Klimarådet havde knap nok udgivet sin nye rapport, før en heftig diskussion brød ud om et af deres centrale forslag: en markant forhøjet afgift på udledning af CO2 og andre drivhusgasser, som vil gøre blandt andet forurenende fødevarer som kød og mælk dyrere.
Forslaget fik blandt andet hård kritik af både Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer, der mente, at det ville gå hårdt ud over dansk erhvervsliv. Klimaminister Dan Jørgensen tog også straks afstand fra ideen, hvilket fik Enhedslisten og De Radikale til at kritisere ministeren for på forhånd at afvise »eksperternes hovedbud« på at nå 70 procent CO2-reduktion i 2030. Dermed er der udsigt til konflikter i de forhandlinger om en klimahandlingsplan, som Dan Jørgensen netop har taget hul på.
Uanset om klimaafgiften bliver en del af handlingsplanen eller ej, er det vigtigt at understrege, at afgifter ikke kan stå alene: Selv om afgifter på for eksempel kød godt kan have en vis effekt på, hvad folk putter i indkøbskurven, har priserne en begrænset rolle, når det handler om at forme vores hverdagsforbrug og vaner.
Og vores kostvaner skal ændres radikalt for at blive bæredygtige: Ifølge et studie i Nature fra 2018 vil det kræve, at vi danskere rundt regnet skal spise 90 procent mindre kød og 15-20 gange flere bælgfrugter, end vi gør i dag.
En så stor ændring af madvaner er uden fortilfælde og kræver, at en klimahandlingsplan ikke kun fokuserer på afgifter og individuelt forbrug. Man bliver nødt til at arbejde målrettet for at normalisere plantebaseret mad i den brede befolkning. Men hvordan gør man det?
Klimarådets rapport kommer faktisk med et andet kostrelateret forslag, der på trods af sit kæmpe potentiale ikke har fået nogen opmærksomhed i medierne: klimakrav til den mad, der serveres i offentlige kantiner og institutioner.
En kødfri dag i 2021
Nærmere bestemt går forslaget ud på, at den offentlige sektor skal »stille krav til madens klimaaftryk – enten opgjort efter en fastlagt standard eller gennem indirekte krav om eksempelvis vegetarandel«.
Det offentlige serverer omkring 800.000 måltider hver dag. Hvis man stillede klimakrav til disse måltider, ville det altså ikke bare spare atmosfæren for store mængder CO2, det ville også give en stor del af befolkningen daglige oplevelser med klimavenlige retter og af, hvordan de smager, hvilke ingredienser man kan bruge osv.
Hvor stor en virkning, forslaget vil have i form af CO2-reduktioner og ændrede vaner, kommer selvfølgelig an på omfanget og karakteren af kravene. En svag udgave, hvor man eksempelvis indfører krav om, at alle kantiner skal tilbyde en vegetarisk valgmulighed, vil gøre livet nemmere for dem, der allerede prøver at spise mindre kød, men vil ikke have nogen stor indvirkning på majoritetens kostvaner.
En stærkere udgave, hvor man gradvist omlægger alle offentlige måltider til at være kødfri – med for eksempel én kødfri dag om ugen i 2021, to i 2022, tre i 2023 osv. – vil til gengæld have meget større potentiale. Denne ordning ville nemlig medvirke til at gøre kødfri mad normalt og velkendt for den majoritet af danskerne, der stadig centrerer deres måltider omkring kød.
Man er alt andet lige mere tilbøjelig til at bruge for eksempel linser som hovedingrediens i sin madlavning, hvis man jævnligt har smagt lækre og mættende linseretter. Med andre ord ville kødfri mad i offentlige kantiner række meget videre end at gøre hundredtusindvis af daglige måltider indtaget i det offentlige mindre forurenende – det ville også være et stort skridt på vejen til at gøre hele den danske madkultur mindre kødafhængig og mere klimavenlig.
En stærk model vil selvfølgelig ikke være lige til at implementere, og det vil kræve en grad af efteruddannelse hos køkkenpersonalet. Beslutningstagere skal finde svar på nogle svære spørgsmål og forsøge at balancere modsatrettede hensyn. Eksempelvis er der forskel på offentlige måltider i kantiner på arbejdspladser og på de måltider, man serverer for ældre, der bor på plejehjem.
I det første tilfælde kan folk selv frit vælge, hvad de spiser, når de ikke er på arbejde. I det andet tilfælde er det alle plejehjemsbeboernes måltider, der er på spil, hvorfor en total omlægning af kosten ville være en større indgriben i deres hverdagsliv.
Under alle omstændigheder må politikerne indse, at de ikke kan undgå at påvirke folks vaner og valgmuligheder, hvis de skal nå i mål med den grønne omstilling, som de har fået politisk mandat til og ikke mindst ansvar for. Og hvis man vil ændre folks hverdagsliv i bæredygtig retning, bliver man nødt til at overskride den sædvanlige økonomiske tænkning og lave tiltag, der ikke bare påvirker priser – men også spreder og normaliserer nye bæredygtige vaner, kompetencer og normer. Ikke bare på kostområdet, men i alle sfærer af vores hverdag.
Morten Wendler Jørgensen, ph.d.-stipendiat i sociologi
vi er i vores husstand 2 personer over 70 år, der her i dette år er startet med 3 "vegetar middage" om ugen, det er helt fantastisk. vi går op på fire dage meget snatr.
kødet får vi så på rugbrødet til frokost.
- og kødpålæg kan man hurtigt vænne sig af med... det er sværere med silden...