Kronik

Velhavende bliver ramt hårdest, hvis der indføres CO2-afgifter på varer og transport

Mette Frederiksen er bekymret for, om en grøn skattereform vil få uligheden til at eksplodere. Men de mest velhavende har klart det største CO2-fodaftryk, hvorfor CO2-baseret afgift på forbrug både er klimarigtigt og socialt retfærdigt, skriver forskerne Quentin Gausset, Jens Hoff og Maria Toft Möller-Christensen i dette debatindlæg
Flyrejser udgør 52 procent af hele CO2-fodaftrykket fra danskernes transportforbrug, og i dag er flytransporten fuldstændig friholdt for afgifter. Det skal der laves om på, mener dagens kronikører - og eftersom det den velhavende del af befolkningen, der flyver langt mest, kan det gøres uden at det øger uligheden, anfører de.

Flyrejser udgør 52 procent af hele CO2-fodaftrykket fra danskernes transportforbrug, og i dag er flytransporten fuldstændig friholdt for afgifter. Det skal der laves om på, mener dagens kronikører - og eftersom det den velhavende del af befolkningen, der flyver langt mest, kan det gøres uden at det øger uligheden, anfører de.

Claus Bech

19. februar 2020

Debatten om CO2-afgifter og en grøn skattereform kører for fulde omdrejninger. Men det er fortsat uklart, hvor regeringen står i denne sag. Mette Frederiksen har blot meldt ud, at skatteområdet bliver en del af forhandlingerne om en klimahandlingsplan i foråret, og sagt til Børsen, at hun som socialdemokrat »er optaget af, at vi gør det her på en måde, så uligheden ikke bare eksploderer derudaf«.

At CO2-afgifter eller en grøn skattereform ikke må have social slagside har længe været et socialdemokratisk mantra, og i debatten bliver forbrugerne ofte friholdt, da man er bange for, at der vil opstå et ramaskrig i befolkningen, som kan koste politisk opbakning og stemmer ved næste valg.

Vores budskab er imidlertid, at der ikke er noget at frygte i forhold til forbrugerne. Der er opbakning i befolkningen både til at ændre levevis for at imødekomme klima- og miljøforandringer og til, at der lægges afgifter på klimabelastende forbrugsgoder. Og desuden vil forbrugsbaserede CO2-afgifter ikke have den sociale slagside, Socialdemokratiet frygter.

Dem, som tjener mest, forbruger mest

I en endnu ikke offentliggjort undersøgelse af danskernes individuelle CO2-fodaftryk påviser vi, at der er en signifikant sammenhæng mellem personlig indkomst og den byrde, man som forbruger pålægger naturens ressourcer. Undersøgelsen viser helt konkret, at for hver 100.000 kroner vores personlige årsindkomst stiger, stiger vores CO2-fodaftryk med cirka 1,3 ton.

Undersøgelsen viser, at de mest velhavende oftest også er dem, som flyver mest, kører flest kilometer i bil, har de største og mest energislugende boliger samt bruger flest penge på øvrigt forbrug såsom elektronik, tøj, møbler, kosmetik, underholdning og restaurantbesøg.

Ydermere viser undersøgelsen, at en mindre del af danskerne, omkring syv procent af den voksne befolkning, har et CO2-fodaftryk, som er mere end dobbelt så højt som den gennemsnitlige danskers. Denne gruppe af danskere har et forbrug, som lægger en byrde på naturens ressourcer svarende til mellem 24 og 110 ton CO2 årligt per person.

Gruppens CO2-fodaftryk er faktisk så højt, at det trækker det nationale gennemsnit op med omkring 18 procent. Det højere CO2-fodaftryk skyldes først og fremmest, at de transporterer sig mere med fly, fossildrevne biler eller hurtigfærger. Gruppen forbruger derudover betydelig flere af stort set alle typer materielle goder end gennemsnittet.

Gruppen består overvejende af velhavende mennesker, hvoraf en tredjedel har en årlig husstandsindkomst på over en million kroner. Der er med andre ord tale om en gruppe mennesker, som antageligt ikke vil have de store vanskeligheder ved at betale selv relativt store afgifter på deres (over)forbrug af transport og materielle goder.

