Klumme

Georg Metz: Noget kan der komme ud af store ulykker

Regeringernes parathed til nu at spænde staten for vognen, er en undergravning af hyperkapitalisme og flommeliberalisme, hvor kleresiet i pressionsgrupper som CEPOS nødvendigvis må omtænke liturgi og dogmer
Som det er nu, bliver coronabekæmpelsen forvaltet land for land, om end med meget tøvende og meget svag tendens til større ensartethed i metoderne. Nogle steder overhovedet ikke, skriver Georg Metz. Her ses statsminister Mette Frederiksen (S) holde møde med EUs stats- og regeringschefer.

Som det er nu, bliver coronabekæmpelsen forvaltet land for land, om end med meget tøvende og meget svag tendens til større ensartethed i metoderne. Nogle steder overhovedet ikke, skriver Georg Metz. Her ses statsminister Mette Frederiksen (S) holde møde med EUs stats- og regeringschefer.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

27. marts 2020

I mangel af bedre udviser nationalstaten praktisk nytteværdi i krisen og dekreterer drastiske restriktioner i et fortroligt sprog til mere eller mindre tillidsfulde befolkninger.

Det er jo godt, når overnationale institutioner ikke slår til, og EU anklages for ikke at håndtere krisen. Det kan EU næppe. Ikke i akut forstand. Og slet ikke med nationalstatens traditionelle autoritet. Medlemslandene har ikke udstyret EU med de kompetencer og den fornødne her og nu overstatslige myndighed, der i givet fald skulle til for at håndtere coronaen som det fælles europæiske anliggende, den er. Eller: Landene udnytter ikke fuldt ud EU’s muligheder.

Modstandere af EU beskylder ofte Bruxelles for magtovergreb, men harmes også over EU’s magtesløshed. På den baggrund funkler nationalstaten.

Som vanligt i debatten overser EU’s skeptikere nationalstatsregeringernes magt hver for sig og tilsammen over EU’s råderum. En ønskværdig utvivlsomt mere effektiv fælles metode i kampen mod coronaen har ikke kunnet lade sig udstikke og er derfor heller ikke afprøvet.

Staterne handler i krisen fortrinsvis efter egne interesser og formulerer sig efter egne politiske retningslinjer med næsen vendt mod egne politiske mål.

Stærke kræfter i de europæiske nationer ser helst nationalstaten støbt i beton i det 19. århundredes forestillinger om nationernes ukrænkelige suverænitet inden for hævdede, statiske territoriale og kulturelle grænser. Målet helliger midlerne: nationen over alt og alle andre.

Ungarns leder Viktor Orban benytter sig af lejligheden til at gøre sit autokratisk styrede samfund til et permanent diktatur.

Også her viser EU’s pålagte begrænsninger sig. De ledende organer kan i traktatens navn ikke effektivt insistere på retten og pligten til at hævde medlemsstaternes uafhængige retsvæsen og liberalt demokratiske styreform. Men EU burde smide Ungarn ud af klubben. Polen med for den sags skyld.

Samvirket har mildt sagt sine begrænsninger.

Som det er nu, bliver coronabekæmpelsen forvaltet land for land, om end med meget tøvende og meget svag tendens til større ensartethed i metoderne. Nogle steder overhovedet ikke.

Når (hvis) en skønne dag krisen er forbi, vil man til den tid – i bedste af alle verdener, det der er tilbage – kunne forestille sig, at EU-landene minus Polen og Ungarn skaber fælles overstatslige retningslinjer for kommende formentlig uundgåelige pandemier.

De folk, også danske debattører, der for tiden med afsæt i krisen anpriser nationalstaten som eneste og lykkeligste fremtidsmulighed, synes ikke at begribe den forholdsvis enkle intellektuelle udfordring, der ligger i ordet pandemi.

I pædagogikkens navn bekæmpes en global sygdom indlysende effektivt med globale midler, hvor landene agerer koordineret og flytter ressourcerne rundt efter behov. Fælles handling gør kampdagen skøn.

