Kronik

Det er meningsløst at hæfte sig ved IQ-forskelle mellem lande

Intelligenskvotienter er et utilstrækkeligt mål for menneskelig intelligens, og der er intet videnskabeligt belæg for, at forskelle i IQ først og fremmest er arveligt betingede. IQ-forskelle mellem grupper skyldes forskellige omgivelser, ikke forskellig genetik, skriver professor i translationel neurobiologi Albert Gjedde i dette debatindlæg
Det er intet videnskabeligt belæg for, at forskelle på IQ først og fremmest er arveligt betingede, skriver dagens kronikør.

Det er intet videnskabeligt belæg for, at forskelle på IQ først og fremmest er arveligt betingede, skriver dagens kronikør.

Francis Joseph Dean

Debat
4. marts 2020

Der er lagt op til voldsom debat i Helmuth Nyborg og Emil Kirkegaards kronik om indvandring og IQ i Information den 27. februar, men den forskningsmæssige uenighed er ikke så stor, som forfatterne antyder.

For som matematikprofessor Nassim Nicholas Taleb udtrykker det: »IQ er stort set kun pseudovidenskabeligt fup.« De fleste forskere deler den holdning, omend ikke måden at sige det på. Det er ikke selve målene for IQ, der er genstand for kritikken, men anvendelsen af dem, og især den udokumenterede påstand, at forskelle på IQ først og fremmest er arveligt betingede. Det er der intet videnskabeligt belæg for.

Intelligenskvotienter er usædvanlige mål, fordi de er forholdet mellem en standard og et bestemt resultat af en prøve. Oprindeligt var det et tal for, hvor godt en skoleelev klarer sig i forhold til aldersgennemsnittet.

Med en IQ på 80 klarer en 15-årig sig kun så godt som en 12-årig under forudsætning af den sædvanlige skolegang eller anden læring. Men betyder det også, at en 75-årig kun klarer sig så godt som en 60-årig, eller er der allerede her et problem? Det er netop ikke typisk, at en 75-årig klarer sig meget bedre end en 60-årig, snarere tværtimod.

Intelligensprøver hævdes at give et mål for egenskaben intelligens, men nogen uafhængig eller objektiv definition af begrebet eksisterer ikke. Man har derfor rejst den indvending, at begrebet er cirkulært: Intelligens er en evne, man måler med en prøve, som kaldes en intelligensprøve.

Problemet bliver større af det forhold, at der er mange forskellige prøver og mange forskellige mål, der alle savner en relation til virkelige forhold i den menneskelige hjerne. Forsøg på at påvise en forbindelse til målelige forskelle på hjerners form, størrelse, indhold eller arbejde har inden for rimeligt normale grænser alle slået fejl for raske mennesker.

Arv og miljø

Blandt de biologiske forhold i hjernen, som hyppigt har været foreslået som en afgørende mekanisme bag begrebet intelligens, finder vi arvemassen – den genetiske kode, som i sidste instans har ansvaret for de udfoldelsesmuligheder, ens hjerne benytter sig af. Nogle mener, at man ved at undersøge og kortlægge genernes virkemåde hos forskellige mennesker helt eller delvist kan afsløre mekanismen bag en bestemt intelligenskvotient.

Ud af de ca. 20.000 gener i den menneskelige arvemasse har mindst 500 vist sig at have en større eller mindre indflydelse på menneskers intelligens, mens 2.000 andre geners funktion stadig er uvis.

Menneskelige egenskaber og evner kræver et samarbejde mellem omgivelser og arvemasse. Det betyder, at bestemte omgivelser ingen indflydelse har på individer uden en bestemt arvemasse, mens arvemassen på den anden side ingen indflydelse har på individer, der ikke udsættes for de relevante omgivelser eller påvirkninger.

Både arvemasse og omgivelser skal typisk være til stede for at opnå et bestemt resultat. Det betyder, at det ikke giver mening generelt at udnævne enten arvemassen eller omgivelserne til selvstændigt at være ansvarlige for det endelige resultat.

Forskerne skelner mellem såkaldte fænotyper og genotyper, når de beskriver mennesker. Genotyper er kort over individets gener. Fænotyper er det endelige resultat af arvemassens og omgivelsernes samarbejde om individets egenskaber, som de kommer til udtryk i den enkeltes adfærd med mere. Den del af fænotypens variation, som skyldes forskelle i genotypen, kaldes egenskabernes arvelighed.

Intelligenskvotientens arvelighed varierer alt efter individets alder. Den målte intelligens’ arvelighed stiger fra 0,2 i den tidlige barndom til 0,75 i tidlig voksenalder og til så meget som 0,9 i sen voksenalder. Det betyder, at arvemassen bestemmer 20-90 procent af fænotypens variation afhængigt af alder.

Stigningen fra 20 procent til 90 procent fortolkes ofte som et resultat af individets valg af omgivelser og disse omgivelsers indflydelse på de forandringer i IQ, der sker med alderen. Det betyder, at individet i større omfang end gennemsnittet vælger omgivelser, der øger sandsynligheden for, at det ender med at fremtræde med samme IQ som dets forældre.

Blandt omgivelsernes mulige måder at påvirke udfaldet af intelligensprøver finder vi derfor påvirkninger under og efter graviditeten og i de følgende år med opvækst, uddannelse og arbejdsliv.

Forhold under graviditeten kan i princippet have betydning på flere måder, inklusive fosterets placering i livmoderen og den ernæring, som mors krop og livsstil er ansvarlig for. Der er desuden forhold og omgivelser efter fødslen, der har vist sig at have større eller mindre relation til intelligenskvotienter på mange forskellige områder, der omfatter sygdomme i barndom og ungdom, skolegang, uddannelse, job, indtægt, fritid og musikudøvelse.

Hudfarve og religion

Hudfarve har spillet en stor rolle i debatten om forskelle på IQ og deres arvelighed. Hudfarve bruges af mange som et populært, men politisk belastet og kunstigt kriterium for inddeling af mennesker i racer, fordi den nuværende menneskehed kun udgør en enkelt race: homo sapiens.

Det betyder, at de gennemsnitlige IQ-forskelle på medlemmer af forskellige grupper af mennesker er mindre end forskellene mellem medlemmer af de enkelte grupper. Det støtter videnskabeligt den påstand, at væsentlige gennemsnitlige genetiske forskelle ikke kan påvises mellem etniske grupper. Intelligensforskere konkluderede derfor i 2012 i American Psychologist, at forskelle på IQ mellem grupper af mennesker skyldes forskellige omgivelser, ikke forskellig genetik.

Det er rigtigt, at der er store forskelle på de enkelte landes gennemsnitlige intelligenskvotienter.

Variationen nærmer sig en faktor to med de laveste mål omkring ækvator. Her finder man republikken Ækvatorialguinea i Afrika med et meningsløst gennemsnit på 59 ifølge visse kilder. Det svarer til en befolkning, hvor mindst halvdelen er sinker eller alvorligt mentalt retarderede. Længere fra ækvator måles de højeste gennemsnit med værdier, der nærmer sig 110 for Singapore, Hongkong og Syd- og Nordkorea, men også for Japan og Kina. Lidt længere mod nordpol eller sydpol falder gennemsnittene igen lidt.

Der er intet i denne statistik, som kan bruges til at skelne sikkert mellem arv og miljø, men den mest sandsynlige fortolkning er, at geografiske forhold og andre forhold i omgivelserne såsom husholdning, selskabelighed og omgang mellem kønnene påvirker fænotypen både direkte og indirekte via arvemassen. Og så skal man huske, at de vestlige IQ-prøver er indrettet, så de mest præcist måler IQ hos børn i de vestlige skolesystemer, de er en del af.

Religion har også været nævnt som en faktor, der kan påvirke IQ. Jo mere religiøs en person er, jo lavere er IQ i visse målinger, men variationen er stor. I andre målinger har europæiske jøder højere IQ end europæere i almindelighed og såkaldt orientalske og afrikanske jøder lavere IQ, men betydningen af henholdsvis arv og miljø er usikker.

Der er også målinger, der viser, at det er muligt at ændre folks religiøse overbevisning ved elektrisk påvirkning af forbindelsen mellem hukommelse og bevidsthed. Det tyder på, at religiøse overbevisninger ligesom andre holdninger er indlærte, og dermed en del af omgivelserne, der fremmer ’lokale’ IQ-mønstre. Det er et eksempel på, at centrale karakteristika er indlærte og ikke genetisk bestemte.

