Kronik

Det er meningsløst at hæfte sig ved IQ-forskelle mellem lande

Intelligenskvotienter er et utilstrækkeligt mål for menneskelig intelligens, og der er intet videnskabeligt belæg for, at forskelle i IQ først og fremmest er arveligt betingede. IQ-forskelle mellem grupper skyldes forskellige omgivelser, ikke forskellig genetik, skriver professor i translationel neurobiologi Albert Gjedde i dette debatindlæg
Det er intet videnskabeligt belæg for, at forskelle på IQ først og fremmest er arveligt betingede, skriver dagens kronikør.

Det er intet videnskabeligt belæg for, at forskelle på IQ først og fremmest er arveligt betingede, skriver dagens kronikør.

Francis Joseph Dean

4. marts 2020

Der er lagt op til voldsom debat i Helmuth Nyborg og Emil Kirkegaards kronik om indvandring og IQ i Information den 27. februar, men den forskningsmæssige uenighed er ikke så stor, som forfatterne antyder.

For som matematikprofessor Nassim Nicholas Taleb udtrykker det: »IQ er stort set kun pseudovidenskabeligt fup.« De fleste forskere deler den holdning, omend ikke måden at sige det på. Det er ikke selve målene for IQ, der er genstand for kritikken, men anvendelsen af dem, og især den udokumenterede påstand, at forskelle på IQ først og fremmest er arveligt betingede. Det er der intet videnskabeligt belæg for.

Intelligenskvotienter er usædvanlige mål, fordi de er forholdet mellem en standard og et bestemt resultat af en prøve. Oprindeligt var det et tal for, hvor godt en skoleelev klarer sig i forhold til aldersgennemsnittet.

Med en IQ på 80 klarer en 15-årig sig kun så godt som en 12-årig under forudsætning af den sædvanlige skolegang eller anden læring. Men betyder det også, at en 75-årig kun klarer sig så godt som en 60-årig, eller er der allerede her et problem? Det er netop ikke typisk, at en 75-årig klarer sig meget bedre end en 60-årig, snarere tværtimod.

Intelligensprøver hævdes at give et mål for egenskaben intelligens, men nogen uafhængig eller objektiv definition af begrebet eksisterer ikke. Man har derfor rejst den indvending, at begrebet er cirkulært: Intelligens er en evne, man måler med en prøve, som kaldes en intelligensprøve.

Problemet bliver større af det forhold, at der er mange forskellige prøver og mange forskellige mål, der alle savner en relation til virkelige forhold i den menneskelige hjerne. Forsøg på at påvise en forbindelse til målelige forskelle på hjerners form, størrelse, indhold eller arbejde har inden for rimeligt normale grænser alle slået fejl for raske mennesker.

Arv og miljø

Blandt de biologiske forhold i hjernen, som hyppigt har været foreslået som en afgørende mekanisme bag begrebet intelligens, finder vi arvemassen – den genetiske kode, som i sidste instans har ansvaret for de udfoldelsesmuligheder, ens hjerne benytter sig af. Nogle mener, at man ved at undersøge og kortlægge genernes virkemåde hos forskellige mennesker helt eller delvist kan afsløre mekanismen bag en bestemt intelligenskvotient.

Ud af de ca. 20.000 gener i den menneskelige arvemasse har mindst 500 vist sig at have en større eller mindre indflydelse på menneskers intelligens, mens 2.000 andre geners funktion stadig er uvis.

Menneskelige egenskaber og evner kræver et samarbejde mellem omgivelser og arvemasse. Det betyder, at bestemte omgivelser ingen indflydelse har på individer uden en bestemt arvemasse, mens arvemassen på den anden side ingen indflydelse har på individer, der ikke udsættes for de relevante omgivelser eller påvirkninger.

Både arvemasse og omgivelser skal typisk være til stede for at opnå et bestemt resultat. Det betyder, at det ikke giver mening generelt at udnævne enten arvemassen eller omgivelserne til selvstændigt at være ansvarlige for det endelige resultat.

Forskerne skelner mellem såkaldte fænotyper og genotyper, når de beskriver mennesker. Genotyper er kort over individets gener. Fænotyper er det endelige resultat af arvemassens og omgivelsernes samarbejde om individets egenskaber, som de kommer til udtryk i den enkeltes adfærd med mere. Den del af fænotypens variation, som skyldes forskelle i genotypen, kaldes egenskabernes arvelighed.

Intelligenskvotientens arvelighed varierer alt efter individets alder. Den målte intelligens’ arvelighed stiger fra 0,2 i den tidlige barndom til 0,75 i tidlig voksenalder og til så meget som 0,9 i sen voksenalder. Det betyder, at arvemassen bestemmer 20-90 procent af fænotypens variation afhængigt af alder.

Stigningen fra 20 procent til 90 procent fortolkes ofte som et resultat af individets valg af omgivelser og disse omgivelsers indflydelse på de forandringer i IQ, der sker med alderen. Det betyder, at individet i større omfang end gennemsnittet vælger omgivelser, der øger sandsynligheden for, at det ender med at fremtræde med samme IQ som dets forældre.

Blandt omgivelsernes mulige måder at påvirke udfaldet af intelligensprøver finder vi derfor påvirkninger under og efter graviditeten og i de følgende år med opvækst, uddannelse og arbejdsliv.

Forhold under graviditeten kan i princippet have betydning på flere måder, inklusive fosterets placering i livmoderen og den ernæring, som mors krop og livsstil er ansvarlig for. Der er desuden forhold og omgivelser efter fødslen, der har vist sig at have større eller mindre relation til intelligenskvotienter på mange forskellige områder, der omfatter sygdomme i barndom og ungdom, skolegang, uddannelse, job, indtægt, fritid og musikudøvelse.

Hudfarve og religion

Hudfarve har spillet en stor rolle i debatten om forskelle på IQ og deres arvelighed. Hudfarve bruges af mange som et populært, men politisk belastet og kunstigt kriterium for inddeling af mennesker i racer, fordi den nuværende menneskehed kun udgør en enkelt race: homo sapiens.

Det betyder, at de gennemsnitlige IQ-forskelle på medlemmer af forskellige grupper af mennesker er mindre end forskellene mellem medlemmer af de enkelte grupper. Det støtter videnskabeligt den påstand, at væsentlige gennemsnitlige genetiske forskelle ikke kan påvises mellem etniske grupper. Intelligensforskere konkluderede derfor i 2012 i American Psychologist, at forskelle på IQ mellem grupper af mennesker skyldes forskellige omgivelser, ikke forskellig genetik.

Det er rigtigt, at der er store forskelle på de enkelte landes gennemsnitlige intelligenskvotienter.

Variationen nærmer sig en faktor to med de laveste mål omkring ækvator. Her finder man republikken Ækvatorialguinea i Afrika med et meningsløst gennemsnit på 59 ifølge visse kilder. Det svarer til en befolkning, hvor mindst halvdelen er sinker eller alvorligt mentalt retarderede. Længere fra ækvator måles de højeste gennemsnit med værdier, der nærmer sig 110 for Singapore, Hongkong og Syd- og Nordkorea, men også for Japan og Kina. Lidt længere mod nordpol eller sydpol falder gennemsnittene igen lidt.

Der er intet i denne statistik, som kan bruges til at skelne sikkert mellem arv og miljø, men den mest sandsynlige fortolkning er, at geografiske forhold og andre forhold i omgivelserne såsom husholdning, selskabelighed og omgang mellem kønnene påvirker fænotypen både direkte og indirekte via arvemassen. Og så skal man huske, at de vestlige IQ-prøver er indrettet, så de mest præcist måler IQ hos børn i de vestlige skolesystemer, de er en del af.

