Klumme

Lørdag blev en britisk lufthavnsarbejder herre over, om jeg måtte komme hjem til Danmark

Et øjeblik så det ud, som om dansk grænsepolitik blev bestemt af et britisk flyselskab, da jeg som tusinder af andre danskere hastede hjem fra udlandet og på trods af mit anerkendelsesværdige formål blev nægtet at komme om bord på et fly mod København, skriver Natalie Barrington Rosendahl i denne klumme
Lufthavnsmedarbejderen i London havde talt med »Danmark«, og mens både svenskere og nordmænd fik lov at komme på flyet, stod Natalie Barrington Rosendahl tilbage og kunne kun bevise sin danske tilknytning med et sygesikringskort. Det var ikke nok, fik hun at vide, mens gaten var ved at lukke.

Lufthavnsmedarbejderen i London havde talt med »Danmark«, og mens både svenskere og nordmænd fik lov at komme på flyet, stod Natalie Barrington Rosendahl tilbage og kunne kun bevise sin danske tilknytning med et sygesikringskort. Det var ikke nok, fik hun at vide, mens gaten var ved at lukke.

Andy Rain

Debat
19. marts 2020

»Ladies and gentlemen, we have a very special message for people travelling to Copenhagen, and we ask everybody without a Danish passport to come to the counter.«

Beskeden lød over højttaleren i lufthavnen i London, hvor jeg stod ved gaten og ventede på et fly hjem til Danmark. Det var lørdag formiddag, en time før de danske grænser lukkede for alle undtagen danske statsborgere og andre med et »anerkendelsesværdigt formål i Danmark«.

Forinden havde min mand og jeg haft et par hektiske dage. Onsdag, midtvejs i vores tre ugers roadtrip gennem USA, var vi ankommet til Savannah i Georgia. Det er der, hvor Forrest Gump sad på en bænk ved et busstoppested ved en park og fortalte forbipasserende om, at livet er som en æske chokolade, og at du aldrig ved, hvad du får. Og mens vi gik rundt under egetræerne, begyndte vi at overveje, om vi skulle rejse hjem før tid, hvis corona nu skulle få det hele til at bryde sammen.

Da vi sent om aftenen samme dag tændte for tv’et på vores hotelværelse for at se Donald Trump erklære, at alle fly fra Europa til USA ville blive suspenderet fra midnat fredag, var der ingen tvivl om, at vi skulle hjem i en fart.

Halvpaniske gik vi i gang med at aflyse hoteller, arrangere tidlig aflevering af lejebil og købe to billetter hjem til København med mellemlanding i London. Vi følte os lykkelige over at have klaret den, for hvad hvis alle billetter til Europa var udsolgt næste dag? Jeg var så speedet, at jeg først faldt i søvn klokken fire om morgenen.

To døgn senere stod jeg så der i lufthavnen i London med mit mundbind og følte mig lige dele som en borger, der udviser ’samfundssind’, og som en idiot – klar til at komme hjem. Og så lød beskeden over højttaleren.

Jeg har ikke dansk statsborgerskab, men tjekkisk. Til gengæld er jeg født i Danmark og har både permanent ophold, bopæl og arbejde her og har derfor det, regeringen kalder et anerkendelsesværdigt formål med at rejse ind i Danmark.

Det var derfor med en rimelig stor selvtillid, at jeg sammen med alle de andre udenlandske statsborgere – mange var fra Sverige eller Norge og skulle fra Københavns Lufthavn videre hjem – gik op til skranken foran gaten med mit tjekkiske pas og gule sygesikringskort i hånden.

Men nej. En høflig, men tydeligt presset medarbejder fortalte os alle, at British Airways netop havde modtaget oplysninger fra Danmark om, at ingen uden et dansk pas ville blive lukket ind. Det var derfor hans pligt at sørge for, at vi ikke kom om bord, og at vores bagage blev fjernet fra flyet. Flyselskabet risikerede nemlig en bøde, hvis det fløj nogen ind i Danmark, der derefter blev afvist.

Kun et sygesikringskort

Det kunne ikke passe, sagde flere af svenskerne, som havde læst, at svenske og danske myndigheder havde en aftale om, at svenske statsborgere kunne rejse med tog fra Kastrup til Malmø, mens jeg forklarede ham om min opholdstilladelse og sagde, at han havde misforstået retningslinjerne.

