Kommentar

Derfor er Danmark blevet så sårbar over for oversvømmelser

De store oversvømmelser, der ramte Jylland den forgangne vinter, skyldes ikke kun klimaforandringer. De skyldes også, at man bygger for tæt på vand, og at man pløjer de højtliggende marker, så de danner vandløb, skriver biolog Kirsten Olrik i dette debatindlæg
»Det er op ad bakke mod fortidens synder og klimaændringerne, men ikke umuligt. Lad ejerne af de lavtliggende landbrugsjorder, der må tages ud af drift, beholde den økonomiske støtte resten af deres dage, og lad områderne overgå til staten som store, våde enge, der vil få et herligt fugleliv,« skriver biolog Kirsten Olrik i dette debatindlæg.

»Det er op ad bakke mod fortidens synder og klimaændringerne, men ikke umuligt. Lad ejerne af de lavtliggende landbrugsjorder, der må tages ud af drift, beholde den økonomiske støtte resten af deres dage, og lad områderne overgå til staten som store, våde enge, der vil få et herligt fugleliv,« skriver biolog Kirsten Olrik i dette debatindlæg.

Sarah Hartvigsen Juncker

30. marts 2020

Den 2. marts skrev Information om vinterens oversvømmelser i Jylland under overskriften »Et land under vand: ’Det eneste, jeg kan gøre, er at bede til Vorherre’«. I artiklen besøgte journalisten blandt andet Silkeborg, hvor villahaverne ligger ned til Lyså, et snævert tilløb til Gudenåsystemet. Beboerne vadede rundt i vand til livet. Vinteren har været den varmeste og vådeste nogensinde, men det er ikke hele årsagen til oversvømmelserne.

En af årsagerne er, at åer og vandløb behøver plads i bredden, en anden at dræning af de lavtliggende områder har den effekt, at de synker. Jorden bliver nemlig nedbrudt og synker sammen, når der kommer ilt til ved tørlægning. De lavtliggende, drænede områder bliver derfor endnu mere udsatte for oversvømmelse. Området langs Lyså burde derfor aldrig have været udstykket til villagrunde.

Det er dog ikke kun på lavbundsområder, der ligger tæt på åer og kyster, at det står slemt til. Journalisten besøgte således også det åbne land længere sydpå, der også lider af oversvømmelser.

Dybest set gælder det om at holde på vandet dér, hvor det skal bruges. Men netop det er blevet umuligt med de metoder, der anvendes i moderne landbrug.

Dum dræning og pløjning

For to til tre generationer siden var alle i landbruget opmærksomme på at holde på vand, jord og gødning dér, hvor regnen faldt på de højereliggende marker. Det gjorde man ved at plante læhegn og pløje langs med højdekurverne, så plovfurerne dannede et system af små terrasser, der holdt på vand, jord og gødning.

Den gunstige effekt af denne praksis er blevet glemt i takt med, at landbrugsmaskinerne er blevet større. Af hensyn til maskinerne er alle forhindringer for, at de kan køre hurtigst muligt gennem marken, blevet nedlagt: Læhegn, historiske gamle træer og grøfter er fjernet, og der pløjes ikke længere langs med højdekurverne, men på tværs af dem. Ellers vil de store maskiner vælte, og de skal ikke vende for mange gange, er argumenterne.

Det betyder, at de lange plovfurer på tværs af højdekurverne i praksis bliver til et system af små vandløb, hvor vand, jord og gødning skyller ned på lavereliggende arealer.

Landbruget må tilbage til den gamle praksis med at pløje langs med højdekurverne, så vand, jord og gødning kan holdes på plads, dér hvor det skal bruges.

I cirka 100 år har der været skattefradrag for at dræne de lavtliggende landbrugsjorder samt for at aflede vand i udrettede vandløb. Denne dræning har haft utilsigtede, uhensigtsmæssige effekter i form af omfattende sammensynkning, fordi der ved dræning kommer ilt ned i jorden, der får den til at falde sammen. Resultatet er områder, der nu ligger væsentlig lavere, end de gjorde før dræningen. De er nu blevet ekstremt udsatte for oversvømmelser. Visse områder ligger endda under havets overflade.

Dræningen og det moderne landbrugs uhensigtsmæssige pløjeteknik er med andre ord med til at skabe oversvømmelser og fremme uønsket plantevækst i åerne, som bremser vandet i at passere gennem de udrettede vandløb. I stedet for at indse det skælder landmænd kommunerne ud for ikke at rense vandløbene tilstrækkeligt op, så vandet kan ledes væk.

Beskyt kysterne og drop lavbundsjorde

Den forrige regering tillod, at den 300 meters zone, der hidtil har beskyttet kysterne mod såvel landbrug som bebyggelse, nu må pløjes op. Borgernes glæde ved at kunne bo med udsigt over vandløb, søer og hav har også foranlediget, at den borgerlige regering tillod byggeri inden for 300 meters zonen. For naturens skyld er det vigtigt at genindføre restriktioner – både over for landbrug og beboelser i 300 meters zonerne. Mange steder er det af klimamæssige årsager nu alligevel umuligt og/eller uforsvarligt at benytte dem.

De oversvømmede lavbundsområder kan ikke reddes. Det er ikke i den ende af vandkredsløbet, der kan gribes ind. De mangeårigt drænede jorder ligger nu så lavt, at vandet ikke kan løbe fra. Vand, jord og gødning skal bevares dér, hvor det skal bruges, og det kræver, at mange flere vandløb genslynges og gives plads i bredden.

Det er op ad bakke mod fortidens synder og klimaændringerne, men ikke umuligt. En del lavbundsjorder har alligevel kun kunnet eksistere som landbrug på grund af EU’s landbrugsstøtte, der udregnes pr. hektar, selv når jorden er uegnet til dyrkning.

Lad ejerne af de lavtliggende landbrugsjorder, der må tages ud af drift, beholde den økonomiske støtte resten af deres dage, og lad områderne overgå til staten som store, våde enge, der vil få et herligt fugleliv.

Kirsten Olrik er rådgivende biolog, ph.d. og ejer af Miljøbiologisk Laboratorium

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Svend Erik Sokkelund
  • Martin Diwan
  • Carsten Munk
  • Eva Schwanenflügel
  • Gunver Bennekou
  • Werner Gass
  • Anders Graae
  • Carsten Svendsen
  • Ib Gram-Jensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • David Zennaro
  • Agnete La Cour
  • Poul Anker Sørensen
  • Alvin Jensen
  • Grethe Preisler
Svend Erik Sokkelund, Martin Diwan, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Gunver Bennekou, Werner Gass, Anders Graae, Carsten Svendsen, Ib Gram-Jensen, Lise Lotte Rahbek, David Zennaro, Agnete La Cour, Poul Anker Sørensen, Alvin Jensen og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Nørgaard

Klart og tydeligt. Tak for den klumme!

Svend Erik Sokkelund, Søren Lind, Eva Schwanenflügel, Anders Graae, David Zennaro og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Gunver Bennekou

Rigtig god og klar. Håber du vil prøve at skrive en klumme i samme stil til Jyllands Posten og/eller landbrugets aviser. Dit skriv er så klart, at jeg tror nogen vil få åbnet øjnene.