Kronik

Medicinalindustriens profitjagt spænder ben for effektiv bekæmpelse af viruspandemier

Når en coronavaccine lader vente på sig, skyldes det, at vi har overladt forskning og produktion af medicin til private virksomheder, der ser en bedre forretning i erektionspiller end i virusvacciner, skriver økonomisk rådgiver i Enhedslisten Poya Pakzad i dette debatindlæg
Mens udviklingen af COVID19-vaccine foregår, vaccinerer sundhedsarbejdere på gaderne i Rio de Janeiro mod den almindelige sæsoninfluenza. Men hvis vi ønsker at: »øge beredskabet mod virus- og antibiotikakriser, bør vi [...] nationalisere vaccineforskningen og -produktionen,« skriver dagens kronikør.

Mens udviklingen af COVID19-vaccine foregår, vaccinerer sundhedsarbejdere på gaderne i Rio de Janeiro mod den almindelige sæsoninfluenza. Men hvis vi ønsker at: »øge beredskabet mod virus- og antibiotikakriser, bør vi [...] nationalisere vaccineforskningen og -produktionen,« skriver dagens kronikør.

Mauro Pimentel

30. marts 2020

Verden rundt afslører coronakrisen de forskellige samfunds styrker og svagheder i kampen mod pandemien. Den offentlige sundhedssikring stiller folkesundheden i Danmark en del bedre end i de lande, hvor helbredet er afhængig af pengepungens størrelse. Men uanset hvor stærkt eller svagt beredskabet står nationalt, og uanset hvor vi befinder os i verden, er vi prisgivet den profitorienterede medicinalindustri.

Den globale medicinalindustri, som ellers har gode forudsætninger for at udvikle og fremstille en kur mod coronavirus, har desværre ringe interesser i vaccineforskning på grund af det omskiftelige marked og den lave lønsomhed. Til gengæld har industrien stor interesse i opskruede priser. Interesser, der går stik imod hensyn til folkesundheden.

Pandemiske sygdomme udvikler sig uforudsigeligt. Virusvacciner er derfor ikke, ligesom for eksempel kræftbehandlinger, pålidelige indtægtskilder. Så snart en kur er fundet, vil smitten inddæmmes og indtægten dale.

Dette slog investeringsbanken Goldman Sachs fast i en rapport sidste år. Rapporten undersøgte blandt andet afkastet af et præparat mod hepatitis C-virus. Skønt præparatet blev solgt for 1.000 dollar pr. pille og i omegnen af 100.000 dollar pr. behandling, faldt indtægterne drastisk til langt under halvdelen på blot tre år.

Profitkrav spænder ben

I en profitstyret branche er det ikke mærkeligt, at investorer flygter fra antibiotika- og vaccineforskningen. Det styrende princip for investorerne er ikke samfundssind. Det er mere prosaisk. Så længe livsnødvendig medicin er en kommerciel vare på linje med brødristere, vil udviklingen være betinget af afkastet. Og så længe det er tilfældet, vil beredskabet mod pandemier sakke håbløst bagud.

COVID-19 er ikke den eneste, men blot den seneste og sikkert ikke den sidste epidemi. Alene i dette århundrede har verden oplevet ebola, SARS og MERS samt en stigning i virussen zika, som der stadig ikke findes en vaccine for, selv om den har hærget i et halvt århundrede. Vi risikerer også snart at stå i en fatal antibiotikakrise, i takt med at overforbrug af antibiotika i landbrug sætter fart i resistensudviklingen i sygdomsfremkaldende bakterier.

Kun til ebola har man udviklet og sat en vaccine i produktion – efter en åben samarbejdsindsats, der trodser markedskapitalismens principper. Behandlinger mod SARS og MERS, der også er coronavira, blev imidlertid skrinlagt i det meste af den private sektor, så snart epidemierne ebbede ud.

Havde man fortsat forsøgene på at finde en kur på disse, havde man været væsentligt bedre forberedt på senere afarter som COVID-19. Når det ikke skete, skyldtes det alene det simple faktum, at der ikke var garanti for profitter.

Virksomheder, der i dag forsker i udvikling af ny antibiotika og vacciner mod nye vira, er typisk små, konkurstruede nicheindustrier med ringe adgang til investeringskapital. Selv om netop vaccineforskningen er massivt ressourcekrævende.

Et forsvindende mindretal af verdens medicinalvirksomheder afsætter midler til forskning i ny antibiotika og virusvacciner, selv om behovet er stort. For øjeblikket er der et langt større marked for udvikling af erektionspiller end for livsnødvendige vacciner mod nye virussygdomme som COVID-19 og SARS. Det er ikke evnerne, der mangler, men profitkravet der spænder ben for viljen.

Staterne betaler

Misforholdet mellem samfundets behov og de kommercielle interesser medfører, at regeringer må pumpe milliarder i lægemiddeludvikling. De fleste stater har dog ikke de fornødne produktionsmidler – slet ikke efter de seneste årtiers privatiseringer, som vi også selv oplevede herhjemme, da et flertal i Folketinget i 2016 solgte statens vaccineproduktion.

Og selv hvis staterne havde kapaciteten, er teknologien og produktionsprocesserne ofte patenterede af en lille håndfuld udbydere. Når den skattefinansierede forskning endelig finder frem til en kur, må stater derfor give private monopoler eksklusiv ret til at profitere på den for at sikre, at lægemidlet fremstilles.

I USA, der har brugt flest penge på udviklingen af coronavacciner, er dette forhold mest udtalt. Tag medicinalgiganten Gilead Sciences, der har en lang historie med at patentere og profitere på offentligt finansierede præparater gennem ågerpriser. Koncernen har i dag fået eneret på lægemidlet Remdesivir, som muligvis kan behandle corona. Midlet blev udviklet i partnerskab med Alabama University for statens penge, og lige nu undergår Remdesivir randomiserede tests på verdensplan – betalt af stater.

I skrivende stund har Gilead efter et massivt pres fra græsrødder og Bernie Sanders foreløbig givet afkald på sit monopol, men eksperter frygter stadig, at prisen på lægemidlet vil blive skruet kunstigt op.

Som økonomen Mariana Mazzucato påpeger, er alle seriøse kandidater til en coronakur offentligt finansierede. Det gælder for eksempel alle de presseomtalte potentielle præparater, der skal fremstilles af selskaberne Gilead, Johnson & Johnson, Regeneron og franske Sanofi. Herom udtaler Mazzucato, der har forsket i offentlige-private partnerskaber: »Endnu en gang overdrager vi frugterne af offentligt finansieret forskning til profitorienterede virksomheder uden at stille modkrav.«

Økonomen Jeffrey D. Sachs er enig. Han udtalte for nylig om den amerikanske regering, at den »vil promovere videnskaben, men hvad end man kommer frem til, vil det blive overdraget til private virksomheder«.

De amerikanske virksomheder vil dernæst få eneretten til at profitere på det statslige forsknings- og produktionstilskud under verdens slappeste priskontroller. I USA er der nemlig ingen krav til, at offentligt finansierede lægemidler skal sælges til rimelige priser: »Virksomhederne kan opkræve, hvad end de vil, for sådan er det amerikanske system.«

Kritisk infrastruktur

Netop i erkendelse af, at markedet glipper, blev der efter ebolaepidemien i 2014 nedsat en global fond, CEPI (Koalitionen for Epidemisk Beredskabsinnovation). Fondens formål er at fremme vaccineudvikling mod sygdomme, der kan forårsage epidemier. Danmark er et af de lande, der støtter CEPI, og på Udenrigsministeriets hjemmeside hedder det, at CEPI står for en »retfærdig adgang« og en »overkommelig prisfastsættelse«.

Problemet er bare, at CEPI lider af de samme brister som staterne og de små nichevirksomheder. Fonden har ikke kapacitet til at massefremstille vacciner, og man har svært ved at tiltrække privat kapital. Derfor er fonden afhængig af giganterne. Og nu har de private medicinalvirksomheder, som sidder i CEPI’s råd, haft held med at presse fonden til at sløjfe ambitionen om en retfærdig adgang til vaccinerne. Resultatet er, at vaccinerne risikerer at blive ubetalelige for mange af verdens stater, selv om de er udviklet med midler fra blandt andet disse landes offentlige kasser.

Ønsker vi at øge beredskabet mod virus- og antibiotikakriser, bør vi gøre, som den forhenværende cheføkonom i Goldman Sachs Jim O’Neill har rådet til: Vi bør nationalisere vaccineforskningen og -produktionen og facilitere et gennemsigtigt og åbent samarbejde mellem offentlige forsknings- og produktionsfaciliteter.

Kun på den måde kan vi vriste os fri af de kommercielle markedsvilkår, der spænder ben for en hurtig udvikling af en effektiv og betalelig vaccine mod COVID-19 og kommende dødelige pandemier.

I Danmark har vi desværre afhændet denne kritiske infrastruktur. Tiden er inde til at bygge det op på ny.

Poya Pakzad er politisk økonomisk rådgiver for Enhedslistens folketingsgruppe

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Martin Karlsson Pedersen
  • Morten Wieth
  • Brian Nocis Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Werner Gass
  • Bent Gregersen
  • Allan Kofod
  • Anders Graae
  • Agnete La Cour
  • Mikkel Zess
  • Anker Heegaard
  • Ib Gram-Jensen
  • Erik Lang
  • Søren Andersen
  • Poul Erik Riis
  • Oluf Husted
  • Arne Thomsen
  • Troels Ken Pedersen
  • Alvin Jensen
  • Bjarne Jensen
  • Lillian Larsen
Martin Karlsson Pedersen, Morten Wieth, Brian Nocis Jensen, Eva Schwanenflügel, Werner Gass, Bent Gregersen, Allan Kofod, Anders Graae, Agnete La Cour, Mikkel Zess, Anker Heegaard, Ib Gram-Jensen, Erik Lang, Søren Andersen, Poul Erik Riis, Oluf Husted, Arne Thomsen, Troels Ken Pedersen, Alvin Jensen, Bjarne Jensen og Lillian Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Findes der argumenter mod det her påståede, så kom med dem!
Og gør der ikke, så burde der jo for længst være grebet ind - OG SÅ ER DET NU!!!

Lillian Larsen, nils valla, Trond Meiring, Karsten Aaen, Egon Stich, Erik Lang og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
KBH Film&Fotoskole KBH Film&Fotoskole

Fin kronik Poya. Findes der lande som bryder de mekanismer du beskriver? Cuba?

Trond Meiring, Eva Schwanenflügel og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

@Bent: Hvis det passer at Cubas Interferon Alfa 2B hjælper mod covid-19 - og det globalt er til rådighed - hvorfor bruger det danske sundhedsvæsen det så ikke? Men det gør de måske? Kan se at det findes på vore sygehuse.

Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Bent Gregersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Fordi dette middel, som kan eksporteres, købes og sendes fra Cuba til DK er underlagt de sanktioner som USA har overfor Cuba, bl.a. at danske virksomheder, hospitaler mm. der køber ind hos Cuba, handler med Cuba, bliver sortlistet! De må - aldrig -igen - sådan cirka - handle med USA!

Lillian Larsen, nils valla, Eva Schwanenflügel og Bent Gregersen anbefalede denne kommentar

Tror denne artikel passer bedst til "gamle" virus, der er vedblivende som f.eks Zirka. Jeg ser mere problemet som manglende forskning i epidimiers udbredelse, og det på trods af vi stort set hvert år bliver ramt af influenza virus. Hvorfor har eksperter ikke mere viden om hvordan virus udbreder sig og smitter, hvorfor er eksperterne ikke mere klare i hvordan en epidemi undgået med netop Corona. Mangel på forskning må være årsagen. Der er mange gode observationer mm i artikelen, men nok lidt ved siden af lige nu. Det tager tid at udvikle vaccine, fordi den skal testes for mulige bivirkninger.

@Per Langholz: Hvorfor skal det tage så lang tid at teste en vaccine for uønskede bivirkninger?
Det kan da bare være at starte med et mindre hold frivillige, og går det godt, da et større - og går det også godt, da frivillig massevaccination, der spærrer vejen for smitte og stopper dødsfald.
Hvad skal de påståede mange måneder bruges til? Er det ikke overforsigtigt i forhold til situationen?

Arne Thomsen: Vil du synes det er ok, man ikke når at teste på om det kan går over fostre?. Her skal formentlig vaccineres mange millioner, også mange gravide. Vil du synes det er ok, at de fleste får en ok vaccination, men nogle grupper får svære skader, f.eks børn.

Viser hvor vitalt det er medicinindustrien er offentlig og ikke privat.
(ligesom hospital, skole, uddannelse, bank, finans, ejendom, offentlig transport også burde)

Lise Hougaard, Bent Gregersen, Mikkel Zess og Trond Meiring anbefalede denne kommentar