Kronik

I 2050 leverer klimavenlige droner mad til døren, og 78-årige Søren Pape løber halvmaraton

I 2050 opbevarer vi en god del af Kinas CO2 i den danske undergrund. Al gylle fra landbrugsdyrene genanvendes, og vil du have kød til frokost, koster det en femmer ekstra i Snapstinget, skriver politisk ordfører Mette Abildgaard (K) i kronikserien om, hvordan fremtiden ser ud i 2050
I 2050 opbevarer vi en god del af Kinas CO2 i den danske undergrund. Al gylle fra landbrugsdyrene genanvendes, og vil du have kød til frokost, koster det en femmer ekstra i Snapstinget, skriver politisk ordfører Mette Abildgaard (K) i kronikserien om, hvordan fremtiden ser ud i 2050

Sofie Holm Larsen

Debat
28. marts 2020

Kender du historien om Søren Pape, der satte ny danmarksrekord i distancen halvmaraton i aldersgruppen 70-80 år? Formentlig ikke, og du er undskyldt. Der er nemlig 30 år til, at det sker. Så lad os spole tiden frem til den dag, det sker, i 2050.

Det er tidlig tirsdag morgen, og en ny dag venter. Jeg vågner ved, at telefonen ringer. Ritzaus journalister ringer stadig, før fanden får sko på. De vil have en kommentar til, om Danmark fortsat skal tilbyde Kina at lagre en god del af deres CO2 i den danske undergrund, som vi har gjort succesfuldt de seneste femten år. Danmark har været firstmover på det område, og det har både været fantastisk for dansk økonomi og for klimaet. Vores fokus er naturligvis stadig at reducere CO2-udledningen – men det, der ikke kan reduceres, det kan heldigvis lagres, så det ikke gør skade.

Jeg gnider søvnen ud af øjnene og åbner skabet til min daglige tøjkrise. Valget falder på min ti år gamle blomstrede kjole, der er lavet af genanvendeligt bomuld. Nej, min tøjsmag har som noget af det eneste ikke ændret sig – man er vel konservativ.

Men i 2050 handler mode faktisk heller ikke om tøjstil. Det handler om tøjkvalitet. Modebranchen har virkelig måttet sadle om, og H&M skriver nu klimaaftrykket på alt deres tøj – og prisen justeres efter det. Slut med tøj, der kun holder én enkelt sæson.

Gylle og genanvendelse

Jeg kommer i tanke om, at jeg skal huske at have byttet vores brødrister – heldigvis har vi forlænget reklamationsretten for elektronik til seks år, så producenterne nu generelt laver ting, der holder bedre – og dermed belaster vi klimaet mindre. Jeg har vist bare været uheldig.

Jeg dalrer ud i køkkenet for at overstå næste morgenritual, nemlig morgenmaden. Havregrynene og den mælk, som jeg overøser dem med, er produceret i Danmark, for det er heldigvis lykkedes vores landbrug at forblive grønt og konkurrencedygtigt på samme tid.

Vi har også knækket kurven, så vi både kan producere økologisk og klimavenligt på samme tid. Landmændene bidrager aktivt til den grønne omstilling, og en del af deres jord er taget ud af drift – af klimahensyn. Al gylle fra dyrene anvendes nu i den grønne omstilling og leverer materiale til grønne brændstoffer til den tunge transport. Ren win-win.

Mens jeg tygger morgenmaden, tjekker jeg min samkørselsapp og finder et lift til Christiansborg. Normalt havde jeg taget min elcykel op til den nærmeste metrostation, men cyklen er i stykker. Min mand havde ellers lovet at fikse den, men det nåede han selvfølgelig ikke lige. Some things never change, I guess.

Inden jeg skal ud ad døren, kan jeg lige nå at tømme opvaskemaskinen, der har kørt om natten, hvor strømmen er billigere, som anbefalet af Klimarådet dengang for mange år siden. Differentierede tariffer lyder tørt, men gud bevare dem. Til gengæld er det ufatteligt, at man på 30 år ikke har udviklet en opvaskemaskine, der kan tømme sig selv.

Den vedvarende energi er udbygget massivt, men det er helt slut med landvind, der generer danskerne. Ud på havet med møllerne, også selv om det i en årrække var lidt dyrere. Men den folkelige opbakning lærte vi politikere hurtigt, må vi ikke spille hasard med – så sætter vi den grønne omstilling helt i stå.

Ren luft og mere regn

På vej ind til Christiansborg nyder jeg det grønne syn af København, hvor det bugner med træer og parker, som lever godt af mindre bilos. Det har givet grøn gevinst at udfase benzin- og dieselbiler og omlægge registreringsafgiften til at afhænge af bilernes forurening og ikke deres værdi. Det skyldes også, at kommunerne i Danmark fik lavet hver deres udrulningsstrategi for opsætning af ladestandere, så man i dag kan få ladet sin elbil eller tanket sin brintbil overalt i kongeriget.

Snapstinget på Christiansborg serverer stadig kød til frokost, men man betaler fem kroner ekstra, hvis det skal i salaten. På den måde kompenseres der for klimaaftrykket. Generelt er vi begyndt at kompensere for klimaaftrykket på alt, hvad vi køber. Kød er altså ikke forbudt, det er en luksus, man en gang imellem tillader sig selv, og der skal nu engang okse i en chili con carne.

Efter mit seneste møde på Christiansborg drøner jeg videre for at hente børnebørnene – jeg er jo som bekendt 62 år nu. De små er skønne, men også krævende. De er efter mig, hvis jeg kommer til at sortere mit affald forkert – klimabevidsthed er virkelig en del af børnenes dannelse.

