Læserbrev

Børn søger støtte og viden om corona på sociale medier, derfor skal vi voksne være der

Den aktuelle coronavirus har tvunget danskerne til at omstille sig til en ny hverdag. Det er hårdt – ikke mindst for vores børn. Derfor skal vi huske at tale med dem om det og sørge for, at de har ro i maven, skriver Eva Fog i dette debatindlæg
Den aktuelle coronavirus har tvunget danskerne til at omstille sig til en ny hverdag. Det er hårdt – ikke mindst for vores børn. Derfor skal vi huske at tale med dem om det og sørge for, at de har ro i maven, skriver Eva Fog i dette debatindlæg

DAMIEN MEYER

16. marts 2020

»Jeg er bange,« »Jeg vil ikke dø,« »Min efterskole lukker, og jeg har det ikke godt hjemme,« »Jeg er bange for, at jeg ikke bliver voksen,« »Jeg kan ikke lide det.«

Sådan lyder det, når børn og unge lufter deres tanker og følelser om coronavirusset på den digitale platform TikTok.

Alt imens mange voksne har forsøgt at finde hoved og hale i, hvad det betyder for dem og deres liv, prøver børnene bare at følge med. Det er umuligt for børnene ikke at blive involveret, og det er også vigtigt, at de ikke bliver holdt udenfor. Selv om vi gerne vil skåne dem, er Danmark nu i undtagelsestilstand, og alles liv ser pludselig anderledes ud. Det kan bare være svært at finde ud af, hvad man skal sige til sit barn, som nu må give afkald på livets normale rytme i mindst 14 dage.

Efter den første store udmelding fra regeringen kom i tirsdags, startede jeg en livechat på TikTok, hvor næsten 300 børn kom igennem for at snakke. Efter udmeldingen onsdag aften lagde jeg en video op, som allerede efter et par dage har 20.000 visninger og omkring 260 kommentarer. Mange af dem kommer fra børn, som takker for, at jeg taler med dem. Børn, som er bekymrede eller direkte bange. Om de taler med deres forældre om deres bekymringer, er svært at finde ud af.

Vi er en håndfuld danskere, som gør vores bedste for at være der for børnene online og hjælpe dem med at forstå, hvad der sker. En håndfuld, som enten arbejder med børn eller som børnene har valgt at lytte til. Det er ikke unormalt, at børn vælger at ’skåne’ deres forældre, hvis de kan se, at de er pressede. Børnene ønsker bare, at deres forældre har det godt, og en presset forælder kan nemt opfattes om en, der ikke har det godt. Derfor er det godt, at vi kan bakke dem op der, hvor de færdes.

Det er selvfølgelig langtfra optimalt, at det foregår på et socialt medie, men sådan ligger landet. Det er mindre forpligtende at skrive en kommentar eller deltage i en chat, når man allerede er på mediet. Det vigtigste er bare, at vi hjælper børnene med at få viden og ro i maven. Panik hjælper ikke, og det gør laissez faire-tilgangen heller ikke.

Eva Fog, stifter af DigiPippi

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Troels Ken Pedersen
Troels Ken Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ete Forchhammer

Godt at læse om. Tænker, at også de voksne på BørneTelefonen har travlt nu. Må håbe at bange børn finder jer!

I denne tid burde man overveje om at sociale medier burde lukkes ned så de ikke gør mere skade.
Lær i det mindste børn og unge ikke at bruge sociale medier, så de lærer at leve uden.