Den brune sovs består

Nationalstatsromantikerne kan trøste sig med, at selv om landene en dag måtte agere mere forstandigt under fælles hat og flag, eroderes sprog og kulturer ikke af den grund: H.C. Andersen er fortsat dansk, en ny dansk bibel udkommer ikke på fransk, den brune sovs består, og Dannebrog falder ikke tilbage i himlen.

I næste fase af globaliseringen – skønt nationalismen koketterer med, at det globale efter coronaen er fortid – bliver det den store øvelse at udvikle det overnationale for at kunne imødegå klodeomspændende sygdomme og kriser.

Kollektive foranstaltninger på det niveau kræver mere end uhensigtsmæssige samarbejdsstrukturer og fortidens love. Den hellige grav er ikke velforvaret i afprøvede politiske systemer. Heller ikke i Danmarks forældede grundlov, hvis suverænitetsbegreb virkeligheden har lænset for betydning.

USA’s styreform har vist sig faretruende utilstrækkelig under en virkelighedsfornægtende storlyvende narcissistisk præsident.

Amerikas forfatning, der nyder noget nær helligdoms underdanighed og agtelse, udviser i disse tider – det bedagede papirs senere tilføjelser til trods – fundamentale svagheder, blandt andet ved at systemet ikke råder over mere rimelige metoder til at skille sig af med en livsfarlig idiot i Det Hvide Hus. I en parlamentarisk indretning og med mere forstandige valglove havde Donald Trump for længst været et afsluttet pinligt kapitel i det store lands historie.

Noget kan der komme ud af det

Lykkes det at vælte Trump ved valget, hvad noget tyder på kan ske, fortsætter arrangementet som hidtil under en anden gammel mand, der dog i det mindste synes tilregnelig.

Lykkes det af uransagelige grunde ikke, og Trump fortsætter, kan coronakrisen midt i republikanernes selvforblindende magtberuselse paradoksalt nok betyde styrkelsen af mere selvberoende, magtfulde enkeltstater: New York, Californien, Oregon, Illinois, etc. Stater og statspolitikere, der fandt føderalregeringen uduelig i krisen, og som rent bortset fra de aktuelle ulykker – de er først lige begyndt – fremover også vil føre egen livsvigtig klimapolitik.

En så fundamental og omspændende krise kan medføre omvæltninger i cementerede strukturer og urokkelige vaneforestillinger.

Pesten i 1300-tallet betød, om end midlertidigt, betydelige lønstigninger for håndværkere og andre uundværlige folk i hidtil urokkelige feudale systemer.

Arbejdskraftmanglen gav udslaget, laugene blev politiske magtfaktorer i byerne og banede vejen for den moderne centralforvaltning.

Regeringernes parathed, også de konservative, til nu at spænde staten for vognen, er en undergravning af hyperkapitalisme og flommeliberalisme, hvor kleresiet i pressionsgrupper som CEPOS nødvendigvis må omtænke liturgi og dogmer.

Noget kan der komme ud af store ulykker.

Serie

Intermetzo

Den ugentlige klumme af Georg Metz

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ole Frank
  • Pietro Cini
  • Kim Folke Knudsen
  • Hans Larsen
  • Troels Ken Pedersen
  • Elisabeth Andersen
  • Frank Borchorst
  • Søren Veje
  • Hanne Ribens
  • Katrine Damm
  • erik pedersen
  • Freddie Vindberg
  • Steen K Petersen
  • Erik Karlsen
  • Anders Graae
  • Torben K L Jensen
  • Carsten Munk
  • Anker Heegaard
  • Jørgen Mathiasen
  • Kurt Nielsen
  • Tino Rozzo
  • Carsten Mortensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Lars Koch
  • Niels Makholm
  • Anders Reinholdt
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Poul Anker Sørensen
  • Torben Lindegaard
  • Marianne Stockmarr
Ole Frank, Pietro Cini, Kim Folke Knudsen, Hans Larsen, Troels Ken Pedersen, Elisabeth Andersen, Frank Borchorst, Søren Veje, Hanne Ribens, Katrine Damm, erik pedersen, Freddie Vindberg, Steen K Petersen, Erik Karlsen, Anders Graae, Torben K L Jensen, Carsten Munk, Anker Heegaard, Jørgen Mathiasen, Kurt Nielsen, Tino Rozzo, Carsten Mortensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lars Koch, Niels Makholm, Anders Reinholdt, Maj-Britt Kent Hansen, Poul Anker Sørensen, Torben Lindegaard og Marianne Stockmarr anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Georg Metz

Jeg er så eurofil, som vi kommer på disse sider; men ....

