Klumme

Hverken fugle eller planter opfører sig, som de plejer

Det er underligt at stå og betragte de fuldt udsprungne krokus i græsplænen og ikke kunne mobilisere den mindste forårsfornemmelse. Mens planterne reagerer hurtigt på klimaforandringer, har havedyrkerne sværere ved at følge med, skriver Karen Syberg i dette debatindlæg
»Vintergækkerne står endnu, men visner meget hurtigt, hvis man plukker dem og tager dem med ind.« skriver Karen Syberg i denne kommentar om planternes tidlige komme i det varme vintervejr.

»Vintergækkerne står endnu, men visner meget hurtigt, hvis man plukker dem og tager dem med ind.« skriver Karen Syberg i denne kommentar om planternes tidlige komme i det varme vintervejr.

Heine Pedersen

Debat
2. marts 2020

Indefra set virker det ganske lovende. Solen kaster lysende rektangler på gulvet og lyser hele stuen op.

Men så snart man træder ud af døren, får piben en anden lyd, bogstaveligt talt: Det piber om ørerne. Den forbandede blæst, der bliver ved og ved, trækker desuden vand af øjnene, så man dårligt kan se, man har mest af alt lyst til at vende om på stedet og gå ind igen.

Men jeg har forstyrret en gærdesmutte i paradisæbletræet, den smutter væk gennem mozartrosen, og jeg bliver nysgerrig. Sidst, jeg så den, var nemlig nede på bålpladsen, hvor den smuttede ud af en stor bunke grene og kviste fra de æbletræer, vi beskar forleden. Den skulle jo nødigt begynde at bygge rede i det kvas, der skal brændes af.

Alting er så tidligt, at man langtfra kan være sikker på, at fuglene ikke begynder at yngle tidligere end normalt – hvis der overhovedet er noget, der længere er normalt! Handuerne har allerede i en god måneds tid fløjet rundt og klappet med vingerne, et tegn på, at de markerer deres territorium og er klar til ynglesæsonen.

Og mine lumske mistanker bestyrkes af, at et internationalt team af forskere fra Leibniz Institut i Berlin for nylig har evalueret 10.000 undersøgelser af især fugles adfærd og er nået til det resultat, at det varmere vejr har rykket på både overvintrings- og ynglemønstre, så de lidt større fugle, for eksempel skader, som man har undersøgt, faktisk er begyndt at yngle tidligere. Hovedkonklusionen er dog, at dyrene ikke kan nå at omstille sig i takt med klimaforandringerne. Så har vi fået endnu en bekymring.

Mit bedste holdepunkt

Men planterne er i hvert fald tidligere på den. Det er underligt at stå og betragte de fuldt udsprungne krokus i græsplænen og ikke kunne mobilisere den mindste forårsfornemmelse. Krokusserne har ovenikøbet allerede været der i flere uger, ligesom de sibiriske iris og kirsebærkornellen er fuldt udsprungne og ligner et mimosetræ. Erantis er afblomstret, og dorotealiljerne er sprunget ud. Som de eneste til tiden.

Vintergækkerne står endnu, men visner meget hurtigt, hvis man plukker dem og tager dem med ind. Man kan se det gule i påskeliljerne, minililjerne er sprunget ud, den lokale ugeavis rapporterer om både blå og hvide anemoner, og roserne er begyndt at folde deres vinrøde bladhang ud. Man plejer at sige, at de skal beskæres på dronningens fødselsdag, den 16. april, men hvor meget kraft tager man fra dem, hvis man venter så længe, når de allerede nu er ved at sætte blade?

Det er ikke kun dyrene, der har svært ved at følge med klimaforandringerne. Havedyrkerens erfaringer slår også mindre og mindre til.

Ikke alt er dog lige mistrøstigt. Krokus, der plejer at blomstre i marts, er jo stadig dejlige, selv om de i år har valgt at dukke op i februar, og efter en grundig gennemgang af hele haven, inklusive hegn og buske, finder jeg ikke én eneste dræbersnegl. Det har øset ned i dagevis, hvilket plejer at lokke hver en snegl ud på vellystige glideture, men to varme somre i træk har måske taget livet af en del yngel.

Selv nede ved kompostbunken, som har været deres yndlingsynglested, er der ikke skyggen af en snegl. Måske tør jeg igen lægge georginer uden for krukkerne?

Det mærkelige er dog dette fuldkomne fravær af forårsfornemmelser. Nu skinner solen igen, og selv om vinden bider, så illuderer floraen jo fuldstændig. Men når hele vinteren har været gråvejr, regn og nøgne træer, og når det bare fortsætter, er den eneste mærkbare ændring i vejret, at det bliver tidligere lyst. Og det er ikke nok.

Jeg har kun oplevet det én gang før, men da med omvendt fortegn. Jeg boede i Rom, vi var flyttet dertil i vinterens løb, og jeg gik og ventede på foråret. Pludselig en dag var det sommer! Så kunne italienerne nok så meget kalde det primavera, i en nordbos øjne havde det intet med forår at gøre.

Lige nu er dorotealiljerne mit bedste holdepunkt, de opfører sig, som de skal, så jeg plukker en buket.

Og skynder mig ind. Nu begynder det nemlig at regne igen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

erik pedersen

Karen Syberg; man brænder vel ikke kvas af ???

