Læserbrev

Det kan ikke passe, at min mors fleksjob kun betaler seks timers løn for 60 timers arbejde

Siden arbejdsintensitetsbegrebet er blevet indført i fleksjobordningen, er det blevet muligt for arbejdsgivere kun at betale min mor løn for 11 procent af hendes arbejdstimer. Lad os ændre loven og stoppe den sociale dumping, skriver statskundskabsstuderende Kasper Enevoldsen i dette debatindlæg
Debat
11. marts 2020

Alle skal bidrage med det, de kan. Det er en socialdemokratisk grundværdi, som jeg mener, at vores samfund skal efterstræbe. Derfor er jeg også tilhænger af fleksjobordningen. Den anerkender, at man sagtens kan gøre en forskel, selv om man ikke kan arbejde fuldtid.

Men noget er galt.

I 2013 blev ordningen ændret. Begrebet om arbejdsintensitet blev introduceret. Et begreb, jobcenteret anvender til at vurdere fleksjobberens arbejdseffektivitet i et job, med betydning for fleksjobberens lønvilkår.

Konkret betyder det, at hvis man vurderes til at have en arbejdsintensitet på 50 procent, får man kun halvdelen af sin løn pr. time.

Min mor har altid gerne villet bidrage til det danske samfund, men efter en varig skade i foden og depression, har hun ikke kunnet klare en 37-timers arbejdsuge. Derfor blev hun godkendt til et fleksjobforløb.

Hun fik et fleksjob i en virksomhed. Her blev hendes intensitet vurderet af arbejdsgiveren og en kommunal jobkonsulent til at være 11 procent. Det betød, at selv om min mor arbejdede 60 timer om måneden, fik hun kun udbetalt løn for seks timer af dem.

Det er social dumping og en grov udnyttelse af min mor og de mange mennesker, som gerne vil bidrage. Derfor skal loven laves om. Kun på den måde kan vi sikre, at virksomheder og kommuner ikke udnytter fleksjobbere, som gerne vil bidrage til samfundet.

I en artikel i Altinget fra 2019 skriver ledende personer fra 3F, FOA og Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere, at der findes eksempler på, at arbejdsgiveren og kommunen i fællesskab aftaler fleksjobberens arbejdsintensitet uden dennes tilstedeværelse og uden at vurdere den faktiske intensitet, hvilket er i modstrid med loven.

Flere fagforeninger har foreslået, at man etablerer en høring af fagforeningen inden ansættelse i et fleksjob, og på den måde sikrer, at borgere får bedre vejledning om diverse lønvilkår. Det var endda på dagsordenen ved lovændringen i 2013, men blev af uransagelige årsager ikke inkluderet.

Min mors historie er ikke den eneste – der er mange. Så lad os ændre loven og anerkende alle i det arbejdende fællesskab.

Kasper Enevoldsen er statskundskabsstuderende.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torsten Jacobsen

Jeg er sympatisk indstillet over for budskabet, men hvor er det dog et ringe debatindlæg.

"Derfor er jeg også tilhænger af fleksjobordningen. Den anerkender, at man sagtens kan gøre en forskel, selv om man ikke kan arbejde fuldtid."

Jamen jeg takker skam allernådigst, nådigfrue, for den anerkendelse. I det omfang den gælder mig, naturligvis. For jeg kan i og for sig godt arbejde 'fuldtid', blot drev en sådan syssel mig ubønhørligt til noget nær vanvid..

Jeg arbejder derfor nu 'kun' på 'deltid', gør kun halv forskel, åbenbart..

Vurderingen af din mors 'arbejdsintensitet' - et begreb uden tvivl opfundet af professorer på det studie, du nu er i fordybet i - kan vel genforhandles? Og hvis ikke, så vil du vel ikke bestride rimeligheden i, at et menneske med 1/10-dels 'arbejdsintensitet' aflønnes med 1/10 del af de 'normativt intensiverede' medarbejderes løn?

Sådan drejer verden nu en gang.. Er det ikke en del af pensum? Du nævner ikke, at din mors 'ikke-intensive' løn suppleres af det offentlige? Hvorfor egentlig ikke? Er det ikke en relevant oplysning, i et tekststykke, der kredser om rimeligheden i udbetalinger til mennesker i fleksjob? Hvorfor fremlægger du ikke ærligt alle kendsgerninger?

Jeg er en slags socialist, så jeg går ind for benhård beskatning af færdiguddannede, job-besiddende kandidater i Statskundskab, økonomi, jura, 'business', arkitekter journalister og hvad der ellers tikker ind på højtløns-skalaen..Akkord-håndværkere, you name'em..

Med den slags penge i hånden kunne man måske ligefrem skabe rimelige vilkår for de mennesker, som i dag piskes, måles og vejes frem og tilbage i sprækkerne mellem fleksjob og førtidspension..bare fordi..

Er den slags vitterligt ikke en del af pensum?

Gunilla Funder Brockdorff og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Kasper Enevoldsen

Hej Torsten,

Jeg synes egentlig ikke, at det er så ringe et indlæg igen. Men fred nu være med det!

Jeg mindes ikke, at jeg har skrevet, at folk på deltid ikke gør et godt stykke arbejde. Tværtimod. Det jeg skriver er, at man bør anerkende alle på arbejdsmarkedet og i det fællesskab, der følger med.