Jeg er ikke sikker på, at jeg ville acceptere de drakoniske indgreb, som Mette Frederiksen har pålagt os alle sammen, hvis indgrebene blev dikteret af belgiske Charles Michel, der ellers er EU's såkaldte Præsident.

Selv i USA er det guvernørerne, der iværksætter de nødvendige foranstaltninger, som den enkelte guvernør anser for nødvendige i sin egen stat.

Men du har helt ret i, at det er på Månen at bebrejde EU-Kommissionen, at den ikke gør brug af beføjelser, som aldrig er overdraget til EU.

Hvis Det europæiske Råd med stats- & regeringscheferne vedtager en handlingsplan med konsensus, så kan alt selvfølgelig lade sig gøre; men det sker bare ikke så tit - hvert stats-& regeringschef tænker allermest på sin eget hjemland, som jo også er stedet, hvor vedkommende er valgt.

Rikke Nielsen, Frank Borchorst, Jørgen Larsen, Erik Fuglsang, Karsten Lundsby, Rolf Andersen, Randi Christiansen, Jørgen Mathiasen og Jørgen Wassmann anbefalede denne kommentar
Thomas Frisendal

Tak Metz - en god start på en fredag!

Kim Folke Knudsen, Curt Sørensen, Rikke Nielsen, Hanne Ribens, erik pedersen, Steen K Petersen, Karsten Lundsby, Tino Rozzo, Jonna Jensen og Gitte Loeyche anbefalede denne kommentar
Jørgen Wassmann

Med Polen & Ungarn ude er der også bedre plads til Albanien og Nordmakedonien.

Mikkel Zess, Gert Romme, Thora Hvidtfeldt Rasmussen og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Hvis der er dele af Informations journalistik, der kan undre en, så er det i det mindste glædeligt, at Georg Metz kaster sig ud i at kritisere de nationale reflekser, vi ved pandemiens begyndelse har haft den tvivlsomme fornøjelse at være vidne til.

Tyskland & Frankrig har angiveligt sendt flere mundbind til Italien end Kina, og franske patienter er nu blevet indlagt i de tre tyske forbundslande, som grænser op til Frankrig. Det kan kun være begyndelsen, for fortsættelsen bliver at USA, som allerede har forsøgt at overtage CureVac, melder sig på markedet for værnemidler, og så vil alle andre stå tomhændede.

Udover de aktuelle problemer har der længe været problemer med forsyning af livsvigtig medicin, som også er en del af det globale marked. Det skulle man se at få afhjulpet på europæisk niveau. Ansvarlige i Danmark har talt for det samme, og når vi engang får det kontinentalt organiseret, vil danske politikere, uanset deres forkærlighed for nationale reflekser, sikkert også sørge for, at kongeriget bliver en del af strukturen.

Henriette Bøhne, Gert Romme, Erik Fuglsang og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Henrik Plaschke

Torben Lindegaard

Til almindelig orientering kan jeg oplyse dig om, at Charles Michel er formand for Det Europæiske Råd – og ikke EU’s præsident. EU har ingen præsident, men derimod forskellige formandskaber, herunder dette. Det er den officielle danske terminologi, jeg her henviser til.

Jeg ved godt, at man på eksempelvis tysk eller fransk benytter betegnelsen Präsident eller président, men danske regeringer har altid insisteret på betegnelsen formand og formandskab på dansk.

Bent Nørgaard, Ole Frank, Søren Fosberg, Anders Gorm Larsen, Hans Houmøller og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

"Lykkes det at vælte Trump ved valget, hvad noget tyder på kan ske, fortsætter arrangementet som hidtil under en anden gammel mand, der dog i det mindste synes tilregnelig."

