Læserbrev

Lærervikarer og alle os andre på nultimerskontrakter mangler en redningspakke

Os, der arbejder på nultimerskontrakter, er hverken berrettiget til dagpenge eller kompensation via regeringens hjælpepakker. Lav en hjælpepakke til os, så vi ikke skal have ondt i maven over ikke at kunne betale husleje, skriver syv ansatte på nultimerskontrakter i dette debatindlæg
27. marts 2020

Vi er ansatte på nultimerskontrakter i den offentlige sektor, og lige nu står vi uden indtægt på grund af lukningen af blandt andet skoler og daginstitutioner i forbindelse med coronaudbruddet, men vi er ikke omfattet af regeringens redningspakke. Derfor beder vi om hjælp.

Vores indtægt er forsvundet fra den ene dag til den anden, men det er vores huslejer, regninger og madudgifter ikke. Mange af os arbejder deltid og er derfor ikke berettiget til dagpenge. Hvis vi er under 30 år, er mange af os kun berettiget til 6.331 kroner før skat i kontanthjælp – det dækker knap nok huslejen.

Vi er i forvejen nogle af dem, der har de mest usikre arbejdsvilkår. Vi er aldrig garanteret arbejde og er ikke nødvendigvis omfattet af almindelige rettigheder såsom løn under sygdom og pension.

Indtil videre er vi ikke blevet sikret økonomisk af regeringens redningspakker. Alt, der står om os på nultimerskontrakter er, at det skal undersøges, om vi kan blive sikret af samme ordning som freelancere, der kan få 75 procent af deres forventede B-indkomsttab dækket. Med andre ord er vi lige nu ikke garanteret nogen former for hjælp.

Desværre er vores situation et rigtig godt eksempel på uligheden i disse coronatiltag. Indtil videre er der blevet brugt suverænt flest penge på at holde hånden under de mennesker i vores samfund, der har allermest. Samtidig med at os på nultimerskontrakter har ondt i maven over, hvordan huslejen skal betales de næste par måneder, kan vi følge med i, hvordan regeringen har brugt historiske milliardbeløb på hjælpepakker til banker og store virksomheder. Hvor bliver vores hjælpepakke af?

Vi håber, at regeringen vil gøre alt, hvad der står i dets magt for, at en sundhedskrise ikke bliver en social krise. Vi håber, at os på usikre ansættelser kan få kompensation for tabt indkomst så hurtigt som muligt.

Af Aksel Rosager Johansen, Kathrine Maggie Mitchell Valentin Slettegaard, Robin Aagaard Jæger, Noa Anker, Lika da Cruz, Olivia Anna Sofie Banach og Freja Hvid Kirchert

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ebbe Overbye
  • Steen K Petersen
  • David Zennaro
  • Peter Knap
Ebbe Overbye, Steen K Petersen, David Zennaro og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Som nogle af de lavest rangerende på arbejdsmarkedet er i uden betydning hos et flertal af politikerne, der bader sig i magtfulde lobbyister smiger. Kun ved at stå sammen i en stærk forening, kan I gennem fællesskab få en kraftfuld stemme.
Måske skal I ud over de normale fagforeninger lave en fælles klub for alle vikaransatte og freelancer. I har garanteret mange fælles problemstillinger, og kun gennem en magtfuld forening vil I blive hørt. Står I alen får, I en bar røv at trutte i.

Carsten Svendsen, Steen K Petersen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Nultimers-kontrakter har fanden skabt. Lad os få dem forbudt ved lov, hvis ikke fagbevægelsen formår at få dem begrænset.