Læserbrev

Hvis ikke EU kan holdes ansvarlig for flygtningeaftalen, så kan Erdogan selvsagt heller ikke

EU er vrede over Erdogans åbning af de tyrkiske grænser, men det er konsekvensen af, at EU ikke selv ville stå til ansvar for indholdet af aftalen. EU må tage ved lære og i fremtiden lave juridisk bindende aftaler i stedet for disse politiske finter, skriver kandidatstuderende i international sikkerhedspolitik Mette Frederiksen i dette debatindlæg
Debat
10. marts 2020

Jeppe Kofod har udtalt til DR, at Erdogan bryder den »klokkeklare« flygtningeaftale mellem Tyrkiet og EU fra 2016 ved at sende flygtninge og migranter mod Europa. Erdogan bryder dog ingen aftale, for EU-domstolen fastslog nemlig allerede i 2017, at aftalen slet ikke eksisterer.

Kampene i Idlib i Syrien er drastisk tilspidset og har siden december drevet mere end én million mennesker på flugt. Det har fået den tyrkiske præsident, Recep Erdogan, til at bebude, at Tyrkiet vil åbne grænserne for dem mod Grækenland og dermed mod EU. Det strider ifølge Jeppe Kofod imod EU-Tyrkiet-aftalen fra 2016, hvor Tyrkiet mod økonomisk støtte på 45 milliarder euro forpligtede sig til at standse flygtninge og migranters vej mod EU.

Problemet med den retorik er dog, at EU-domstolen allerede i 2017 fandt, at aftalen ikke eksisterer. Dengang havde tre asylansøgere rejst sag mod EU, da de mente, at deres ret til asylbehandling var blevet tilsidesat med aftalen. Ganske overraskende fastslog EU-domstolen, at aftalen »ikke er indgået af Det Europæiske Råd eller nogen anden af EU’s institutioner, organer, kontorer eller agenturer«.

Domstolen påpegede i en note fra 2018, efter at dommen blev anket, at der kun findes mødenoter og en pressemeddelelse om aftalen uden retlig virkning. I pressemeddelelsen fremgår blot ’International Summit’ som afsender samt en henvisning til Det Europæiske Ministerråds pressetjeneste.

Ifølge EU-domstolen var der »unøjagtigheder i pressemeddelelsen«, siden det her fremgår, at EU og medlemmer af Det Europæiske Råd mødtes med deres Tyrkiske modpart, selv om EU ikke er afsender af pressemeddelelsen.

Eftersom EU tilsyneladende ikke har indgået en flygtningeaftale med Tyrkiet med nogen retsvirkning, kan ingen af EU’s institutioner derfor holdes ansvarlige for det omdiskuterede indhold af aftalen. Og hvis ingen EU-institution kan holdes ansvarlig for indholdet af aftalen, så kan Erdogan selvsagt heller ikke.

Denne dobbeltmorale mærker EU og dets medlemslande nu konsekvensen af. Det kalder på, at EU i fremtiden bliver nødt til at lave juridisk bindende aftaler i stedet for politiske finter som denne.

Af Mette Frederiksen, kandidatstuderende i international sikkerhedspolitik

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Kristin Nergård

For fremtiden bør man slett ikke lage noen avtaler med Erdogan. Har man slett ikke forstått at han bryter avtaler som det passer ham selv? Hvorfor transporteres flyktningene til grensen mot Grekenland og ikke mot Bulgaria? Hvorfor går han inn i Libya? Hvorfor vil han ikke anerkjenne Lausanne-avtalen samtidig som han jamrer seg over sine "landsmenn" og trosfeller i Trakia som har fått formere seg der til tross for at avtalen var at grekerne mot som motytelses kulle få bli i det nyopprettede Tyrkia? Hvorfor presser han et EU-lands grenser med kart og lærebøker som forfalsker historien? Nei, her må EU stå fast mot Erdogan som benytter flyktningene som rambukk både mot EU i vest og mot Syria i sør. Å betale for et Stor-Tyrkia er vel ikke EUs oppgave?