Religion har også været nævnt som en faktor, der kan påvirke IQ. Jo mere religiøs en person er, jo lavere er IQ i visse målinger, men variationen er stor. I andre målinger har europæiske jøder højere IQ end europæere i almindelighed og såkaldt orientalske og afrikanske jøder lavere IQ, men betydningen af henholdsvis arv og miljø er usikker.

Der er også målinger, der viser, at det er muligt at ændre folks religiøse overbevisning ved elektrisk påvirkning af forbindelsen mellem hukommelse og bevidsthed. Det tyder på, at religiøse overbevisninger ligesom andre holdninger er indlærte, og dermed en del af omgivelserne, der fremmer ’lokale’ IQ-mønstre. Det er et eksempel på, at centrale karakteristika er indlærte og ikke genetisk bestemte.

Der er alt i alt intet videnskabeligt bevis for den påstand, at efterkommere af indvandrere til Danmark skulle overtage de intelligenskvotienter, som deres forældre eller forældres forældre pådrog sig i de lande, de kom fra. Og dermed heller ingen grund til den holdning omkring det faglige niveau i folkeskolen, som kronikørerne giver udtryk for.

Albert Gjedde, professor i translationel neurobiologi ved SDU

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Leffers
  • Viggo Okholm
  • CLAUS HOEG ARAUJO
  • Flemming Berger
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Palle Yndal-Olsen
  • Peter Wulff
  • Alvin Jensen
  • Bjørn Pedersen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Søren Kramer
  • Grethe Preisler
  • Eva Schwanenflügel
  • Anders Reinholdt
  • Freddie Vindberg
  • Steffen Gliese
  • Ervin Lazar
  • vagn torup
  • Agnete La Cour
  • Peter Knap
  • Lise Lotte Rahbek
  • Henning Kjær
  • Palle Pendul
  • Troels Ken Pedersen
  • Anne Albinus
Henrik Leffers, Viggo Okholm, CLAUS HOEG ARAUJO, Flemming Berger, Klaus Lundahl Engelholt, Palle Yndal-Olsen, Peter Wulff, Alvin Jensen, Bjørn Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Søren Kramer, Grethe Preisler, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Freddie Vindberg, Steffen Gliese, Ervin Lazar, vagn torup, Agnete La Cour, Peter Knap, Lise Lotte Rahbek, Henning Kjær, Palle Pendul, Troels Ken Pedersen og Anne Albinus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Ferling

Det er muligt at det er mig, der er langsom, men tales der ikke her lystigt i vej om både intelligens og IQ samtidig med at ihvertfald IQ forkastes som et sagligt begreb.

Artiklen af en matematiker kan jeg ikke følge, men jeg bemærker at manden er meget vred - og at han modsiges af en del af kommentarerne.

Og så undrer jeg mig over flere ting i denne artikel - tydeligst vel:

"Med en IQ på 80 klarer en 15-årig sig kun så godt som en 12-årig under forudsætning af den sædvanlige skolegang eller anden læring. Men betyder det også, at en 75-årig kun klarer sig så godt som en 60-årig, eller er der allerede her et problem? Det er netop ikke typisk, at en 75-årig klarer sig meget bedre end en 60-årig, snarere tværtimod."

En hjerneforsker må da vel vide at hjernen udvikler sig i den første del af livet på en anden måde end senere.

Mikkel Madsen, Jan Rosberg, Poul Bundgaard og Michael Friis anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Et mere reelt problem er måske at intelligens, uanset hvor den forefindes, synes at søge mod de samme vestlige storbyer, efterladende mange (udviklings)lande mentalt handicappede i forhold til at varetage engen udvikling. Ikke at det er en tendens jeg har nogen evidens for, andet end jeg forestillier mig at det er den vej det går.

Freddie Vindberg

Ja, gu' er det meningsløst - ligesom alt andet der kommer fra højrefløjen.

Niels-Holger Nielsen, Ole Frank, Alvin Jensen, Steffen Gliese og Poul Erik Riis anbefalede denne kommentar

Et klassiske eksempel i arv/miljø diskussionen om IQ, handler om den japanske (undertrykte) etniske minoritet "burakumin". De scorer generelt lavere end andre japanere i IQ test, men når de flytter til Californien så scorer deres børn det samme som andre japanske emigranters børn (læs evt. "Born that Way: Genes, Behavior, Personality" af William Wright)

Karsten Aaen, Anders Olesen, Erik Vindbjerg, Kim Ravn-Jensen, Ania Larsen, Ole Frank, Rikke Nielsen, Alvin Jensen, Steffen Gliese, Olaf Tehrani, Eva Schwanenflügel og Per Klüver anbefalede denne kommentar

Det interessante vedrørende IQ-diskussionen er vel efterhånden bare den vedholdenhed hvormed somme holder fast i ideer om den hvide races overlegenhed – det trods af mængden af grundige videnskabelige studier, der sandsynliggør, at det netop ikke forholder sig sådan.
De hvide supremacister kan simpelthen ikke slippe deres sutteklude!

René Arestrup, Henrik Leffers, Anders Olesen, Niels-Holger Nielsen, Marie Jensen, Jens Ole Mortensen, Anna Regine Irgens Bromann, Erik Winberg, Palle Yndal-Olsen, Lise Lotte Rahbek, Ole Frank, Rikke Nielsen, Alvin Jensen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kristian Jensen

Jeg synes det mest interessante ved diskussionen er at et tal, åbenbart kan gøre så mange så ondt, eller provokere på så mange måder. Med IQ, som med hastighed, hurtighed, styrke, skønhed, ja stort set alle ting man kan udmærke sig i eller fejle med, er det vanen tro, at de der klarer sig godt elsker at blive målt og de der klarer sig skidt, hader at blive målt. Men for at blive målt, skal man som regel have ydet en hvis frivillig deltagelse. Hvis man vælger at deltage, må man huske på at et tal ikke kan opsummere en person. Alle har hver deres kvaliteter, nogle ting er man bedre til end andre og end andre er og nogle ting er der andre der er bedre til end en selv. Det er et af livets fakta.
Hvis man forventer at man ikke kan lide eller rumme svaret på en given test er det måske bedre at undlade at deltage. Man kan jo vælge sine kampe med omhu, særligt hvis man gerne vil have det godt med sig selv.
Nogle børn synger flottere, løber hurtigere eller kan holde vejret længere under vand, nogle klarer sig bedre i skolen end andre. Årsagerne er mulitifaktorielle, en af dem er tradition, anden held end tredje forberedelse, en fjerde genetik, en femte støtte, en sjette geografi, en syvende viljestyrke, en ottende ...
Lad være med at slå dig på IQ, det er bare et tal og det det tal måler er ikke åbenlyst. Det er helt sikkert ikke kun et parameter, navnet intelligenskvotient er måske lidt uheldigt valgt, for der er mange former for intelligens. Fx kræver det en ikke ubetydelig mængde intelligens at lave en piourete og slutte af med et backflip på kunstskøjter, men din evne til at slå backflip på kunstskøjter, uden at sætte dig på halen, er måske ikke den bedste prædiktor for hvor din IQ lander. Hvis du spiller fantastisk klaver eller scorer mål som en anden Ronaldo, hvad har du så at vinde, ved at gå op i IQ?
IQ måler jo ikke din lykke eller livssucces, hvis ikke det er din ting, hvorfor så overhovedet interesse sig for det. Der er ting nok at gå op i.

Mikkel Madsen, Karsten Aaen, Viggo Okholm, Poul Bundgaard og Søren Ferling anbefalede denne kommentar

Men... hvis arveligheden er mellem 0.2 og 0.9 (20 og 90%), så må folk da tage noget med hvor de kommer fra?

Og er det rimeligt at mene at migranter giver et repræsentativt udsnit af den befolksningsgruppe de kommer fra? (De kommer vel oftest fra uudannede, fattige miljøer, forestiller jeg mig - som måske er uudannede og fattige af flere årsager end udelukkende uretfærdige systemer og vestlig økonomisk og krigerisk intervention?).

Jeg er ikke enig med visse dele af højrefløjen i at mene at det er rimeligt (eller overhovedet meningsfuldt) at dømme mennesker ud fra "race".

På samme tid er jeg heller ikke enig med visse dele af venstrefløjen i at der umuligt kan være tale om at der er forskelle på mennesker fra forskellige grupper af mennesker, racer, køn, osv, og at ethvert intellektuelt anslag i denne retning fortjener fordømmelse.

Så vidt jeg kan se er det muligt at behandle folk ordentligt, selvom de er forskellige.

Mikkel Madsen, Karsten Aaen, Viggo Okholm, Poul Bundgaard, Søren Ferling, Anders Mørk og Michael Friis anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Kristian Jensen, det sjoveste ved IQ er, at man tror, at man ved hjælp af et tal kan udtrykke noget 'sandt' om virkeligheden - givet at såvel tal som virkelighed er vilkårlige og arbitrære, omfundne begreber.

Anna Regine Irgens Bromann, Erik Winberg, Freddie Vindberg, Lise Lotte Rahbek, Rikke Nielsen, Ole Frank, René Arestrup og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Thomas Faber, det er bestemt ikke forskelligheden, der fornægtes blandt IQ-skeptikerne, tværtimod er det det forhold, at vaner, normer, tankegange og socialisation skulle være underlagt et hierarki for intelligens, hvoraf man kan aflæse en generel norm for intellektuel udvikling i bestemte grupper, sådan som eugenikerne opfatter det.

Karsten Aaen, Bjørn Pedersen, Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens, Lise Lotte Rahbek, Ole Frank og René Arestrup anbefalede denne kommentar

Dele af højrefløjen klynger sig til foreldet ting med fingerneglene. Står læserbravet til trone er der folkefærd der har vist forskælig iq efter hvor de bor. Jeg tænker af kost, stass og bekymringer er ting der kan gøre iq ubrugelig som måleenhed.

Steffen Gliese, Freddie Vindberg, Eva Schwanenflügel og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Hvad er meningen med livet: 42. Et tal beregnet af supercomputeren Deep Thought.
Og et tal, der siger lige så meget som en IQ på 169.
Nemlig ingenting.

René Arestrup, Anna Regine Irgens Bromann, Erik Winberg, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kent Nørregaard

Det er intet værd. De fleste tests er endda vægtet efter at kvinder og mænd skal score så tæt på hinanden som muligt.

Og når det så er sagt kan ingen test vurderer det der på godt engelsk hedder street smart. Noget man tilegner sig i pressede, voletile situationer blandt andre mennesker og som ikke kan læres på en skolebænk.

Bjarne Hosbo Poulsen

Rikke Nielsen angående denne kommentar; >> Hvad er meningen med livet: 42. Et tal beregnet af supercomputeren Deep Thought. Og et tal, der siger lige så meget som en IQ på 169. Nemlig ingenting. <<
- Har du tænkt over om det evt. er en vandrehistorie du gengiver. Og har du nogensinde mødt en person med en IQ på 169.

Kristian Jensen

Meningen med livet. Livet er ikke i sig selv meningsløst, det kan godt være at du finder livet eller ligefrem dig selv eller din egen eksistens absurd, men det er ikke det samme som meningsløst. Desuden, hvis du har nogen der holder af dig, fx børn, og du ellers håndterer dig selv rimelig fornuftigt, så vil de ikke mene at du er uden mening. Meningen med livet, ja det kommer jo an på hvad du mener med mening og med livet, men for de fleste er det tilstrækkeligt at finde sin egen mening. Alle de handlinger du har giver jo også mening for dig, mere eller mindre, ellers ville du gøre ingenting.

Rikke Nielsen

Bjarne Hosbo Poulsen, det er en bog for nørder, der hedder Hitchhiker's Guide to the Galaxy, jeg refererer til. Min pointe er, at der er så meget information gemt i tallet 42, at det i sig selv ikke giver mening - det gjorde mellemregningerne sikkert. Det samme gælder for tallet 169. Og jo, jeg har mødt en person med en IQ på 169.

Karsten Aaen, Ole Frank, Brian W. Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Løvborg

Når sociologer snakker om "arvelighed", skelner de som udgangspunkt ikke mellem genetik, opvækst og samfund. Desuden er de kun interesseret i varians inden for befolkningsgrupper.

På trods af at menneskers DNA uden tvivl koder for netop to arme, så regnes "antal arme" således ikke for at være "arveligt" i sociologisk forstand: Hvis et menneske kun har én arm, er der ingen grund til at antage at deres barn også kun har èn arm, ergo er antal arme ikke arveligt.

"hvis arveligheden er mellem 0.2 og 0.9 (20 og 90%), så må folk da tage noget med hvor de kommer fra?"

"Noget"? Jo, det er givet. Men IQ er fx stærkt afhængigt af uddannelseskvalitet og længde. Arveligheden af IQ dækker bl.a. over at hvis en person har en god skolegang, så får personens børn det sandsynligvis også. Men hvis du fx er fattig migrant fra et udviklingsland (hvor god skolegang er forbeholdt de mest velstående), og du flyttet til Danmark (hvor adgangen til skoler er mere lige) må det forventes at dine evt. danskfødte børn springer kraftigt i IQ af det faktum alene.

Selvfølgelig har opdragelse og sociale kår også en stor betydning for IQ. Men vi ved ikke hvor stor en del. Det ærne Nyborg og co. er ude i har ikke noget med videnskab at gøre. Det er god gammeldags "scientific racism".

"Og er det rimeligt at mene at migranter giver et repræsentativt udsnit af den befolkningsgruppe de kommer fra? (De kommer vel oftest fra uuddannede, fattige miljøer ...)"

Tværtimod kræver det ressourcer at emigrere, så der er grund til at antage at migranter oftest vil være bedre stillet end gennemsnittet.

Mikkel Madsen, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kim Ravn-Jensen

Angående cirkelslutninger har jeg hørt begrebet "(målbar) intelligens" defineret som "den egenskab, som korrelerer med intelligensprøver". Hermed er man _næsten_ sluppet ud af cirklen (hvadenten den så er god eller ond).

Søren Ferling

@ Søren Kristensen
04. marts, 2020 - 09:09

"Et mere reelt problem er måske at intelligens, uanset hvor den forefindes, synes at søge mod de samme vestlige storbyer, efterladende mange (udviklings)lande mentalt handicappede i forhold til at varetage engen udvikling. Ikke at det er en tendens jeg har nogen evidens for, andet end jeg forestillier mig at det er den vej det går."

Jeg ved ikke om der er grundige undersøgelser, men fænomenet har længe været diskuteret under betegnelsen, braindrain.

https://en.wikipedia.org/wiki/Human_capital_flight

Søren Ferling

@ Olaf Tehrani
04. marts, 2020 - 12:37

Det interessante vedrørende IQ-diskussionen er vel efterhånd"en bare den vedholdenhed hvormed somme holder fast i ideer om den hvide races overlegenhed –..."

Det er da vist noget, du selv indfortolker. Bedømt efter IQ-forskningen er vi ikke såkaldt overlegne.

Jens Ole Mortensen

Har nogen fortalt Helmuth Nyborg og Emil Kirkegaard, at de første Danskere var sorte, som mange afrikanere.
De som bosatte Danmark da isen smeltede for ca. 14000 år siden var farvede. Som så og sige alle nordeuropæere var på det tidspunkt.
https://politiken.dk/kultur/historie/art7554273/Tyggegummi-afsl%C3%B8rer...

