Kronik

Fattigdom skaber dårlige forældre. Fattigdomsydelserne bør afskaffes, inden man fjerner flere børn

Når regeringen prædiker anbringelse af udsatte børn, pålægger den forældrene hele skylden. Den overser dermed, at det er fattigdommen og dermed den svigtende velfærdsstat, der ofte skaber dårlige forældre, skriver tre socialrådgivere fra FKSA i dette debatindlæg
Frivillige fordeler doneret julemad til økonomisk trængte familier. Forskning underbygger, at der er en synergieffekt mellem fattigdom og andre sociale problemer. Når familier presses økonomisk, forhøjes stressniveauet betragteligt og hermed bliver risikoen for omsorgssvigt øget, skriver dagens kronikører.

Frivillige fordeler doneret julemad til økonomisk trængte familier. Forskning underbygger, at der er en synergieffekt mellem fattigdom og andre sociale problemer. Når familier presses økonomisk, forhøjes stressniveauet betragteligt og hermed bliver risikoen for omsorgssvigt øget, skriver dagens kronikører.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

10. marts 2020

I sin nytårstale betonede Mette Frederiksen (S), at hun som børnenes statsminister ønsker, at flere udsatte børn får et nyt hjem og mere stabile forhold. Det er prisværdigt med større fokus på børns vilkår og behov for stabilitet. Men er flere (tvangs)anbringelser og bortadoptioner nu også det rette svar?

Efterfølgende har socialministeren sagt i DR2 Deadline: »Det er godt nok indgribende at lade børn vokse op med omsorgssvigt.« Ja. Omsorgssvigt er indgribende i og ødelæggende for et barneliv. Og omsorgssvigtede børn er klart et samfundsansvar. Men hvilke indsatser er da de rette til at modvirke en opvækst med omsorgssvigt?

En tidligere anbragt ung sagde efter nytårstalen: »Jeg er ikke enig i, at vi burde anbringe flere børn. Det kan ikke være et selvstændigt mål at anbringe flere. Målet må være at sikre flere børns trivsel.«

Ja, målet for ’børnenes statsminister’ må være at sikre flere børns trivsel og modvirke omsorgssvigt. Men hvordan vil regeringen leve op til det? Hører vi om andre initiativer end at fjerne flere børn?

Måske kunne man starte et helt andet sted og i stedet fjerne fattigdomsydelserne: Kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og integrationsydelsen, som bevirker, at antallet af fattige børn er steget betydeligt de seneste år, så en lang række børn vokser op i fattigdom. En fattigdom, som forskning viser, har langtrækkende konsekvenser for deres fremtid, ud over at fattigdommen aktuelt medfører en barndom med mange afsavn og belastninger, som man måske med en socialfaglig baggrund kunne betegne som statsligt forårsaget omsorgssvigt.

Regeringen har dog sat et kommissionsarbejde i gang og indført et midlertidigt børnetilskud for familier ramt af de reducerede ydelser, som skønnes at løfte cirka 3.800 børn ramt af kontanthjælpsloftet samt knap 2.400 børn ramt af integrationsydelsen over fattigdomsgrænsen. Men det fjerner ikke problemet, da hele 64.500 børn anslås at leve under fattigdomsgrænsen.

Børnefattigdom i praksis

Som socialrådgiver i en landkommune møder man på skoler og i dagtilbud en række børn og forældre, der lever i fattigdom. Det kommer til udtryk på mange måder: Vi ser børn uden årstidssvarende overtøj, som ikke kan betale for skoleturen eller deltage i fritidsinteresser, som ikke holder børnefødselsdag og ikke har madpakke med. I de fleste fattige familier er det ikke kun forældrene, der bliver stressede af økonomien: i skolegården ser vi børn, der er ulykkelige, fordi vinterstøvlerne allerede i november er i stykker. Vi møder børn i førskolealderen, der forholder sig til familiens økonomi og venter på børnepengene.

I kommunens familieafdeling ser man ofte fattigdomsproblematikker i socialt udsatte familier. Dem kan familieafdelingen grundlæggende ikke løse. Fattigdom affødes af strukturelle forhold og lovgivninger, som familierådgivere ikke har bemyndigelse inden for. De kan bevilge enkeltydelser i kraft af Serviceloven, men kan for eksempel ikke bevilge løbende hjælp til nødvendig medicin. En sådan hjælp kan hverken løse familiens fattigdomsproblematik eller lette den stress, der følger med et liv i usikkerhed, hvor man er afhængig af hjælp.

Imidlertid er det væsentligt for familiens samarbejde med familieafdelingen, at dens liv i fattigdom ses og forstås, hvilket nogle socialrådgivere på familieområdet gør. I et sådant samarbejde bliver de afledte konsekvenser af fattigdom ofte taget med i handleplanen for netop at mindske dem. Vi oplever en stor velvilje blandt de voksne, der møder børnene i dagligdagen til at finde løsninger, så barnet alligevel kommer med til fødselsdag, får et par vinterstøvler eller låner en cykel, så de kan deltage i skolens trafikdag. Vi ser dog også, at det for mange er grænseoverskridende at tilbyde hjælpen og samtidigt, at familierne kan have svært ved at tage imod den tilbudte hjælp, da den kan opleves som en almisse.

De afledte problemer af fattigdom kan være meget komplekse. Vi ser familier, hvor forældrene bliver sammen trods vold i forholdet, fordi et brud ville betyde, at den ene eller begge ender i fattigdom. Familier, som ikke kan deltage i et tilbudt forældrekursus på grund af transportudgiften, eller som ikke har råd til nødvendig medicin til et barn eller de voksne. Familier, som kan have svært ved at finde en stor nok bolig, de kan betale.

Vi ser en synergieffekt mellem fattigdom og andre sociale problemer: Moren, der i forvejen har svært ved at sætte grænser for sit barn, får det betydeligt vanskeligere uden penge til sin ADHD-medicin. Børn, som har oplevet svære skilsmisser og nu skal leve sammen med nye søskende hver anden uge på alt for lidt plads. Det gør det vanskeligt for dem at få bearbejdet den sorg, der er forbundet med at være skilsmissebarn.

Forskning om fattig opvækst

Forskning underbygger, at der er en synergieffekt mellem fattigdom og andre sociale problemer. Når familier presses økonomisk, forhøjes stressniveauet betragteligt og hermed bliver risikoen for omsorgssvigt øget. De pressede forældre har svært ved at være nærværende og omsorgsfulde over for børnene. Det giver igen en øget risiko for, at børnene udvikler behov for særlig støtte.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fremhæver i en nylig rapport, at et liv i relativ fattigdom indebærer »en tilværelse, der ligger meget langt fra den almindelige tilværelse i samfundet, men ikke nødvendigvis en tilværelse med store, basale afsavn«. Det er dog betydningsfulde afsavn i et børneliv, som indebærer, at grundlæggende behov ikke bliver opfyldt.

I undersøgelsen svarer over halvdelen af familierne, at de ikke har kunnet købe nødvendigt beklædning som vinterstøvler og vinterjakke til deres børn. I hver tredje familie har man også måttet undvære at holde børnefødselsdag på grund af økonomien. I to ud af tre familier oplever de, at den dårlige økonomi påvirker børnenes trivsel negativt.

Et børneliv i fattigdom rummer desuden en stærk social slagside, som forhindrer barnet i at deltage i vigtige fællesskaber – både på kort og lang sigt. Det skaber et B-hold af børn, som også har en forøget risiko for et liv i fattigdom som voksne.

Samtidig ser en række fagfolk på børne- og familieområdet ikke fattigdommens ansigter og forholder sig derfor ikke til dem i samarbejdet med familierne. De fokuserer i stedet på relationerne mellem barn og forældre og dermed bliver udsatte børn og familier ikke tilbudt sociale indsatser, der modsvarer deres reelle behov og som kunne bidrage til nødvendige forandringer i deres tilværelse.

Regeringens løsning med at anbringe børnene pålægger forældrene skylden for en opvækst i udsathed. Imidlertid overser regeringen, at dårlig økonomi skaber dårligere forældre, således at det er fattigdommen og dermed den svigtende velfærdsstat, der er synderen.

Vi afviser ikke, at flere børn kan have behov for at blive anbragt eller måske rettere behov for at blive anbragt tidligere. Men anbringelse som et quickfix er forfejlet. I stedet bør ’børnenes statsminister’ medvirke til, at langt færre børn lever i den udsathed, som følger af et liv i fattigdom. I stedet burde regeringen sikre, at alle børn opnår mulighed for at leve et godt børneliv – så vidt muligt – sammen med deres familie.

Derfor skal opfordringen lyde til regeringen: Afskaf fattigdomsydelserne nu!