Så meget, at Roskilde Festival har fået bygget permanente, CO2-neutrale træhytter på hele festivalpladsen, så man ikke hvert år smadrer tusindvis af soveposer og telte i regnvejret. For ja, det regner fortsat nærmest hvert år til Roskilde Festival. Selv om vi fik bremset de mest alvorlige klimaforandringer, har vi stadig fået mere ekstremt vejr – og herunder mere nedbør.

Børnebørnene og jeg bliver i København, hvor der senere er halvmaraton. Her deltager Søren Pape Poulsen, som naturligvis får vores fulde opbakning til sit rekordforsøg. Søren har efterhånden rundet de 78 år, men ja, den renere luft siden overgangen til elkøretøjer gør altså, at selv 78-årige lunger nu kan tilbagelægge 21,1 kilometer i fuld fart.

På vej hjem i metroen tjekker jeg status på leveringen af de madvarer, jeg har bestilt, og som bliver leveret af en drone om eftermiddagen. Dronen er drevet af solceller og har for mange år siden udkonkurreret knallerter og biler som det foretrukne transportmiddel til at levere varer, aviser og så videre med. Dronen er både billigere, hurtigere og 100 procent CO2-neutral.

Ungdommen protesterer

Da jeg og børnebørnene kommer op fra metroens undergrund, støder jeg på en parade af gymnasieelever. De unge demonstrerer igen-igen for at få mere i SU og nu også imod en professor, der ved en svipser kom til at anvende begreberne ’mand’ og ’kvinde’. Jeg sukker højlydt og savner nærmest de gode gamle dage, hvor de unge demonstrerede side om side med Greta Thunberg for at redde kloden. Det var der ligesom mere swung over.

Men klimaproblemerne er i det store hele noget, der hører historieundervisningen til. Heldigvis. Tilbage i 2020 råbte de unge politikerne op, men de var faktisk også skyld i, at den grønne omstilling næsten gik i stå igen.

Nogle af de unge var simpelthen for fundamentalistiske, præget af dommedagsprofetier, og de skubbede befolkningen fra sig. Der var for langt fra den nordjyske landmand til quinoaungdommen på Vesterbro, og det blev en enorm politisk opgave at bygge bro, tæmme de unges utålmodighed og få nordjyden lidt op i gear.

Aftenens menu står på fiskefilet, som også i 2050 er en sikker vinder, når der skal fodres børnebørn. For at stoppe madspild er remouladen pakket i en klimavenlig emballage, så den kan tømmes helt – modsat for 30 år siden, hvor tuben måtte halveres med en brødkniv for at vride det sidste ud.

Hen ad aftenen falder mørket på, og luften bliver køligere, men huset er dejligt varmt. Det bruger den overskudsvarme, som før i tiden gik tabt.

Den grønne omstilling har været godt for Danmark og danskerne. Både økonomisk og for vores livskvalitet. Vi eksporterer grønne løsninger til hele verden, og når vi læner os tilbage og tager et velfortjent hvil, er luften, vi ånder ind, renere. Hvor er det godt, at vi ikke gik på kompromis med danske traditioner, men holdt dem i hævd på en klimaforsvarlig måde. Hvor er det godt, at den grønne omstilling er en realitet.

Mette Abildgaard er klimaordfører og politisk ordfører for Det Konservative Folkeparti

Serie

Vi springer frem til 2050: I en klimaomstillet verden

Året er 2050. Danmark har nået målet om klimaneutralitet. Kloden er reddet. Men hvordan ser det omstillede samfund ud? Har vi stadig råd til velfærd? Hvilken levestandard og livsstil har vi? Har vi ofret hensynet til social retfærdighed på vejen? I denne kronikserie har Information bedt kronikørerne forestille sig fremtiden.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

Fra knæhøj karse til ren æblehave.

Erik Fuglsang

Ikke så tossede fremtidsperspektiver Mette her tegner op for dem, der stadig hænger på i 2050

WTF Information?

Erik Fuglsang

Så fint og klædeligt, at Information også lader borgerlige meningsdannere komme til orde i avisens spalter.
Mangfoldighed er en fin ting.

Helt sikkert - men hvor er substansen?

Eva Schwanenflügel og Liselotte Paulsen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

2050: Søren Pape har spist en pille og har nu hår på hovedet. Han løber ikke et halv maraton i så ung en alder. Nej, han er rekordindehaver i hel eksoskelet maraton. Skarpt forfulgt af Kong Frederik. Oksekød kommer ikke længere fra landbruget, men produceres af Novo Nordisk til spotpriser. Ko pis findes kun i special butikker til 1.500 pr. liter. Nævnes De Konservative kommer der et uforstående blik i folks øjne og et let smil på læben - Ingen under 50 år kan huske hvem de var.

Og selvfølgelig pumpes kinesernes CO2 ned i den danske undergrung. Ligesom i resten af Europa efter silkevejen stod færdig. De har nemlig råd til den slags i 2050. Kineserne.

Daniel Joelsen

Mette glemmer lige at fortælle om at Pape på dette tidspunkt har været pensionist i 18 år betalt af folketinget, mens almindelige danskere nu har en pensionsalder på 73. Grønland er for længst er solgt til USA og EU er i færd med at optage Kazakhstan i unionen. Dansk forsvar har lige indkøbt 22 supermoderne droner i USA til 1.900 mia kr for at vi står stærktere mod Rusland. Vores største trussel jfr forsvarsakademiet. Ps. Putin er stadig ved magten.

Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar