Kronik

Bankerne kan komme til at spinde guld på regeringens hjælpepakker til danske virksomheder

Regeringen kunne vælge at bruge coronakrisen som anledning til selv at skabe penge, der kunne redde de danske virksomheder. I stedet vælger den at sikre, at bankerne tjener på krisen – ovenikøbet med statstilskud og -garantier til bankerne, skriver tidligere finansiel rådgiver Ivan Breinholt Leth i dette debatindlæg
’I stedet for at reducere bankernes mulighed for at skabe penge og overlade det til Nationalbanken vælger regeringen at give bankerne mulighed for at tjene penge på coronakrisen – ligesom det var tilfældet med finanskrisen,’ skriver dagens kronikør.

’I stedet for at reducere bankernes mulighed for at skabe penge og overlade det til Nationalbanken vælger regeringen at give bankerne mulighed for at tjene penge på coronakrisen – ligesom det var tilfældet med finanskrisen,’ skriver dagens kronikør.

Jakob Dall

31. marts 2020

Når både den amerikanske nationalbank FED og europæiske ECB har valgt at skabe penge for at holde økonomien flydende under coronakrisen, forekommer det besynderligt, at den danske regering blot valgte at udvide danske virksomheders mulighed for at låne penge i bankerne.

I stedet for at reducere bankernes mulighed for at skabe penge og overlade det til Nationalbanken vælger regeringen at give bankerne mulighed for at tjene penge på coronakrisen – ligesom det var tilfældet med finanskrisen.

Som bekendt er regeringens tiltag rettet mod små og mellemstore virksomheder (SMV’er), som taber penge på grund af coronapandemien. Der er nok ingen tvivl om, at regeringens bekymring for SMV’erne er reel. Men hvorfor vil man hjælpe disse virksomheder ved at give bankerne mulighed for at skabe flere penge som gæld?

Den bagvedliggende årsag er måske, at bankernes overskud faldt med 20 procent i 2019 i forhold til 2018 på grund af de negative renter, ifølge Finans Danmark. I betragtning af de meget lave renter risikerede bankerne at skulle udlåne penge til SMV’erne til en negativ rente og derved tabe penge.

Den meget lave rente og Finans Danmarks påstand om en »flad udvikling i indtægterne fra gebyrer« skal dog ses i lyset af, at de danske bankers gebyrer steg med hele 53,4 procent fra 2008 til 2018.

Til sammenligning steg priserne på almindelige forbrugsvarer med 14,5 procent samme periode, og den gennemsnitlige stigning i bankgebyrer i EU lå på 8,3 procent. De danske banker har altså gjort deres for at veje op for tabet ved de negative renter.

Nu har staten så afsat en milliard kroner til at reducere virksomhedernes udgift til garantiprovision – der er et gebyr, bankerne opkræver, når der optages et lån, eller når et eksisterende lån omlægges.

Finansministeriet, Erhvervsministeriet og Beskæftigelsesministeriet skriver om garantiordningen, at den er »målrettet SMV’er« og at »der afsættes en statslig tabsramme på 1 mia. kr.«

Låntager betaler garantiprovision til banken for den risiko, som banken påtager sig ved at stille garanti for lånet, indtil lånet er tinglyst. Hvis ikke der var et sådant gebyr, ville banken på grund af den negative rente tabe penge på at låne penge ud til de virksomheder, som nu er kommet i vanskeligheder.

Staten valgte altså at afsætte en milliard kroner til tilskud til bankerne, så bankerne kan opnå et overskud med disse udlån, selv om renten er negativ. Derved kan bankerne skabe nye penge som kredit til virksomhederne.

Hjælp går gennem bankerne

Samtidig ophævede regeringen den såkaldte kontracykliske kapitalbuffer, som er en slags tvungen opsparing, loven kræver, at bankerne skal have for at udlåne penge. Hvis bufferen er på to procent, betyder det, at for hver gang banken udlåner 100 kroner, skal den være i besiddelse af to kroner.

Bankerne er naturligvis interesserede i, at bufferen er så lav som muligt. Jo lavere den er, desto flere penge kan bankerne udlåne. En ophævelse af bufferen betyder derfor blot, at regeringen giver bankerne mulighed for at udlåne flere penge.

Kapitalbuffere blev indført efter finanskrisen for at polstre bankerne, men regeringen mener åbenbart ikke, at det er relevant længere.

Den 12. marts meddelte Nationalbanken, at den fastholder sine ledende rentesatser og tilbyder en ekstraordinær lånemulighed til bankerne. Bankerne får altså flere muligheder for at skabe penge som gæld.

Endelig indførte regeringen en statsgaranti på 70 procent af bankernes nye udlån til såkaldte ’sunde’ SMV’er, der skal dække driftstabet som følge af coronavirussen. En forudsætning for at blive omfattet af ordningen er, at man har haft et driftstab på over 50 procent.

Ud over tilskud til bankernes gebyr stiller staten altså også i visse tilfælde en statsgaranti, der reducerer bankernes risiko. Disse kriseforanstaltninger har det til fælles, at de går gennem finanssektoren.

Den 18. marts besluttede regeringen så at komme nogle af SMV’erne i møde med en direkte kompensation på 23.000 kroner til virksomheder med højst ti fuldtidsansatte, som står til at miste mere end 30 procent af indtægterne. Finansministeren skønnede, at forslaget vil koste 40 milliarder kroner. Beløbet blev hævet en uges tid senere, ligesom det beløb virksomheder kan låne, blev hævet.

I stedet for at skabe pengene selv vælger regeringen at udstede statsobligationer for at dække kompensationen til SMV’erne, og man vælger at overlade resten til bankerne. Det er nemlig kun de private banker, der skaber elektroniske penge – Nationalbanken skaber udelukkende kontanter. 95 procent af de penge, der er i omløb, er derfor skabt af bankerne.

Bankens penge giver inflation

Ligesom det er tilfældet med finansieringen af klimaomstillingen, kan ingen politiker eller økonom finde på at bryde det største af alle politiske tabuer: statslig pengeskabelse. En stat, som råder over sin egen valuta, kan skabe penge til at afholde sine udgifter. Den kan naturligvis også hjælpe de trængte virksomheder med lån eller tilskud med penge, den selv skaber.

Mange hævder, at statslig pengeskabelse medfører inflation, mens de vælger at se bort fra den inflation, som er et resultat af den private pengeskabelse. Det meste af den private pengeskabelse anvendes til lån til køb af boliger, og boligpriserne indgår ikke i forbrugerprisindekset, der er Danmarks Statistiks opgørelse over den danske inflation. Det skyldes, at køb af ejendomme ikke anses for at være forbrug, men en investering.

I nogle år har finanssektoren kun udlånt omkring ti procent af dens udlånskapital til de SMV’er, som regeringen nu med rette bekymrer sig for. Cirka 75 procent af bankernes udlånskapital går til køb af boliger, skriver sociolog Ole Bjerg i bogen Gode Penge.

Selv om det er SMV’erne, der står for størstedelen af de arbejdspladser, der skabes, er finanssektorens profit på at udlåne penge til virksomhederne åbenbart for lav sammenlignet med spekulation i boliger.

Når så stor en del af finanssektorens udlån flyder ind i boligsektoren, giver den skjulte inflatoriske effekt af bankernes pengeskabelse sig udtryk i de stigende boligpriser.

Professor Katarina Juselius har i bogen Økonomien og virkeligheden beregnet, at boligpriserne i løbende priser steg med 375 procent, mens forbrugerpriserne voksede med 112 procent fra 1983 til 2018 – boligpriserne steg altså mere end en tre gange så meget.

Mindre inflation

Der er ikke noget som helst belæg for en påstand om, at statslig pengeskabelse – for eksempel til tilskud til trængte SMV’er – vil være mere inflatorisk end privat pengeskabelse.

Tværtimod ville det dæmpe inflationen, hvis statslig pengeskabelse indebærer, at mere kapital står til rådighed for produktion frem for boliglån. Der ville være en større sammenhæng mellem værdien af de producerede varer og værdien af de producerede penge.

Mange SMV’er producerer varer og serviceydelser, som forbrugerne efterspørger, og det sætter gang i produktionen. Det medfører til gengæld ingen produktion, når banker skaber penge til lån, som finansierer køb af boliger, der allerede eksisterer. Og når pengemængden vokser, uden at produktionen til indenlandsk forbrug vokser nævneværdigt, betyder det, at flere og flere penge efterspørger den samme mængde varer, og dermed stiger inflationen.

Sandsynligvis vil boligpriserne og dermed den inflation, som bankerne skaber, alligevel falde som følge af denne krise. Men det vil sandsynligvis have en større inflationsdæmpende effekt, hvis staten skaber penge og leder dem væk fra køb og salg af ejendomme og hen til virksomheder, som faktisk skaber noget.

Denne krise kunne anvendes til at begrænse bankernes inflatoriske pengeskabelse og til at lede kapital derhen, hvor der produceres i stedet for derhen, hvor der spekuleres. I stedet anvendes krisen til at øge bankernes mulighed for at skabe penge som gæld – ovenikøbet med statstilskud og garantier til bankerne.

Ivan Breinholt Leth er pensioneret finansiel rådgiver

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Margit Kjeldgaard
  • Flemming Berger
  • Thomas Tanghus
  • Brian Nocis Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Thure Hastrup
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Trond Meiring
  • Werner Gass
  • Agnete La Cour
  • Søren Roepstorff
  • Johnny Christiansen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Dorte Sørensen
Margit Kjeldgaard, Flemming Berger, Thomas Tanghus, Brian Nocis Jensen, Eva Schwanenflügel, Thure Hastrup, Peter Beck-Lauritzen, Trond Meiring, Werner Gass, Agnete La Cour, Søren Roepstorff, Johnny Christiansen, Lise Lotte Rahbek og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

En anden ubegribelig ting - er at regeringen og hele Folketinget giver erhvervslivet penge for at beholde sine medarbejdere.

Hvorfor kræves der ikke at alle lønmodtager - vikarer, fastansatte osv. SKAL melde sig ind i Dagpengesystemet - samtidig skal dagpenge satsner sætte op så de ikke kun dækker ca. 40 % som de er faldet til for mange dagpengeforsikrede via alle Folketingets nedskæringer af dagpengesystemet.

Hørte i P1 at Risgaard nu også kræver en højre midlertidig stats i stedet for tilskud til erhvervslivet. Men en højre dagpengesats skal ikke være midlertidig.

Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Susanne Kaspersen, P.G. Olsen, Hans Larsen, Marianne Stockmarr, Peter Beck-Lauritzen, Werner Gass, Søren Roepstorff, Lise Lotte Rahbek og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Sven-Åge Westphalen

Tak til Ivan Breinholt Leth for en god og indsigtsfuld artikel.
Det er beskæmmende, hvordan vores regeringer uanset partifarve, løbende er villige til at hjælpe finanssektoren, når det går dårligt, og give dem for frie tøjler, når det går godt.
Ideen om at Nationalbanken skal være bank for alle kommuner samt stiller en simpel ind- og udlånskonto til rådighed for alle borgere bør udforskes. Så må kommercielle banker påtage sig mere avancerede bankforretninger for såvel private, erhvervsliv og den offentlige sektor.

Morten Wieth, Flemming Berger, Lars Jørgensen, Thomas Tanghus, Ivan Breinholt Leth, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Thure Hastrup, Susanne Kaspersen, Trond Meiring, Hans Larsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar