Klumme

Trump kan snuble ind i en krig med Kina om Taiwan

Kinas præsident Xi Jinping vil ’genforene’ Taiwan med Kina. Hvad Donald Trump vil sige eller gøre, hvis Xi bestemmer sig for at bruge militær magt til formålet, er der ingen, der kan vide. Før vi ved af det, kan Østasien stå i flammer, skriver forfatter Ian Buruma i dette debatindlæg
»Der er ingen garantier for konsistens i USA’s kinapolitik. For Trump handler national sikkerhed om, hvor mange penge der kan presses ud af hvem, og hvordan det vil tage sig ud på Fox News. Den ene dag praler han med, at han har erklæret Kina handelskrig, den anden udtaler han beundring for Xi,« skriver forfatter Ian Buruma i dette debatindlæg.

»Der er ingen garantier for konsistens i USA’s kinapolitik. For Trump handler national sikkerhed om, hvor mange penge der kan presses ud af hvem, og hvordan det vil tage sig ud på Fox News. Den ene dag praler han med, at han har erklæret Kina handelskrig, den anden udtaler han beundring for Xi,« skriver forfatter Ian Buruma i dette debatindlæg.

Andy Wong

Debat
13. februar 2020

En del Trump-støtter i Senatet var ikke i tvivl om, at USA’s præsident brugte afpresning. Som en republikansk senator fra Tennessee udtrykte det:

»Det var upassende af præsidenten at bede en udenlandsk leder om at undersøge hans politiske modstander og tilbageholde amerikansk hjælp for at tilskynde ham til det«.

Trods dette blev Trump ’frifundet’ af Senatets republikanske majoritet. Dermed står det klart, at USA’s udenrigspolitik er »til salg«, som Hakeem Jeffries, et demokratisk medlem af Repræsentanternes Hus, formulerede det.

Jeg er netop hjemvendt efter en tur til Hongkong og Taiwan, hvor synet af det amerikanske flag, Stars and Stripes, stadig vækker jubel ved prodemokratiske demonstrationer. Demonstranternes fjende er den kinesiske etpartistat og dens lokale støtter, hvoraf de fleste er konservative med stærke forretningsinteresser – folk, som i USA formentlig ville stemme på Trump.

Fjendens fjende

Begge steder hørte jeg liberale demokrater udtrykke støtte til Trump. Som deres værste fjendes fjende er Trump deres ven – foretrækker de at tro. Men Taiwans præsident, Tsai Ing-wen, en forkæmper for minoriteters rettigheder, har næsten intet til fælles med Trump. Hun kunne dog glæde sig over, at Trump brød den diplomatiske protokol, da han efter sin valgsejr i 2016 ringede til hende – den første direkte kontakt mellem en taiwansk og en amerikansk præsident siden 1979.

Da Hongkong-borgerne sidste år protesterede imod Kinas bestræbelser på at beskære deres frihedsrettigheder, fik de i første omgang ingen støtte fra Trump. Han lovpriste i stedet Kinas præsident for at have »handlet ansvarligt, meget ansvarligt«.

Da USA siden indførte sanktioner imod embedsmænd fra Hongkong og Kina, der menes involveret i menneskerettighedsovergreb, blev Trump ikke desto mindre en helt blandt de unge demonstranter. På bannere og opslag takkede de ham og bønfaldt ham om at »befri Hongkong«.

Tsai og hendes Demokratiske Progressive Parti, DPP, vandt en jordskredssejr ved valget i januar, i vidt omfang på grund af Kinas intimideringstaktikker over for Hongkong og Xis erklæring om, at også Taiwan snart skulle underlægges princippet om ’et land – to systemer’, en formel, der tydeligvis ikke rækker til at sikre Hongkongs frihedsgrader. DPP’s slagord lød uden omsvøb: »I dag Hongkong, i morgen Taiwan«.

De fleste i Hongkong og Taiwan kender udmærket Trumps karakterbrister. Men med ryggen mod muren kan man ikke være kræsen i sit valg af allierede, og i Hongkong og Taiwan ved man, at uden international støtte er demokratiet dødsdømt.

Upålidelig allieret

Men det er ikke misundelsesværdigt at være afhængig af en så upålidelig og impulsiv person som Trump, der ofte skifter mening uden at orientere sine rådgivere, fordi han bliver sur over noget, han ser i fjernsynet. Det kan Syriens kurdere, nogle af USA’s mest loyale allierede, tale med om.

Der er ingen garantier for konsistens i USA’s kinapolitik. For Trump handler national sikkerhed om, hvor mange penge der kan presses ud af hvem, og hvordan det vil tage sig ud på Fox News. Den ene dag praler han med, at han har erklæret Kina handelskrig, den anden udtaler han beundring for Xi.

For USA’s allierede er det risikabelt at stole på Trump. Hvad hvis USA’s modstandere beslutter sig for at afsløre Trumps bluff?

Hvis Beijing vidste, at USA ville gribe ind imod ethvert kinesisk forsøg på at overtage Taiwan med magt (hvilket Kina har svoret at gøre, hvis ikke en ’genforening’ kan finde sted med fredelige midler), ville ingen rationel kinesisk leder risikere krig med USA. Men med Trump kan Kinas ledere ikke være sikre.

Også kineserne har noteret sig, at USA’s sikkerhedspolitik er til salg. Som kyniske kommunister, der åbnede deres land for det globale marked, er de i forvejen overbevist om, at udenlandske kapitalister kun interesserer sig for penge. De kan derfor meget vel tro, at hvis de blot kan tilbyde Trump en tilstrækkeligt attraktiv finansiel aftale, vil han give dem frie hænder til at gøre, hvad de vil.

Hvad Trump vil sige eller gøre, hvis Xi så griber til en radikal løsning, er umuligt at sige. Og det er problemet. Kineserne vil ikke nødvendigvis tage indvendinger fra Trump alvorligt. Og trænger de Trump op i en krog, kan han blive nødt til at bevise sin mandighed. Før vi ved af det, kan Østasien stå i flammer. I lyset af Trumps brovtende volatilitet og Kinas blanding af foragt og paranoia kan dette scenarie ikke udelukkes.

© Project Syndicate og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Ian Buruma

"Før vi ved af det, kan Østasien stå i flammer."
citat fra artiklen

Østasien .... vi behøver ikke engang kigge så langt væk.

19. oktober 2019 blev Folketingets direktør ringet op af den kinesiske ambassade og fik tilkendegivet ambassadens utilfredshed med udtalelser, som Pia Kjærsgaard havde fremsat under et besøg på Taiwan.

Direktøren kunne forklare, at Pia Kjærsgaard hverken havde repræsenteret regering eller Folketing under sit besøg på Taiwan.

Men Himmel og Hav .... der er al mulig grund til at frygte for eksporten af griseører og grisetæer til Danmarks 6. største eksportmarked.