Tilregnelig? Biden er jo dement

Hans Aagaard, Steen K Petersen, Anders Graae og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Henrik Plaschke 27. marts, 2020 - 12:29

Jeg skrev "såkaldt" præsident for at illustrere min pointe, at selv den mest eurofile europæer, mig selv, ikke er parat til at modtage disse drakoniske instrukser fra EU - det går langt bedre an, hvis danske politikere og myndigheder instruerer om de samme forholdsregler.

Charles Michel er nærmest en slags permanent mødeleder for Det europæiske Råd -
altså uden udøvende beføjelser.

"Modstandere af EU beskylder ofte Bruxelles for magtovergreb, men harmes også over EU’s magtesløshed. På den baggrund funkler nationalstaten."

De venstreorienterede, altså reelt venstreorienterede med basis i bl.a. den dialektiske analyse, som jeg kender, kritiserer EU for at være en udemokratisk institution, som dels begår (specielt subtile) magtovergreb i ikke blot medlemslandene, men også internationalt, foruden, med disse magtovergreb, at demonstrere inkompetence og integritetsmangel iht. dens angiveligt fredelige/demokratiske målsætninger. Jeg ved ikke, hvilke venstreorienterede, Metz refererer til, men det er ærgerligt at ovenstående generalisering forvrænger det ideologiske landskab en smule og snyder læseren for en væsentlig pointe.

Et aktuelt eksempel på subtile magtovergreb mod medlemslande er EU's jernbanepakker, som trin for trin har liberaliseret den danske jernbanetrafik og -infrastruktur, uden nogen genuin inddragelse af den danske befolkning. Eller de øvrige, europæiske befolkninger.

"Lykkes det at vælte Trump ved valget, hvad noget tyder på kan ske, fortsætter arrangementet som hidtil under en anden gammel mand, der dog i det mindste synes tilregnelig."

Denne anden gamle mand kan bl.a. ses hér:
https://www.youtube.com/watch?v=2NeHELhdwq4
https://www.youtube.com/watch?v=_oe4oVZj27A
https://www.washingtonpost.com/politics/as-he-campaigns-for-president-jo...

Biden vil næppe kunne slå Trump i en valgkamp, men skulle det mod forventning lykkes vil Biden være akkurat lige så manipulérbar og inhabil som Trump, og det er lige før at Biden når Trump's niveau af excentricitet når det kommer til sociopatisk optræden. Se selv efter.

Metz skriver (som nærmest altid) godt og tankevækkende, men der bliver jævnligt tale om kolosser på lerfødder, når EU's goder skal kolporteres og det trivielle mareridt på Trump eksekveres.

Hans Aagaard, David Joelsen, Mikkel Zess, Erik Winberg og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

27/mar/2020

Georg Metz,
jeg kan ikke se, hvad jeg,
i denne sammenhæng, kan
bruge dine skrevne ord til :-( ...

Venlig hilsen
Claus

kjeld hougaard

Det er sikkert at ”noget” kommer ud af corona virus ankomst. Men det bliver ikke genetiske forandringer hos Homo Sapiens: I Asien, hor jeg for tiden lever i et multi etnisk, multi religiøst samfund ved alle: forskellige stammefolk ER forskellige, har forskellige vurderinger, tro, etc. her er racisme = accept af etniske forskelligheder ikke tabu, men en virkelighed naturen har udviklet. Det giver respekt: en Svensker er Svensker – og ikke en dum dansker. Skal du ha visum til Singapore: race, nationalitet, religion og køn = din identitet, selv dit køn er ikke din private sag.
Gamle Europa er – genetisk – opdelt på et utal af stammefolk, som med fuld ret ER forskellige. Og det kommer det at forblive at være. Ex, det danske stammefolk vil fortsat redde andre til at blive rigtige ”jyder” – når vi nu forlader Afghanistan og Iraq efter vel udført arbejde, tager vi til Mali. Vi ER sådan – ”de andre” ER sådan, selv en svensker ER sådan – og det kan vi , eller corona, sku ikke gøre noget ved.
,

Kasper Frausing

Kjeld Hougaard; når det er sagt er det selvfølgelig værd at ihukomme at “daner” og “jyder” var (er?) to distinkt forskellige germanske stammer :)

Rolf Andersen

.. og ganske velbeskrevet i Johannes V. Jensens: "Kongens Fald".
Specielt beskrivelsen af Kong Chr. II sejlads frem og tilbage over Lillebælt.

David Joelsen

SuHvorfor har man det nu så svært med demokrati, når man har en anden holdning? Jeg er sikker på at der findes kræfter i EU der er mere destruktive for sammenholdet og styrken i unionen, end Polen og Ungarn. England meldte sig jo ikke ud på grund af disse lande. EU’s skandaløse non-reaktion på Cataloniens skyldes heller ikke disse to lande. Lad derfor disse lande gå deres egen modningsproces igennem, gerne med lidt pression, men undlad den gamle skolemester reaktion med at smide eleven ud. Jeg gætter på at Albanien, Makedonien og Ukraine står måske endnu længere fra den median, vi gerne vil se vores EU brødre og søstre repræsentere.

Og jo, EU skal kritiseres for manglende overordnet beredskab. Tænk at man taler hær, men at man ikke reagerer på en krise der er måneder om at opstå.

Poul Genefke-Thye

Læser i øvrigt med stor fornøjelse Intermetzo, og kan, trods det ofte ret høje LIX-tal, oftest finde både hoved og hale!

Kim Folke Knudsen

Vil Pandemien og SARS2 blive det historiske vendepunkt, hvor USA´s svage side blotlægges et enormt militærbudget og en ikke eksisterende socialstat og et sygehusvæsen på krykker for dem uden en stor formue.

Skiftet kan komme og har måske længe været undervejs. Kina har 1,3 mia. indbyggere USA med deres 331 mio indbyggere fremstår som et fragmentarisk konglomerat af stadigt mere splittede forbundsstater. En splittelse, som det republikanske partis hetz mod den forrige Præsident Barrack Obama har båret ved til og deres nuværende Præsident Donald Trump ? er han en samlende figur midt i en national krise for supermagten USA.

Der er et tydeligt mønster i denne pandemi, og det er de asiatiske landes langt mere effektive tilgang til at bekæmpe denne virus, end det som nu tegner sig i USA, hvor befolkningen tror at sikkerhed skabes ved at forvandle sit eget hjem til et ammunitionsdepot. Smitteudbredelsen i USA er cirka 10 gange hastigere end i Syd Korea. Det er forskellen på et sundhedsvæsen som beskytter deres befolkning og det modsatte et dysfunktionelt og underfinansieret sundhedsvæsen i USA.

Intet imperium varer for evigt. Det gjorde Romerriget ikke. Det kommer USA´s position som eneste supermagt heller ikke til. Måske er dette det historiske blad som vendes, hvor Kina nu kommer op på siden af USA.

Søren Fosberg

Kim Folke - det er muligt du har ret og at Kina er på nippet til at skubbe USA fra tronen som verdens supermagt. Politistaten Kina.

Fy fan.

Randi Christiansen

@søren - det økonomiske forbryderregime usa er lige så slemt. Et diktatur, som understøttes med alle de beskidte tricks i bogen, men vi er så forført og bestukket til at leve med det, at almindelige lovlydige borgere med blår stukket i øjnene har svært ved at få øje på det.

Randi Christiansen

Ok, bør ok korrigere min udnævnelse af usa til økonomisk forbryderregime numero uno. Den økonomiske terror, som verdenssamfundet er udsat for, har sit udspring et ukendt sted, men man kan jo altid begynde med at følge pengene. Og det er vel et faktum, at wall street og london er to af den gamle verdens finansielle epicentre. Som bliver bidt i røven af kina, javel, men som ihvertfald er lige så diktatorisk bare på andre måder. Lad os nu f.eks. se, hvordan det amerikanske samfund klarer tidens solidariske udfordring. Uden hvilken usa nok må se sin hidtidige status som supermagt forsvinde ud i det blå.

Money rules, den fordækte verdensregerings agenda.

Søren Fosberg

Randi: Skal USA være alibi for forbryderstaten Kina? Går dine ambitioner og drømme ikke længere end til Kinas koncentrationslejre og forgiftede luft?