De levede stadig i Danmark for 5-6000 år siden.
Der var også en anden etnisk gruppe som ankom for ca. 9000 år siden og var agerdyrkere. De kom fra nærøsten eller sydeuropa.
De havde lysere hud og brune øjne. Vores sorte forfædre havde blå, grå eller grønne øjne.
Og så for 5-6000 år siden migrerede et folk fra Kaukasus området til Danmark. De var højere og lyse. De var sandsynligvis gede og fårehyrder. Og måske medbragte de heste. Det er de folk etnisk danskere hovedsageligt stammer fra.

Hele billedet om at mennesker kan deles op i hvid, sort, gul " race " eller indianer er en opfattelse som stammer fra uoplyste mennesker fra kolonitiden. Genforskningen har simpelthen modbevidst denne myte.

Det i hundredevis af år, været sådan, i de vestlige kulturer. At de fattige, analfabeter og uuddannede har fået langt flest børn. Det er deres gener vi kan takke for at vi er der, hvor vi er i dag.
USA blev koloniseret, for en stor del, af europæere, som havde svært ved at klare sig i Europa. Og hvor de fleste, nok kun, kunne læse fordi de havde biblen.
Intelligens er ikke menneskets største egenskab. Det er nok snarere at være opportunister og vores flokmentalitet.

Marie Jensen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Henrik Plaschke

En glimrende og ganske let tilgængelig fremstilling af diskussionen om arv, miljø og genetik findes i den nu afdøde franske cellegenetiker François Jacobs lille bog Mulighedernes spil – om det levendes mangfoldighed; Hekla, Kbh. 1985. Bogen er formodentlig stadig til at opdrive.

Jeg vil – som supplement til kronikken ovenfor – gerne citere Jacobs betragtninger om IQ-diskussionen. Jacob skriver bl.a.:

”Betydningen af denne I.Q., hvad den egentlig måler, ja, selve muligheden af at opstille prøver, der er fri for ethvert kulturelt forudsætningsmønster, … bliver stadig gjort til genstand for lidenskabelige diskussioner… Jeg [kunne] tænke mig blot at antyde biologens forbløffelse over I.Q.-målingens princip. Hvordan kan man dog gøre sig noget håb om at kunne kvantificere det, man kalder samlet intelligens – en størrelse vi end ikke er i stand til at definere klart, og som omfatter så usammenlignelige størrelser som den helhedsforestilling, man gør sig om verden og de kræfter, den styres af; evnen til at reagere på forskellige situationer under skiftende betingelser; frisindethed ; hurtighed i opfattelsen af alle en situations enkeltheder og i at træffe en beslutning; evnen til at finde mere eller mindre skjulte analogier, til at sammenligne ting, der ved første øjekast ikke kan sammenlignes, og mange andre egenskaber – hvordan kan man tro, at man kan kvantificere en så kompleks mængde af kompetencer ved hjælp af et simpelt parameter, der varierer lineært på en skala fra 50 til 150? Som om det væsentlige i videnskaben var at måle, uanset hvad genstanden for disse målinger er!” (p. 124-5).

Jacob var indtil sin død i 2013 professor ved Collège de France med speciale i cellegenetik. I 1965 modtog han nobelprisen sammen med bl.a. Jacques Monod. Udover den her nævnte bog, der er formidlende populærvidenskab på fornemt niveau, og som rummer mange andre pointer end, hvad jeg har citeret her, har Jacob udgivet andre værker, som man nemt kan finder henvisninger til.

Ønsker man at gå en smule videre vil jeg også henvise til Albert Jacquard (der også døde i 2013), der var såvel genetiker som demograf. Hans lange serie af populære værker om genetikken, og hvordan denne ikke kan retfærdiggøre nogen form for racistisk tænkning, er desværre kun i stærkt begrænset omgang tilgængelig på andre sprog end fransk. Til gengæld er et af hans videnskabelige hovedværker tilgængelig på engelsk: The Genetic Structure of Populations, Springer, 1974.

Søren Ferling

@ Jens Ole Mortensen
04. marts, 2020 - 21:38

"Det i hundredevis af år, været sådan, i de vestlige kulturer. At de fattige, analfabeter og uuddannede har fået langt flest børn. Det er deres gener vi kan takke for at vi er der, hvor vi er i dag."

I, groft sagt, Vest- og Nordeuropa var det lidt anderledes end de fleste andre steder, derved at man giftede sig senere, i mindre omfang og afpassede antal børn efter økonomien.

https://en.wikipedia.org/wiki/Hajnal_line

Denne linje skiller også mellem en form for feudalisme og andre måder at organisere samfundet på. Teorien siger at det bl.a. var måden man dyrkede jorden på, der formede kulturen.

Noget lignende har man udforsket i Østasien, hvor man tilskriver den høje grad af disciplin og kollektivisme til de endnu højere krav her til at kunne agere kollektivt - og det støttes af at det er svagere i de områder, hvor man levede af hvedeavl.

Her har vi måske noget af forklaringen på at de områder idag er velstående.

Steffen;

Jeg vil da bestemt også påstå at intelligens, målt som IQ, har en væsentlig indflydelse på de ting du der nævner. Ikke at det er den eneste faktor, men en indflydelse, jo da. Det er både min personlige erfaring, og, vil jeg mene, almindelig sund fornuft.

Således vil dumme mennesker fx sandsynligvis oftere tage kvik-lån, eller spille lotto, end intelligente mennesker. Eller købe dårlig, usund mad, se dumme film, og læse dårlige bøger, hvis de overhovedet læser. Osv. osv.

Men bemærk at dette ikke betyder at man ikke bør behandle folk ordentligt og menneskeligt, uanset deres intelligens!

Det er der den går galt, som jeg ser det, hvis man bruger det som en undskyldning for at være umenneskelig eller uretfærdigt udnyttende. Men det ene følger ikke logisk af det andet.

Bortset fra det, så er jeg også enig i at man skal bruge IQ for hvad det er. Det siger bestemt ikke alt om en persons intelligens, men, alt andet lige, så er en person med en IQ på 150 mere intelligent end en med en IQ på 50.

Nikolaj Lunøe

Selv den kraftigste computer-hardware ville ikke gavne sin ejer, dersom den ikke indeholdt software. Bruger man ordet intelligens i den snævreste af dets mange betydninger – nemlig om en persons kognitive potentiale – kan man sige noget lignende: Selv et meget højt potentiale er ikke sjovt, med mindre det realiseres i form af viden & kunnen – som så igen kan bruges til fx at genkende en stor mængde forskellige typer situationer & handle adækvat i disse, eller til at opdage og løse problemer, eller som støtte for at beslutte nogenlunde klogt i usikre situationer.

Dette illustrerer Albert Gjeddes kronik på udmærket vis: Der er nemlig intet i forfatterens sprogbrug, der tyder på, at hans skulle være dårligt begavet. Men stort set alt, han skriver, viser, at hans viden om det, han udtaler sig om, må være temmelig begrænset.

Dette bliver tydeligt allerede i fjerde afsnit, hvor Gjedde spørger, om en 75-årig med en IQ på 80 “kun” klarer sig så godt som en 60-årig? (Underforstået: At den sidste naturligvis normalt vil klare sig bedre.)

For det første kan man selv i meget korte og meget grundlæggende indføringer læse, at en stor gruppe evner har det tilfælles, at de falder i løbet af alders-intervallet fra 20 til 70 (som forskellige såkaldt “positivt decelererede” kurver), mens andre vokser (ad såkaldt “negativt accelererede” ditto) – og hos en mindre gruppe kan fortsætte med dette endnu længere (selv om væksten altså “flader ud”).

Værre er det imidlertid, at det er svært at læse Gjeddes spørgsmål på anden måde, end at han må tro, at psykologer (eller andre) på en eller anden måde stadig anvender begrebet “intelligens-alder,” som blev lanceret i 1905. Idéen var, at hvis et barn på 10 klarede sig omtrent som gennemsnittet af børn på 8, så sagde man, at barnets intelligens udgjorde en “kvotient” på 80. Denne form for sammenligning blev opgivet igen i slutningen af 1930’erne – og selv har jeg (gennem mere end 30 års arbejde som psykolog) aldrig hørt eller læst om noget, der lignede. Gjedde prygler en død hest, og det imponerer sjældent.