Af Rikke Alminde, socialrådgiver, Kirsten Henriksen, socialrådgiver, kandidat i socialt arbejde og ph.d. og Hans Horn, socialrådgiver og kandidat i socialt arbejde. Alle fra Foreningen til Fremme af Kritisk Socialt Arbejde, FKSA.

’Mine erfaringer viser, at antallet af børn i forhold til antallet af voksne og det pædagogiske koncept er vigtigt,’ siger Elliot Larsen.
Læs også
’For mig gjorde det hele forskellen at have en voksen, som jeg kunne stole på, og som jeg følte behandlede mig som et rigtigt barn og ikke som en sag. Desværre skulle jeg uden for systemet for at finde sådan et forhold,’ fortæller Maria.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Larsen
  • Peter Wulff
  • Steen K Petersen
  • lars søgaard-jensen
  • Vivi Rindom
  • Estermarie Mandelquist
  • Bjarne Andersen
  • Alvin Jensen
  • Flemming Berger
  • Thomas Tanghus
  • Viggo Okholm
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Carsten Munk
  • Per Klüver
  • Christian Mondrup
  • Pia Nielsen
  • Tom Andreæ
  • Anne Svendsen
  • Anne Schøtt
  • Torben Ethelfeld
  • Dorte Sørensen
  • Werner Gass
  • Lise Lotte Rahbek
  • David Zennaro
  • Søren Andersen
  • Ebbe Overbye
  • Mikkel Zess
  • Freddie Vindberg
  • Carsten Svendsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Lillian Larsen
Hans Larsen, Peter Wulff, Steen K Petersen, lars søgaard-jensen, Vivi Rindom, Estermarie Mandelquist, Bjarne Andersen, Alvin Jensen, Flemming Berger, Thomas Tanghus, Viggo Okholm, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Munk, Per Klüver, Christian Mondrup, Pia Nielsen, Tom Andreæ, Anne Svendsen, Anne Schøtt, Torben Ethelfeld, Dorte Sørensen, Werner Gass, Lise Lotte Rahbek, David Zennaro, Søren Andersen, Ebbe Overbye, Mikkel Zess, Freddie Vindberg, Carsten Svendsen, Eva Schwanenflügel og Lillian Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Tak for denne gode kronik.

Men jeg nærer ingen forhåbninger til at regeringen vil afskaffe fattigdomsydelserne helt og aldeles.
Dertil er ideologien om pligten til selvforsørgelse og arbejdets lyksaliggørende og helbredende virkninger for fundamental i socialdemokratisk selvforståelse.

Dertil kommer at partiet for alt i verden vil bibeholde sin fremmedfjendske politik for derigennem fortsat at sætte højrefløjen skakmat, og bibeholde den vælgermasse, der føler sig truet af flygtninge og indvandrere.

Støttepartierne burde presse mere på for at få disse ydelser normaliserede, så folk kan leve et anstændigt liv med sunde og glade børn.

Kirsten Windekilde, Hans Larsen, Kim Øverup, Steen K Petersen, Estermarie Mandelquist, jørgen djørup, Bjarne Andersen, Christel Gruner-Olesen, Alvin Jensen, Birte Pedersen, Liselotte Paulsen, Thomas Tanghus, David Adam, Viggo Okholm, Bjarne Bisgaard Jensen, Gert Romme, Carsten Munk, Per Klüver, Christian Mondrup, Herdis Weins, Pia Nielsen, Susanne Kaspersen, Steffen Gliese, Jørgen Skov Nielsen, Dorte Sørensen, Werner Gass, Lise Lotte Rahbek, Søren Andersen, Ebbe Overbye, Mikkel Zess, Freddie Vindberg og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
preben pedersen

Også jeg takker! Som gammel socialrådgiver er det en lettelse for mig at nogen beskriver det som jo egentlig er så indlysende. Det helhedssyn som man altid burde lægge på familiernes forhold er for længst umuliggjort i lovgivningen. Jeg håber man tager sig sammen og ændrer systemet totalt. Savner, at nogen laver nogle beregninger på fattigdomsydelserne og forholder sig til tallene ud fra et forsørgersynspunkt. Især ud fra en realitet der hedder, at familierne ofte skal leve på dette minimum i årevis og ikke kun en kort periode,selv om det hedder sig, at der er tale om en midlertidig ydelse.
Prøv det politikere - se på jer selv - hvilken tilstand vil jeres familie fx være i efter bare 2 år, hvor far og mor blev ramt af 225-timers reglen. Hvor vil overskuddet være til børnene - både det materielle og det psykiske. Brug fantasien og tænk på, at der findes tilfælde hvor arbejdsmarkedet ikke efterspørger disse mennesker - hvilke chancer har de så for at være ordentlige forældre?

Kirsten Windekilde, Mikkel Zess, Kim Øverup, Steen K Petersen, lars søgaard-jensen, Estermarie Mandelquist, Bjarne Andersen, Alvin Jensen, Thomas Tanghus, David Adam, Viggo Okholm, Gert Romme, Carsten Munk, Per Klüver, Christian Mondrup, Pia Nielsen, Herdis Weins, Jan Nielsen, Susanne Kaspersen, Steffen Gliese, Jørgen Skov Nielsen, Freddie Vindberg, P.G. Olsen, Dorte Sørensen, Werner Gass, Lise Lotte Rahbek, Ebbe Overbye, Carsten Svendsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vi skal tilbage til en forvaltning, der ikke splitter socialrådgiverens indsatsområde op - hvad serviceloven og efterfølgende angreb på velfærden jo tydeligt gør.

Estermarie Mandelquist, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der er jo absurd lovgivning, fordi den økonomiske teori har absurde teorier, der ingen gang har på jorden - fordi de simpelthen bygger på kategorifejl.
Folk, der modtager ydelser, fordi de ikke kan få arbejde, skal arbejde i et antal timer om året for at oppebære retten til den hjælp, de modtager, fordi de ikke finde arbejde, f.eks.

Mikkel Zess, Kim Øverup, lars søgaard-jensen, Bjarne Andersen, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Pia Nielsen, Herdis Weins, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

Jeg har det skidt med man drager lighedstegn mellem omsorgssvigt og indtægt. (endnu værre med tvangsanbringelse grundet indtægt).
Åben jeres øjne. Der findes masser af omsorgssvigt blandt rige.
Og kender da personligt til familier på laveste "fattigydelse", hvor børnene stortrives og får al den kærlighed og ballast, som skaber trygheden børnene tager med sig i deres videre vej gennem livet.

Vi skal holde op med indbilde os børn kun kan være glade og trygge hvis de får dyre julegaver, hotelferier og kan invitere klassen på restaurant til fødselsdagen.

Selvfølgelig skal børn have vinterstøvler men, de behøves ikke koste 1000kr bare fordi andre børn har slige.

Desuden er det heller ikke nyt, at nogen børn får mere og dyrere gaver end andre.
Indtil for få generationer siden, levede ingeniøren, lægen dør om dør med skrældemanden og gadefejeren. Deres børn gik i samme klasse og blev således vændet til nogen havde mere end andre, uden børnene tog notits af det ud over en sjælden gang misundelse.

Det der er nyt er, at man i dag opdeler og adskiller befolkningen i A- og B-hold.
Man får dermed gravet en endnu større og fysisk kløft imellem rig og fattig. Folk fremmedgøres.

Som det første bør vi ikke lære vores børn at penge og materielle goder ikke er nødvendige.
Men det kan vi først lære vores børn når vi har lært det os selv.

PS.
Den verdensomspændende virus er alle tiders chance for mennesker til at se og forstå, hvor indbyrdes afhængige af hinanden vi alle er og dermed forstå ingen mere værd end andre.
Nu har verdens politikere alle tiders chance for omfordele verdens rigdomme i en mere retfærdig
retning og alle burde kunne forstå og se det rimelige i det.

"Folk, der modtager ydelser, fordi de ikke kan få arbejde, skal arbejde i et antal timer om året for at oppebære retten til den hjælp, de modtager, fordi de ikke finde arbejde, f.eks."

Jo, men hvordan skal de ellers skille værdigt trængende ud fra de ikke værdigt trængende? For sådan nogle findes der jo rigtig mange af især i bunden af samfundspyramiden hvor de rigtig hygger sig med alle de mange penge de får. Og er der noget socialdemokrater især går op i så er det sådan noget.

lars søgaard-jensen, Bjarne Andersen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Gert Romme og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

ps
I 9. nederste linie skulle selvfølgelig have stået. Bør vi lære vores børn penge og materielle goder ikke er nødvendige.

"Selvfølgelig skal børn have vinterstøvler men, de behøves ikke koste 1000kr bare fordi andre børn har slige."

Det er ikke det der er tale om her. Der er tale om at barnet græder fordi støvlerne er gået i stykker og den lille ved hvad det betyder - Når der er råd er det let at sige pyt når noget går i stykker. Her er det sandsynligt at der kommer en reaktion fra forældrerne og det ved barnet. Og det drejer sig heller ikke om støvler til 1000 kr for det er der slet ikke råd til - det er derfor de er gået i stykker. Billigt fodtøj.

Bjørn Pedersen, jørgen djørup, Bjarne Andersen, Alvin Jensen, Carsten Svendsen, David Adam, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Du har ret i at der er andre værdier end penge og materielle goder.

Forståelse, empati, gavmildhed og hjælpsomhed. Men skulle vi ikke starte med at øse det ud over de 64000 børn der lever i fattigdom i Danmark i dag i stedet for at straffe deres stakkels forældre.

Kim Øverup, Bjarne Andersen, Carsten Svendsen, David Adam, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

"Fattigdom skaber dårlige forældre."

Bryder mig absolut ikke om denne følgeslutning. Betyder det så omvendt, at rigdom skaber gode forældre? Nej, selvfølgelig gør det ikke det.

Og så mener jeg bestemt, at debatten bliver forskruet af en definition på (relativ) fattigdom på 240.000 kr udbetalt efter skat om året. Det er altså mange penge at være fattig af. Og det stopper for den virkelige debat, nemlig dem, der er reelt fattige, og jeg ved ærlig talt ikke, hvor mange det drejer sig om.

Men en ydelse som integrationsydelse (eller hvad den efterhånden hedder af politisk signalværdi), kan jeg sagtens forholde mig til er alt for lav. Eksempelvis : "Person, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har ret til ekstra børnetilskud: 8.596 kr. pr. måned før skat (2020).". Det er en skammelig ydelse, der bør fjernes med det samme. Både ift beløbets størrelse samt den sociale eksklusion, der er i ydelsen i det hele taget.

Mikael Jensen

Fattiglovene krænker socialt sårbares rettigheder og forværrer samtidig levevilkårene. Skaderne er efterhånden udbredte og påvirker børnene uforholdsmæssigt hårdt. Disse systematiske mangler ved at beskytte borgernes rettigheder forværrer og forankrer fattigdommen i generationer. Det er vanskeligt at fastholde, at vi lever i et retfærdigt samfund, når fattigdommen minder os om den dystre virkelighed, angående hvordan livet er for mange børn. Et politisk system som indeholder overdreven og uværdig fattigdom er det efterhånden svært at sætte pris på.

De sociale nedskæringerne har kun haft ét formål, nemlig at føre pengene op til de formuende. Det er derfor ikke tilfældigt, at Socialdemokratiet er blevet et parti for den øvre middelklasse og op. Den socialdemokratiske regering kommer ikke til at fjerne fattigdommen i Danmark. Vi skal ikke oplyse politikerne om at der er problemer med fattigdom, de ved det godt, men vil ikke gøre noget ved det. Alle der er berørt af de sociale nedskæringer, alle har de råbt op, uden at blive hørt. Det er slut med at forsøge at appellere til politikerne.

De fattige har i tyve år deltaget i fredelige demonstrationer for afskaffelse af fattiglovene. Deres argumenter er blevet overhørt. Som svar opfordrer vi derfor til civil ulydighed. Dette gælder for alle som tilslutter sig kampen mod fattigdom og ulighed. Der er kun en vej hvorved Danmark kan komme på rette vej igen: Det sociale oprør 2020 skal gennemføres.

Socialdemokraterne har bl.a. klart meldt ud, at de ikke ønsker at fjerne den gensidige forsørgerpligt. Den nuværende regering er pseudo-social, den kommer ikke til at forbedre forholdene i bunden af samfundet. Desværre tyder det faktum, at Danmark er blandt de mest velstående lande i Europa, og at stadig flere børn vokser op i fattigdom, at politikernes prioriteter ligger andre steder.

I et land, hvor underklassen ikke har råd til bolig og medicin, er frihed ikke længere en ret til alle, men et privilegium til middelklassen. Da middelklassen konstant kræver flere penge, er de forfordelte afhængige af at politikerne skaber mere social usikkerhed og fattigdom; de er nødt til at skabe fattigdom for at pengene kan føres opad i samfundet. Politikerne har valgt at flytte omkostningerne ved velfærdssamfundet væk fra overklassen, i stedet for at lovgive om progressive skatteforhøjelser.

