Kronik

Homosex er ikke farligere end heterosex. Heller ikke, når vi skal give blod

At mænd, der har sex med mænd, nu må donere blod, er et skridt i den rigtige retning, men reglen om fire måneders karantæne er stadig voldsomt diskriminerende og med til at skabe stigmatisering af sex mellem mænd, skriver sygeplejerske og sundhedspolitisk talsperson i LGBT+ Danmark, Theis Liebach Smedegaard, i dette debatindlæg.
Blodfraktionering på Klinisk Immunologisk Afdeling på Rigshospitalet. At fastholde et billede af, at mænd, der har sex med mænd, kategorisk er mere syge og derfor farlige at anvende som bloddonorer, er simpelthen ikke acceptabelt.

Blodfraktionering på Klinisk Immunologisk Afdeling på Rigshospitalet. At fastholde et billede af, at mænd, der har sex med mænd, kategorisk er mere syge og derfor farlige at anvende som bloddonorer, er simpelthen ikke acceptabelt.

Mads Claus Rasmussen

19. marts 2020

Søndag den 22. marts træder en ændring i bekendtgørelsen om bloddonation i kraft. Den betyder, at mænd, der har sex med mænd, ikke længere er udelukket fra at give blod på livstid. De må nu gerne donere, så længe de ikke har haft sex med mænd inden for en karantæneperiode på fire måneder.

I LGBT+ Danmark mener vi, at de nye regler er et skridt i den rigtige retning, men også, at de fortsat er voldsomt diskriminerende.

Når man ser på LGBT+-personers fysiske og psykiske helbred, så peger ny forskning, som for eksempel SEXUS-rapporten fra sidste år, på, at vi trives dårligere end gennemsnittet på en række forskellige parametre. Det er svært at vide præcis hvorfor, men en del af svaret kan måske findes i begrebet minoritetsstress.

Det er stress, som forårsages af den stigmatisering og diskrimination, LGBT+-personer udsættes for. Det kan være alt fra voldsomme overgreb, som for eksempel at blive spyttet på eller slået ned, men det kan også være mindre synlig, men stadig problematisk diskrimination, som for eksempel kategorisk udelukkelse fra at være bloddonor.

Så spørgsmålet om, hvorvidt mænd der har sex med mænd, kan få mulighed for at donere blod, er vigtigt. Denne form for hverdagsdiskrimination bidrager til minoritetsstress hos LGBT+-personer og har i sidste ende store konsekvenser for vores trivsel og helbred. Derfor må vi gøre, hvad vi kan for at arbejde hen imod et samfund med reel ligestilling.

At fastholde et billede af, at mænd, der har sex med mænd, kategorisk er mere syge og derfor farlige at anvende som bloddonorer, er simpelthen ikke acceptabelt. Denne fortælling taler ind i al den skyld og skam, som mænd, der har sex med mænd, har skullet bære på, siden aids-epidemien ramte os i 1980’erne. Heldigvis har vi et andet samfund i dag, og det bør vores lovgivning selvfølgelig også være udtryk for.

Fordi vi vil ikke finde os i at blive behandlet som andenrangsborgere. Ikke fordi vi tror, at livet på magisk vis vil forandres, hvis reglerne om bloddonation laves om, men fordi vi selvfølgelig ikke kan acceptere en lovgivning, som på trods af lempelsen fortsat er unødvendig og derfor diskriminerende.

Adfærd medfører risiko

Når vi i sundhedsvæsenet pr. definition afviser en gruppe mennesker uden valid grund, bidrager det til, at resten af samfundet, som ikke er sundhedsfagligt uddannet og ikke ved en masse om sygdom og smitterisiko, kan misforstå og tro, at sex mellem mænd helt generelt er farligt. Det er det ikke.

Jeg påstår ikke, at der ikke er en vis risiko forbundet med sex mellem mænd, men det er der i det hele taget ved sex – især hvis du ikke kender din partner og ikke passer på dig selv.

Hidtil har mænd, der har sex med mænd, ikke kunnet give blod, fordi gruppen statistisk set har en højere forekomst af hiv end baggrundsbefolkningen. Det har vi fortsat, hvis man ser statistisk på alle mænd, der har sex med mænd. Men allerede her starter diskriminationen.

For at kunne betragte denne gruppe som én population må man have en forventning om, at gruppen er forholdsvis homogen. Det kunne ikke være længere fra sandheden. Mænd, der har sex med mænd, er fuldstændig lige så forskellige fra hinanden, som alle andre mennesker er, og derfor giver det ikke mening at tilskrive os alle en fælles række karakteristika. Bestemte former for adfærd kan medføre en forhøjet risiko for hiv-smitte, men det kan bestemte seksualiteter ikke.

Derudover står der i bekendtgørelsen, at al seksuel kontakt mellem mænd skal give karantæne. Jeg ved ikke, hvem der har stået for formuleringen, men den er problematisk, da den må være baseret enten på fordomme eller uvidenhed. Det er rigtigt, at nogle former for sex mellem mænd kan betyde en forhøjet smitterisiko, men der er også en hel masse sex, som ikke gør.

Hverken sex med kondom, sex med en velbehandlet hiv-smittet, eller sexakter, hvor der ikke er risiko for at hiv-virus kommer ind i en partners blodbane, medfører en øget risiko for hiv-smitte. Faktisk er det ligegyldigt, hvilken slags sex en mand har haft, så længe hans hiv-test er negativ.

Som det er nu, bliver alt donorblod screenet i blodbankerne med en NAT-test, som kan detektere hiv-virus ned til omkring syv dage efter smitten har fundet sted. I Checkpoint, hvor jeg selv arbejder, bruger vi en simpel og billig test, som kan måle hiv i blodet efter 28 dage. Så afhængigt af hvem der tester, er vinduesperioden altså mellem syv og 28 dage. Derfor er en karantæneperiode på fire måneder – 120 dage – urimelig lang og unødvendig.

Individuel vurdering

Det eneste, vi kræver, er, at lovningen ikke udelukker mennesker på baggrund af deres seksualitet. Derfor foreslår vi, at man indfører en risikovurdering baseret på den enkelte potentielle donors adfærd i stedet. Et sådan system er allerede i 2018 blevet foreslået af flere eksperter på området, og det er faktisk slet ikke så kompliceret at indføre.

En vurdering, som i højere grad fokuserer på individuel adfærd, vil på ingen måde betyde, at vi skal gå på kompromis med patientsikkerheden. Mennesker, som har en risikofyldt adfærd, skal fortsat udelukkes som bloddonorer.

Og det er ikke dyrt at lave proceduren om. Man kan med ganske få spørgsmål i et spørgeskema afkode, om den potentielle donor har haft en adfærd, som bør føre til en udelukkelse.

Vores sundhedsvæsen er til for at hjælpe dem, som har brug for hjælp, og som medborger og sundhedsprofessionel vil jeg selvfølgelig ikke udsætte disse folk for unødvendig fare og risiko.

Når det er sagt, så kan vi snildt lave om på den eksisterende praksis således, at vi både passer på patienterne og samtidig har et sundhedsvæsen, som ikke fastholder en stærkt diskriminerende praksis.

Grundlæggende tror vi på, at mennesker skal leve deres liv, som de vil, så længe de passer på sig selv og på andre. Så nej, de mænd, som har mange sexpartnere, som ikke beskytter sig og ikke kender deres hiv-status, bør ikke donere blod, da de har en forhøjet risiko. Derimod burde mænd, som lever i monogame forhold eller er blevet testet negative i henhold til vinduesperioden, godt kunne donere blod.

At udelukke alle mænd, der har sex med mænd, bygger i bedste fald på uvidenhed. Denne uvidenhed fører til misforståelser og i sidste ende til diskrimination og stigmatisering af sex mellem mænd. Det hører på ingen måde hjemme i 2020, hvor vi desuden har meget bedre og hurtigere metoder til at afsløre virus hos donorerne, end vi havde i 1980’erne, hvor disse regler blev indført.

Det er vigtigt at have et mangfoldigt bloddonorkorps med sunde og raske mennesker, som kan træde til, når vi har brug for dem. Det behov bliver især understreget af den situation, vi er i nu, hvor korpset af bloddonorer svinder i forbindelse med COVID-19, fordi mange enten er bange for at komme til tapning eller er blevet sat i karantæne.

Derfor er nu et godt tidspunkt at vise, at Danmark er et land, der står sammen i krisetider, hvor der er plads til alle, og hvor man bliver behandlet retfærdigt, ligegyldigt hvem man er, og hvem man elsker.

Vi ved, det er muligt at lave regler, som både sikrer høj patientsikkerhed og samtidig er fri for diskrimination. Så skal vi ikke bare komme i gang?

Theis Liebach Smedegaard er sygeplejerske og sundhedspolitisk talsperson i LGBT+ Danmark

Jens har doneret blod, fordi han var vred over den stigmatisering, han føler, der følger med karantæne-reglerne mod bøsser. Han fortæller også, at han kender flere homoseksuelle mænd, der har doneret blod.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Klaus Lundahl Engelholt
Klaus Lundahl Engelholt anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anders Sørensen

"I Checkpoint, hvor jeg selv arbejder, bruger vi en simpel og billig test"

Det skulle du nok ikke have skrevet, eftersom det giver lægmand, som jeg, indtryk af, at testen er ... simpel og billig og dermed dårlig. Hvilket leder til konklusionen, at målet om at blive anerkendt som ligeværdig står over målet om sikkerhed.