Når de mest velhavende har klart det største CO2-fodaftryk, betyder det, at en CO2-baseret afgift på vores forbrug alt andet lige vil ramme dem mere end folk med lav indkomst. I dette tilfælde arbejder miljø og social retfærdighed hånd i hånd.

Det kan altså være nemmere at gavne klimaet uden at øge den sociale ulighed, end de fleste forestiller sig.

Transport er største CO2-synder

Der er flere argumenter for, at forbrugsbaserede CO2-afgifter rettet mod specifikke former for forbrug vil være en rigtig god idé. For eksempel kan halvdelen af den gennemsnitlige danskers årlige CO2-fodaftryk tilskrives forskellige former for transport (omtrent 6,6 ton), viser vores undersøgelse.

Her er det især flyrejser (52 procent af hele CO2-fodaftrykket fra danskernes transportforbrug), biltransport (38 procent) og hurtigfærger (seks procent), som vejer tungt i det private CO2-regnskab. Hurtigfærger er i den forbindelse en overset CO2-synder, der stort set udleder lige så meget CO2 per person som flyrejser.

I dag er flytransporten fuldstændig friholdt for afgifter. Det har ikke altid været sådan. Danske politikere har valgt at gå imod den generelle tendens i EU og vores nabolande, idet både Tyskland, Norge og Sverige har indført afgift på flyrejser, efter at vi afskaffede afgiften i 2005. Flybrændstof er undtaget for afgifter, og der betales ikke moms af flybilletter, hvilket er en kraftig indirekte subsidiering af flytrafikken.

Subsidieringen betyder, at man ofte skal have flere penge op af lommen for at rejse med tog mellem København og Århus end ved at rejse med fly mellem Danmark og en europæisk storby. Dette fornuftsstridige forhold bør selvfølgelig medtages i handlingsplanen for at opfylde klimalovens mål.

Heller ikke bilbranchen bør gå fri. Det vil være fornuftigt at hæve afgiften på benzin og diesel og få indfaset elbiler hurtigst muligt.

Forbrugsgoder som tøj, elektronik og fødevarer bør ligeledes pålægges CO2-afgift. I den forbindelse bør man stadig have for øje, om CO2-afgifterne øger den sociale ulighed. Er det tilfældet, kan der, som flere økonomer har påpeget, kompenseres ved eksempelvis at hæve bundfradraget eller forhøje den grønne check for lavindkomstgrupper.

Frihold ikke forbrugerne

Der er mindst tre gode grunde til snarest muligt at indføre (øgede) punktafgifter på meget CO2-belastende varer eller goder.

1. Hvis man ønsker en adfærdsændring væk fra meget CO2-belastende varer og i retning af mindre CO2-belastende alternativer, er afgifter af en mærkbar størrelse formodentligt det mest effektive instrument. Af de cirka 17 ton CO2, den gennemsnitlige dansker udleder om året i kraft af sit forbrug, stammer cirka 12 ton fra det personlige forbrug af energi, transport, mad m.m. Dette forbrug kan den enkelte i princippet ændre øjeblikkeligt.

2. Forbrugsafgifter skaber ikke CO2-lækage. I modsætning til virksomheder eller landbrug, der kan rykke produktionen ud af landet, hvis afgifterne bliver for høje, er det svært at forestille sig, at forbrugere flytter ud af landet på grund af CO2-afgifter på bestemte varer.

3. Afgifterne vil give et provenu til statskassen, som kan øremærkes til grøn omstilling.

Modargumenterne kender vi også godt: Punktafgifter giver ikke virksomheder incitament til at ændre deres produktion i klimavenlig retning. Punktafgifter er ikke økonomisk efficiente, og de nødvendiggør tilsvarende afgifter på udenlandske varer.

De fleste økonomer anbefaler derfor en såkaldt flad CO2-afgift, hvor udledningen af et ton CO2 beskattes ens, uanset hvor det udledes. Der er ingen tvivl om, at en sådan afgift ideelt set vil være at foretrække. Problemet heri er bare, at det formodentlig vil tage ganske lang tid at udregne samtlige varegruppers CO2-indhold.