Forinden har vi fået at vide, at de fleste forskere skulle dele Nassim Taleb’s konklusion. Såh? Hvordan kan Gjedde dokumentere det? Hvilken statistik henviser han til her? Hvordan ved han, at han her ikke blot praktiserer det, Daniel Kahneman kalder et “confirmation bias”? Hvem er med i populationen “de fleste forskere” – og hvem er ikke med?

Hvis N her er = alle, der med nogen ret kan kaldes “forsker,” tør jeg ikke udelukke, at Gjedde har ret. Men taler vi om forskere, der har beskæftiget sig med menneskers evner, er det mere end tvivlsomt. Fx underskrev 50 af de hyppigst citerede amerikanske og britiske evne-forskere i 1994 et brev til Wall Street Journal, hvor de gjorde opmærksom på, at selv om de kunne være uenige om mange ting, så var det ikke rimeligt at hævde, at IQ skulle være “pseudovidenskabeligt fup.” (De brugte lidt andre ord dengang, men meningen var den samme.)

Så gentager Gjedde naturligvis den godtkøbs-påstand, at “nogen uafhængig eller objektiv definition af begrebet [dvs. intelligens] eksisterer ikke.” Men det er også noget pølsesnak. Problemet er, at den største meta-analyse, vi kender, påviste, at vi kan skelne mellem mere end 65 evner, der kan have forskellig styrke fra person til person – men som alle er positivt korreleret (dvs. tilbøjelige til at følges ad i styrke hos den enkelte). Og få tvivler på, at der findes et meget stort antal andre evner, vi endnu ikke kan måle. Men når et fænomen har så mange facetter, bliver det vanskeligt at definere, og så opstår der næsten altid diskussion om den bedste definition – det kender vi fra mange andre områder.

Både i 1921 og i 1986 blev en stor og repræsentativ gruppe intelligensforskere imidlertid bedt om at definere deres genstand. Ved begge lejligheder var der en meget betydelig “fællesmængde,” og en del af uenigheden var mest en strid om ordvalg. Desuden er forskellene imellem de to sæt besvarelser større end forskellene inden for hver af dem. Dette afspejler, at man vidste mere om intelligens i 1986 end i 1921 – men også at visse fænomener var højeste mode på de to tidspunkter, hvor enqueterne blev gennemført.

Gjedde fortæller os, at måltal for IQ savner en “relation til virkelige forhold i den menneskelige hjerne.” Det er noget sludder. Takket være Suzana Herculano-Huzel’s fremragende undersøgelser kender vi nu antallet af nerveceller i neocortex hos flere forskellige dyr, og hun understreger, at alt taler for, at det er dette antal, der er afgørende for forskelle mellem arters intelligens. Hvad Gjedde burde have oplyst er derfor, at vi på nuværende tidspunkt ikke har nogen sikker måder, hvormed vi kan opgøre forskelle i antallet af celler i neocortex hos forskellige MENNESKER. Der er derfor ikke tale om, at relevante undersøgelser ikke har vist nogen sammenhæng, men derimod om at relevante undersøgelser endnu ikke er gennemført.

Gjedde påstår, at de vestlige IQ-prøver er indrettet, så de mest præcist måler IQ hos børn i de vestlige skolesystemer, de er en del af. Pølsesnak. Der findes en enorm mængde forskellige typer evneprøver – herunder for personer, der er så højt begavede, at de ikke føler sig godt tilpas i Mensa og i stedet har lavet deres egen forening (og som højst et barn ud af 100 millioner ville kunne løse).

Derimod var det naturligvis et “wake-up call” for intelligensforskningen, da man for snart mange årtier siden blev klar over, at de prøver, man troede var mindst afhængige af kultur og social klasse, viste sig at være det modsatte – og også dem, der udviste de højeste stigninger fra generation til generation – mens brug af prøver, man troede ville favorisere fx det amerikanske WASP-segment (white, anglo-saxon, protestant) resulterede i langt mindre forskelle mellem grupper.

Udviklings-økonomiske forskere arbejder undertiden med modeller, hvor to grupper faktorers betydning for økonomisk vækst sammenlignes: Dels gode institutioner (fx meritokratisk opbyggede ministerier, der faktisk arbejder for at forbedre befolkningens vilkår, eller en uafhængig nationalbank, osv.), dels værdien af det, økonomer kalder “human kapital.” I sådanne undersøgelser har måltal for IQ vist sig bedre at kunne forklare økonomisk vækst end fx måltal for skolegang. Den sandsynlige forklaring herpå er, at de sidste er et input-mål for human kapital, mens den første er et output-ditto.

Problemet er imidlertid, at der for mange fattige lande ikke findes gode datasæt – og at dem, som fx den finske intelligensforsker Tatu Vanhanen har publiceret, er alt for uensartede til at udgøre et rimeligt forskningsgrundlag.

Værst er det dog, at Gjedde synes at fæste lid til den korte fremstilling af Nassim Nicholas Taleb, som hans kronik (i netudgaven) indeholder et link til. Du godeste for en gang makværk!

Heldigvis imødegås Taleb i kommentarerne kompetent af fx Bruno Campello de Souza. Men endnu bedre er denne gennemgang af Stefan Molyneux:

https://www.youtube.com/watch?v=nCI0luCwM_Q&feature=youtu.be

Nikolaj Lunøe

@ Henrik Plaschke: At sammenfatte et menneskes evner i et enkelt tal er omtrent lige så urimeligt (eller det modsatte), som at sammenfatte et lands årlige produktion i et BNP per capita. Der er ingen ende på de forhold i et land, som det sidste måltal IKKE fortæller noget om – og personer, der ikke bryder sig om, at økonomer kalkulerer det, vil kunne beskæftige sig livslangt med at give eksempler herpå.

Men selv om BNP således er en uhyre abstrakt (eller bedre: stærkt “aggregeret”) størrelse, så vil de fleste formentlig alligevel indrømme, at når USAs BNP per capita er 55 gange større end Malawis, så afspejler dette nogle ubarmhjertige og håndgribelige kendsgerninger. Og hvis Malawis BNP pludselig skulle begynde at stige fra år til år, ville dette alt andet lige være formentlig udtryk for noget gunstigt. BNP er et groft mål, men det er ikke meningsløst.

Tilsvarende fortæller en IQ os ikke hvad en person er bedst eller dårligst til. Men det er svært at benægte, at der er meget stor forskel på en person med en IQ på 75, og en person med en IQ på 125. De to lever deres liv på helt forskellig vis, og denne forskel vil virke slående på enhver, der møder dem. IQ er et mål, der kan problematiseres på talrige måder. Men heller ikke det er meningsløst.

Gunna Hölludottir

Der er ikke nogen tvivl om, at de fleste af os besidder en vis intelligens. Med mindre, at vi er udviklingdhæmmede. Hos nogle er intelligensen boglig og hos andre er den praktisk betinget. Nogle besidder begge dele.

IQ systemet er lavet af vestlige personer til vestlige personer og er i særdeleshed skabt til hvide mænd.

Efter alle målinger at dømme, er alle landes IQ på retrete. Hvad det skyldes ved vi ikke. Vi læser færre bøger, bruger lommeregnere og computere/IT i skoler og på arbejdspladser. Vi ser mere TV, er mere på Facebook og andre sociale medier. Vi bruger vores abstrakte dele af hjernen mindre, fordi vi har så mange hjælpemidler.