Regeringen vil give virksomheder håndsrækning på 125 milliarder. Dagen er kommet til at bruge et af de helt store værktøjer, vi har. Det, vi præsenterer i dag, er førstebølgen. Der kommer mere, siger Socialdemokratiet. Situationen skaber en række helt konkrete økonomiske konsekvenser for vores erhvervsliv, som vi kan mærke her og nu. Det handler om, hvorvidt der er penge til at betale udgifterne, mens indtægterne udebliver.

Mikkel Zess, Alvin Jensen, Carsten Svendsen, David Adam, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Selvfølgelig skaber fattigdom ikke dårlige forældre. Men fattigdom skaber stressede forældre, og stressede forældre skaber utrygge børn. Og utrygge børn har større chance for at få sociale problemer og udvikle psykiske lidelser. Mere indviklet er det egentlig ikke.

Lise Lotte Rahbek, Torsten Jacobsen, Carsten Svendsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

... og ikke alene er forældrene stressede, de er også ofte så syge, at de har brug for medicin.
Medicin, de ikke har råd til, hvis de skal sørge for basale nødvendigheder som mad og tøj.

Kontanthjælpsloftet er en omskrivelse af mangel på boligstøtte.
Det gør at fattige familier bliver presset langt væk fra byerne, hvor der eventuelt kunne være mulighed for at få arbejde.
Desuden bliver der langt til nærmeste læge.

Børnene bliver frarøvet deres venskaber, og isoleret i små landsbyer i udkanten i faldefærdige huse, hvor det er endnu sværere at komme omkring på grund af de meget dyre priser på offentlig transport.

Jeg kunne fortsætte i lang tid.
Desværre.

Kirsten Windekilde, Lise Lotte Rahbek, Mikkel Zess, David Adam og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Ib Christoffersen

Jeg har aldrig forstået hvorfor der er så mange der skal leve af at holde disse forældre i et jerngreb de ikke selv kan komme ud af. Hvorfor ikke forsøge at gøre dem selvforsørgende (evt. med permanent tilskud). Men selvfølgelig, hvad skal dem der er ansat i dette enorme beskæftigelsesprojekt så lave.

@ Eva Schwanenflugel.
" og ikke alene er forældrene stressede, de er også ofte så syge, at de har brug for medicin".

Men, man kan også vælge træde ud af spillet og leve lidt mere i overensstemmelse med "Årsag/Konsekvens"

Man har ikke brug for fancy ting, for leve et sundt og lykkeligt liv.
Man har ikke brug for luxusbil
Man har ikke brug for aktier
Man har ikke brug for bestemt addrfesse i bestemt kommune.
Man kan leve hvorend man befinder sig, behøves ingen lange rejser.
Passe de børn man sætter i verden og selv tage ansvar for hvad man udsætter verden for.

Ovenstående "opskrift" holder dig fra unødvendig stress og medicin.

- Nils

Øh… har vist aldrig mødt nogen, der stresser over ikke at have råd til en luksusbil, aktier, adresse i en bestemt kommune eller lange rejser. Har mødt masser der er stressede pga traumer, omsorgssvigt, psykiske lidelser, sygdomme, skilsmisser, dødsfald, hjemløshed og den slags.

Men jo, social status (og behovet for social status) har stor indflydelse på stress, hvis man skal tro forskere. Undersøgelser med bavianer viser at jo højere social status, jo mindre er deres kortisol-niveau. Og omvendt. Jo mindre social status, jo højere kortisol.

Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar

@David Adam.

Er der mange ting du føler du må have, men har ikke råd, er det sikker vej mod stress.

Og desværre har mange en følelse af måtte have alverdens luxus og ragelse.
Og desværre er der mange kvinder og mænd der skilles fordi de har lav tolerance og ikke lytter på hinanden.
Og desværre fylder vi os med medicin når anden og mere naturlig levevis burde være i stedet.

Mit ovenstående indlæg handlede om at springe ud af køen i "stress-samfundet".
Er bunden ramt bliver du aldrig andet end et nummer i køen.
Der kommer ingen og fylder dine lommer.
Vores samfund, som det er indrettet for nuværende, er for dem der hænger på, orker at hænge på eller født med guldske i munden.

Der er ski kun dig selv til tage ansvar for hvilket liv du vil leve.
Måske er du fattig, og hvad så? Fattigrøve kan sku også være glade. Hvem siger penge er så skide vigtige?

Men derudover er jeg helt enig.
Verden trænger til en kæmpe omfordeling.