Kommentar

Indfør en Thunbergparagraf, så borgere kan tilsidesætte bureaukratiet i klimaets navn

Som borger oplever man en stigende afmagt, fordi hele verden ser til, mens klimakatastrofen langsomt udfolder sig lige uden for vinduet. Derfor må vi vende nogle retsprincipper på hovedet og slippe borgernes kreative klimaideer fri, skriver Frederik Backhaus i dette debatindlæg
Mit bud på det værktøj, borgerne mangler for straks at kunne søsætte lokale klimainitiativer, er, at vi indfører en ny paragraf i loven. Man kunne kalde det for Thunbergs klimanødværgeparagraf, eller bare Thunbergparagraffen, skriver Frederik Backhaus i dette debatindlæg.

Mit bud på det værktøj, borgerne mangler for straks at kunne søsætte lokale klimainitiativer, er, at vi indfører en ny paragraf i loven. Man kunne kalde det for Thunbergs klimanødværgeparagraf, eller bare Thunbergparagraffen, skriver Frederik Backhaus i dette debatindlæg.

Sille Veilmark

26. marts 2020

Når en relativt uskyldig virus som coronavirussen kan bringe landet i en undtagelsestilstand, hvor retsprincipperne vendes på hovedet, kan vi så ikke gøre bare lidt af det samme for klimaet?

For selv en klimafornægtende idiot som mig har efterhånden fattet, at den er god nok. Vi har fejlet og ladet stå til, alt imens klimakatastrofen langsomt udfolder sig lige uden for vinduet. Senest blev alle politiske grupperinger fra venstre til højre endnu en gang udskammet af Greta Thunberg i Davos, og igen sidder vi tilbage med spirende angst og afmægtighed, der ikke kan bruges til noget.

Klima- og naturkrisen er global, men løsningerne skal findes og implementeres lokalt. Vi kan lægge om til naturhaver, støtte plantning af skov, købe genbrugstøj og alt muligt andet, men den store mængde bureaukrati gør det langsommeligt og svært at trumfe et lokalt miljøhensyn eller klimainitiativ igennem.

Hvis vi skal have afløb fra afmagten, må vi som borgere have mulighed for at gribe til handling, når muligheden eller ideen opstår. Ellers bliver vi jo bare siddende i sofaen og beder til, at en eller anden opfinder noget smart.

Thunbergparagraffen

Mit bud på det værktøj, borgerne mangler for straks at kunne søsætte lokale klimainitiativer, er, at vi indfører en ny paragraf i loven. Man kunne kalde det for Thunbergs klimanødværgeparagraf, eller bare Thunbergparagraffen. 

Den skal kunne tages i anvendelse af en borger, virksomhed eller forening, hvis en lov, forordning, direktiv eller lignende lægger væsentlige hindringer i vejen for et klimavenligt alternativ. Og det skal fungere med omvendt bevisførelse, ligesom når skattevæsenet meddeler, at du skal betale noget mere i skat.

For eksempel kunne man forestille sig, at der var en gruppe borgere, som ønskede at forpagte en mark for at plante skov eller udlægge området til urørt biodiversitet. Men at grundejeren takker nej og hellere vil fortsætte med intensivt konventionelt landbrug. Hvad så?

Ja, så tager borgergruppen Thunbergparagraffen i brug og klimaeksproprierer mod en fuldfed kompensation til grundejeren. Ejendomsretten i henhold til Grundloven pilles der grundlæggende ikke ved, og når staten kan ekspropriere til motorveje og offentligt byggeri, så kan moder jord vel også forpagte noget af landmandens jord.

Et andet eksempel kunne være, at man vil begynde at producere økologiske ukrudtsmidler, som kunne bestå af blandt andet eddikesyre og salt.

Miljøstyrelsen har godkendt kræftfremkaldende gift som Roundup, men almindelige madvarer som salt og eddike er ikke godkendt som ukrudtsmiddel, selv om det virker.

