og Mikkel Zess anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torsten Jacobsen

I lande hvor uddannelsen ikke er gratis, er et job ved siden af studiet noget man tager, fordi man netop brænder for at studere..

Mange studerende bliver færdige med deres studier og finder sig vellønnede jobs, hvorefter de trofast stemmer på partier, som ensidigt arbejder for at begrænse omfordelingen fra rig til fattig i samfundet..

De vil gerne have i både pose og sæk, ser du..

Kreaturerne flokkes om truget, enorme investeringer i en klimabetinget omstilling af samfundsøkonomien er akut påkrævet..

Så måske landets studerende alligevel blot skulle tage til takke med en gratis uddannelse, det forhåndeværende tilskud til leveomkostninger, diverse rabatordninger, og så ellers muligheden for at optage et efter markedsforhold særdeles attraktivt lån?

Alt andet synes for denne skribent - tidens øvrige udfordringer taget i betragtning - en lille smule forvænt..

Ole Schwander, arne tørsleff og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Akkeja, Torsten Jacobsen, det er jo altid lidt ’forvænt’ når nogen vil have det bedre,
trods det at de jo bare kan tage sig sammen og få en billigere husleje og forhandle med supermarkederne om at få rabat. De kunne også bare have nogle rigere forældre, som kunne købe dem en bolig. Og de jobs, de så får, som på ingen måde er studierelevant, dem skal de også bare være taknemmelige over, for i andre lande der må studerende bo på utætte loftskamre og have stearinlys som eneste lyskilde, og de er så glade og taknemmelige for lidt, og det er altså også for galt, som ungdommen bare kræver ind.. ;-)

Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Dennis Tomsen, Gitte Loeyche, Mikkel Zess, Hans Larsen, Jørgen Skov Nielsen, Brian W. Andersen og Bo Mortensen anbefalede denne kommentar
Martin Kristensen

1: Studerende kan supplere op med lavtforrentede lån (det er alle lån nu om stunder, men studielån har altid været det) som de så kan betale tilbage efter endt uddannelse. Man er altså ikke tvunget til pasta med ketchup fordi man ikke vil have et studiejob.

2: Meget få studerende bruger al tid på deres studie - langt de fleste har tid til både et studiejob OG et socialt liv ved siden af. Et studiejob giver ovenikøbet berøring med det virkelige liv, noget mange nyuddannede virkelig mangler.

3: Problemet er ikke SU'en. Den kan godt dække et kollegieværelse eller lignende samt livsførelse. Problemet er mangel på billige (studie)boliger så der er adgang til disse værelser.

Det er altså boligsituationen, der skal adresseres. Ikke SU'en.

Det er jo heller ikke en menneskeret at bo i København K. I 'gamle' dage kunne man, som studerende, godt bo i Brøndby (uha ..!), Rødovre (gisp ..!) eller Tåstrup (dobbeltgisp ..!).

Torsten Jacobsen

Lise Lotte Rahbek,

Ah, herligt med lidt sarkasme :)

Nuvel, hvis vi vitterligt ønsker at imødekomme Sofie Lipperts ønske om at kunne studere i fred med en indtægt omkring fattigdomsgrænsen, og uden at hun er 'tvunget' til hverken at arbejde nogle timer om ugen i et dødssygt, 'ikke-studierelevant' arbejde eller tvunget til at optage et lån på attraktive vilkår, ja så må må den nuværende SU-sats for udeboende på 6.243kr. nødvendigvis sættes op til det dobbelte.

Samfundets udgifter til SU beløber sig for nuværende - så vidt jeg er orienteret - til omkring 20 mia kr. om året. En fordobling af SU'en vil altså koste i omegnen af 20 mia, kr. årligt.

Det er vel også en slat penge, og som antydet i mit tidligere indlæg, byder andre værdige formål sig til: Dels vil en tilstrækkelig og akut klimaomstilling komme til at koste mange penge, og så er der vist også nogle andre mennesker her til lands, som med rimelighed kunne drømme om blot en beskeden forhøjelse af deres understøttelse. Vel at mærke mennesker, som ikke har umiddelbar udsigt til at skifte forarmelsen ud med et velbetalt job lige med det første..

Og for nu at vende tilbage til klimaproblematikken igen: Medmindre man er medunderskriver på de luftige forestillinger om 'grøn vækst' og 'klimaomstilling gennem forøget produktion', så burde det stå lysende klart, at der er behov for at vi alle sænker vores forbrug, snarere end at vi forøger det. Set i det perspektiv, handler det måske ikke om at forøge de studerendes købekraft, men snarere om at sænke forbrugsevnen for andre klasser i samfundet?

Men bevares, det bliver sgu nok for besværligt, ikke? Så gør plads, jeg hopper sgu med på din galej!

Fed Fed lykke til alle!! ;)

Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Jeg får en idé:

Lad os fordoble SU'en, men med krav om tilbagebetaling. Altså lave fordoblingen i form af et lån. Når så de nu velnærede studerende finder sig til rette i middelklassen, vil deres forbrugsevne i en årrække begrænses af kravet om tilbagebetaling ;). Win-Win?

Eva Schwanenflügel

Sofie Lippert, din kvide er forståelig, og jeg er helt enig med dig.

Men det er måske forbigået din opmærksomhed, at alle på overførselsindkomst er ramt af denne udhuling.

Derfor, husk solidariteten med pensionisten og kontanthjælpsmodtageren, når du engang har fået dig et godt job :-)

Eva Schwanenflügel

Ups, jeg skulle have skrevet FOLKEpensionisten.
Andre, der har haft råd til at spare op og investere lever noget federe..

Lise Lotte Rahbek

Torsten Jacobsen
Heh. Sarkasme kan sommetider frembringe et smil, og med smilet er man allerede 10 skridt nærmere en forståelse.
Du har helt ret i at forbruget skal ned.
Det jeg bider mærke til i oplægget er, at det er huslejerne, som også andre bemærker, den er gal med. I Danmark er det overordentligt nødvendig at have en bolig, man kan betale - og det kniber både for de studerende, de ghettolovgivningsramte overførselsindkomstmodtagere og de laveste indkomster.
Når samfundet udvikler sig i den retning, at indkomsterne for de laveste ikke stiger i samme takt som for de højere indkomster, så vrides samfundet skævt. Samtidig med, som i dette tilfælde, at nogle andre skorer besparelserne, nemlig boligudlejerne. Hvad angår de almennyttige boliger er det endnu en tak kompliceret, for deres 'overskudspenge' går i en fond, som regeringen så gårr ind og høster af, når riget fattes penge til andre formål.. pyyyh, dether bliver langt og jeg skal ud af døren.
Nuvel, jeg mener og fastholder, at det ikke er de laveste indkomster der skal aflevere deres lavbudget-indkomst, som de lige kan leve af, til de med langt højere indkomster (f.eks boligudlejerne) hvis forbrug i den grad er det modsatte af grøn.
I øvrigt er der heller ingen gevinst i, at studerende skal bruge deres fritid - og der er ved gud ikke megen af den - på at arbejde ved siden af, da det yderligere er med til at trykke lavindkomstområdet.