Læserbrev

Islam gav kvinder rettigheder, længe før europæiske kvinder blev anset som mennesker

Det afspejler Støjbergs ignorance over for islam, at hun vil have muslimske kvinder til at smide tørklædet, fordi det er ’kvindeundertrykkende’. Islam gav kvinder ret til arbejde og uddannelse, mens europæiske kvinder blev brændt på bålet, skriver Berfin Kücükköse i dette debatindlæg
5. marts 2020

Igen er debatten om undertrykte muslimske kvinder blusset op.

Inger Støjberg (V) har skrevet et debatindlæg i B.T., hvori hun lufter sine eurocentriske tanker. Her skriver hun, at muslimske kvinder skal smide tørklædet, da det er et symbol på kvindeundertrykkelse, og hun roser muslimer, som lever »helt almindelige, vestlige, moderne liv«.

Jeg vil slet ikke købe præmissen om, at islam er kvindeundertrykkende.

Vesten har i mange år undertrykt kvinder gennem kristendommen. Kvinderne har kæmpet for at blive anset som ligeværdige, rationelle, selvstændige og frie.

Islam gav kvinder rettigheder, længe før europæiske kvinder overhovedet blev anset som mennesker. Mens kvinder i Europa blev brændt på bålet, fordi de blev beskyldt for at være hekse, så gav islam igennem Profeten og Koranen muslimske kvinder retten til uddannelse, arbejde, arveret, skilsmisse - listen er lang.

Støjbergs fejlagtige forsøg på at udstille islam som kvindeundertrykkende afspejler hendes eget hovmod og ignorance. Hvorfor skal hun diktere, hvad der er et »almindeligt« liv?

Det er tydeligt, at Støjbergs holdning er præget af en vestlig bias, når hun anvender vestlige værdier som målestok for, hvad der er rigtigt og forkert. Det er absurd, at hun tager sine egne opfattelser dannet i en vestlig kontekst og overfører dem til en anden kontekst, som hun ikke har erfaring eller viden om.

Det er alarmerende, at en politiker i et liberalt demokrati opfordrer muslimske kvinder til at give afkald på deres identitet på grund af sin egen subjektive vurdering.

Var Støjberg ikke fortaler for de liberale frihedsværdier? Eller er de begrænset til mennesker, der deler hendes synspunkter?

Danskerne har i generationer kæmpet for et frit land, hvor kvinder kan gå klædt, som de vil, og politikere som Støjberg underminerer den frihedskamp gennem deres illiberale holdninger.

Enhver med respekt for frihedsrettighederne bør finde Støjbergs opfordring kritisabel, da frihed er et grundlæggende princip i det liberale demokrati. Friheden gradbøjes ikke efter en subjektiv vurdering af, om tørklædet symboliserer kvindeundertrykkelse.

Så spar mig for din eurocentrisme og arrogance, Støjberg. Muslimske kvinder klarer sig fint uden din og dine ligesindedes hjælp.

Berfin Kücükköse er statskundskabsstuderende.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Larsen
  • Freddie Vindberg
  • Tommy Clausen
  • erik pedersen
Hans Larsen, Freddie Vindberg, Tommy Clausen og erik pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus Bødtcher-Hansen

04/mar/2020

OK, og hvad er så islam’s begrundelse
for, at kvinder skal bære tørklæde ?

Venlig hilsen
Claus

Georg Kallehauge, Charlotte Mandel og Jan Damskier anbefalede denne kommentar

Hvis man for alvor vil sætte sig ind i islamiske kvinders liv og vilkår kan man med etnograf Henny Harald Hansen beskrivelser af kvinde liv i kurdiske landsbyer for ca 60- 70 år siden og få en indsigt, som nok overrasker de fleste.
Et liv i landsbyerne, som ikke har ændret sig meget siden da, måske kun til det værre.
Det kræver lidt indsats at finde litteraturen, men man kan starte med:
HENNY HARALD HANSEN
AF BIRGITTE RAHBEK

Kan lånes e-bog og lydbog på e-reolen.dk

Arne Lund, Karsten Lundsby, Ete Forchhammer , Svend Erik Sokkelund og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Her er et sted hvor dele af kristendommen, jødedommen og islam har fælles "værdier".

Mange katolikker tildækker også deres hår mv. i kirken. De ortodokse kvindelige jøder tildækker også deres hår - så at nogle muslimske kvinder også tildækker deres hår er ikke et særtilfælde. Hvorfor skal det gøres til et problem??????????

Gert Romme, Maj-Britt Kent Hansen, Lars Løfgren, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Henning Kjær, Hans Larsen, Ete Forchhammer , Carsten Mortensen, Rikke Nielsen, Tommy Clausen, erik pedersen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Niels Makholm

Kan det ikke være hel lige meget, hvad folk har monteret på hovedet. ? Det er vel ret beset, hvad der foregår på indersiden af hovedet, - det kommer an på. Tåbelighederne, med at gå så meget op i, hvad der bliver gået med på hovedet, er alene mangel på noget bedre, at gå op i. Hvad med, at prøve at få jeres eget liv. ?

Gert Romme, Hanne Utoft, Maj-Britt Kent Hansen, Viggo Okholm, Lars Løfgren, Lillian Larsen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

"Kvinderne har kæmpet for at blive anset som ligeværdige, rationelle, selvstændige og frie."
Og det gør vi stadig. Så bøj dig aldrig for én som Inger Støjberg; hun vil ingen muslimer det godt.

Lillian Larsen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Henning Kjær og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Støjberg har sin egen simple logik.

Det har jeg også - jeg mener, at alle rødhårede kvinder
er stædige.

Egentlig utroligt, at man kan gå på statskundskab og vide SÅ lidt om Danmarks historie. Jeg kan ikke se at vikingetidens kvinder var specielt undertrykte..

David Zennaro, Gert Romme, Georg Kallehauge, Kenneth Lund og Charlotte Mandel anbefalede denne kommentar

Jeg ser ikke den store forskel på Islam eller kristendom, hvad kvindeundertrykkelse angår. Også i Danmark har der været kristne retninger der har lagt begrænsninger på kvinders påklædning, arbejde m.v. Altså retninger der mere baserer sig på kontrol.

Gert Romme, Charlotte Mandel, Lillian Larsen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Niels Christensen

Islam gav kvinder rettigheder, længe før europæiske kvinder overhovedet blev anset som mennesker. Mens kvinder i Europa blev brændt på bålet, fordi de blev beskyldt for at være hekse, så gav islam igennem Profeten og Koranen muslimske kvinder retten til uddannelse, arbejde, arveret, skilsmisse - listen er lang.
Åh nej. skal vi nu til det sædvanlige muslimske historie fiflerier.Berfin Kücükköse hævde at 'Islam' gav o.s.v., men fik de det i historiens virkelige verden. Nej. Hvorfor de ikke fik det vil typer som Kücükköse aldrig tale om. Kücükköse fantaserer om en lille gruppe muslimske overklassekvinder ( og haremslaver), hvor millioner af almindelige muslimske kvinder aldrig har fået et eneste privilegie. Omkring første verdenskrig var størtstedelen af den muslimske befolkning analfabeter, i modsætning til befolkningerne i Europa. At påstå at kvinder i europæisk kultur ikke blev behandlet som mennesker er en fed muslimsk løgn. Og Kücükköse springer let og elegant over at Islam også har haft sine hekse og troldkvinder, der er blevet henrettet. Og at muslimer med den største glæde myrdede løs på vantro ikke mennesker. Berfin Kücükköse er et proto eksempel på hvor ubehagelig og løgnagtig muslimer kan være.

Carsten Svendsen

Om den "Øverstbefalende" i hvis billede vi mennesker er skabt hedder El, Allah, eller Herren, stor jeg er de fleste kvinder bedøvende ligegyldigt... :o)

Morten Poulsen

Claus Bødtcher-Hansen - Såvidt jeg ved står der intet sted i Koranen, at kvinder skal bære slør. Det var en lokal kultur i området, altså at "tækkelige" kvinder bar slør. Den kultur spredte sig sammen med religionen, men det er ikke et religiøst påbud. Lidt ligesom at der intet sted i Biblen står, hvornår Jesus blev født, men de fleste kristne fejrer det 24/25 december.

Svend Jespersen

Morten Poulsen. Jo, det er et religiøst påbud, at gode, muslimske kvinder ifølge islam skal bære slør. Koranen er ikke den eneste kilde til islams forståelse af, hvad det vil sige at være en god og gudsfrygtig muslim. Læs f.eks. Waseem Husseins forklaring om de ting på islamsvar.dk Han er en meget vidende mand, for han har læst en frygtelig masse om, hvad Allah påbyder og forbyder muslimerne. Der kan du også f.eks. lære, om det er haram, halal eller måske et sted derimellem for en kvinde at bære bukser under bønnen, at barbere hårene af på armene eller vise billeder af sig selv som lille til andre.

Har altid undret mig over, hvorfor kvinders hår er så forbandet syndigt, at det skal dækkes til. OK, jeg kan se det praktiske når man lever e. rejser i ørkenområder - så dækker mænd også ansigtet til, men ellers.
På den anden side - at gøre det til et politisk emne, sådan som Støjberg, Tesfaye gør, er stupidt - men hva' fa'en: Det gir stemmer, og det er vel det, det drejer sig om.