Der er alt i alt intet videnskabeligt bevis for den påstand, at efterkommere af indvandrere til Danmark skulle overtage de intelligenskvotienter, som deres forældre eller forældres forældre pådrog sig i de lande, de kom fra. Og dermed heller ingen grund til den holdning omkring det faglige niveau i folkeskolen, som kronikørerne giver udtryk for.

Albert Gjedde, professor i translationel neurobiologi ved SDU

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Thomas ;)

Ift. det spørgsmål, du stiller om Shakespeare, og en eller "anden lav-kvalitets, dårligt skrevet og banal kiosk-basker, der er glemt næste år?" så er mit svar det her:

Det må komme an på, hvilken smag, man har :)

Og hvordan man ser på det, vi dansklærere i 1970'erne kaldte for triviallitteratur! Mange store danske forfattere, bl.a. Johannes V. Jensen, og vist også Erling Jepsen (under et kvindenavn!) har skrevet noveller til f.eks. Familie-Journalen, og andre af det, vi i 1970'erne kaldte for kulørte blade, forstået som blade, der havde en stor læserskare som f.eks. Lægeromaner, mm. og mv. [Og jeg vil godt her fortælle, at havde det ikke været for Lægeromaner, Barbara Cartlands romaner, og samtlige min mors numre af Femina, og Alt for Damerne mm. havde jeg aldrig lært at læde i 1970'erne! Ganske enkelt fordi vi nu ved, at jo mere, man læser, jo bedre bliver man til det - at læse - altså :) ].

Og jo, der er da bestemt forskel på en roman af Johannes V. Jensen, Sommerfugledalen af Inger Christensen, og så en lufthavnskrimi (som du kalder den), men der så også forskel på, hvornår man læser f.eks. en roman om Søstrene fra Thy, eller en krimi af Jussi Adler Olsen. Og som dansklærer er jeg sådan set ligeglad med, hvad folk læser - bare de læser :) det som interesserer dem :) Ligesom der er forskel på at læse Where the crawdads sing på engelsk og så en bog af Erik Jensen om Gasolin, Kim Larsen, og deres tekster, og historie.

Det, jeg forsøger at sige, at vi nogle dansklærere, der også tager arbejderklassens litteratur, og underklassens litteratur, og det som de læser, meget alvorligt :) Og forsøger at forklare, at når en sosu-assistent, eller en håndværker kommer hjem fra arbejde, vil de altså ikke læse bøger med problemer i, så vil de hygge sig med en letlæst krimi, måske en bog med en romantisk historie i, så de kan holde til arbejdet -

endnu en dag :)

Søren Ferling

@ Thomas Faber

"Sært-grotesk og tragisk er det også at venstrefløjen har fornægtet Gud, og derfor i blinde må lede efter denne Enhedens Idé på et materielt plan - hvor den aldrig vil kunne findes, pånær i døden, opløsningen, entropien"

I al stilfærdighed vil jeg tilføje at, når man forlader det kristne dogme om alle menneskers ligeværd, ligger dogmet om alle menneskers enshed lige for - navnlig, hvis man er kulturkristen, hvor idéen, som du er inde på, kommer fra.

Heraf følger igen at en afvisning af alles enshed nemt vil kunne opfattes som på vej til nazisme e.l.

Søren Ferling

@ Ole Falstoft

"Verdens mest ’intelligente’ befolkninger er hovedansvarlige for den situation kloden er havnet i."

Her siger du at stenalderfundamentalisme er den rigtige måde at leve på. Ingen kunne vide at CO2 ville have de virkninger, som den i det mindste officielt har, i de første over hundrede år af industrialiseringen.

Før man kan dømme om arveligheden rolle i forskellen mellem to populationer bør man have kendskab til de populationsmæssige forskelle mellem dem. Ellers give det ingen mening at tale om 'arvelige bestemte forskelle'. Hudfarve f.eks. er en meget dårlig indikator. Populationsgeneriske undersøgelser viser at den genetiske diversitet i f. eks. den afrikanske befolkning er større end i diversiteten hos resten af jorden befolkning. Det er ikke så overraskende da vi mennesker opstod i Afrika og det er derfra vi udvandrede til resten af verdenen. Så genetiske set er visse afrikanske populationer nærmer beslægtede med f. eks. europæere end de er med andre afrikanske befolkninger. Der giver genetisk set ikke meget mening i at tale om den 'afrikanske race' da det eneste der forener denne gruppe er en vis grad af mørk hud pigmentering,; en hudfarve de deler med aboriginals i Australien, som de ikke er specielt nært beslægtede med. Mørk hudfare er en oprindelige karakter i Homo Sapiens og siger derfor ikke noget om et nærmere slægtskab

Søren Ferling

@ Karsten Aaen

Jo, epigenetik virker over flere generationer og kan indvirke på vist det meste, men virkningen klinger af i løbet af et par generationer - alt som man ved for tiden.

Bach bør beundres, mener jeg, men Kirkens holdning bør perspektiveres med den oprindelige kirkemusik som vi kender som gregoriansk kirkesang, der er en slags sunget bøn eller meditation og, hvor det rytmiske er svagt. En tidlig form blev kendt for mange for et par årtier siden med genopdagelsen af Hildegard von Bingens musik, der endda er monotonal.

Ikke meget spræl dér og det er heller ikke meningen - til gengæld overjordisk smukt efter nogles mening.

Søren Ferling

@ Karsten Aaen

"Det, jeg forsøger at sige, at vi nogle dansklærere, der også tager arbejderklassens litteratur, og underklassens litteratur, og det som de læser, meget alvorligt :)"

Tiderne ændrer sig. I gymnasiet sagde jeg engang til vores dansklærer at jeg ikke indså forskellen på den novelle vi havde for som lektier og så dem, jeg læste i min mors dameblade.
Han blev rød i hovedet, sagde en hel masse og fik skum i mundvigene, men kom aldrig frem til, hvad forskellen var.
Vi havde det ikke nemt med hinanden bl.a. fordi jeg var ude af stand til at skrive en nogenlunde sammenhængende tekst, kaldet 'stil'. Fattede aldrig konceptet.

Karsten,

Jeg er stort set enig med dig. Ikke hvad angår smag og kvalitet, men i dit menneskesyn, jo.

Mit perspektiv er vel mest meta-fysisk; jeg synes at man skal se på MINDST 2 typer af intelligens - den maskuline/lineære og den feminine/cirkulære, i mangel på bedre ord. IQ-tests måler den lineære intelligens, men psykopater er udsøgt idiotiske når det kommer til den cirkulære intelligens - de er følelsesmæssigt invalide, ganske enkelt. Det er ikke mærkeligt for mig at nogle af dem scorer højt på IQ-tests (andre gør ikke). Jeg vil dog ikke kalde dem rigtigt intelligente. De mangler poesien, kunsten, musikken, kreativiteten - de er som kolde maskiner -og på samme måde vil jeg ikke kalde en computer intelligent.

Det er, som så ofte ellers, balancen der mangler. Og når jeg taler om virkeligt intelligente mennesker, så mener jeg folk som har en høj grad af både lineær og cirkulær intelligens, i et balanceret forhold. Som i Yin/Yang-symbolet, som vi alle kender. Jeg vil påstå at visdom er besiddelse af disse to intelligenser i høj grad, og i balanceret mål.

Så når jeg skriver at de mest intelligente bør træffe de vigtige beslutninger, så mener jeg egentlig de viseste.

Mht. smag/kvalitet: Hehe, nej, det er ikke åndssnobberi jeg er ude i. Jeg er ikke imod "arbejderklasse-litteratur", eller let underholdning - men også på disse områder kan der sandelig være forskel i kvaliteten. Noget kunst ER bare dårligt, noget godt - det er ikke et spørgsmål om genren, men om udførelsen, nerven, følelsen, indsigten, bl.a.. Du giver vel også dine elever forskellige karakterer for deres stile? Og hvordan vil du ellers forklare at noget kunst overlever i hundredevis af år, mens andet er glemt nærmest inden man er færdig med det? (Lad os se bort fra særlige tilfælde, som fx Moby Dick ;)

Søren;

Men alle mennesker er ikke ens... Og denne erkendelse behøver ikke at lede til nazisme. Man kan godt på den ene side erkende at der er forskel på mennesker, både hvad angår evner, moral, og "kvalitet", og på den anden side insistere på at alle behandles ordentligt, menneskeligt og retfærdigt; og ikke dømmes for ting som er uden for deres magt.

Det er det jeg prøver at sige når jeg taler om en syntese mellem højre- og venstre-fløj. Igen, det er balancen der må fremelskes. Men denne syntese er svær at argumentere for ud fra et materialistisk - eller kulturkristent - synspunkt. Der må Ånd til, ikke nødvendigvis ud fra en kristen tolkning, men Ånd. Jeg nævnte Kristendommen fordi det var den der var herskende i Rusland.

På venstrefløjen argumenterer jeg for højrefløjens synspunkter, på højrefløjen for venstrefløjens synspunkter... de fleste synes at jeg er skør... men jeg har et naivt håb om at det kan hjælpe nogen til at forstå hinanden bedre :)

@Søren Ferling
Det har du misforstået. Jeg er ikke fortaler for stenalder fundamentalisme. Jeg siger blot at intelligente mennesker ikke nødvendigvis opfører sig intelligent. Denne evindlige snak om intelligens afsporer en lang vigtigere diskussion om, hvordan vi løser de dybe kriser, vores klode er kommet ud i. Det er ikke mangel på intelligens, der er problemet. Vi er kloge nok til at forstå årsagerne og udtænke løsningerne. Så mere intelligens vil ikke bringe os ud af krisen.. Det er et spørgsmål om moral (dvs. erkendelse af at vi har et fælles ansvar) og mod til at gøre det nødvendige (dvs. at vi er parate til at betale prisen for omstillingen)

Ole Falstoft;

Jeg tænker snarere at menneskehdens største problem er at vi ikke har lært at samarbejde ordentligt, ikke lært at tænke ordentligt, stoler på de helt forkerte mennesker, og lader os dele på tværs af politiske, religiøse, og etniske brudlinjer. Der er fx en voksende gruppe mennesker der ikke tror på den officielle klima-linje - og som ikke vil ændre deres mening blot af at få at vide at de er tåbelige og galt på den; som snarere hærdes i deres overbevisning hvis man behandler dem sådan. Selvfølgelig kan man gå i krig med dem, og sige at man løser klima-problemerne ved drastigt at reducere menneskehedens antal - men kan det virkeligt være en god løsning? Svarer det ikke til, filosofisk set, at argumentere for at det er bedre at der ikke er mennesker. Og bør man ikke, hvis man har denne i grunden menneske-fjendske ideologi argumentere for kollektivt selvmord? Eller hvad tænker du? Jeg har svært ved at se hvordan det ellers skulle hænge sammen.

John;

Det er naturligvis ikke et tilfælde. Men man bør ikke drage forhastede konklusioner! Der kan være mange mulige forklaringer. Det ligner et godt argument for uddannelse, i hvert fald :)

Søren Ferling

@ Ole Falstoft
06. marts, 2020 - 10:18

"@Søren Ferling
Det har du misforstået. Jeg er ikke fortaler for stenalder fundamentalisme. Jeg siger blot at intelligente mennesker ikke nødvendigvis opfører sig intelligent."

Jo, men du siger at det er os, der har skabt den nuværende situation og at det ikke er intelligent. Det er da vel ikke uintelligent, når ingen kunne vide at CO2 muligvis har den effekt IPCC siger det har.

Jeg er bange for at intelligens slet ikke kommer ind i billedet, når det kommer til at ændre CO2-adfærden, for de nuværende kampagner kan kun forstås på den måde at de ansvarlige ikke selv tror på CO2-teorien, men bruger den til at samle magt - ellers ville man have forceret forskning og udvikling af kernekraft, der er den eneste måde, hvorpå CO2-målene kan nås.

En sådan udvikling kunne risikere at løse problemet og så mister man en pisk til at regulere og udplyndre os økonomisk med.

Det skal jo medtænkes at mennesket ikke er et videre moralsk væsen og at vi ofte søger at manipulere til egen fordel.

I det hele taget kan en eventuel CO2-krise slet ikke løses af Vesten, for vi er en lille og svindende kilde og de lande, der virkelig udleder (bl.a. Kina, Indien, Brasilien, Nigeria) er ikke interesserede i vores CO2-teorier udover i de sammenhænge, hvor de selv profiterer af dem.

Der er kun en erkendelse af fælles ansvar og i det hele taget global bevidsthed i Vesten. Hele resten er glade for dit argument om at det er vores skyld - de ignorerer at det ikke kunne vides og indfører dermed objektivt ansvar som hos os i Middelalderen og de går let henover at de i konkret forstand skylder vores kulturs frembringelser selve deres eksistens og deres bedre levevilkår, der ellers ville være som for hundreder af år siden.

Søren Ferling

@ Thomas Faber

Enig i første afsnit.

Jo, en syntese er nærmest nødvendig ihvertfald på den økonomiske akse og er vel også nærmest universel idag. der findes ingen rent liberalistiske samfund - de er social-liberale.

På den kulturelle akse er det sværere og her er det i min opfattelse menneskemodellen eller menneskesynet, der er det store stridspunkt - og her mener jeg kristendommen er svær at komme udenom, for 'de politiske religion'/ideologierne 'afskaffede' Arvesynden og dermed menneskets dyriske egenskaber og det ser ikke helt ud til at vi lever op til denne optimisme.

Jeg kan ikke finde noget tilsvarende i andre religioner eller ideologier. Ikke underligt for kristendommen er. taget for bogstaveligt, et selvmordsparadigme, som skal praktiseres yderst forstandigt for at give gode resultater. Det ses, mener jeg, tydeligt i venstrefløjens og KIrkens misforståede anvendelse af lignelsen om Den barmhjertige Samaritan.

"På venstrefløjen argumenterer jeg for højrefløjens synspunkter, på højrefløjen for venstrefløjens synspunkter... de fleste synes at jeg er skør... men jeg har et naivt håb om at det kan hjælpe nogen til at forstå hinanden bedre :)"

Det kan jeg helt følge - man sikrer sig altid at være i opposition ;-). Det er udfordrende og man kan måske håbe at nogle få andre også får færten af det med balancer, at det meste er multifaktorielt, at mennesker langt hen er irrationelt styrede.

Søren Ferling

@ Thomas Faber

Kunne ikke lade være med lige at kommentere på dette:

"Der er fx en voksende gruppe mennesker der ikke tror på den officielle klima-linje - og som ikke vil ændre deres mening blot af at få at vide at de er tåbelige og galt på den; som snarere hærdes i deres overbevisning hvis man behandler dem sådan."

Jeg hører til den gruppe og jeg kan forvisse dig om at når diverse 'ledere' søger at få 'klimaskepsis' strafbelagt, så øges min, iøvrigt begrundede, mistanke om at de har en dårlig sag. Det hjælper mildest talt heller ikke på troværdigheden at man kører aggressivt på børn og unge (a la rødgardisterne) og ser kynisk bort fra de psykiske følger.

Eksempel: Allerede for over et år siden hørte jeg i radioens P1 en reportage fra en skole med klimaundervisning og en dreng på vel 8 år blev spurgt, hvad han synes: 'Det er vel godt nok, men jeg synes på en måde at det er lidt trist at tænke på at mine børn nok skal dø'.

Jeg har ikke meget tilovers for mennesker, der på den måde bruger børn og unge til egne politiske mål. Det forstærkes selvsagt af at forudsigelserne hidtil har udvist en ringe trackrecord.

Søren;

Ja, jeg er heller ikke overbevist om at CO2 har en indflydelse på klimaet. Jeg finder det også højst mistænkeligt at forskere der taler imod "den officielle linje" bliver fyrede fra deres stillinger, og at der i det hele taget ikke finder en debat sted. Og, som du siger, den dårlige trackrecord taler heller ikke ligefrem godt for sagen.

Dog forstår jeg godt at folk ønsker en sund natur, og sunde økosystemer på jorden, og, at leve i balance med naturen; at mindske overforbrug og udpining af jorden, forurening, forgiftning, affald, osv. osv. Det er der vel egentlig ikke noget mærkeligt i :)

Jeg ville ønske at man kunne fokusere på disse miljømæssige problemer i stedet for på klimaet - for omkring miljø kan de fleste mennesker blive enige, mens klima-spørgsmål tilsyneladende splitter menneskeheden. At nogen har interesse i den nuværende spændte tilstand, og nyder godt af den, ja, det er jo desværre sådan det er - og hvor meget kan man mon regne med at de vil gøre for at ændre den?

Det er den balance igen... Og den balancerede intelligens... Det, tror jeg på, er den rette vej :)

Søren Ferling

@ Thomas Faber

Jo, bestemt er miljø vigtigt - jeg hører til den del af befolkningen, der begyndte med økologi for et halvt århundrede siden - og ser meget positivt på og har praktiseret ting som genbrug og begrænset materielt ræs - og er spændt på om resten af befolkningen nu vil være med på de ting, for hidtil har de ikke villet - men snakke om det ... ;-)

Erik Fleischer

Citat: "IQ systemet er lavet af vestlige personer til vestlige personer og er i særdeleshed skabt til hvide mænd"

Det var dog noget af det allermest arrogante jeg længe har læst, det er en antagelse af at de som laver testene er væsentligt dummere end folk er flest.

Vi ved jo at det er en af de første automat reaktioner som folk kommer med.
Selvfølgelig vil folk der laver de test, ikke lave en test der kan blive invalideret af den første og bedste lægperson.

Det bliver ikke bedre af at intelligens er noget som enhver halvstuderet røver mener at være ekspert på.

En af intelligens forskningens store ulykker er at hvide(europære) scorer højere end afrikanere.
For så går det lige pludseligt fra at være videnskab til politik.

Det at fjernøst asiater scorer højere end europærere, er imidlertid ikke rigtigt noget problem. Det er ihvertfald ikke noget som alligevel forhindrer folk i at komme med tåbelige udsagn om at prøverne er lavet af hvide mænd til hvide mænd.

Søren Ferling

@ Erik Fleischer

"Det at fjernøst asiater scorer højere end europærere, er imidlertid ikke rigtigt noget problem. Det er ihvertfald ikke noget som alligevel forhindrer folk i at komme med tåbelige udsagn om at prøverne er lavet af hvide mænd til hvide mænd."

Tidens svøbe er den kulturelle marxisme og den er en specifikt anti-hvid ideologi, der som formål har at udslette den vestlige civilisation tilbage til og med Platon og Sokrates og som også anvender gramsciansk dæmonisering af Vesten, dens civilisation og de mennesker, der bærer den. Ideologien påstår at essensen af vores civilisation er Holocaust. Altså en nazisme med dennes racehierarki vendt på hovedet.

Derfor er der ingen grund til at dæmonisere østasiaterne - der er ikke dem, der skal væk.

@Søren Ferling
"Derfor er der ingen grund til at dæmonisere østasiaterne - der er ikke dem, der skal væk."
Hvem skal så væk?

Søren Ferling

@ John Larsen

Det skriver jeg jo - den vestlige civilisation.

Læs ved eventuel interesse Frankfurterskolens skrifter (eller formidlere, de er tunge at læse) og om Gramsci.

Synes jeg skrev det ret tydeligt...

Thomas ;)

Mht. smag, så mente jeg faktisk, det jeg skrev om f.eks. Shakespeare :)

Han var aldeles ikke særlig populær blandt overklassen, og den dannede elite i 1600-tallet, eller 1700-tallet; først da man i 1800-tallet begyndte at se sig om i England/GB/UK efter rigtige engelske forfattere blev han accepteret som noget særligt britisk! Og ift. danske forfattere, så lad mig endnu engang prale lidt med, at jeg dansklærer ;) - og ved, at vores største forfatter H.C. Andersen var ringeagtet i sit eget fædreland, DK, i mange, mange, mange år, faktisk indtil han var omkring 50 år, da hele Odense blev oplyst (illumineret) til hans ære! Og Karen Blixen var så ringeagtet her i DK, at hun måtte til USA for at overhovedet at udgivet sine 7 Gothic Tales (Skæbnefortællinger) før de blev oversat til dansk. Og en forfatter, der fik Nobelprisen i 1917, Karl Gjellerup, er stort set ukendt i dag, se her:
https://da.wikipedia.org/wiki/Karl_Gjellerup

Mens personen, han delte Nobelprisen med, Henrik Pontoppidan, er meget mere kendt :) - og det skyldes ikke, at Pontoppidan er bedre litteratur, eller skriver bedre end Gjellerup; det skyldes tidernes skiften, og at borgerskabet har kunnet se sig bedre skildret i Pontoppidans bøger, og at generationer af dansklærere har læst Pontoppidans noveller, romaner mm. sammen med deres elever :)

Og tidernes skiften også.... :)

Pointen er, at det ikke nødvendigvis handler om at noget litteratur "overlever i hundredvis af år." som f.eks. Hjortens Flugt eller Johannes Ewalds romaner, eller Oehlensclægers skuespil f.eks. - meget af det, tænker jeg, handler om, at nogen har bestemt, at denne litteratur er bedre end noget andet! Engang for mange år siden :)

Og det er den da muligvis, men f.eks. kan man også læse arbejderlitteratur som Konen med æggene, romaner af Martha Christensen, eller digte om livet på landet af Knud Sørensen; alle er de jo godt skrevet, mener jeg, ligesom nogle krimier (Jussi Adler Olsens, synes jeg) er decideret dårligt skrevne, mens andre krimier kan være godt skrevne (Linda Castillos krimier f.eks,)

Og nu giver jeg ikke mine elever karakterer; jeg forsøger at hjælpe dem til at blive bedre til skriftligt at udtrykke sig, så de gerne vil sige det, som de nu vil sige! :)

Thomas ;)

Skal vi endelig tale om litteratur, der klaret at bestå tidens tand, og bestået i 100vis af år, må det være Ciceros taler, Ovids digte, og de græske tragedier, f.eks. kan man godt læse Filoktet i dag, og diskutere krig, fred mm. og mv. med eleverne, se her:

https://hansreitzel.dk/products/filoktet-(i-bog)-i-bog-41366-9788741265681

Og citatet:

"På en vulkanø i det græske øhav lever helten Filoktet en ensom tilværelse, efter at den græske hær har forladt ham såret på vej mod krigen i Troja. Problemet er nu, at grækerne har brug for Filoktet og ikke mindst hans magiske bue for at kunne vinde krigen. Men hvordan overtaler man en tidligere soldat, som man har efterladt ensom og døende, til at lade sig genindskrive i hæren?"

Og her kan man netop diskutere forskellige moralske, og etiske dilemmaer mht. krig mm.

Karsten;

Det er interessante betragtninger du kommer med, og jeg vil sige at det er en del af sandheden. Men der er faktisk kvalitetsforskelle - og noget litteratur (og kunst) gør os til bedre, klogere, mere ædle væsner, med større indsigt, større lethed, mere medfølelse, større forståelse osv. - og at noget andet gør os dummere, mere forvirrede, mere materialistiske,og afstumpede.

Det er ikke et genre-spørgsmål, men et spørgsmål om hvor stor indsigt, æstetisk sans, smagfuldhed (som vel kan siges at være en sund sans for proportion), medfølelse, inspiration, og hjerte der er lagt i - og i hvilket forhold disse er stillet overfor hinanden. Det viser sig i alle genrer, selv de simpleste børnebøger, eller de mest primitive håndværk. Oven i dette kommer så den tekniske udførelse, uden hvilken kommunikation ikke er mulig - på samme måde som vi skal bruge vokabularium, grammatik, og retstavning for at kommunikere med et sprog.

De kvalitative ting er svære både at definere og måle, men ikke desto mindre er de der. De måles ikke med en IQ-test, i hvert fald :) - men de er så vidt mig et klart udtryk for intelligens - for "den anden intelligens" - som jeg gerne kalder den "feminine" intelligens, helt uden at mene noget ondt med det (jeg anser denne side af intelligensen for ligeværdig med den "maskuline" eller logiske intelligens, som IQ-tests måler - bedst er det dog når de er nogenlunde balancerede).

Det er synd og skam at der er en kulturel tendens til at man ikke må "dømme" om kunst, idéen om at det hele er et spørgsmål om "smag" - og denne tendens gør at vi bliver udsat for alskens elendige affalds-produkter fra kaotiske og forvirrede menneskesind, eller kynisk, forfængelig manipulation, og andet bras - og hylder det som kunst.

Man BØR dømme kunst, det står klart for mig - og man behøver ikke undseeligt at undskylde sig selv med at man bare taler om sin egen "smag" - nej, fandeme, det er mit hjerte!

Sider