Kronik

Nej, det skader ikke ghettobørns integration, når vi tvinger dem i vuggestue. Tværtimod

Samfundet svigtede børn fra ghettoen inden loven om obligatoriske læringstilbud. Børn lærer nemlig bedst i vuggestuealderen, og når forældrene ikke taler dansk i hjemmet, er det at starte i vuggestue den korteste vej til dansk sprog, kultur og koder, skriver tidligere lektor Anna K. Andreasen i dette debatindlæg
Også i legens verden vil de fem- til seksårige børn med ringe sprogkundskaber have problemer. Børn i den alder leger regellege og er kritiske over for børn, der ikke følger de regler, normer og værdier, der hersker i samfundet.

Også i legens verden vil de fem- til seksårige børn med ringe sprogkundskaber have problemer. Børn i den alder leger regellege og er kritiske over for børn, der ikke følger de regler, normer og værdier, der hersker i samfundet.

Asger Ladefoged

Debat
17. marts 2020

Børn fra nul- til toårsalderen og et par år frem er læringsgenier. De har den flotteste læringskurve, vi mennesker nogensinde oplever at få. Barnet er, som psykologen Daniel Stern har påvist, helt åbent til aktivt at tilegne sig den kultur og det sprog, det fødes ind i.

Derfor var det på høje tid, at samfundet med ghettopakkens lov om obligatorisk læringstilbud tog ansvar for børn af forældre, der ikke taler dansk i hjemmet. Ghettopakkens sprogdel, der tvinger alle etårige børn i udsatte boligområder i vuggestue, stiller alle børn nogenlunde lige. Desto tidligere et barn præsenteres for dansk, desto bedre.

Modsat Sidsel Juul Carlsen, der i kronikken den 24. februar mener, at det kan skade hele familiens integration at tvinge børn i vuggestue, mener jeg, at det vil fremme børnenes muligheder for integration.

At det er obligatorisk for blot en gruppe af børn, er en demokratisk omkostning, som Sidsel Juul Carlsen også peger på.

Sprogets betydning er svær at overvurdere, for det bringer børn i samspil med hinanden, så de bliver del af et gensidigt udviklende fællesskab.

Det er børnene, der betaler omkostningen ved, at forældrene lader dem møde til skolestart, uden at de kan dansk.

Inden loven om det obligatoriske læringstilbud havde samfundet svigtet børnene i de udsatte boligområder. Måske er det nogle af disse unge, der i dag samler sig i modgrupper og terroriserer andre unge i nattelivet – unge, som tilsyneladende klarer ungdomslivet bedre.

En anden indlysende fordel ved, at etårige børn kommer i vuggestue, er, at de er ekstremt lærenemme – også meget mere lærenemme end fem- til seksårige børn. Børn med forældre, der ikke taler dansk derhjemme, har derfor lettere ved at lære det danske sprog med dertilhørende kulturelle normer og værdier tidligt.

Barnet lærer med hele kroppen og alle sanser, med både hoved og krop. Følelser, intellekt og bevægelser. De lærer ved at røre ved, se på, lytte til og dufte til det meste. Det er derfor, at læringen er så effektiv. Fordi den stabiliseres ved at blive gentaget gennem flere kanaler.

Derved vil et barn fra ghettoen lære sproget og kulturen meget mere ubesværet og få det nemmere, sammenlignet med hvis barnet skal vente til skolestart, hvor man er omkring seks år gammel.

Leger kulturen ind

Børn har et pludreberedskab til at kunne tilegne sig alle sprog i hele verden. Måske allerede fra før fødslen retter barnets pludrelyde sig efter det sprog, det fødes ind i. Efter fødslen tager sprogindlæringen kraftigt fat med pludren krydret med de sprog, børnene hører og oplever omkring sig.

En enkel, god bevægelses- eller sangleg i vuggestuen er ideel som læringsredskab. Børnene lærer sprog, når de synger på dansk og lytter til den syngende voksne. De lærer sociale værdier, når de øver sig i de regler, der er i sanglegen, ligesom de også lærer en masse ord og begreber at kende: verden, dyr, planter, frugter, biler, dukker osv.

De stifter bekendtskab med den umiddelbare glæde, der er i rytme, melodi og krop i et fællesskab med andre børn og voksne.

Den læring, de får gennem fri leg med hinanden, tilbyder mindst lige så meget sproglig og kulturel læring. Her er kulturudvekslingen positivt i spil, fordi de sammen opfinder små legesekvenser.