En ting er sikker. Sproget er en ekstrem vigtig faktor. Hvis unge indvandre ikke forstår sproget og alle sprogets under og overtoner, så får de det svært i skolen. De får ikke bare svært ved at læse, men også svært ved at løse fag som matematik og abstrakte fag. De bliver også mere tyndhudede, fordi forståelsen for sprogets under og overtoner gør dem følsomme overfor udsagn de ikke forstår. Det er utrolig farligt, at forældre af anden etnisk herkomst begrænser deres børns adgang til dansk. Det er ekstremt ubegavet, hvis de vil deres børn det godt. Det er ikke lykkedes den danske folkeskole, at få nogle indvandrerbørn op på niveau med danske børns.

Det er heller ikke længere attraktivt at være lærer eller pædagog.

Da jeg var barn, fik vi en ny lærer i 6. klasse. 8 drenge kunne ikke læse. Denne dengang unge lærer, satte sig for at lære drengene at læse. De kan takke denne dedikere lærer, at han tog fat.

Det virker på en, at mange lærere og pædagoger er mere interesseret i en kort arbejdsdag end at undervise. Jeg har selv børn, der har lige har sluppet gymnasiet, så jeg er ikke så langt fra folkeskolens virke.

Gunna Hölludottir

Måske er hjernen bare en fedtmuskel, der kræver hård træning for at fungere godt.

Vi skal også have fred og tid til at tænke godt. Alt i vores verden hastes igennem. Vi har så travt med at tjene penge til en ny SUV mm. Så må ungerne vente med at blive talt med.

Vi kan selvfølgelig rammes af sygdomme i hjernen, der gør os mindre velfungerende, her kommer alderen også ind. Vi bliver langsommere med alderen, men her kan erfaringen kompensere.

Målene for intelligens kan være meget forskellige opsat - eller nedsat om man vil i vore forskellige samfund her på kloden, og ethvert udsagn kan sættes til at passe i de forhold hvor det ønskes.

Var Bjørn Winblad en idiot fordi han bedst kunne med lerpotter og maling heraf, og er eller blev Sylvester Stallone super intelligent da han spillede" Rambo" eller måler man blot hans rigdom herpå og omskrevet form som intelligens.

Gunna Hölludottir

Jens Ole Mortensen og Søren Ferling.
Citat fra Jens Ole Mortensen og gentaget af Søren Ferling.

"Det i hundredevis af år, været sådan, i de vestlige kulturer. At de fattige, analfabeter og uuddannede har fået langt flest børn. Det er deres gener vi kan takke for at vi er der, hvor vi er i dag."

Jeg er et barn af to fattige meget unge mennesker, som ikke havde en høj uddannelse, da jeg blev født. Jeg er ikke fra Danmark og skriver ikke altid korrekt dansk, derfor ved jeg også, at det er vigtig at lære det nye lands sprog.

Min bror har IQ på 154 og jeg har 182. Jeg fik ikke hjælp i skolen fra mine forældre, men de læste meget for os og vi fik lov til at lege, bygge små skure og meget andet. Kreativitet var er en vigtig del af vores hverdag.

Det er det rent sludder, at udlændinge og fattige altid er dumme.

Gunna Hölludottir

Rettelse.
Det er det rene sludder, at udlændinge og fattige altid er dumme.

Gunna Hölludottir

Rettelse. Google er flink til at hjælpe.

Jens Ole Mortensen og Søren Ferling.
Citat fra Jens Ole Mortensen og gentaget af Søren Ferling.

"Det i hundredevis af år, været sådan, i de vestlige kulturer. At de fattige, analfabeter og uuddannede har fået langt flest børn. Det er deres gener vi kan takke for at vi er der, hvor vi er i dag."

Jeg er et barn af to fattige meget unge mennesker, som ikke havde en høj uddannelse, da jeg blev født. Jeg er ikke fra Danmark og skriver ikke altid korrekt dansk, derfor ved jeg også, at det er vigtigt at lære det nye lands sprog.

Min bror har IQ på 154 og jeg har 182. Jeg fik ikke megen hjælp i skolen fra mine forældre, men de læste meget for os og vi fik lov til at lege, bygge små skure og meget andet. Kreativitet var en vigtig del af vores hverdag.

Det er det rene sludder, at udlændinge og fattige altid er dumme. Undskyld gentagelsen. Jeg blev lidt hidsig, da jeg læste det førnævnte citat.

Kristian Jensen

@ Steffen Gliese. Nogle vil jo mene at tal er mere virkelige end så meget andet, fordi de transcenderer virkelighenden og er gyldige til evig tid. Tal er ikke noget der er arbitrært eller noget vi har opfundet eller stemt om eller blevet enige om. Tal har altid været tilstede og vil altid være tilstede. Tal er noget vi har opdaget, de er ikke nødvendigvis selvindlysende, men det styrer meget store dele af vores liv. Tal er lige som det at jorden er rund, noget vi har opdaget, men de er bestemt ikke arbitrære eller opfinde. De er der uanset om du kan lide det eller ej. Mht. IQ, er spørgsmået ikke om det tal man får i scoren er tilfældigt, det er nemlig alt andet end tilfældigt, hvilken IQ du scorer. Spørgsmålet er hvad det tal i virkeligheden måler og mere vigtigt, hvad det tal ikke måler.

Steffen Gliese

Nej, Kristian Jensen, tal er en helt igennem menneskeligt opfundet model på en eksisterende virkelighed, om hvilken vi kun kan vide ét: at den ikke lader sig opfange i sin totalitet af den menneskelige evne til at iagttage og reflektere.

Dette er jo en interessant diskussion, ikke sandt, som altid giver god anledning til debat, provokationer mm. og mv.
Om det, IQ, og andre ting har jeg det her at sige:

Lige nu arbejder jeg i et projekt, hvor jeg underviser elever i dansk og matematik. Mange af de her elever er testet med den såkaldte WISE?-test, som man bruger til at finde IQ (et tal for folks intelligenskvotient), når mennesker er mellem 16 og 75 år. (tror jeg, at det er...) Bortset fra, at jeg mener, at man slet slet ikke kan bruge en sådan test på personer mellem 16-24 år, da deres hjerner slet slet ikke er udviklet nok, og de har slet slet ikke lært det, som de skal kunne - og heller ikke at bruge den viden, de har lært endnu, så er det altså den test, man bruger.

Nogle af mine elever, som jeg ved har taget/fået den her kognitive test scorer ekstremt lavt (eller meget lavt) i den sproglige del af testen! Ganske enkelt, fordi de ikke har fået så i skole, dermed kender de ikke så mange ord som skal vi sige den elev, der har gået 9-10-12 år i skole! Og derfor scorer de lavt her - i den sproglige-matematiske del af testen; til gengæld kan de score højt på selvindsigt, på empati, på relationer til andre, på kreativitet mm. og mv.

Et bevis på, at IQ-tests (og andre tests) kan være socialt, kulturelt, og ja, også klasse-biased, altså forudindtagede
overfor hvid højere middelklasse, eller overklassen, eller meget rige mennesker finder vi en af de IQ-tests, der blev brugt i USA. Her optrådte i den sproglige del, ordet gymkhana, et ord, som kun meget rige mennesker kendte til - det var og er nemlig et ord, som er forbundet med hestesporten! Derfor kunne f.eks. sorte afro-amerikanerne ikke
og latinx/latinoer i USA ikke kende ordet; derfor fik de en lavere IQ - end de ellers ville have fået; de kendte simpelthen ikke ordene, som var i testen! der testede deres kognitive færdigheder, deres IQ!

Nu kan man så sige positivt om WISE-testen, at den altid følges op ad, eller den psykolog, der har givet den unge denne test, udarbejder et notat/en gennemgang af testen, så man også lige får en (kritisk) bemærkning eller to med ift. test-scoren på de forskellige områder, som testen nu tester, ligesom man får en bemærkning/note med om den generelle IQ på f.eks. 75, 82, eller 115.