Så snakker du om rimelighed i arbejdsintensitetsbegrebet. For mig at se handler det om rimelighed for fleksjobberne og deres rettigheder. Om hvordan vi bedst muligt beskytter fleksjobberne, når et sådant begreb bliver anvendt.

Når arbejdsgiveren skal vurdere ens arbejdsintensitet, er der risiko for, at denne gerne vil have intensiteten så langt ned som muligt, fordi det på den måde bliver billigere for arbejdsgiveren (= billig arbejdskraft). Kommunen kan også være interesseret i at fastsætte intensiteten så lav, så de kan få borgerne ud af systemet og ind i en virksomhed så hurtigt som muligt.

Og når ledende personer fra FOA, 3F og Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere er ude at sige, at der findes eksempler på, at kommunen og arbejdsgiveren fastsætter intensiteten uden fleksjobberens tilstedeværelse, og uden at vurdere den FAKTISKE intensitet, så mener jeg, at vi er nødt til at beskytte vores fleksjobbere bedre.

Så nej, for mig handler det ikke om, at kommunen supplerer min mors løn. Det handler om, at mennesker ikke får den rette løn, som de har krav på, fordi der findes nogle, som udnytter reglerne ved ikke at fastsætte den korrekte arbejdsintensitet.

Thomas Tanghus, erik pedersen, Kristian Nielsen, Torsten Jacobsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Nedenstående skriver forfatter og debattør Lisbeth Riisager Henriksen om forringelsen af fleksjob ordningen, som Mette Frederiksen indførte som en del af den såkaldte reform (en spareøvelse, der giver staten rundt regnet 5 milliarder årligt i kassen), af førtidspension og fleksjob, dengang hun var beskæftigelsesminister i Thorning-regeringen:

"Foruden at fjerne fleksjobbernes lovformelige krav på hjælp fra fagbevægelsen ved ansættelse og indføre vurdering af effektiviteten, har reformen, blandt mange andre forringelser, gjort op med fastholdelsesfleksjobbet og indført krav om, at alle fleksjobansættelser før borgerens fyldte 40. år skal være midlertidige og fornyes hvert femte år.

Disse nye regler har på lange stræk devalueret fleksjobberes værdi på arbejdsmarkedet og forringet deres muligheder for at være en del af arbejdsmarkedet på lige vilkår med ordinært ansatte set i forhold til ligeværd og ligebehandling. Blandt mange andre har Dansk Magisterforening kritiseret dette mange gange."

Læs hele den fremragende artikel her, hvor forringelserne af fleksjob ordningen bliver gennemgået:

https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/forfatter-fagbevaegelsen-m...

Og tak til skribenten for at påpege det urimelige i, at staten selv befordrer løndumping og diskriminerende forskelsbehandling, på trods af regeringens udtalte ønske om at stoppe denne usolidariske praksis, der ovenikøbet sandsynligvis er lovstridig.

Thomas Tanghus, David Zennaro, Uffe Gammelby og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Kasper Enevoldsen,

Tak for gensvar.

Lad mig starte med at understrege, at vi næsten spiller på samme hold, min sarkastiske kommentar til trods.

Det er for mig at se slet ikke til diskussion, hvorvidt mennesker i fleksjob eller i håbet om fleksjob/førtidspension groft mishandles i det eksisterende system. Et system, som reducerer mennesker - i al deres kompleksitet - til 'aktiver' eller 'passiver', eller sågar en tiendedel af den ligning..Og det er vel at mærke ikke et offentligt system, som stalinistisk agerer i kraft af sig selv: Nej, tværtimod forsøger det i vid udstrækning blot at overbevise et privat arbejdsmarked om det rimelige (og rentable) i overhovedet at engagere sig med sådanne 'ikke-maksimalt-ydende' individer..

Hvis man bekender sig til det eksisterende system, hvilket statskundskabs-studerende efter min erfaring som oftest gør - så er logikken i systemet ikke til at tage fejl af. Det er ikke blot logisk, men bydende nødvendigt, at din mor 'holdes effektivt til ilden'.. Der er trods alt også et kommunalt budget at tage hensyn til..

Jeg ved ikke, hvor du befinder dig i dine studier. Jeg ved heller ikke, hvad du drømmer om at bruge din uddannelse til..

Til gengæld ved jeg - med sikkerhed - at hver eneste gang* jeg læser om en ny, hvinende uretfærdig, gulvsparkende lov eller forordning, så er udkastet til den skrevet af en fra statskundskab, ligesom den vedtages af mennesker fra statskundskab. Hvis de da ikke har læst lidt jura..

Jeg er en lille smule træt af system-byggere, som tuder når de selv eller deres kære rammer muren..

Men jeg er en fattigrøv, et sørgeligt lille menneske..Lovligt undskyldt..Blot manden, der går forbi..træt af forordninger ovenfra..

*En vis overdrivelse fremmer efter sigende forståelsen

Uffe Gammelby, Carsten Svendsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Når man læser den nidkærhed hvormed fleksjobberes arbejdsevne søges både fastlagt og udredt er betegnelsen fleksjobber jo nærmest en vittighed. Det burde hedde noget helt andet. Hvad med intensitetsarbejder?

Søren Kristensen

Når man læser den nidkærhed hvormed fleksjobberes arbejdsevne søges både fastlagt og udredt er betegnelsen fleksjobber jo nærmest en vittighed. Det burde hedde noget helt andet. Hvad med intensitetsarbejder?