Politisk vil en sådan ventetid være helt uholdbar – befolkningen forventer handling her og nu. Det er derfor også ud fra en politisk betragtning fornuftigt at indføre punktafgifter på særligt CO2-belastende varer. Det skal blot gøres på en måde, der ikke ødelægger muligheden for at indfase en flad CO2-afgift senere.

En omlægning af skatter og afgifter på forbrugssiden, som i højere grad tilgodeser miljø og klima, vil alt andet lige føre til et mere bæredygtigt forbrug. En tøven med at anvende forbrugsbaserede grønne afgifter er derfor også en tøven over for et væld af muligheder for at nå det samlede CO2-reduktionsmål.

Samtidigt kan der sagtens findes modeller, der sørger for, »at uligheden ikke eksploderer«. I de kommende forhandlinger om klimahandlingsplanen er der derfor ingen grund til at vige tilbage for at bruge afgiftsinstrumentet. Vov blot skattepelsen, Mette Frederiksen!

Quentin Gausset er lektor på Institut for Antropologi ved Københavns Universitet.

Jens Hoff & Maria Toft Möller-Christensen er hhv. professor og ph.d.-stipendiat på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet

Kronikørerne er en del af forskningsprojektet COMPASS.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Ejvind Larsen
  • Michael Larsen
  • ingemaje lange
  • erik steenstrup dyhr
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Alvin Jensen
  • Thomas Tanghus
  • Jeppe Lykke Møller
  • Svend Erik Sokkelund
  • Palle Yndal-Olsen
  • Gert Romme
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Christian Skoubye
  • Poul Anker Juul
  • Rasmus Knus
  • Dorte Sørensen
  • Marianne Stockmarr
  • Nikolai Beier
  • Werner Gass
  • Palle Pendul
Morten Lind, Ejvind Larsen, Michael Larsen, ingemaje lange, erik steenstrup dyhr, Klaus Lundahl Engelholt, Alvin Jensen, Thomas Tanghus, Jeppe Lykke Møller, Svend Erik Sokkelund, Palle Yndal-Olsen, Gert Romme, Bjarne Bisgaard Jensen, Christian Skoubye, Poul Anker Juul, Rasmus Knus, Dorte Sørensen, Marianne Stockmarr, Nikolai Beier, Werner Gass og Palle Pendul anbefalede denne artikel

Kommentarer

ja hvor svært kan det være at fatte...

Ejvind Larsen, Uffe Gammelby, Alvin Jensen, Karsten Lundsby, Gitte Loeyche, Søren Kristensen, Christian Skoubye og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Det lyder umiddelbart fornuftigt.

Ejvind Larsen, Uffe Gammelby, Alvin Jensen, Thomas Tanghus, Karsten Lundsby, Gitte Loeyche, Christian Skoubye og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men det flytter jo ligheden endnu mere. Større retfærdighed opnår vi med det, vi havde engang: rationering.

Ejvind Larsen, Uffe Gammelby, Mikkel Zess, Anne-Marie Krogsbøll, Claus Poulsen og Søren Andersen anbefalede denne kommentar

Ser frem til rapporten og håber den vil skabe den nødvendige debat grundlag for fremtidige initiativer - både fra regeringens side men også erhvervslivet såvel som individuelle forbrugsmønstre.

Ejvind Larsen, Uffe Gammelby, Alvin Jensen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Andreas Lykke Jensen

Artiklen er sådan set fin nok, men hvis målet er for alvor, at gøre noget ved co2 udslippet, er rationering så ikke et bedre bud?

Morten Lind, Ejvind Larsen, Uffe Gammelby, Karsten Lundsby, Anne-Marie Krogsbøll, Steffen Gliese og Knud Chr. Pedersen anbefalede denne kommentar
Karin Mette Petersen

Helt enig. Det er skørt, at benzin- og dieselprisen er så lav, og at flyrejser slet ikke er beskattede, heller ikke med brændstofafgifter. Især når man betænker, at flyene flyver på ren petroleum. Også de energislugende ture med hurtigfærger er momsfritagede. Heller ikke i orden, hvis vi skal ændre transportadfærd.