Her vil man som virksomhed kunne bruge Thunbergparagraffen og straks gå i gang med at udvikle produktet uden at skulle vente på Miljøstyrelsens langsommelige behandling.

Og hvis en vild idé opstår, som for eksempel at plante bambus langs landevejene, fordi bambus vokser langt hurtigere end nogen træer og samtidig kan fungere som et effektivt autoværn, ja, så tager man også bare Thunbergparagraffen i hånden og går i gang med at plante bambus for at prøve det af. 

Så er det igen op til de offentlige instanser at lave en analyse af, om det kan betale sig at gøre det om – med hovedvægt på klimaperspektivet selvfølgelig.

Cannabis for klimaet

Hvis man tænker stort, kunne en Thunbergparagraf i sidste ende også føre til en legalisering af cannabis i klimaets tegn.

For cannabis er i udgangspunktet miljøneutralt, hvis det produceres lokalt, eller hvis man dyrker det selv. Og hvis staten ikke kan redegøre for nødvendigheden af et forbud i et klimaperspektiv, så står frigivelsen af cannabis ved magt i hele landet.

Ud over at være en klimavenlig afgrøde så vil en landsdækkende legalisering af cannabis også nærmest fjerne bandekriminaliteten, og, endnu vigtigere, så kunne staten få milliarder i kassen til at finansiere plantning af skov og andre klimatiltag.

På den måde tager man faktisk de kriminelle banders økonomiske fundament fra dem og bruger det til at plante træer og udlægge til urørt biodiversitet. Det er da en løsning, hvor skurkene sættes skakmat, og pengene samtidig går til at løse klimaproblemerne.

Så er det vel bare et spørgsmål om at komme i gang.

Frederik Backhaus er uddannet civiløkonom.

Familien Mo er vant til udfordringer. Dem har de nemlig haft en del af, siden de tilbage i 2016 traf en beslutning om at tage kampen op mod en voksende klimaskam og flytte fra deres norske slægtsgård for at tilslutte sig et idealistisk landbrugs- og bofællesskabsinitiativ nær Karise på Sydsjælland.
Læs også
Folk handler og står sammen under coronakrisen. Det skyldes, at pandemiens fare er konkret og derfor påvirker folk på en anden måde en de akstrakte klimaforandringer, skriver sociolog Nikolaj Schultz.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lars Myrthu-Nielsen
  • Estermarie Mandelquist
  • John Hansen
  • erik pedersen
Lars Myrthu-Nielsen, Estermarie Mandelquist, John Hansen og erik pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kent Nørregaard

Gælder paragrafen også coca-blade eller er det kun de rusmidler som Frederik Backhaus benytter sig af der gerne skal frigives i klimaets navn?

En gruppe klima-bekymrede borgere må vel også kunne kræve at Backhaus flytteri telt med henvisning til ar hans hus står på god jord hvor der kunne plantes træer.

Peter Hansen, Miklôs Tōtfalusi og Ole jakob Dueholm Bech anbefalede denne kommentar

Der er absolut nul forbindelse mellem klima og Corona, med mindre man hentyder at naturen nyder godt af at festrejseriet, skiplagen, turistpesten og flysædeudlejningen alle er blevet godt vingestækket og sat i skammekrogen - midlertidigt. Tænk delfiner i Venedig!

PS. Thunberg giver også mig lyst til at ryge cannabis, men jeg vælger i stedet at slukke for Tv'et.

Hans Aagaard og Ole jakob Dueholm Bech anbefalede denne kommentar
René Arestrup

En form for ukvalificeret anarki altså.

Godt forsøg, men måske også lidt naivt.

Poul Erik Pedersen og Miklôs Tōtfalusi anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Hvem skal afgøre, hvilke ideer der er gode nok til at legitimere den foreslåede selvtægt? Der er ingen af de ideer, der nævnes i indlægget, der umiddelbart forekommer mig påfaldende gennemtænkte.

Benjamin Bjerre

Det undrer mig nogle gange at folk, der ellers er fokuseret på at være forsigtige med kemikalier lige pludseligt er fuldkomment ukritiske overfor hvad der bliver hældt ud på marken. Det er som om de tænker, at hvis de kender navnet på stoffet, så er det uskadeligt, men hvis det har et underligt navn, så må det være enormt farligt. Sådan fungerer virkeligheden ikke.

At hælde en deciliter eddikesyre på sine havefliser er måske effektivt og sikkert, men hvis det skal bruges i landbrugsøjemed, så opererer vi på et helt andet niveau. Bare fordi et kemikalie er "naturligt" betyder ikke, at det er uskadeligt i store mængder.

For eksempel (og bare lige frit fra hovedet), så er eddikesyre et let vandopløseligt, organisk stof, som uden besvær indgår i fødekæden. Dvs. så snart det regner, løber eddiken ud i vandløbet og forårsager en algeblomst. At man så også hælder salt i FERSKvandssystemet gør det nok ikke bedre.

Der er meget gode grunde til at vi tester diverse sprøjtemidler inden vi giver dem fri. At man er nødt til at forklare det faktum til en person der brokker sig over eksisterende sprøjemidler er lidt mystisk. Hvis du mener, at vi skal bruge en anden metode til at evaluere sprøjtemidler, så er det helt fair, men det lyder lidt som om du beder om ét sæt regler for dine ideer og et andet sæt for andres.

Frederik Backhaus

Tak for alle de syrlige kommentarer. Så klimaet skal altså ikke komme først fordi det er naivt, bandernes lukrative forretning skal fortsat understøttes af staten fordi det hele handler om at jeg vil dyrke og ryge cannabis, og danskerne må fortsat kun bruge Roundup fordi eddike og salt ikke er testet...har jeg glemt noget?
Kommentaren kan også læses gennem disse briller: Det hele handler sådan set bare om at klimabekymringerne klinger hult hvis ikke man gør noget ved det/at vi sætter klimadagsordenen først. Og at der gemmer sig et helt vildt potentiale i alle de danske ildsjæle og Ole-opfindere, som kunne forløses helt enkelt ved at det offentlige pr. automatik godkender alle klimatiltag. Hvis og kun hvis statens/kommunens egen forvaltning kan anvise et bedre alternativ vil tiltaget kunne annulleres.
Det ville forøvrigt være fedt hvis der kom flere ideer til at tage Thunberg-paragraffen i anvendelse.

Miljøproblemer kan løses meget hurtigere og man behøver ikke lave nye love, men det kræver at borgerne bruger hovedet.
Hvis du stemmer på en økonom både lokalt og til Folketinget så får du mindre natur og flere billige bebyggelser, dårligere veje, men flere af dem.
Klimaforkæmpere vil have omlagt landbrug til natur, men er næsten tavse når politikere nedlægger natur og bygger boliger.
Samtidig er jeg forundret over at med alle de nye bygninger i København ikke har underjordisk parkering og natur på taget, bygningerne er ikke bare grimme at se på, men grundet dårlige arkitektur er de også miljøbelastende.

Kent Nørregaard

Frederik Backhaus har du overhovedet gennemtænkt sproget i din paragraf? Kan du evt. give et eksempel på de begrænsninger der skal være for at landbruget ikke bare bliver totalt afviklet og tilplantet med dit hellige cannabis (af gud ved hvilken årsag). Det er skam naivt at give almindelige borgere carte blanche til at lege anarki på andre menneskers matrikler.

De eksempler du giver er nærmest ligegyldige i et større perspektiv. At plante træer er en årtier lang process for at trække co2 ud af atmosfæren og selv om hele Kongeriget Danmark blev tilplantet i morgen vil det være en ligegyldig dråbe i havet i forhold til afskovning i Brasilien, Indonesien osv. Igen, cannabis må stå for din egen regning. Jeg kan ikke se nogen fordel overhovedet andet end nogle pothoveder kan gå i føtex og købe hash. Konsekvensen bliver selvføgelig at hårdere stoffer bliver normaliseret og pusherne bare flytter salget en kategori op. Og ja, alkohol er også farligt og vanedannende. Forstået, uden tvivl, men grænsen skal ligge et eller andet sted.

Benjamin Bjerre

>Og at der gemmer sig et helt vildt potentiale i alle de danske ildsjæle og Ole-opfindere, som kunne forløses helt enkelt ved at det offentlige pr. automatik godkender alle klimatiltag.

Hvad forhindrer en virksomhed i at bruge dette til at omgå eksisterende miljøregler? De kan jo bare påstå at deres metode virker bedre og så skal den "pr. automatik" godkendes.
Og hvis det går galt, hvem skal så betale regningen for det? Vi kan ikke afkræve virksomheden, for den fulgte jo reglerne.

>Hvis og kun hvis statens/kommunens egen forvaltning kan anvise et bedre alternativ vil tiltaget kunne annulleres.

Og hvordan ved vi hvad der er "bedre" uden fakta på bordet? På hvilket grundlag skal sådan en evaluering foregå? Skal staten kunne direkte bevise at noget er farligt, før det kan forbydes? Er du sikker på at det er et godt princip?

Prøv lige at tænke det her praktisk igennem. Helt præcist hvordan forslår du at det skal fungere?

Frederik Backhaus

Hej Kent
Landbruget vil ikke blive afviklet da landmandens jord forpagtes, så det vil nok primært være lavbundsjorde der kommer på tale. Thunberg-paragraffen bruges altså her til at sikre biodiversitet og/eller skov, og ikke cannabis som vil kræve et ufatteligt lille areal, og gerne i drivhus.
Legalisering af cannabis vil give staten en tiltrænkt finansieringskilde til omlægning til skov og biodiversitet. Og nej det er ikke korrekt når du skriver at en legalisering vil føre til at banderne får held til at sælge hårde stoffer. Al empiri viser det modsatte, og du må anerkende at ulovliggørelsen ikke har haft nogen indflydelse på forbruget, hverken herhjemme eller i udlandet.
Ifølge forskerne så skal der plantes skov svarende til USA´s areal for at problemet er løst. Og jeg er med på at Danmark ikke har et areal på USA´s størrelse, så det er i sagens natur mange lande der sammen kan løfte opgaven. Men svært er det jo ikke, og med en tidshorizont på 10-12 år, så kan det selvfølgelig ikke stå alene men være et væsentligt bidrag.
Forskellen på pot og alkohol er at den første er miljøneutral og den anden er en belastning på linie med kød. Hvorfor tror du at det blev humle og ikke søsterplanten hamp, som blev gjort lovlig?

Kent Nørregaard

Backhaus hvordan vil du formidle at det kun skal være lavbundsjorde? Du har vel et forslag til lovteksten? Eller skal din paragraf forvaltes af dig selv i de forskellige situationer?

Al sund fornuft siger, au contrairedit postulat, at bander bare rykker videre til næste ulovlige stof på listen. Der er intet der peger på at de holder op med at være kriminelle fordi staten nu skal være pusher. Jeg kan stadig ikke hvad hamp har med klimaet at gøre overhovedet andet end at vi må kunne påregne at storforbrugere af stoffet ganske vidst bliver mindre produktive.

Der er i ørigt intet problem der er løst ved at plante træer. Det ændre ikke på at der fortsat vil være store udslip af drivhusgasser. Træer vokser som bekendt langsomt.

Poul Erik Pedersen

Frederik Backhaus: så vidt jeg kan se, ligger der i din tankegang et principielt brud med den hidtidige politiske beslutningsproces. Selvtægt bliver, i et eller andet omfang, lovliggjort og den almindelige demokratiske proces sat ud af kraft. Har jeg ret i den antagelse?
Dernæst: hvad vil de politiske og demokratiske effekter være, hvis vi anerkender den praksis du lægger op til i dit indlæg?
mvh. poul.

Frederik Backhaus

Måske Thunberg-paragraffen skulle foldes ud i stedet for at afgrænse sig til specifikke hensyn.
Thunberg-paragraffen kunne helt enkelt være " Climate first" og fungere som et internationalt forpligtende doktrin. At sætte klimaet først i stedet for America first er vel det det hele handler om, og det som Gretha Thunberg agiterer for.
Problemet er blot at FN ikke kan implementere en Thunberg-paragraffen p.gr.a sin amputerede beslutningskompetence. Så hvis man "bare" lavede en pendant til FN, F.eks. UCN(United climate nations) hvor nationer indgår i et forpligtende handels-samarbejde(f.eks. med fælles afgiftssatser på CO2) om at sætte klimaet først, kunne klimaet få sin tiltrængte løftestang og efterlade de klimaligeglade nationer på perronen.
For der er vel ingen der for alvor tror på at hverken FN eller WTO kan blive enige om en klimadagsorden der virker, al den stund at nationerne befinder sig på vidt forskellige økonomiske udviklingstrin.
Hvordan skal klimaprogressive nationer ellers få den nødvendige omstilling sat i gang?
Det er måske lidt højtflyvende, men det skyldes nok denne her vidunderlige corona-refleksions karantæne.
Man kunne også dykke lokalt ned i udfoldningen af Thunberg-paragrafferne. Jeg bor i Vordingborg kommune så hvis ellers kommunalbestyrelsen gad lytte så er her et bud på Vordingborg kommunes første under-paragraffer til Thunberg-parafgraffen "Klimaet først":
§ 1.
Kommunens arealer langs veje, parker, anlæg m.v. kortlægges, med henblik på plantning af træer og bambus, og omlægning til natur/biodiversitet.

§2.
Jobcentre i Vordingborg kommune omstruktureres således, at ledige borgere aktiveres med plantning af træer og omlægning til biodiversitet.

§3.
I bestræbelserne for at få borgerne i Vordingborg kommune til at overlade deres private haver til naturen, fritages borgere med naturhaver for renovation via ejendomsskattebilletten.

§4
Alt nybyggeri til private boliger i Vordingborg kommune, skal følge de samme økologiske standarder som Skolen for livet på Møn. I tæt samarbejde med håndværksvirksomheder udvikles et standardiseret økologisk typehus, kaldet Vordingborghuset.

§5
For at gøre det attraktivt fritages nytilflyttere for at betale ejendomsskat de første 5 år, og de får en gratis byggegrund af Vordingborg kommune.
Der sættes krav om beskæftigelse og til at boligen ikke må sælges indenfor en periode på f.eks. 10 år,
Der sættes særlige klimastandarder til erhvervsbyggeri., hvor træ er det bærende element. Der kan gives dispensation til private hvis det overvejende er træ der anvendes til byggeriet.

§6
I takt med et stigende antal nytilflyttere, genetableres de lokale skoler. Nuværende forladte skolebygninger sikres mod forfald.

§7
Der gives dispensation til borgere som ønsker at blive selvforsynende med el og varme. Egen produceret energi fritages for afgifter, såfremt boligen er energicertificeret.
Opførelse af private vindmøller tillades i det omfang at møllen er dimensioneret til matriklens faktiske energibehov. Hensigten er at få borgerne til at installere små vindmøller, for at undgå gener for naboer.
Der gives dispensation til alle former for solfangere og anlæg.

§8
Forbud mod plasticposer i detailhandlen, og krav om anvendelse af nedbrydeligt plast og pap overalt i ældrepleje, folkeskoler, adminstration m.v.

§9
Detailhandlen skal tilskyndes til at handle med lokalt producerede økologiske fødevarer. Evt. ved at kommunen finansierer al logistik med egne el-drevne køretøjer.