Kronik

FOA: Erstat au pair-ordningen med en ny ordning med fair arbejdsforhold

Vi kan ikke fortsætte social dumping gennem au pair-ordningen, men samtidig kan vi ikke bare afskaffe den og overlade de pressede familier til sig selv. Derfor vil vi gerne diskutere en ny og bedre familiehjælperordning, skriver sektorformand for kost og service FOA, Pia Heidi Nielsen, i dette debatindlæg
Au pairernes arbejde skal anerkendes og honoreres i kroner og øre for det, det er: arbejde, mener Pia Heidi Nielsen.

Au pairernes arbejde skal anerkendes og honoreres i kroner og øre for det, det er: arbejde, mener Pia Heidi Nielsen.

Jakob Dall

26. marts 2020

»Au pairer er fattige filippinere, der bliver udnyttet af rige.«

»Au pairer er nødvendige for at skabe lighed mellem mænd og kvinder på det danske arbejdsmarked.« 

»Når en au pair smører en madpakke, er det kulturudveksling.«

Holdningerne til au pairer stak i adskillige retninger, da vi op mod årsskiftet oplevede en heftig debat om au pair-ordningens berettigelse.

Anledningen var, at en evaluering af ordningen klart viste, at størstedelen af au pairer kommer hertil for at arbejde og tjene penge, og at motivationen for værtsfamilierne først og fremmest er at få hjælp til de daglige gøremål. Fortællingen om, at ordningen handler om kulturudveksling, fik det altså kort sagt svært.

Minister for Udlændinge og Integration, Mattias Tesfaye (S), varslede derfor et opgør med ordningen, mens chefredaktør på Berlingske Tidende, Mette Østergaard, gik i brechen for at bevare ordningen.

Ikke færre end 93 mennesker, der har eller tidligere har haft au pair, skrev desuden en lang appel i Politiken om, hvorfor ordningen bør bevares. FOA deltog også i debatten med et forslag om helt at gentænke ordningen.

En løsning blev det ikke til. Det blev jul, og siden har der været tavst omkring ordningen – især lige nu, hvor den alvorlige coronapandemi kræver vores alles opmærksomhed. 

Samtidig er der mange au pairer hos danske familier, der lige nu gør en ekstra stor indsats for at få værtsfamiliernes hverdag til at fungere med børn, der er hjemme fra skole, side om side med hjemmearbejdende forældre.

34 kroner i timen

Som dem, der organiserer au pairer, har vi i FOA indgående kendskab til den eksisterende ordnings udfordringer. Vi har længe vidst, at den ikke fungerer som tiltænkt. At der ikke er tale om kulturudveksling, men at au pairerne er voksne mennesker, der kommer hertil for at arbejde og tjene penge.

Vi bliver derfor nødt til at tale om ordningen ud fra lige netop den præmis, at der er tale om regulært arbejde. Men vi bliver også nødt til at tale om de dilemmaer, der knytter sig en ændring af ordningen.

Det helt store dilemma handler om at prissætte au pairernes arbejde. Selv om det nuværende ’lommepengeniveau’ er tilstrækkeligt til, at au pairer vil bo og arbejde her, kan vi ikke som samfund forsvare at fastholde denne lave løn.

Det vil være at fastholde social dumping, selv om vi med evalueringen fik fastslået, at der er tale om fattige mennesker, og at der er tale om arbejde.

Au pairernes arbejde skal anerkendes og honoreres i kroner og øre for det, det er: arbejde. I dag får de ifølge vores beregninger, hvad der svarer til små 60 kroner i timen. Det er vel at mærke, når man indregner værdien af kost og logi. Fraregnet den er det 34 kroner. Før skat.

Når vi skal sætte en pris, bør vi skele til overenskomsterne for ansatte med tilsvarende arbejde, for eksempel pædagogmedhjælpere, private babysittere og husassistenter.