Khuram Bashir

Jeg bliver i tvivl om Inger Støjberg blot forsøger at gafle DF's vælgere eller om hun faktisk mener det, hun siger.

At forestille sig, at muslimske kvinde "bare" skal smide tørklædet og leve vestlige liv svarer nogenlunde til, at danskere bare skulle droppe julen, nationaliteten og i det hele taget identiteten som dansker . Man skifter ikke bare sin identitet ud med en anden.

Man pådutter ikke folk, deres identitet. Man skaber lige så stille sin egen identitet og det er det eneste vi skal forvente fra medmennesker.

Svend Jespersen

Khuram Bashir.
Du skriver: "Man pådutter ikke folk, deres identitet. Man skaber lige så stille sin egen identitet og det er det eneste vi skal forvente fra medmennesker."
Det lyder rigtigt og fornuftigt. Mener du så dermed, at alle muslimer kan skabe deres egen, individuelle identitet uden at tage hensyn til koranen, ijma, qiyas eller sunna?

Khuram:
Et kort spørgsmål: Hvis oprindelige troende eller kultur muslimske kvinder vælger den frie påklædning,som mange her efterlyser bliver de så "udstødt" af de "rigtige" muslimer? Lidt som det kan ske blandt Jehovas Vidner og visse steder i områder her i landet med overvægt af stærkt troende kristne?
Selve læserindlægget anser jeg så for kun delvis rigtigt, og i hvilke muslimske samfund har kvinder magten?
Det kan være rigtigt at de engang havde mere indflydelse og respekt end nu.
Og ja jeg kender en del muslimer og var i en årrække kontakt familie og har set begge sider af "mønten"

så gav islam igennem Profeten og Koranen muslimske kvinder retten til uddannelse, arbejde, arveret, skilsmisse????
Hvor meget er det lige at kvinder arver i forhold til mænd, ifølge koranen???
Hvor mange muslimer i verden, inklusiv imamer, er det som har udtalt at kvinder ikke må hverken tage uddannelse eller arbejde, baseret på koranen???
Ja en muslimsk kvinde kan søge skilsmisse, men kun hvis manden ikke udfører sine ægteskabs pligter, og kun hvis hun kan overtale en imam.
Hvor mange vidner er det lige at der skal til før en voldtaget kvinde kan bevise at det var voldtægt og ikke hor, ifølge Koranen?
Det er muligt at islam var mere fremme i skoene i middelalderen end europa, det var ikke Europas fineste tid, men den er vi kommet over, men islam i dag holder muslimerne tilbage på samme måde som kristendommen holdt Europa tilbage i middelalderen.
Hvis alle skal kunne gå klædt præcis som de vil, skal det så også inkludere nazi uniform, hare krishna munke kostume, eller sioux indianer, eller et supermans kostume, nej vel.
Religiøs påklædning kan bæres i fritiden, på egen matrikel.

Kenneth Lund:
Går du ikke i en anden grøft her?
Påklædning bør være fri også de religiøse så længe de ikke er til fare for deres omgivelser.
Selve forargelsen og forundringen er helt og aldeles dit og mit ansvar-mener jeg.

Til fare for deres omgivelser. Hvordan definerer du fare? Hvornår er man til fare?
Er Religiøse og politiske personer, hvis ideologi inkluderer udryddelse af anderledes troende, ikke til fare når de må gå rundt i deres uniformer.
I danske film er det forbudt at lave skjult reklame for produkter, hvorfor skal ekstreme religiøse og politiske ideologier have lov at reklamere på gaden med tøjet?

@ John Larsen,

Du kan da vel ikke i fuld alvor påstå, at kvinder i en kurdisk landsby skulle være norm for alle muslimske kvinder?
- Hvis det er tilfældet, ved du i hvert fald ikke meget om det, det du taler om.

Præcis som med kristendomme og jødedommen findes der selvfølgelig mange forskellige religiøse retninger. Og de mange retninger baserer sig dels på egne tolkninger af profeten Muhamed´s lære. Men langt de fleste er lokale "tilføjelser" der har haft til hensigt at fastholde en eller flere i en magtposition, Egentlig det samme, der har skabt den katolske tolkning ud af den ortodokse tro.

Her, hvor jeg bor, har man selvfølgelig sin egen tolkning af religionen, og den påbyder i hvert fald ingen at tildække deres hår. Og "vores" muslimske kvinder er på ingen måde undertrykte Men Tyrkiet opererer med store donationer her, og den kræver, at familie-modtagere tolker profeten på en måde, som i hvert fald ikke står i koranen.

Hvis du virkelig vil vide noget om om emnet, så syntes jeg, du bør læse koranen, der består af 114, i øvrigt" ganske interessante suror eller afsnit. Så er du også fri for at anvende andres mere eller mindre politiske-fortyggede tolkninger.