Jeg havde to oplæsninger i marts og én i april, som alle er blevet corona-aflyst. De ville have indbragt mig små 15.000 kr., og det er mere end de nul kroner, som jeg har nu.
Jeg ser til min glæde, at alle de andre dele af den litterære fødekæde er blevet sikret. Alt fra universitetslærere, bibliotekarer, studerende, formidlere, arrangører til forlæggere, er blevet anerkendt af regeringen som støtteberettigede i denne helt ekstraordinære og svære situation.
I regeringens hjælpepakke fra den 19. marts kan kunstnere få hjælp, såfremt de tjente mindst 180.000 kroner i 2019.
Jeg kan oplyse, at jeg tjente 100.000 kroner i 2019. Altså er jeg milevidt fra bundgrænsen, og det er jeg ikke ene om at være. Rigtig mange af dette lands digtere, forfattere, musikere og billedkunstnere strikker deres eksistens sammen med suppestene og går for lud og koldt vand, som man sagde i gamle dage.
Fra en lang tjeneste som producent af litteratur ved jeg og er vant til, at skaberne altid bliver betalt sidst. Spillestedet skal jo køre rundt, og der skal folk i butikken. Sådan er det jo, og det ved jeg godt.
På den anden side har jeg som dansk digter været sendt ud i verden og har mødt præsidenter, ministre, embedsmænd og ambassadører, der alle talte om litteraturens nødvendighed. Der var engang, hvor jeg var gæst til sommerfesten ude hos den engelske ambassadør i Gentofte, og efter at have gået med ambassadørfruen, som tog min arm og viste mig haven, gik jeg ud mellem alle de flotte biler og tog bussen hjem. Digtere tager altid bussen hjem.
Nu går jeg og er lidt urolig for, om denne krise mon også betyder en forsinkelse i legatudvalget for Statens Kunstfonds arbejde? Betyder krisen også en forsinkelse for udbetalingen af årets bibliotekspenge?
Min indtægt for denne måned er aflyst, den er væk, og jeg har nu kun min egen lille opsparing at tære på. Er det meningen, at jeg selv skal betale? Den lille opsparing betyder, at jeg ikke kan søge socialhjælp, og flasker kan jo ikke samles nu, hvor gader og stræder ligger øde hen.
Betyder coronakrisen, at vi bundskrabende kunstnere nu bliver endeligt glemt af det omgivende samfund og dermed dømt til at sejle vores egen sø?
Nicolaj Stochholm er en anerkendt digter, der har udgivet ti digtsamlinger. Hans digte er blevet oversat til flere sprog, heriblandt engelsk, græsk og arabisk. Han har blandt andet modtaget Michael Strunge Prisen, Emil Aarestrup Medaillen og Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat.