Tager vi afsæt i eksempelvis husassistentens løn, vil det indebære en lønstigning fra de små 60 kroner til godt 134 kroner i timen. For de 30 timer om ugen, en au pair må arbejde i dag, vil en værtsfamilie altså skulle betale omkring 14.000, i stedet for de 4.450 kroner den månedligt betaler i dag.

’Men det er jo så meget, at det svarer til de facto at afskaffe au pair-ordningen,’ lyder så modargumentet.

Som fagforening står FOA ikke overraskende temmelig stærkt på det synspunkt, at man skal have en ordentlig løn for et stykke arbejde. Omvendt går vi heller ikke ind for en regulær afskaffelse af ordningen. Det dilemma må vi finde en løsning på, og derfor må vi starte en diskussion om, præcis hvor snittet skal lægges, når lønniveauet og arbejdsforholdene skal fastsættes.

Undgå sort arbejde

Børnefamilier vil nemlig blive ved med at efterspørge arbejdskraft til disse opgaver. Allerede i dag er børnepasning og rengøring områder med rigeligt sort arbejde. Det risikerer vi at se mere af, hvis au pair-ordningen lukkes.

Afskaffes au pair-ordningen, mister vi også al mulighed for at sikre ordentlige rammer for dem, der måtte tage arbejdet alligevel. Allerede nu hører vi fra unge fra Spanien, Frankrig og Kroatien, som er kommet i klemme, mens de har boet hos danske familier på au pair-lignende vilkår – bare ringere. Mange ved det nok ikke, heller ikke værtsfamilierne, men som europæere er de nemlig ikke omfattet af au pair-ordningen.

For dem gælder i stedet reglerne om arbejdets frie bevægelighed inden for EU’s grænser. Og uden at ville problematisere det paneuropæiske princip giver det dem desværre også ’frihed’ til at arbejde under helt urimelige forhold, fordi det er op til dem selv at indgå aftalerne med værtsfamilierne.

Dette forhold ser vi blandt andet blive udnyttet til at udvide antallet af timer, de unge skal arbejde – uden at de af den grund får flere lommepenge.

Her er vi også ved årsagen til, at vi skal opfinde en ordning, som erstatter au pair-ordningen. En ordning, som gør det muligt at blive ansat som familiehjælper, uanset om du er fra Bangkok, Barcelona eller Bornholm. Så vi kan imødekomme familiernes interesse i at få hjælp i det daglige og sikre ordentlige rammer for dem, der vil tage opgaven på sig.

En ny ordning

Grundlæggende skal vi sikre, at området normaliseres. At det er ordentlige arbejdsmarkedsforhold, som gælder for de mennesker, der udfører de opgaver, familierne efterspørger.

En familiehjælper skal kunne ansættes af en familie bestående af mindst en voksen og et barn under 18 år. Opgaven består i husligt arbejde og børnepasning. Og familiehjælperen skal kunne arbejde mere end 30 timer og også gerne for flere familier. Hverken det ene eller det andet er tilladt for au pairer i dag.

Mens au pair-ordningen omfatter, at au pairen skal indgå i værtsfamilien »på lige fod med de øvrige familiemedlemmer«, skal en familiehjælper indgå i et rent arbejdsgiver-lønmodtager-forhold.

Kulturel udveksling vil være en mulig sekundær sidegevinst, men ikke en præmis i sig selv. Derfor kan vi sløjfe danskundervisningen. Det nye forhold betyder også, at familiehjælperne skal nyde samme beskyttelse på arbejdsmarkedet som alle andre, når det handler om arbejdsmiljø og ligebehandling.

I dag gælder der særlige regler for, hvor gammel en au pair må være, og de må ikke have børn i hjemlandet eller være gift. Den slags regler findes ikke for nogen andre på det danske arbejdsmarked, og de bør afskaffes. Desuden skal familiehjælpere kunne blive i landet lige så længe, de har en aftale med en familie, i stedet for kun to år, som au pair-ordningen dikterer i dag.

Familiehjælperen kan bo sammen med familien. Kost og logi kan altså fortsat udgøre en del af lønnen. Og ja. Så er vi tilbage ved lønnen. For hvad skal den være, hvis vi på en og samme tid skal betale for det udførte arbejde og samtidig undgå, at vi får aflivet ordningen og fremelsket sort, ukontrolleret arbejde?

Det har vi ikke svaret på endnu, men op til årsskiftet tilkendegav flere involverede debattører heldigvis, at au pairernes forhold tåler forbedringer – også lønmæssigt.

Det – og i det hele taget en fornyet ordning – vil vi gerne drøfte med alle med legitim interesse i sagen, herunder de familier, som i dag har glæde af en au pair.

Flere af dem har allerede givet sig til kende i debatten. Dem vil vi gerne invitere til en rundbordssamtale, hvor vi åbent og med alle dilemmaer frit fremme finder en ny vej at gå – til glæde for familierne og deres hjælpere i hverdagen.

Pia Heidi Nielsen er sektorformand for Kost og Service i FOA.

Mens min mor passede barn og hus for en thailandsk kvinde og hendes cypriotiske mand, blev jeg passet af mine bedsteforældre i vores lille landsby i Isaan, den fattigste region i Thailand, skriver Aphinya Jatuparisakul. Privatfoto af moren taget på Cypern.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
  • Torben Lindegaard
  • Jens Flø
  • Jan Damskier
Gert Romme, Torben Lindegaard, Jens Flø og Jan Damskier anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vi er kommet langt med kvinders ligestilling. Samtidig med kvinders stemmeret, fik tyende stemmeret. Det går ikke så godt med deres ligestilling i samfundet. Hverken au pair, eller praktikanterne i landbruget. Så godt arbejde fra FOA.

Torben Lindegaard

@Pia Heidi Nielsen

Det er ellers et rigtigt fornuftigt indlæg, hvis man ellers sådan kan tillade sig at stikke næsen i et område, hvor man ikke er en del af målgruppen.

Jeg bilder mig ind, at au-pair pigernes forhold i Danmark trods alt er bedre end f. ex. i Mellemøsten, men det bør netop være en straight ordning imellem en arbejdsgiver og en arbejdstager.

Jeg læste for et par år siden, at au pair pigerne bliver sendt hjem til Philipinerne, hvis de måtte blive gravide under opholdet i Danmark .... man tror det er løgn !!

Så pres endelig på, så Folketinget vedtager en ny lov, der ikke peger tilbage til 1940'erne.

Dorte Sørensen

Godt at FOA arbejder med sagen.
Men var det ikke bedre med ordninger , der giver børnefamilier mere fleksibilitet i arbejdslivet mens de har små børn.
Ville arbejdsaftaler der giver forældre større frihed ved børns sygedage osv... ikke være en bedre løsning end underbetalt hushjælp? Derudover vil mere fleksibilitet gavne ALLE og ikke kun de såkaldte "karriere kvinder".

Elisabeth Andersen, Jens Flø og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg tror, det er en postgang for sent: det næste er, at folk finder ud af, at de hellere vil arbejde hjemmefra og skabe et mere helhedspræget familieliv.

Uanset om au pair-ordningen officielt bygger på kulturudveksling, er det altså skjult beskæftigelse til ekstreme løn- og arbejdsforhold.

Det er et politisk ansvar at skabe fuld beskæftigelse - eller at foretage tilpasninger, der får alle borgere på arbejdsmarkedet til normale og usubsidiære jobs.

Og så længe at landets politikere ikke har gjort det, er der egentlig ikke behov for flere i beskæftigelse fra lande, som man ikke er forpligtet til at modtage arbejdskraft fra.

David Zennaro

Jeg er langt hen ad vejen enig med kronikøren. Men der mangler en vigtig brik i forhold til EU-borgerne: så længe Danmark modsætter sig en lovfæstet mindsteløn, vil unge (og andre) være uden beskyttelse. Det er utopisk at tro, at man kan organisere au-pairer og lave regulære overenskomster, så der er efter min mening kun lovgivning tilbage. Selv om det er en slag mod fagforeningerne, som ser deres eksistensberettigelse skride. Men det vil være rigtigt at tage dette op alligevel, fordi der er så mange uden mulighed for overenskomstdækning.

Anders Thomsen

Jeg tvivler på at FOAs forslag forbedrer vilkårene for au pairene. Værtsfamilien betaler (som minimum) 4.450 kr/måned i lommepenge + kost og logi. Herudover betaler værtsfamilien også for au pairens forsikringer og danskundervisning. Dette betyder at au pairen ikke har udgifter til daglige fornødenheder som husleje, mad, el, vand, varme, forsikringer, internet, medielicens mv.
Se f.eks. https://aupairservice.dk/hvad-koster-det/

Hvis au pairen/hushjælpen skal arbejde på almindelige vilkår og have ca. 134 kr/timen (14.000 kr/måned) som FOA foreslår, må man også antage at au pairen selv skal dække ovennævnte udgifter. I så fald vil rådighedsbeløbet efter skat og faste udgifter næppe være højere end med den nuværende ordning. Mange au pairs arbejder også mindre end 30 timer i ugen.

Jeg synes ikke vilkårene for au pairene er så dårlige som ofte beskrives. Jeg kender flere, som har mindre til sig selv når de faste udgifter er betalt. Slå hellere ned på de få personer som overtræder reglerne og misbruger ordningen.

Det er ikke kun aupair som bliver taget ved næsen, der er mange kreative stier at udnytte, eksempelvis er det tilladt for elever, at arbejde 52 timer om ugen plus skolearbejde, fri hver 3 weekend, 17 timers vagter, you name it, for 7500 kr om måneden, man kan bare kalde det praktik, så er det helt fint.
Politikere er ikke dumme.

Sven-Åge Westphalen

Udgangspunktet for FOA er rigtigt; au pairer i Danmark er ikke kulturudveksling men primært køb af billig arbejdskraft. Det er heller ikke tilfældigt, at over 90 % af udenlandske au pairs arbejder i Nordsjælland, jf. tidligere undersøgelser. "Pressede familier" er en tvivlsom omskrivning af velstillede familier, der ønsker billig arbejdskraft, så de ikke selv skal gøre rent, købe ind, lave mad og passe børn. Jeg er sikker på, at der er mange af os andre med måske mindre indkomster, der også gerne vil have hjælp til i hvert fald rengøring. Men enten har vi ikke råd til det, eller også køber vi os til det på det normale arbejdsmarked.
Jeg forstår derfor ikke, hvorfor FOA overhovedet mener, at de skal påtage sig et ansvar for pressede men reelt ganske velstående familier. Jo, jeg mener faktisk godt, at vi kan overlade denne type pressede familier til sig selv. men FOA vender hele tiden tilbage til at tilgodese såvel familiernes behov og ordnede arbejdsforhold, som om det er et massivt problem for en stor del af befolkningen at få lavet en familiehjælperordning, som er bedre end nuværende au pairs men tydeligvis ikke skal op på almindelige løn- og arbejdsvilkår. At FOA tager den positions synes jeg er endog meget problematisk.
Og argumentet om, at FOA gør det for at undgå sort og uorganiseret arbejde holder bare ikke. Det svarer til, at andre fagforeninger skal sænke deres løn- og arbejdsforhold for at undgå, at udenlandsk arbejdskraft tager over. Foregår der ulovligheder, skal det opdages og straffes; det forebygges ikke med social dumping - uanset om det sker under ordnede eller ikke ordnede forhold.
desværre forkert; der er ikke tale om, at man skal finde et kompromis mellem social dumping og pressede familier. Der er mange pressede familier på mange forskellige faconer

Torben Lindegaard, Dorte Sørensen og Gert Romme anbefalede denne kommentar