Morten Lind, Ejvind Larsen, Uffe Gammelby, Alvin Jensen, Karsten Lundsby, Svend Erik Sokkelund og Gitte Loeyche anbefalede denne kommentar

Overskriften er hul i hovedet! Det vil ikke være de mest velhavende, der bliver ramt hårdest. Det vil være de mest velhavende, der skal betale mest. I mine øjne en kæmpe forskel, for de velhavende kan jo bare vedblive at rejse, mens de knap så velhavende må blive hjemme.

Morten Lind, Christian De Thurah, Uffe Gammelby, Gunilla Funder Brockdorff, Jan Kauffmann, ingemaje lange, Kai Birk Nielsen, Brian W. Andersen, Karsten Lundsby, Jacob Nielsen, Ruth Sørensen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Hvis velhaverne bliver ramt hårdes af CO2- afgifter er der tale om social slagside og det har man sagt man helst vil undgå.

Formentlig er overskriften ganske korrekt. Men de rige har også langt bedre råd til at blive ramt. Men alt-andet-lige vil alle nødvendig tiltag vende den socialt tunge ende nedad.

Jeg mindes stadig Oxfams artikel, om den russiske oligark, der var kommet til sin færge-store lystbåd i Marokko i sin store jumbo-jet med besætning. Og da de mangelede et-eller-andet uvigtigt til deres baby, lod de besætningen på jumbo-jetten rejse hjem til Moskva for at hente det.

Disse mennesker vil fortsat have råd til deres livsførelse, medens alm. mennesker må spare røvet ud af bukserne i forsøg på at redde klimaet og kloen. Og derfor er jeg ikke imponeret af Mette Frederiksen og hendes politik - heller ikke på dette område.

Morten Lind, Ejvind Larsen, Uffe Gammelby, Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen, David Zennaro, Flemming Berger, Mikkel Zess, Jacob Nielsen, Rolf Andersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Hvis nogen forventer eller håber på at EU vil gøre transport dyrere, kan de godt glemme det. EU er et frihandelsområde, hvor en appelsin skal koste stort det det samme i Nordsverige, som i Spanien. Og det kan kun lade sig gøre hvis transporten er billig, meget billig. Derfor har EU socialdumpet hele transportområdet, og gjort arbejdsvilkårene virkeligt ringe. Men til gengæld er der penge at spare på at flyve til London, og købe julegaverne der, fremfor København. For flybiletterne koster næsten ingenting.

Jeppe Lindholm

En hver ulighed ved en grøn skatte reform kan reguleres over den grønne check. Nemmere kan det jo ikke være Socialdemokrat Mette Frederiksen.

Søren Fosberg, Morten Lind, Uffe Gammelby, Thomas Tanghus og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

"For eksempel kan halvdelen af den gennemsnitlige danskers årlige CO2-fodaftryk tilskrives forskellige former for transport (omtrent 6,6 ton), viser vores undersøgelse"

Hvis 6,6 ton er halvdelen af den gennemsnitlige danskers CO2 udslip udleder danskerne 75.000.000 ton CO2 årligt - Men i 2014 udledte Danmark 33.498.000 ton.

EL har før foreslået grønne afgifter, hvor alle pengene fra dem bliver puttet i den grønne check og derfor ikke koster de fattige en øre.

Morten Lind, ingemaje lange og Uffe Gammelby anbefalede denne kommentar
Kai Birk Nielsen

Mit hjerte bløder for de rige, det er da skammeligt at de skal betale mest, som folkepensionist med en månedlig udbetaling på 8.500 kroner, kan jeg se frem til at det er slut med min lille rejse, dem med millionerne kan nok finde pengene. Det kan tydeligt ses, at det ikke er fattigrøve der har skrev indlægget.
Kai Birk Nielsen

Carsten Munk, Jan Kauffmann og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Grøn transport vil blive billigere, fordi den er billigere. Det er jo hele kapitalismens problem med omstillingen: at energi bliver stort set omkostningsfri.

@Jeppe Lindholm, 19:03: Man skelner mellem udledning og fodaftryk. Udledning er det der udledes fra danske grund, mens fodaftryk er den totale udledning af alt det, som konsumeres på danske grund. Vi har eksporteret mere end halvdelen af vort fodaftryk.