Kronik

I Lombardiet forlader man sig på folks sunde fornuft. Derfor dør vi nu i tusindvis

Noget af det coronakaos, der hærger i Lombardiet, skyldes uheldige omstændigheder, men regionspræsident Attilio Fontana må også tage ansvar og forsøge at inddæmme smitten i stedet for at overlade folk til sig selv, skriver italiensk journalist Selvaggia Lucarelli i dette debatindlæg
To ligbærere tager et foto af en kiste til de pårørende. De er selv i karantæne for coronavirus og kan ikke deltage i begravelsen.

To ligbærere tager et foto af en kiste til de pårørende. De er selv i karantæne for coronavirus og kan ikke deltage i begravelsen.

PIERO CRUCIATTI

Debat
2. april 2020

Jeg vil forsøge at svare på det store spørgsmål, som mange sidder med i disse dage – især i den skræmte by Milano, jeg selv befinder mig i. Hvorfor dør vi i så stort et omfang i Lombardiet?

Jeg ser flere grunde til det. Nogle af grundene er uomgængelige og uheldige omstændigheder, vi ikke selv har været herre over, mens andre er fejl, vi har begået, og nogle af dem kan vi måske stadig nå at rette op på.

En uomgængelig grund til den store spredning og de mange dødsfald er, at Lombardiet har været landets og Europas første tavse arnested for virussen. Denne førsteplads udgør vores dom. Mange andre steder drog de fordel af, at virussen ankom senere til deres område. Men ikke os. Vi var på skideren, før vi vidste det.

I januar og februar virkede Kina langt væk. De 8.000 kilometer, der adskiller os fra Wuhan, lod til at udgøre en tilstrækkelig sikkerhedsafstand, og forestillingen om, at virussen allerede var her, virkede usandsynlig.

Adskillige virologer hævdede i den periode, at »i Italien er risikoen lig nul«. Men i Lombardiet var virussen allerede i omløb i vores storbyer, i vores landsbyer, i vores tog, i vores hjem, på vores sygehuse. I perioden, hvor den tavse spredning var størst, blev der spillet store fodboldkampe i Lombardiet, holdt skiferie og fastelavnsfester.

Faktum er, at den totale uvidenhed om, hvad der var ved at ske, har gjort Lombardiets borgere og læger til de perfekte ofre. Da sagens alvor var gået op for os, var virussen allerede overalt. 

En anden uheldig omstændighed er, at den første smittede befandt sig i området syd for byen Lodi. Måske Codogno, måske Casalpusterlengo, måske Somaglia, hvem ved. Geografisk set er det ret uheldigt.

Codogno ligger i hjertet af Lombardiet og ikke så langt fra regionen Emilia Romagna. Den ligger præcist i centrum af byerne Piacenza, Cremona, Brescia, Bergamo, Milano og Pavia. Dette betyder, at mange tog, pendlere og varer rejser mellem disse højproduktive byer, der ligger meget tæt, og er fyldt med skoler, universiteter, turisme, virksomheder og nationale og internationale lufthavne.

Lombardiet er i det hele taget den mest befolkede region, og tilmed den region med flest ældre i hele Italien, med knap 2,3 millioner mennesker over 65. Hvis arnestedet for smitten havde ligget et andet sted, havde virussen måske spredt sig langsommere, været mindre dødelig, mindre nådesløs og mindre uhåndterbar. 

Ud over disse uheldige omstændigheder, er der også meget ved vores system, der har gjort det sværere at sætte ind, og der er konkrete problemer med myndighedernes tiltag – eller mangel på samme.

De fejl, vi begik

Der var for det første ikke en pandemiplan, og hvis den faktisk fandtes, har man ikke set skyggen af den. Borgerne var givetvis uforberedte på muligheden for, at virussen fra Kina skulle kunne nå hertil på bare en måneds tid, men regionens forvaltning bør imidlertid være informeret og må ikke lade sig tage på sengen uforberedt.

Det var heldigt, at en anæstesilæge diagnosticerede den første coronapatient i Codogno med ordene: »Jeg overvejede det umulige«. Men det havde hospitalerne og sundhedsmyndighederne tilsyneladende ikke gjort – de var slet ikke forberedt på eventualiteten, og der blev ikke udarbejdet en samlet handlingsplan, førend skadestuerne ikke kunne optage flere med influenzalignende symptomer eller lungebetændelse.

Man havde ikke overvejet at sørge for, at hospitalerne blev genforsynet med værnemidler. Man havde ikke tænkt på at forberede de praktiserende læger. Ingenting havde man gjort. Resultatet blev den katastrofe, der ramte hospitalerne.

Alt for ofte er patienter og personale blevet smittet de steder, der egentlig skulle sørge for, at folk blev raske. Og sådan har det været i hele Lombardiet, hvis hospitaler blev nogle af de vigtigste arnesteder for smitte i regionen. Her blev mange ældre smittet, og mange døde, som ellers var indlagt med et brækket lårben, eller som måske bare var kommet forbi for at få taget en blodprøve.

Manglen på en samlet plan gjorde også, at Bergamo og Valle Serianas ikke blev lukket ned, som man havde gjort i Codogno, på trods af smittefaren. Det produktive nord takkede ja til et kynisk kompromis, der nu har bragt borgernes sundhed i fare.

En anden grund, vi selv er herre over, er, at en stor del af Lombardiets sundhedsvæsen er privat. Jeg har ikke i sinde at gå ind i en videre diskussion af, hvilke fordele og ulemper det måtte have, dog er det utvivlsomt, at der i en krisesituation er flest ulemper.

For coronasituationen er ikke rentabel for de private klinikker. At omlægge en klinik, hvor man normalt foretager dyre operationer eller varetager både længere sygeophold og simplere midlertidige ophold for op til 6.000 euro, til en coronaklinik, giver ikke økonomisk mening.

Hvor mange af private klinikker kommunikerede klart og tydeligt til de lokale sundhedsmyndigheder, hvad der var i gang med at ske, da smitten eksploderede hos dem? Hvor mange løb risikoen for så at blive lukket ned og måske tabe deres omsætning?

Med en intern i stedet for en offentlig håndtering af krisen er der meget, der kan sande til, og de private klinikker har udgjort en yderst dødbringende smittekilde – og samme problematik gælder for de private plejehjem.

Det, vi stadig kan nå

Til slut kommer det største problem, men også et, vi kan ændre på: I Lombardiet råder kaos.

Attilio Fontana, der er regionspræsident i Lombardiet og fra Lega Nord, fører en ikkeeksisterende ledelse. I stedet for at synge fra altanerne burde vi stå og råbe ud fra dem. Råbe til både Fontana og den regionale minister for helbred og velfærd, Giulio Gallera, og kræve, at der bliver lavet seriøse tiltag for at inddæmme sygdommen.

Man åbner nye hospitaler, som vil fyldes på fem minutter, men man gør ikke det, som alle, der ser på disse ting med den rette alvor, ville have gjort fra starten: monitorere, kortlægge og isolere.

For hvis I ikke ved det, kan jeg fortælle jer, at vi i Lombardiet er efterladt til os selv.

I og vi kender hverken antallet af døde eller antallet af smittede. Folk dør derhjemme uden på noget tidspunkt at være blevet diagnosticeret. Folk dør på hospicer og private klinikker og kommes i sække stadig i deres pyjamas uden på noget tidspunkt at være blevet testet. Antallet af smittede i Lombardiet kan ikke beregnes, simpelthen fordi man ikke engang tester folk med alvorlige symptomer.

Syge mennesker bliver ikke engang tvunget til at isolere sig hjemme, man forlader sig på folks sunde fornuft. Hvis du har symptomer, men ikke er døende, beder de dig om at blive hjemme. Selv i alvorlige tilfælde kan du blive bedt om selv at få fat i noget ilt. Ingen bliver holdt under opsyn.

Det er mennesker, som med al sandsynlighed har coronavirussen, og som, hvis de bliver raske, aldrig kommer til at indgå i listerne over smittede. Efterladt til dem selv kan de til gengæld forårsage stor skade. Ingen vil vide, hvis de smitter venner og familie eller handler ind med feber.

I Wuhan satte man 9.000 medarbejdere til at kortlægge, hvordan folk havde været i kontakt med hinanden. De positivtestede blev holdt væk fra de negative. Her i Lombardiet sætter man sin lid til gør det selv-metoden. Også derfor dør vi i tusindvis her i Lombardiet.

Fontanas tilgang er at skaffe flere hospitaler og respiratorer. Men kære Fontana, der er frem for alt brug for, at folk ikke når til at have brug for indlæggelse eller respirator. Der er brug for en plan. Vær venlig at udtænke en ordentlig en – og det snart, før vi dør.

Selvaggia Lucarelli er italiensk journalist og forfatter, bosat i Lombardiets hovedstad Milano. Oversat af Gabriele Amatulli.

© The Post Internazionale og Information

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeppe Lindholm

"En anden grund, vi selv er herre over, er, at en stor del af Lombardiets sundhedsvæsen er privat. Jeg har ikke i sinde at gå ind i en videre diskussion af, hvilke fordele og ulemper det måtte have, dog er det utvivlsomt, at der i en krisesituation er flest ulemper."

Den-Lille-Svindler kan i samarbejde med CEPOS skrive flere bøger med smarte argumenter for at privatisering af også det danske sundhedsvæsen kun er en win/win situationen.

Men virkeligheden fortæller bare noget helt helt andet. Igen og igen og igen.

Hvor mange af de private danske klinikker modtager lige nu coronapatienter? Nååå nå nå. De råder ikke over de nødvendige special kompetance siger de!!! Men de vil da gerne have del i de økonomiske nødpakker regeringen deler ud lige nu. De kan jo også mærke coranakrisen krasser i deres budgetter mens de venter på ærligt betalende gæster.

Estermarie Mandelquist, Thomas Tanghus, Lillian Larsen, Rune Palm, Kim Houmøller, Torben K L Jensen, Ole Frank, Peter Wulff, jens rasmussen, Carsten Mortensen, Hanne Utoft, Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Lundsby, Erik Pedersen, Jes Enevoldsen, Anne-Marie Krogsbøll og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Jeppe Lindholm

Hvis ikke at du skulle have opdaget det, så gælder virkeligheden ikke længere. Det der gælder er hvad man kan få flertallet til at tro på igennem socialt bevis, såfremt at der kan tjenes penge og/eller vindes magt på det. Resten, inklusiv tab af menneskeliv, er ligegyldigt, fordi alle kan altid sige at dem der døde var ikke nogle af "os". Går noget alligevel så galt at flertallets vrede vækkes, så kan de ansvarlige altid tage uskyldens rene hvide hat på og sige; jamen, det troede vi ikke ville ske.

Michael Friis, Ole Frank, Hanne Utoft og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Det lyder som en utrolig historie fra Lombadiet...

Jeg kan i øvigt anbefale Mogens Ritsholms kommentar her, hvor han lægger link til interessant artikel på ing.dk vedr. flokimmunitet:
https://www.information.dk/node/698277#comment-1426653

"Går noget alligevel så galt at flertallets vrede vækkes, så kan de ansvarlige altid tage uskyldens rene hvide hat på og sige; jamen, det troede vi ikke ville ske."

Tag den megen relevante kritik og advarslerne for flere årtier siden, når det kommer til forurening og miljøskader. Tag kritikken af drivgasudledninger, som også blev ignoreret og latterliggjort, trods dens faglige styrke. Tag kritikken af ressourceforbruget, som også blev bagatelliseret - men idag er det en videnskabelig kendsgerning at der skal op mod 4 kloder til, hvis blot vores ene klode skal oppebære en levestandard svarende til den danske. Tag kritikken af våbenkapløbene, hvor vi idag ser flere ressourcer end nogensinde anvendt på krigsmateriel, sikkerhed o.a. - mens krigstilstande mere er normen end undtagelsen.