I anden forbindelse, da jeg undersøgte dette, via internettet, ser det ud til, at 80 procent af IQ-scorer ligger 75-115, og en lille andel IQ-scorer, på verdensplan, ligger under 65, ser det ud til. Og skal vi tale om IQ-score, så husk, at normalområdet for IQ-score ligger mellem 85-115 (med 100 som normalt). De 15 point i hver ende af skalaen, den her skala, er standardafvigelsen....

Steffen Gliese

Det uhåndgribelige i den menneskelige tænkeevnes ud- eller afvikling fremgår så tydeligt af forsøgene på at forsvare måling og vejning af hjernekapaciteten - selvom vi ved, at hjernen er en muskel, der skal stimuleres, og desværre så ikke bliver det i samme grad som tidligere, hvor vi lidt bedre kunne sende folk igennem udviklende forløb i skole, medier og uddannelse.
Eksistentialismen gjorde os godt, indtil vi endnu engang forfaldt til ækvivalensen til glasperler og dårlig sprut, som man indtog Amerika med, nu i form af alt for store biler, men alt for ringe lyst og evne til at tænke selvstændigt og gro originale ideer for dermed at bidrage til bredden i vores rækkevidde.
Jeg tror ikke en døjt på intelligenskvotient som andet end et kort øjebliksbillede, men jeg iagttager en mental dovenskab, som vi faktisk i bedre, fattigere tider var kommet langt med at bekæmpe.
Det, vi snarere lider under, er evnen til at iagttage og reflektere som artskendetegn - men desværre ofte på et ikke tilstrækkeligt oplyst grundlag.

Thomas Faber, når du skriver det her;

"Jeg vil da bestemt også påstå at intelligens, målt som IQ, har en væsentlig indflydelse på de ting du der nævner. Ikke at det er den eneste faktor, men en indflydelse, jo da. Det er både min personlige erfaring, og, vil jeg mene, almindelig sund fornuft. Således vil dumme mennesker fx sandsynligvis oftere tage kvik-lån, eller spille lotto, end
intelligente mennesker. Eller købe dårlig, usund mad, se dumme film, og læse dårlige bøger, hvis de overhovedet læser. Osv. osv.Men bemærk at dette ikke betyder at man ikke bør behandle folk ordentligt og menneskeligt, uanset deres intelligens!"

så handler det jo ikke kun om det, vel! Det handler også om, og mest om, at (meget) fattige mennesker, uanset om de bor i DK, Uganda, Botswana, Somalia, i lande i Asien, Latinamerika, eller i USA! ikke har råd til at købe den gode, sunde, nærende mad, der kan give liv til deres hjerneceller, så deres hjerne, og ikke mindst deres børns hjerne kan udvikles optimalt! og dermed få noget, der bare ligner normal IQ i deres ungdoms- og voksenliv! Ikke mindst, fordi svigt i barndommen sætter sig i hjernen, se denne her artikel:

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/professor-barndommens-svigt-ka...

Citat fra artiklen:

"Et spædbarn, som vanrøgtes i sine første leveår, får en forstørret amygdala, der er et slags hjerte i det limbiske system og blandt andet hjælper med at afgøre, hvordan man reagerer på en trussel.Mishandling formindsker hippocampus, der har betydning for korttidshukommelsen. Den bid af hjernen er særligt sårbar for en pige i 10-års alderen, som bliver misbrugt – og for drenge i syvårsalderen, som bliver udsat for omsorgssvigt. Corpus callosum, hjernebjælken, der holder sammen på højre og venstre hjernehalvdel, er tydeligt tyndere hos et menneske, som blev forsømt eller misbrugt som barn, og en særlig del af denne motorvej af nervefibre er mest sårbar over for verbale overgreb i teenagealderen."

Det betyder så, at hvis en person ikke får nok at spise, ikke får det rigtige at spise, hele tiden bekymrer sig om, hvor maden skal komme fra, eller hvor de, og forældrene, skal bo, så har det konsekvens, at hjernen ikke udvikles optimalt, altså som den gør hos mennesker, der får de her basale behov dækket, og dermed risikerer de at få
en lavere IQ, når de bliver testet for at finde ud af, hvad deres IQ er - ganske enkelt fordi de ikke fik den rette omsorg, mad, ernæring, og ro mentalt i deres barndom. Som det fremgår citatet, og af artiklen i avisen.

Derfor handler det først og fremmest om at at bugt med, gøre noget markant, ved fattigdommen i verden.

Thomas Faber, og andre:

Pointen i mit indlæg, min kommentar, ovenfor er den, at der er en grund til, at folk er 'dumme' - at der er en grund til, at folk ikke spiser god, sund og nærende mad, men tværtimod 'junkfood', altså dårlig mad; de har ganske enkelt ikke råd til andet! Og hvad dumme film er, eller dumme bøger, er nok en smags-sag....

Henrik Plaschke

Nikolaj Lunøe

Din påpegning (02:26) at, at hverken IQ-mål eller BNP-mål kan siges at være meningsløse, er utvivlsomt korrekt, men det bringer os ikke meget videre.

Kan disse mål tilsyneladende bidrage til at kaste lys over blot én enkelt observation, kan vi ikke afvise dem som værende meningsløse – i ordets egentlige forstand. Og hvem kan udelukke denne mulighed? Det er der vist ingen af os, der kan.

Det forhold, at hvem som helst kan opstille et tænkt eksempel på to personer med forskellig IQ, der så i øvrigt forekommer forskellige, er jo ikke i sig selv et argument for noget som helst. Tilsvarende bygger dit tænkte eksempel fra Malawi, som du også selv erkender det, på en alt andet lige antagelse. Det eneste, vi kan vide med nogenlunde sikkerhed, er, at alt andet ikke er lige.

I det citat, jeg har bragt ovenfor, fremhæver Jacob, at IQ-målet er et dårligt mål for et komplekst fænomen, som det i øvrigt at vanskeligt at definere klart.

Jeg kan tilføje, at der er en stigende erkendelse af, at BNP-målet er en dårlig målestok for økonomisk aktivitet, for velvære (well-being) m.m. Derfor arbejdes der i disse år i mange sammenhænge (FN, OECD, nationale statistiske institutioner, uafhængige forskere m.fl.) for at udvikle alternative og mere komplekse mål for disse størrelser. Når BNP-målet imidlertid stadig ofte benyttes, er det vist ikke så meget pga. dette begrebs kvalitet. Det er er snarere fordi, der er nemt at bruge: vi har data, der rækker langt tilbage osv., de fleste er bekendt med udtrykket og tror, det er relevant, enkle mål er nemmere at ”sælge” end mere komplekse mål osv.

Nille Torsen, Eva Schwanenflügel, René Arestrup og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Karsten;

Det afviser jeg ikke, og det var også derfor jeg skrev "ikke den eneste faktor". Det er selvfølgelig et kompliceret emne.

Men at der er arvelighed med i billedet også, det kan der vist ikke være meget tvivl om. Nogle er simpelthen født med større kapacitet for intelligens end andre, og vil, alt andet lige, træffe bedre beslutninger.

Mht. gode og dårlige bøger og film... jeg er af den opfattelse at det ikke bare er rimeligt og rigtigt at tale om gode og dårlige bøger og film, og ikke blot om smag - men at man ligefrem bør gøre det.

Siger du at Shakespeare ikke er bedre og mere intelligent end fx en eller anden lav-kvalitets, dårligt skrevet og banal kiosk-basker, der er glemt næste år?

Men igen, intet af dette bør være et argument for ikke at behandle folk ordentligt og menneskeligt. Eller at hjælpe fattige lande med deres sultproblemer! Jeg tænker dog at det ville være langt lettere at løse verdens problemer hvis man lod de mest intelligente (både logisk og følelsesmæssigt) træffe de vigtige beslutninger - og ikke gøre som nu, hvor de mest hensynløse, mest hykleriske stiger til tops.

Det er sgu ikke særligt intelligent!

