Lørdag blev en britisk lufthavnsarbejder herre over, om jeg måtte komme hjem til Danmark

»Ladies and gentlemen, we have a very special message for people travelling to Copenhagen, and we ask everybody without a Danish passport to come to the counter.«

Beskeden lød over højttaleren i lufthavnen i London, hvor jeg stod ved gaten og ventede på et fly hjem til Danmark. Det var lørdag formiddag, en time før de danske grænser lukkede for alle undtagen danske statsborgere og andre med et »anerkendelsesværdigt formål i Danmark«.

Forinden havde min mand og jeg haft et par hektiske dage. Onsdag, midtvejs i vores tre ugers roadtrip gennem USA, var vi ankommet til Savannah i Georgia. Det er der, hvor Forrest Gump sad på en bænk ved et busstoppested ved en park og fortalte forbipasserende om, at livet er som en æske chokolade, og at du aldrig ved, hvad du får. Og mens vi gik rundt under egetræerne, begyndte vi at overveje, om vi skulle rejse hjem før tid, hvis corona nu skulle få det hele til at bryde sammen.

Da vi sent om aftenen samme dag tændte for tv’et på vores hotelværelse for at se Donald Trump erklære, at alle fly fra Europa til USA ville blive suspenderet fra midnat fredag, var der ingen tvivl om, at vi skulle hjem i en fart.

Halvpaniske gik vi i gang med at aflyse hoteller, arrangere tidlig aflevering af lejebil og købe to billetter hjem til København med mellemlanding i London. Vi følte os lykkelige over at have klaret den, for hvad hvis alle billetter til Europa var udsolgt næste dag? Jeg var så speedet, at jeg først faldt i søvn klokken fire om morgenen.

To døgn senere stod jeg så der i lufthavnen i London med mit mundbind og følte mig lige dele som en borger, der udviser ’samfundssind’, og som en idiot – klar til at komme hjem. Og så lød beskeden over højttaleren.

Jeg har ikke dansk statsborgerskab, men tjekkisk. Til gengæld er jeg født i Danmark og har både permanent ophold, bopæl og arbejde her og har derfor det, regeringen kalder et anerkendelsesværdigt formål med at rejse ind i Danmark.

Det var derfor med en rimelig stor selvtillid, at jeg sammen med alle de andre udenlandske statsborgere – mange var fra Sverige eller Norge og skulle fra Københavns Lufthavn videre hjem – gik op til skranken foran gaten med mit tjekkiske pas og gule sygesikringskort i hånden.

Men nej. En høflig, men tydeligt presset medarbejder fortalte os alle, at British Airways netop havde modtaget oplysninger fra Danmark om, at ingen uden et dansk pas ville blive lukket ind. Det var derfor hans pligt at sørge for, at vi ikke kom om bord, og at vores bagage blev fjernet fra flyet. Flyselskabet risikerede nemlig en bøde, hvis det fløj nogen ind i Danmark, der derefter blev afvist.

Kun et sygesikringskort

Det kunne ikke passe, sagde flere af svenskerne, som havde læst, at svenske og danske myndigheder havde en aftale om, at svenske statsborgere kunne rejse med tog fra Kastrup til Malmø, mens jeg forklarede ham om min opholdstilladelse og sagde, at han havde misforstået retningslinjerne.

Lidt efter havde medarbejderen talt med »Danmark« igen, og både svenskerne og nordmændene fik lov at komme på flyet. Tilbage stod jeg og kunne kun bevise min danske tilknytning med mit sygesikringskort. Det var ikke nok, fik jeg at vide, mens gaten var ved at lukke.

Medarbejderen fra British Airways var sikker i sin sag: Jeg kunne ikke stole på, hvad jeg læste på internettet, British Airways var i direkte kontakt med de danske myndigheder, måtte jeg forstå.

Til sidst forbarmede han sig, da jeg viste ham en engelsk tekst fra Københavns Lufthavn, hvor der stod, at et sygesikringskort var dokumentation for bopæl i Danmark og nok til at komme ind i Danmark. Og selv om hans chef over telefonen hårdnakket fastholdt, at jeg ikke måtte komme med flyet, lod han mig komme om bord.

Mandag var der stadig over 110.000 danskere i udlandet. Og hvem ved, hvor mange af dem, der sidder rundt omkring og har problemer med at komme hjem af den ene eller anden grund.

Forhåbentlig er de nye danske regler blevet videreformidlet ordentligt siden lørdag, og jeg håber, at min oplevelse blot er et udtryk for det kaos, der var i timerne omkring hastelukningen af grænsen. Men i et øjeblik så det altså ud, som om dansk grænsepolitik blev bestemt af et britisk flyselskab, da en lufthavnsmedarbejder i Heathrow blev herre over, om jeg kunne komme hjem til Danmark.

Natalie Barrington Rosendahl, souschef på Informations indlandsredaktion