Og hvem skal så bidrage, når der skal ryddes op og reageres på alle problem- og katastrofeudviklerne? Det skal vi alle, mens de kræfter som stod bag al idiotien og ressourcemisbruget smyger sig udenom deres enorme ansvar.

Estermarie Mandelquist, Liselotte Paulsen, Thomas Tanghus, Trond Meiring, Ole Frank, Jane Doe og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar

problem- og katastrofeudviklingerne

Torben K L Jensen

Det sure er at ingen - som i slet ingen - var forberedt på corana-virussets omfang og hastighed hvormed den bredte sig - Alle vidste at en pandemi var uundgåelig i en globaliseret verden og den rejseaktivitet der er vokset ekspotentialt de sidste 10 år. På tide at der laves en fælles indsatsgruppe der kan rykke hurtigt ud til "ground zero" - under WHO.

Nille Torsen, Henrik Leffers, Karin Hansen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

"På tide at der laves en fælles indsatsgruppe der kan rykke hurtigt ud til "ground zero" - under WHO."

På tide at der gøres betydelige indsatser for at globaliseringen revurderes og at vi får andre politisk-kulturelle perspektiver på menneskehedens fremtid end tankeløs økonomisk vækst, interaktion og konkurrence. Det forekommer helt grundlæggende usundt at vi fastholder samfundsudviklinger, som stiller os i konstante beredskabssituationer fremfor at løse de bagvedliggende problemer.

Karin Hansen, Estermarie Mandelquist, Thomas Tanghus og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Der er så mange spørgsmål. Smitte er dråbebåren, ikke luftbåren, men hvis luften bærer dråberne, hvad er så sikkerhedsafstanden mellem smitter og smittet indendørs og udendørs ? Vi bruger ikke ansigtsmasker. Hvor stor betydning har antal optaget vira for det efterfølgende forløb af CoViD-19 ? Kan man etablere immunitet med et svagt optag, lidt som ved vaccination ? Er flokimmunitetens effekt afhængig af sygdomsforløbenes alvor ? Skal flertallet smittes, før udviklingen går mod lyset for enden af bølgerne ?

Vi aner det ikke. Det bedste vi kan gøre er at indsamle og registrere data globalt her og nu i kombination med de forskellige tiltag, vi ser i de forskellige regioner af kloden. Om fem år er vi meget klogere, håber og tror jeg. Måske er der håb om, at den næste nye generation kommer ud og oplever et liv i vedvarende fremgang, velstand og livsglæde som jeg selv har oplevet det gennem min barndom, ungdom og midalder. Det gik kun een vej, og det var fedt. Baggrunden var de to verdenskrige. Den nye baggrund bliver nok Corona.

C,")

Ham her virker pålidelig : tjek hans videoer ud, og vurder selv....han har et godt indblik i Kina og giver mange input til, hvorfor virussen har kunnet sprede sig så hurtigt, hvorfor regimet er dysfunktionelt, og de mange hykleriske grunde til, at naturmedicin (medicin lavet af dyr fra de nu berygtede dyremarkeder) skulle kunne være godt for dit og dat....med mere.....

https://www.youtube.com/channel/UCl7mAGnY4jh4Ps8rhhh8XZg

Sören Tolsgaard

@Torben K L Jensen: ”Det sure er at ingen - som i slet ingen - var forberedt på corana-virussets omfang og hastighed hvormed den bredte sig - Alle vidste at en pandemi var uundgåelig i en globaliseret verden og den rejseaktivitet der er vokset ekspotentialt de sidste 10 år. På tide at der laves en fælles indsatsgruppe der kan rykke hurtigt ud til "ground zero" - under WHO.”

Tja, der var faktisk enkelte, som tidligt advarede om ret præcist om, hvad der siden hen kom til at ske, bl.a. Chris Martenson:

24/1: Coronavirus Is Worse Than You've Been Told
https://www.youtube.com/watch?v=Nk5P_iRYwTY

26/1: Scientist Challenges Chinese Coronavirus Data
https://www.youtube.com/watch?v=X2GZg1qzohY

Chris Martensen sender fortsat interessante opdateringer om Covid-19.