Ved de såkaldte parallellege er de opmærksomme på hinanden, iagttager hinanden og efterligner hinanden. Alt dette er samtidig dele af en legekode, som kan være adgangsgivende for et barn til en gruppe børn, der leger i forvejen.

Når tre børn eksempelvis sidder og leger med klodser, og et barn nærmer sig dem, inviteres barnet typisk ind i gruppen ved først at sidde i periferien, mens det efterligner noget af det, gruppen gør. For at kunne gøre det, skal barnet evne at læse legen, og her er kendskab til sprog, normer og værdier afgørende.

Forestil jer den udviklende kulturudveksling, der kan finde sted i møder mellem de forholdsvis fordomsfrie børn, når de leger kulturen ind.

Bagud fra dag ét

Allerede i femårsalderen er læringen mindre effektiv. Læringen med intellektet, som børnene hele tiden opbygger, sker på bekostning af læring med sanser og krop. Det gør det ekstra svært for børn med stærke sider i krop og sanser.

Måske er drengebørn mest udsatte her, fordi de i højere grad end piger opmuntres til fysisk udfoldelse. Måske er nogle drengebørn fra andre etniske miljøer ekstra udsatte på grund af større opdragelsesforskelle mellem drenge og piger. Desuden har drengebørn en lidt større muskelmasse.

Ved femårsalderen er kulturmødet også begyndt at sande til, da børn tidligt lærer om fordomme, afstandtagen og fordømmelse af andre. Det lærer de af de voksne, der er omkring dem.

Sprogbarrieren er slem. Ikke at kunne sproget og hermed forstå læreren kan betyde, at de ikke tilegner sig den skolastiske viden og de færdigheder, de gerne skulle. De vil fra dag ét opleve frustration over ikke at kunne følge med. Den frustration vil ikke blive mindre med tiden. Tilegnelse af ny viden baserer sig nemlig på, at den indlejrer sig i den viden, barnet har i forvejen.

Børn fra ghettoen mødes, som alle skolebegyndere, med store forventninger til at skulle starte i skole, hvor de skal lære at læse og regne. Her er det i forvejen slemt nok, at skolen favoriserer middelklassebørns normer, værdier og læringsstile. Det gør, at nogle børn har dårlige odds fra dag ét i skolen. Kan de tilmed ikke sproget, er deres odds endnu dårligere.

Forudsætning for positiv integration

Uden for undervisningen, i legens verden, hvor fagter og mimik fylder meget mere, kan alle børn bedre være med. Men det betyder desværre ikke, at alt er godt. De fem- til seksårige børn med ringe sprogkundskaber vil ikke kunne lege med de andre børn på en optimalt udviklende måde.

Sproget er nemlig en vigtig forudsætning for børn i den alder, når de leger. Tilmed fremmes sproget, fordi de øver sig i at bruge det i lege. Leger børnene eksempelvis køkken, kan de lære fra hinanden, at der findes forskellige komfurting. Men for at komme ind i legefællesskabet er timingen vigtig. Børnene skal kunne byde ind på de rigtige tidspunkter – for eksempel foreslå, at de skal have en pande til maden.

Børn, der lige er begyndt i skole, er typisk i gang med at tilegne sig regler og normer i regellege. De er derfor ret kritiske i forhold til, om indspil fra andre børn passer ind i legen. I regel- og rollelege øver børnene sig i at bruge de regler, normer og værdier, der lige nu er gældende i et samfund. De andre børn vil typisk godtage forslaget, hvis det passer ind i sammenhængen. På den måde anerkender de også forslagsstilleren.

Anerkendelsen, siger Axel Honneth i Behovet for anerkendelse, er hamrende vigtig for alle mennesker og særligt for små børn. Anerkendelsen er næsten et primært overlevelsesbehov, fordi vi er sociale individer, der har behov for at opleve, at der er brug for os i fællesskabet. Det stammer tilbage fra vores stenalderbehov, hvor vi ikke kunne overleve alene – hverken fysisk eller psykisk.

Visheden om ikke at være alene får vi gennem anerkendelse fra andre. Først skal en baby opleve sig anerkendt af sine voksne. Senere sker anerkendelsen i gruppefællesskaber, som typisk er i skole og daginstitutioner. Frustrationen ved afvisning og udelukkelse af fællesskaber er derfor rigtig stor.

Ikke at være en del af fællesskabet i klassen betyder ofte forstyrrelser, uro, larm og ballade, eller at barnet trækker sig ind i sig selv.