David Zennaro

På en bålplads gør man. I hvert fald når man tænder op.

Det er ikke så bekymrende med fuglene som med andre dyr og planter, for fuglene kan hurtigt ændre deres mønstre. Så når vi mister nogle fugle, som flytter længere nordpå, så får vi også andre, der kommer sydfra. Det er sværere med fx. træer og dyr, der ikke bevæger sig så let som fuglene.

Det er nu, vi kan se Darwins "Survival of the Fittest" for fuld udblæsning.

Ete Forchhammer

For 50 år siden rådede min svigerfar til at vente med at beskære roser til sankthans...
Forårsfornemmelser er snart lige så sjældne som snemænd heromkring.

Eva Schwanenflügel

@ David Zennaro

Det er en meget almindelig antagelse - desværre - at begrebet "survival of the fittest" stammer fra Darwin.
Imidlertid var det en anden, som opfandt det:

"Det var den politiske filosof, Herbert Spencer, der som den første brugte begrebet ”survival of the fittest” i sin bog Biologiens Principper, der udkom i 1864. Spencer brugte det som metafor for Darwins begreb om ”naturlig udvælgelse”. Darwin var aldrig helt tilfreds med begrebet, men kunne godt se, at det havde nogle enkelte fordele. Blandt andet så kunne folk komme til at tænke på en bevidst indgriben med Darwins eget begreb ”naturlig udvælgelse”. Og det var der slet ikke tale om.

På den anden side kom slagordet også til at simplificere processen og mekanisme i en sådan grad, at folk fik en forkert opfattelse af, hvordan livets udvikling foregik. Darwins teori byggede på held, tilfældighed, dygtighed, osv., hvor det statistiske element er afgørende. Der var med andre ord tale om et væld af faktorer i arternes udvikling, der ikke kunne reduceres til, at det altid var den stærkeste, der ville overleve.

Darwin overtog Spencers begreb som et synonym til ”naturlig udvælgelse” i 5. udgaven til Om Arternes Oprindelse, der udkom i 1869. Den danske oversættelse kom for første gang i 1871-1872. Her blev J.P. Jacobsens oversættelse af "survival of the fittest" til "den mest Skikkedes Bliven ilive". Det er næsten umuligt at forstå i dag.

Darwins egen tolkning af begrebet var, at det drejede sig om den bedst tilpassedes overlevelse, ikke den stærkeste. Det er også vigtigt at huske på, at selv det allerbedst tilpassede individ kunne være uheldig at blive spist af et større dyr, få et klippestykke i hovedet eller omkomme på anden vis. Evolutionen giver med andre ord ingen garantier. Det er en statistisk teori."
(Fra darwinarkivet.dk)

Begrebet er siden blevet anvendt for at retfærdiggøre socialdarwinismen, hvor 'survival of the fittest' er gjort synonymt med 'den stærkestes overlevelse', og dermed ultimativt at 'svage' og 'syge' individer som fx homoseksuelle og udviklingshæmmede måtte forhindres i at videreføre deres gener i den fællesmenneskelige arvemasse.
Igen en forløber for nazisternes brug af 'eutanasi', altså såkaldt 'medlidenhedsdrab' på visse grupper.

David Zennaro

Jeg har ikke skrevet noget om socialdarwinisme eller andre skrækkeligheder. Tværtimod, da jeg skrev "survival of the fittest", så var det, fordi jeg ikke kunne komme i tanker om ordet evolution. Men den danske oversættelse af JP Jacobsen dækker efter min mening virkelig fint Darwins intention. Han mente nemlig, at den organisme vil overleve, hvis den er tilpasset til det. Og den genetiske variation gør, at nogle organismer på et givent tidspunkt har en fordel frem for andre af den samme slags. Derfor vil der også være nogle fuglearter, som forsvinder fra Danmark, mens andre flytter ind. Andre fuglearter vil måske være i stand til at forandre sig, så de kan blive ved med at bo her.
Et af de dyr, som tit trækkes frem, er isbjørnene, som faktisk er brune bjørne, der er blevet hvide. Og de har i mange år levet af at jage sæler omkring Grønland mm. Med den mindre is er det blevet sværere, og i Canada kan man se dem jage laks i stedet for. Dem jager de brune bjørne også, så hvorfor skulle de ikke også kunne det?
Jeg kan i øvrigt kun anbefale Darwins bog, Arternes oprindelse. Den er meget velskrevet, og det er helt tydeligt, at han er virkelig engageret og med enorm viden om biologi.

Eva Schwanenflügel

David, undskyld mig, men du skrev altså "Darwins survival of the fittest".
Og jeg påstod bestemt ikke at du havde skrevet om socialdarwinismen.

Nu kan jeg jo læse mig til, at du er helt inde i Darwins teorier, så mit indlæg er selvfølgelig overflødigt når det kommer til dig :-)
Det er måske ikke tilfældet med andre, som eventuelt måtte læse med..?

Ja, jeg tror helt sikkert du har ret i, at især visse fugle vil tilpasse sig, muligvis også isbjørne, hvem ved?

Tja, denne mangel på vinter, har vel i hvert fald den fordel, at man ikke behøver at tage til syd- eller mellem Europa for at opleve tidligt forår ...
Så sparer vi på klimarejsekontoen, med mindre man rejser efter sne og kulde....
Og naturen indretter sig nok, det kniber måske med os selv....