Kommentar

Hvordan vil kulturministeren redde en coronaudsat kulturbranche, hun ikke engang forstår?

Coronakrisen rammer hårdt i kulturlivets prekariat, hvor foredragsholdere og kunstnere ikke kan tage arbejdet med hjem. Forhåbentlig kan krisen mane til en skærpet retfærdighedssans på arbejdsmarkedet – også fremover, skriver freelancer Elisabeth Skou Pedersen i dette debatindlæg
Jeg håber, vi kommer ud af denne krise til en ny virkelighed, hvor prekariatets skatteydere ikke er en fodnote, men en selvfølge i den offentlige samtale om arbejdsmarkedet, skriver Elisabeth Skou Pedersen (billedet) i denne kommentar. Som freelancer har hun selv fået de fleste af sine job aflyst på grund af coronaepedemien.

Jeg håber, vi kommer ud af denne krise til en ny virkelighed, hvor prekariatets skatteydere ikke er en fodnote, men en selvfølge i den offentlige samtale om arbejdsmarkedet, skriver Elisabeth Skou Pedersen (billedet) i denne kommentar. Som freelancer har hun selv fået de fleste af sine job aflyst på grund af coronaepedemien.

Christian Hjort

Debat
21. marts 2020

Jeg havde set frem til en travl uge i mit freelanceliv. Tirsdag skulle jeg moderere en debat på et bibliotek, onsdag holde foredrag på et andet, fredag forelæse på universitetet, og ugen ville dække cirka halvdelen af min indtægt i marts måned.

Torsdag i sidste uge landede en række mails i min indboks. Alt var aflyst eller udskudt på ubestemt tid, undtagen forelæsningen, der blev til fjernundervisning. Da også et arrangement helt fremme i maj blev aflyst samme dag, løb det mig koldt ned ad ryggen. Hvor meget af min indkomst vil smuldre væk? Og hvordan bliver efterdønningerne af krisen, som jo også er dyr for arbejdsgiverne? Kommer der nye job i kalenderen i efteråret til mig og mine kolleger?

Jeg ved, at mange i kulturlivet og andre prekære brancher går rundt med samme uro i disse dage.

I løbet af den seneste uge har mange kunstnere råbt op om dette, og en gruppe soloselvstændige har organiseret sig i en forening, der blandt andet er gået i dialog med politikere. Midt i ugen kom så endelig regeringens hjælpepakke til selvstændige og freelancere. Det var den foreløbige kulmination på kampen for coronakompensation til en ganske overset gruppe på arbejdsmarkedet: det såkaldte prekariat, altså freelancere, selvstændige og andre løstansatte.

Regeringen tilbyder blandt andet kompensation for tabt omsætning og B-indkomst de næste måneder samt fastfrysning af dagpengeancienniteten. Det er et kæmpe skridt fremad, og der er grund til respekt for den imødekommenhed, regeringen viser over for arbejdsmarkedets forskellige aktører.

Desværre går de fattigste kunstnere og freelancere dog endnu under radaren, ligesom det er svært for dem med sammensat indkomst at være sikre på, hvor de skal søge hen: kompensationsordningen forudsætter nemlig en månedlig omsætning eller B-indkomst på mindst 15.000 kroner. At søge dagpenge vil for fuldtidsselvstændige kræve, at virksomheden lukkes.

Hvert aflyst job tæller

Krisen rummer en mulighed for at afprøve modeller for et mere retfærdigt arbejdsmarked. Til daglig er Danmark præget af en konservativ tilgang, der antager, at alle er på 37-timers kontrakt med pension.

Min fagforening, Dansk Magisterforening, nølede for eksempel gevaldigt med at informere freelancere om rettigheder ved tabte honorarer. I lang tid kunne man på deres informationsside om corona læse, at funktionærer med ret til løn under sygdom kan få lønnen med hjem i karantæneskjulet. Men ikke et ord om os uden fastansættelse. Først den 13. marts blev freelancere og selvstændige nævnt på siden.

Jeg håber, vi kommer ud af denne krise til en ny virkelighed, hvor prekariatets skatteydere ikke er en fodnote, men en selvfølge i den offentlige samtale om arbejdsmarkedet. Vores arbejdsliv har forandret sig, og i nogle brancher er det prekære arbejde mere reglen end undtagelsen.

Mange i kulturbranchen – forfattere, musikere, kunstnere – finansierer for eksempel deres virke gennem foredrag og events. Mens arrangører blev lovet kompensation, allerede da de første aflysninger satte ind, var der ingen løfter om aflønning af optrædende. En typisk dynamik i branchen, hvor de, der leverer indholdet, trækker det korteste strå.

En del arrangører lægger heldigvis op til at afholde arrangementerne senere eller aflønne trods aflysning. Jeg håber, kulturlivet kommer stærkt igen – for arrangørers, kunstneres, foredragsholderes og publikums skyld. Men der er ingen garanti.

For kunstnere giver mange mindre optrædener tilsammen en grundindkomst, og i disse dage bliver musikere, skuespillere og forfattere i praksis fyret på stribe. Kunstneriske ydelser er som udgangspunkt ikke momspligtige, og mange kunstnere er således ikke momsregistrerede. En del af dem får også hjælp med den nye hjælpepakke, og det er en rigtig god nyhed. Men lad os få alle dem med, som til daglig lever en skrabet tilværelse for at levere de kulturprodukter, hele samfundet har gavn af. Hver mistet krone, hvert aflyst job tæller i deres økonomi.

Kulturministeren nåede dog i mellemtiden at gøre sig uheldigt bemærket ved i en udtalelse til Kulturmonitor at lyde overrasket over, at man kan have en freelanceøkonomi uden at have et CVR-nummer. Det er symptomatisk, at selv kunstnernes egen minister mangler overblik over de arbejdsformer og vilkår, der dominerer branchen. Ministeren skylder samtidig et konkret svar på, hvad hun vil gøre fremover for at redde en af de brancher, der rammes først og hårdest af denne krise.

Lad denne uges stærke solidaritet og retfærdighedssans leve videre fremover. Hvis krisen resulterer i større opmærksomhed på sammensatte arbejdsliv og mere fleksible dagpengeregler, også for selvstændige, vil det være stort for prekariatet.

Elisabeth Skou Pedersen er ph.d. i litteraturhistorie. Højskolelærer, freelanceskribent, foredragsholder og moderator

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lasse Glavind

Lige præcis!

Daniel Joelsen

Det er ikke kun den lave ende af kulturbranchen der rammes, men også opstartsfirmaer og folk der klarer sig med et deltidsarbejde.