At kunne sproget og forstå de kulturelle koder er en forudsætning for en positiv integration.

Anna K. Andreasen er tidligere lektor og kandidat i pædagogisk psykologi

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus Bødtcher-Hansen

16/mar/2020

JA, og mange tak for en god og
super vel-skrevet og -begrundet
anerkendelse af vejen til et lil-
le menneske-barns integration :-) !

Kærlig hilsen
Claus

Malan Helge, Jacob Nielsen, Anders Guldagger og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

Timingen her er fantastisk -- af alle mulige tidspunkter er dette det måske mest absurd tænkelige til at tale om at tvinge børn i infektionsanstalten...

Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Rolf Andersen, Karsten Aaen, Rikke Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

17/mar/2020

Altså Troels Ken Pedersen,
Anna K. Andreasen skriver om det over-
ordnede arbejde med indvandrer-børn ...

Du taler om det helt aktuelle corona-
problem ... Det bør ikke sammen-blandes !

Venlig hilsen
Claus

Hanne Ribens, Jacob Nielsen, Christian De Thurah, Jens Flø og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Den pseudonaturvidenskabelige konformisme burde skræmme alle tænkende væsener langt væk.

Troels Ken Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det burde være evident for en tidligere lektor og kandidat i pædagogisk psykologi, at ganske små børn ikke lærer af andre børn.
Det er de simpelthen for små til.
De leger parallelt, og deres primære læring foregår én til én via voksne - især deres forældre.

I vores overbelastede daginstitutioner - uden minimumsnormeringer - er det selvklart ikke hér, små børn tilgodeses mht sprog- eller anden udvikling.

Faktisk kan der forekomme aflæring af det allerede lærte, når ti spædbørn hyler om kap på en stue med kun en eller to pædagoger/medhjælpere.
For sådan er realiteterne ude i kampzonen.

For forældre uden stort kendskab til hvordan man her i landet gebærder sig i daginstitutioner, kan det være utroligt grænseoverskridende at skulle overlade deres børn i det, der for dem er det rene ingenmandsland.
At blive tvunget til det, er decideret utryghedsskabende.

Sprogkundskaber hos forældrene, er det der burde satses på, ligeledes en invitation til dansk kultur.

Tvang og påbud er ikke motiverende for læring - hverken for forældre, personale i institutionerne, eller for børn.

Mange flygtningefamilier er decideret fattige, (grundet 'hjemsendelsesydelsen'), og det er ikke befordrende, når de selv skal betale for fx danskundervisning og tolke i sundhedsvæsenet.
Eller udsættes for tvangsforanstaltninger.

Det korrumperer samarbejdet mellem forældre og daginstitution, og øger forestillingen om at vi er forskellige.

Kort sagt, det er diskrimination.

Og ja, hvorfor dette indlæg nu, når vi står overfor en nedlukning af hidtil usete dimensioner, forårsaget af de officielle myndigheders tøven og utilstrækkelige anbefalinger..?

Udgrænsning af mindretallet er åbenbart stadig i spil.

Søren Fosberg, Gert Romme, Dorte Sørensen, Rolf Andersen, Karsten Aaen, Lillian Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, lise zeuthen, Rikke Nielsen, Carsten Munk, Ebbe Overbye, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Troels Ken Pedersen anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

Claus Bødtcher-Hansen: Det er ligesom med den tåbelige håndtryks-tvang. Den nuværende situation udstiller nogle af svaghederne ved at insistere på tvang og absolut ufleksibilitet.

Plus, tvang er en fremragende måde at opdyrke modvilje og belejringsmentalitet hos de som vi tvinger -- specielt når tvangen nu er en del af en bredere tendens, a propos håndtryk og øvrig ghettolovgivning -- og den modvilje er et oplæg til sabotage.

Uanset at jeg godt kan lide kage: Hvis nogen vil TVINGE mig til at spise kage, så vil jeg nægte, og i øvrigt regne dem for nogle klaphatte som jeg vil sætte en ære i at modarbejde i både denne og andre sammenhænge.

Gert Romme, Rolf Andersen, Karsten Aaen, Lillian Larsen, Rikke Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

"At det er obligatorisk for blot en gruppe af børn, er en demokratisk omkostning, som Sidsel Juul Carlsen også peger på."

Det er en demokratisk omkostning at tvinge en særlig gruppe af mennesker til at underlægge sig en større gruppe af menneskers vurdering af rationalitet... vaba?!
Det har ikke meget med demokrati at gøre.
Det er flertalsvælde og det er en rigtig grim afsporing af demokrati.

Flemming Berger, Per Klüver, Gert Romme, Rolf Andersen, Karsten Aaen, Lillian Larsen, Rikke Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Anders Reinholdt, Ebbe Overbye, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Når tvangsmentaliteten er så udbredt i det danske samfund, kan det undre, at folk ikke retter sig efter regeringens påbud om ikke at forsamles..?

Steffen Gliese

Ah, Eva Schwanenflügel, lige præcis det med at forsamles synes jeg nu, at folk overholder ret flinkt.
Det store problem med demokratitænkningen er, at folk ikke forstår, hvad der kræves af dem, hvis vi skal have demokrati: stærke, selvstændigt tænkende individer, der kan orientere sig i verden og tænke sig om, før de drager konklusioner og konsekvenser.
Det kræver den 1:1 opmærksomhed på barnet, du taler om - men alt for mange vil gøre den til noget 'biologisk' eller 'genetisk', fordi det tjener deres interesser bedst.

Per Klüver, Rolf Andersen, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det genetiske er spændende; vi har 5% neandertaler i os.
Hvad har vi delt før i tiden?

Det med 'racer' burde være dødt.
Vi er én race, hominiderne.

Og vi kan lynhurtigt udrydde os selv.

Rikke Nielsen

Jeg forstår slet ikke, hvordan en lektor kan byde ind med, at tvang er godt.

Tvang er IKKE godt, hverken for de mennesker, der skal tvinges til noget, eller for det samfund, er ender med at korrumpere sig selv i tvangens brutalitet.

Helt på linje med Eva Schwanenflügel her; afskaf integrationsydelsen (eller hvad den efterhånden hedder), behandl forældrene inkluderende, giver forældrene gratis danskundervisning og sørg for, at forældrene føler sig trygge ved at sende deres børn ud blandt fremmede mennesker.

Per Klüver, Søren Fosberg, Gert Romme, Karsten Aaen, Lillian Larsen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

6 eller 8 børn! over hele landet blev i sommeren 2019/efteråret 2019 tvunget ind i det tilbud som Anna K. mener er godt, men som jeg, og mange andre mener er dårligt!

Og desuden viser alt forskning, at 90-95 procent af alle børn fra ikke-vestlige hjem nu går i vuggestue, og i børnehave...

Og hvad nytter det at man tvangssender børn i udsatte boligområder i vuggestue! ( i en helt anden bydel end der hvor de bor! ) når de kommer hjem igen til de udsatte bolig-områder, hvor de lærer de sociale koder at kende der....!

Eva Schwanenflügel, Per Klüver, Gert Romme og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Det er gennemført uhyrligt med særlovgivning for bestemte områder - er det svært at forstå?
Prøv at tænke over, hvad sådan et initiativ betyder for ALLE dem, der bor i de udnævnte ghetyoområder. Kan I forestille jer noget mere effektivt til at få folk til at føle sig udenfor samfundet - end at indføre særlig lovgivning, rettet mod deres boligområde?

Hvor mange år skal man have studeret for at tro på, at det betyder noget positivt for et barns fremtidige integration i samfundet, at dets mor bliver TVUNGET til at aflevere det til fremmede? Når hun ikke ønsker det?

Man kunne gøre mange ting, der ikke ville være overgreb. Man kunne for eksempel lave legestuer, hvor mødre kunne komme sammen med deres børn - og styrke daginstitutioner i områder med mange tosprogede, så de har ekstra personale til at styrke sprogudviklingen.
Man kunne styrke sundhedsplejefunktionen igen - den er blevet skåret alt for meget ned.
Og det ville i virkeligheden ikke være nær så dyrt som alle de tiltag, man har gang i nu. Man kunnedroppe den tåbelige og skadelige idé med at nedrive og sælge almennyttige boliger- og bruge de 10 milliarder på børnene ...
(Det skriver jeg, selv om jeg egentlig slet ikke synes, at penge til sociale tiltag bør komme fra Landsbyggefonden, så det kun er de almennyttige lejere, der betaler. Trods alt ville jeg hellere betale for større ressourcer til børn, end betale for at billige almennyttige boliger sælges med store muligheder for private ejeres profit).

Eva Schwanenflügel, Per Klüver, Flemming Berger, Troels Ken Pedersen, Rikke Nielsen, Carsten Munk, Gert Romme og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar