Læserbrev

Tosprogede forældre har ikke altid forudsætning for at engagere sig i sine børns skolegang

Forældre til tosprogede skole- og gymnasieelever fremstilles af og til som passive. Men sandheden er nok snarere, at mange forældre, især flygtninge, er lidt handlingslammede, når de får henvendelser fra skolen. Det kan der være flere grunde til – både kulturelle og sproglige, skriver Lise Heidemann Andersen i dette debatindlæg
10. februar 2020

»Jamen, jeg har jo sendt en mail til forældrene,« sagde min leder, da vi stod og kiggede langt efter vores tosprogede elever. Min leder havde sendt en mail til forældrene med information om det nye læse-skrive-kursus, som de skulle deltage i. Efterhånden kom eleverne dryssende, og vi kom i gang med kurset, men jeg kunne ikke slippe tanken om den mail, min leder havde sendt. For hvordan kunne vi vide, om forældrene overhovedet var i stand til at læse den?

Forældre til tosprogede skole- og gymnasieelever fremstilles af og til som passive. Men sandheden er nok snarere, at mange forældre, især flygtninge, er lidt handlingslammede, når de får henvendelser fra skolen. Det kan der være flere grunde til – både kulturelle og sproglige.

Især i tredjeverdenslande er skolegang efter grundskolen et privilegium for de færreste. Forældre, som ikke selv har haft samme muligheder for uddannelse, som deres børn får i Danmark, har derfor ikke altid de nødvendige forudsætninger for at kunne forholde sig til skolens henvendelser. Og da slet ikke i et land, hvis sprog og kultur de knap nok forstår endnu.

På sprogcentrene underviser vi voksne udlændinge i både sprog og kultur. Men selv om kursisterne forstår, at det forventes af dem, at de engagerer sig både fagligt og socialt i deres børns skolegang, kan det være svært at gøre i praksis, når sproget er svært, og man har svært ved at forstå de kulturelle koder. Som etnisk minoritet med et sparsomt dansk sprog stiller man ikke altid spørgsmål til det, man ikke forstår.

Vi underviser også vores kursister i at læse og skrive e-mails, men det er de færreste, der når op på et akademisk niveau. Derfor kan mange forældre ikke dansk nok til at kunne læse en formel e-mail skrevet med danske forældre som primær målgruppe. Det kan faktisk være svært nok for ikkeakademiske danske forældre.

Derfor er det vigtigt, at skolerne tænker på målgruppen ved deres skriftlige henvendelser. Og målgruppen er mangfoldig i en tid med flere tosprogede elever. Vi skal huske, at bare fordi eleven er uddannelsesparat, betyder det ikke, at forældrene automatisk har et tilsvarende sprog.

Af Lise Heidemann Andersen, underviser i dansk som andetsprog

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • erik pedersen
  • Christian Mondrup
  • Frederik Groth Nordstrøm
  • Eva Schwanenflügel
Viggo Okholm, erik pedersen, Christian Mondrup, Frederik Groth Nordstrøm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars Steffensen

Der er vigtig at fremstille indlæringsvanskeligheder som udtryk for en slags undertrykkelse, eller i det mindste som manglende privilegier. Det er desuden meget naturligt, at man er helt handlingslammet over for lektie-hjælp, hvis man kommer fra en kultur uden matematik. Vi ved at intelligens mest er en effekt af et stort ordforråd, og derfor udvikles gennem uddannelse. Når forældre er ude af stand til at hjælpe deres børn, så er det tegn på at staten bør træde til og bruge enorme summer på at lære dem at skrive e-mails og lignende.

Man bør også holde op med at kalde eksamensgennemsnit for en "slags IQ" test. Det er sandt at eksamenresultater korrelerer tæt med resultater af en virkelig IQ test, men hvor disse er forklareret ved biologiske anlæg, så er eksamensresultater forklaret ved flid, motivation og familiebaggrund (f.eks. akademiker-forældre). Den slags fremmer kun racisistiske opfattelser af IQ som et biologisk eller genetisk træk.

Kan vi for helvede ikke snart lade være med at bruge ordet "To-sproget" som et, politisk korrekt, synonym for folk med helt andre problemer. Er Helle Thornings børn inde i den her kategori? Kronprins Frederiks? Ungerne fra de tyske mindretal i Nordslesvig? Caroline Wozniacki, da hun gik i skole. Mine unger - der af princip læser Jørgen Steen Nielsen på dansk og Die Känguru-Chroniken: Ansichten eines vorlauten Beuteltiers på Tysk???

Jens Erik Starup, Lars Steffensen og Esben Lykke anbefalede denne kommentar
Lars Steffensen

@niels

"Kan vi for helvede ikke snart lade være med at bruge ordet "To-sproget" som et, politisk korrekt, synonym for folk med helt andre problemer."

Jeg tror ikke du har forstået, hvor overvældende et behov unge mennesker har for at blive forstået på en nænsom og imødekommende facon. Al den vold og kriminalitet som ses i underprivilegerede ghettoer kan ses som udtryk for den mangel på forståelse, som du og andre lægger for dagen.

Hvis jeg var dig, ville jeg tilrette mit sprog inden, at nogen melder dig for at være medskyldig til voldelige overfald!