Kristian Jensen

Jo, Steffen. Tallene var der før både du og jeg og alle andre mennesker og vil være der når vi 2 er borte. De er ikke en opfindelse, men en opdagelse.

Nille Torsen, Søren Ferling og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Poul Bundgaard

@ G Hollu 05. marts, 2020 - 10:30

>> Min bror har IQ på 154 og jeg har 182. <<

Må man spørge: Hvordan har du og din bror fået målt Jeres IQ?
Hvis det er på internettet, så kunne det være interessant med et link til det pågældende site.

Nikolaj Lunøe;

Tak for to lysende klare kommentarer. De får mig til med længsel at tænke på et samfund hvor merit og intellekt bliver agtet og respekteret som de faktisk fortjener. Gud, hvor det ville være smukt! - forudsat, selvfølgelig, at den finere følelse ligeså blev agtet og respekteret som den fortjener. For nu trampes de begge i støvet, og i stedet for dem bliver vi præsenteret med surrogater, skin-fænomener - det pseudo-intellektuelle på den ene side, og det sentimentale på den anden.

Det er et interessant filosofisk fænomen, ikke, fornuften der må bevise sit eget værd? Ikke så let...

Det vanskelliggøres af den tendens på venstrefløjen der vil at alt skal være normalt, ensartet, kollektivt. Alt over normalen skal skæres ned, og alt under skal løftes, om det så bare skal ske i indbildningen. Ingen må være mere fornuftige end andre, for så falder hele konstruktionen fra hinanden. Det sære er at denne idé på venstrefløjen, selvom den kan virke dybt irrationel, netop må være så enormt besnærende fordi der faktisk er noget sandt i den - fordi den rører noget dybt i os.

Og sandt at sige: den er også sand, på et sjæleligt plan. Vi er alle Guds Børn - ingen mere eller mindre værd; og selvom vi manifesteres med vidt forskellige evner er vi i forhold til Ham/Hende lige små. Sært-grotesk og tragisk er det også at venstrefløjen har fornægtet Gud, og derfor i blinde må lede efter denne Enhedens Idé på et materielt plan - hvor den aldrig vil kunne findes, pånær i døden, opløsningen, entropien. Meget sigende, egentlig, når man ser hvad der kom ud af Kommunismens "sejr" i sidste århundrede: millioner, millioner af døde i Rusland og Kina, enorm fordummelse, ensretning, og til sidst forfald.

Noget andet sært er at venstrefløjens udgangspunkt, det kommunale, faktisk var inspireret af de første Kristne Menigheder. Endnu særere bliver det, i det lys, at se Kommunismens frådende voldsgerninger mod Kristendommen, især i Rusland efter Revolutionen.

Livet er fuldt af paradokser, når man først begynder at kigge sig om efter dem. Og skal verden blive bedre må i hvert fald spændingsforholdet mellem den politiske højre- og venstre-fløj opløses, og en syntese af deres vidt forskellige idémæssige grundlag frembringes. På den ene side må det exceptionelle og overlegne fremelskes og dyrkes, og på den anden side må svaghed ikke være en skam, og ingen dømmes for ting de ikke selv kan gøre for. Noget af en udfordring! Kan det mon lykkes her på vores martrede klode?

Tak i det hele taget for gode kommentarer. En interessant diskussion.

Jeg får lyst til at minde selskabet om Aristoteles ord:

"It is the mark of an educated mind to be able to entertain an idea without accepting it"

Det er ikke mere intelligens, der er brug, for hvis vi skal løse verdens presserende problemer med klimaforandringer og miljøødelæggelser. Verdens mest 'intelligente' befolkninger er hovedansvarlige for den situation kloden er havnet i. Det viser blot at intelligente og højt uddannede mennesker kan tage kortsigtede og dårlige beslutninger. Det er erkendelse at vores fælles ansvar og modet til at handle ud fra det, vi allerede ved er nødvendigt, der mangler.

Nille Torsen, Karsten Aaen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Ferling

@ G Hollu
05. marts, 2020 - 10:30

"Det er det rene sludder, at udlændinge og fattige altid er dumme. Undskyld gentagelsen. Jeg blev lidt hidsig, da jeg læste det førnævnte citat."

Hvis du har den IQ er dit indlæg et eksempel på at intelligens nemt forstyrres af følelser - og det er iøvrigt en vigtig erkendelse, fordi den kan forklare mange tilfælde af højt intelligente, der agerer temmelig dumt - f.eks. politisk.

Du har overset - "Det i hundredevis af år, været sådan, i de vestlige kulturer. At de fattige, analfabeter og uuddannede har fået langt flest børn. Det er deres gener vi kan takke for at vi er der, hvor vi er i dag."

Der tales om vestlige kulturer og ikke udlændinge og der fortsættes med at pege på at de fleste gener i genpuljen statistisk set kommer fra fattige mennsker. De sidste tales altså op og udlændinge er slet ikke omtalt.

Det lyder til at din opvækst har været god, men dine forældres situation har, som du selv er inde på, ikke været optimal. Det kan ligne ikke så godt stillede danskeres situation, især i fortiden, hvor mange børn ikke fik gode udviklingsmuligheder. De børn er undertiden blevet omtalt som en 'intelligensreserve', der ville kunne udfoldes, hvis fattige børn fik bedre skolegang.

Håber du kan finde et sted, hvor du kan få gavn af din høje IQ.

Thomas ;)

Ja, arvelighed spiller en rolle, men hvordan spiller den en rolle? Så vidt jeg ved har den nyeste epigenetiske forskning bl.a, bevidst/vist, at får man ikke mad nok, sund mad, nærende mad nok, omsorg nok, og bliver ens hjerne ikke stimuleret nok i opvæksten, så kan der ske det, at end dna, ens hjernestruktur simpelthen ændrer sig, og man giver denne struktur i hjernen videre til sine børn - så vidt jeg da er orienteret!

Jeg tænker, at nogle mennesker ikke er født dumme, medmindre de da har Downs f.eks. eller lignende kognitive udfordringer, og selv har kan vi se af Montesorris arbejde med dem, de her mennesker med de her kognitive udfordringer, at de er i stand til at lære :) - derfor har vi også i DK den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) for dem :) . Nogle mennesker kan være født med, tænker jeg, forskellig arbejdshukommelse, den kan være stor, lille, eller middel, men igen tænker jeg, at hvis man ikke ved, at man er særlig smart kan man måske lære at bruge de 20-50 brikker man har at gøre med godt og fornuftigt :) så man kan få adgang til at genkalde og genkalde sig det man nu skal, når man skal lære noget.

Ift. den der med intelligens og at træffe ret gode beslutninger, viste FBI's undersøgelser i 1970'erne af seriemordere så ikke, at de stort set alle besad en intelligens(kvotient) over middel, ja nogle havde endda IQ på omkring 150-190 sådan cirka; psykopater var de :( stort set alle sammen :( Og de begik deres mord :( uden empati, medfølelse, for ofrene :( - så nej, en høj intelligens får ikke altid folk til at tage smarte beslutninger, desværre :(

Ift. Shakespeares værker det er der yderst interessant, at da hans/truppens skuespil/drama blev opført i 1600-tallet London på The Globe Theater, så var stort set hele den engelske elite på den tid imod opførelserne; de fandt stykkerne vulgære, sproget vulgært, handlingerne vulgære, fordi de handlede om, hvordan rigtige mennesker af kød og blod levede, opfattede ting, og ja, også gadens sprog taltes der i The Globe Theater. Først eftertiden har ophøjet Shakespeares værker, dramaer, skuespil til noget fint, præcis som eftertiden har ophøjet Bachs musik til noget fint; men kirken var imod Bachs musik i mange, mange år! Han, Bach, brugte nemlig mange folkemelodier til og i sine kristne sange, værker, kantater, mm. og mv.! :)

Sider