Lidt efter havde medarbejderen talt med »Danmark« igen, og både svenskerne og nordmændene fik lov at komme på flyet. Tilbage stod jeg og kunne kun bevise min danske tilknytning med mit sygesikringskort. Det var ikke nok, fik jeg at vide, mens gaten var ved at lukke.

Medarbejderen fra British Airways var sikker i sin sag: Jeg kunne ikke stole på, hvad jeg læste på internettet, British Airways var i direkte kontakt med de danske myndigheder, måtte jeg forstå.

Til sidst forbarmede han sig, da jeg viste ham en engelsk tekst fra Københavns Lufthavn, hvor der stod, at et sygesikringskort var dokumentation for bopæl i Danmark og nok til at komme ind i Danmark. Og selv om hans chef over telefonen hårdnakket fastholdt, at jeg ikke måtte komme med flyet, lod han mig komme om bord.

Mandag var der stadig over 110.000 danskere i udlandet. Og hvem ved, hvor mange af dem, der sidder rundt omkring og har problemer med at komme hjem af den ene eller anden grund.

Forhåbentlig er de nye danske regler blevet videreformidlet ordentligt siden lørdag, og jeg håber, at min oplevelse blot er et udtryk for det kaos, der var i timerne omkring hastelukningen af grænsen. Men i et øjeblik så det altså ud, som om dansk grænsepolitik blev bestemt af et britisk flyselskab, da en lufthavnsmedarbejder i Heathrow blev herre over, om jeg kunne komme hjem til Danmark.

Natalie Barrington Rosendahl, souschef på Informations indlandsredaktion

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henning Kjær

Velkommen til virkeligheden, og ikke bare en fejl i avisen der rettes næste dag med en beklagelse.
Dybest set kunne det max have kostet dig én ekstra overnatning i London. Ville du selv have haft konduite til at handle mod din egen chefs tydelige ordre for at spare en kunde for en urolig nat på hotel.

Rolf Andersen, Karsten Lundsby, jens peter hansen, Claus Nielsen, Jane Jensen, Torben Lindegaard, Tommy Clausen og Gunilla Funder Brockdorff anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Wenn jemand eine Reise tut dann kann sie was erzählen. Mon ikke der er en del flere derude der har lidt større problemer ?

Kent Nørregaard

Wow! En ikke-historie hvis jeg nogensinde har set en.

Har Information mistet overblikket over hvad det her betyder for almindelige mennesker? Åbenbart siden der er spalte-plads til den slag ynk-mig indlæg. Måske Natalie en dag når hun er kommet over traumet kan reflektere og begribe at der i en travl lufthavn som Heathrow midt i en sundhedskrise, grænselukninger og pludseligt opståede karantæne-regler der skal efterleves omgående kan opstå ti minutters forviring der kan virke irriterende?

Natalies ti minutters ubehag kan hun debatere med vores statsminister som ultimativt er ansvarlig for de dag til dag ændringer i bevægelsesfriheden der skaber kaos for de private virksomheder der pludseligt skal efterleve dem. En voksen havde varslet og udstedt ordenlige instrukser i tide i stedet for at komme med panikløsninger sent om aftenen. I øvrigt burde den BA-medarbejder have mulighed for at komme til orde her. Mon ikke han har en ting eller to at tilføje til Natalies subjektive oplevelser?

Kan vi ikke, i det mindste så længe denne krise står på, ligge en dæmper på de her Guardian inspirerede "jeg havde en øv-oplevelse og ingen taler om det"-indlæg?

Rolf Andersen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
John Fredsted

Hvor er jeg træt af alle disse globetrottere, der potentielt agerer kurrer/trojansk hest for Corona (og det vil vel gentage sig i fremtiden med andre patogener). Er det ikke først og fremmest flyturisterne, der har bragt smitten så hurtigt rundt på planeten? Er der nogen som helst selvrefleksion forbundet med det? Og for lige at sætte trumf på, så skal flyindustrien selvfølgelig også lige have nogle hjælpepakker, så vi igen kan få det stødende ekstravagante cirkus, de er, op i fuld sving efter krisen.

Lars Løfgren, Per Torbensen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar