Kommentar

Vi er nødt til at gøre op med vores absurd pinlige fascination af døde ting

Forbrugerismen og helliggørelsen af arbejdet omdanner vores økosystemer til meningsløse forbrugsgoder. Kloden betaler prisen, når vi i vækstens navn skifter modefarver ud med større hast end årstidernes skiften, skriver Nina Bjarup Vetter i dette debatindlæg
Det er på tide, at vi stopper med at spille hasard med livets eksistensbetingelser, og kalder forbrugerismen for det bluff, den er, skriver Nina Bjarup Vetter i dette debatindlæg.

Det er på tide, at vi stopper med at spille hasard med livets eksistensbetingelser, og kalder forbrugerismen for det bluff, den er, skriver Nina Bjarup Vetter i dette debatindlæg.

Asger Ladefoged

Debat
9. marts 2020

I øjeblikket stimler selv de værst forurenende industrier sammen under FN’s verdensmål og ifører sig grønne camouflagedragter. Det kan de desværre gøre, fordi verdensmålene, trods de gode hensigter og åbenlyst positive takter, ikke har haft modet til at bane vejen for det nødvendige opgør med vækst.

En væsentlig årsag til, at opgøret udebliver, er helliggørelsen af vores arbejdspladser.

Befolkningen er i årtier blevet mødt med et uimodsagt krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, selv om det er logisk, at vores alt for store foretagsomhed omdanner enestående økosystemer til meningsløse forbrugsgoder.

En stor del af den danske arbejdsstyrke er beskæftiget med at producere, reklamere eller sælge disse mestendels overflødige ’goder’. Vi er endt i en dystopi, hvor tidens credo lyder:

»Vi forsager naturen og alle dens dyr. Vi tror på forbruget, det almægtige, fremskridtets og udviklingens skaber. Vi tror på væksten, forbrugets enbårne søn, som er undfanget gennem de hellige arbejdspladser, I hvis navn intet mere er helligt.«

Så hellige er de, at samfundet bruger et tocifret milliardbeløb på nutidens ridefogeder og jobcentre. Medierne har i den forbindelse stået entydigt på propagandaens side, og gang på gang har de været ukritiske mikrofonholdere.

Selv i de mest groteske situationer, som da Inger Støjberg i TV Avisen på DR 17. oktober 2016 på tre minutter gentog mantraet »det skal kunne betale sig at arbejde« 20 gange – altså hvert niende sekund!

Pinlig fascination af døde ting

Det kræver selvfølgelig hårdt arbejde og en velsmurt propagandamaskine at fastholde en hel befolkning i denne illusion. For naturligvis kan vi ikke både fremkomme med teknologier, som dagligt overflødiggør arbejdspladser, og samtidigt kræve alle beskæftiget.

Det har kun været muligt, fordi vi hele tiden har hævet indsatserne ved at markedsføre forbrugerismen aggressivt. Der er da stort set heller ikke et eneste program på sendefladen, som ikke hylder vores absurd pinlige fascination af døde ting. Vi bliver stopfodret med den materielle dystopi.

Selv kulturparnasset stimler sammen under Krejlerkongen Lasse Rimmer på TV 2 og fornøjer sig med at gætte værdier på gammelt ragelse. Og i seernes yndlingsprogram, Hammerslag, falder hvinende ejendomsmæglere i svime over walk-in closets, hvor stiletterne står i rækker og geledder.

Det eneste, der hviner hos mig, er forargelsen over, at mine medsøstre ikke ser den åbenlyse sammenhæng mellem dette tanke- og hjerteløse overforbrug, og de søvnløse nætter, deres børn har ved tanken om en fremtid på en gold klode. For dem er det en ringe trøst, at vi fylder børneværelserne med tøjdyr, som er direkte årsag til, at de levende dyr mister deres habitater.

Vi må se i øjnene, at alt har sin pris, at der bag hvert eneste forbrugsgode, bag hvert eneste tøjdyr eller T-shirt, der produceres, fragtes og sælges, gemmer sig et kulsort regnestykke.

Det er på tide, at vi stopper med at spille hasard med livets eksistensbetingelser, og kalder forbrugerismen for det bluff, den er.

På kollisionskurs med naturen

Naturligvis er der en bagside ved at skifte modefarver ud med større hast end årstidernes skiften. Selvfølgelig går det ikke, at enhver føler sig berettiget til at udskifte både køkken og bad og hele spisestuemøblementet, blot for synets skyld.

Nok skaber det arbejdspladser, men det er beskæftigelse, som er på direkte kollisionskurs med livet på kloden og naturen.

Men prisen betales også i form af stress og sygdom. Med en ny indstilling ville vi således kunne spare ikke alene de 13 milliarder kroner til beskæftigelsesindsatsen, men også meget tunge poster på sundhedssystemet – sandsynligvis mere end rigeligt til, at mange i perioder kunne modtage borgerløn, eller få indført en tre- eller firedages arbejdsuge.

De åbenlyse fordele i form af mere tid til hinanden og naturen kan potentielt transformere den sygnende velfærdsstat.

Tilbage står, at vi bliver nødt til at vikle os ud af forestillingen om, at vi kan fastholde flertallet af arbejdspladser i den selv samme produktion, som sætter klodens ressourcer over styr, og som forstyrrer klimaet og udrydder arterne.

Vi må lære, at ingen ting er bedre end ingenting.

Symbolpolitik, som at stoppe med at bære alle vores plastikindpakkede varer hjem i plastikposer, er decideret pinligt. Men det er de eneste handlemuligheder, politikerne har, fordi de ikke tør adressere problemets kerne:

At vi skal sænke vores foretagsomhed markant, at vi skal nedsætte det sygelige overforbrug og at det naturligvis koster arbejdspladser.

Hvis ikke vi tør tage fat på det tabuiserede arbejdsmarked, vil vi fortsætte fejlkursen, verdensmålenes gode intentioner eller ej. Hvis ikke man indser, at vækst og bæredygtighed er hinandens modsætninger, er også verdensmålene blot bluff.

Nina Bjarup Vetter er teolog

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus Bødtcher-Hansen

08/mar/2020

Kære Allesammen:

Der er ikke brug for generel vækst,
tværtimod. Der er brug for en gene-
rel omfordeling eller udligning af alle
Jordens ressourcer, således at der
er frisk luft, rent vand, sund mad og
en tryg bolig til alle, uanset race m. m.

Kærlig hilsen
Claus

Hans Houmøller, Dina Hald, Niels Makholm og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hovedet på sømmet, Nina Bjarup Vetter :-)

Nu skal det gode budskab så bare sive ind i hovedskallen på de tungnemme politikere.

Hvilket nok er lettere sagt end gjort; arbejdets påståede lyksaligheder har længe haft karakter af religiøs fundamentalisme.

Hans Houmøller, John Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Henrik Mottlau, Freddie Vindberg, erik pedersen, Dina Hald, Niels Makholm, Lise Lotte Rahbek og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

God formulering af banale sandheder, som går tabt i maskinernes konstante støj

Ejvind Larsen, Hans Houmøller, John Hansen, Freddie Vindberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels Makholm

Det er efterhånden længe siden, jeg har læst noget, der var så godt skrevet. Særlig den lille bøn, og at"ingen ting er bedre end ingenting." Håber virkelig, at rigtig mange, læser Information i dag. Det her, er noget, som er: "til at få fat i med tænderne." Så hvis arbejde, virkelig er så sundt: " så skal det givet til de syge, - så de kan blive raske igen."

Ejvind Larsen, Hans Houmøller, John Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Dagmar Holdensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Niels Makholm
"Så hvis arbejde, virkelig er så sundt: " så skal det givet til de syge, - så de kan blive raske igen."

Det er desværre gået i gang for en del år siden, med de famøse ressourceforløb, hvor syge mennesker fastholdes på kontanthjælpslignende ydelser i årevis, mens de piskes og plages gennem aktiveringer og virksomhedspraktikker indtil de kollapser, dør eller tager livet af sig.

Ingen er indtil videre blevet helbredt for deres skavanker af Jobcentret.

Ejvind Larsen, Hans Houmøller, John Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar

Det er virkeligt spot on og meget vel skrevet - denne lille artikel skulle have prydet forsiden på landets aviser . Vi er en del efterhånden der kan se at det der foregår er regulært sindssygt , men det er tilsyneladende en fase der skal køres helt ud over kanten før nok får øjnene op for hvor absurd det er , lad os håbe vi når det , ellers er jeg sikker på naturen har sine lovmæssigheder i behold og vil se til at korrekse os så vi fatter , og den del er jo tydeligthvis allerede i fuld gang ....

Ejvind Larsen, John Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Forandringer?

Den største døde ting, er Regeringen!

Af (for mig) uransagelige grunde undlader teologen og kommentarerne (indtil nu) at tage den logiske politisk-økonomiske konsekvens af deres synspunkter og nævne trolden ved navn: den kapitalistiske markedsøkonomi. Hvad skyldes berøringsangsten - eller er det politisk naivitet?

Eva Schwanenflügel

@ Steen Obel

Mon ikke det er fordi det er selvevident i debatindlægget, at den er helt gal med markedskræfterne? ;-)

Jens Magnus, Ejvind Larsen, Hans Houmøller, Lise Lotte Rahbek og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

@ Steen Obel

Jo, jo, det er jo implicit.

Men hvad skal der gøres ved det?

Ejvind Larsen, Hans Houmøller og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

@ Eva

Vi skrev samtidig.

Kære Nina. Endnu en gang rammer du hovedet på sømmet. Tusind tak for dit super relevante og knivskarpe indlæg.

Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar

@ Eva
Måske. Men hvis vi bliver ved med at tale om symptomerne og primært tænke i symptombehandling, tror jeg, at der er en risiko for, at vi kommer til at undlade at identificere 'sygdommens' årsag(er).
(Det er (efter min opfattelse) det samme, der sker i sundhedsvæsenet, som symptombehandler på livet løs i stedet for at forholde sig (forebyggende) til sygdommenes årsager - vi lever i et behandlersamfund; men det giver jo også mere beskæftigelse).

Eva Schwanenflügel

@ Steen

Du har selvfølgelig helt ret i at vi skal de tilbundsliggende årsager tillivs.

Jeg påpegede egentlig bare, at det fremgår af indlægget at det overarbejde vi udfører, skader den hensigt der stiles mod med mindre udledning af drivhusgasser, samt at forbruget må drastisk ned, hvis vi skal være bæredygtige.

Det er da en kritisk holdning til den kapitalistiske markedsøkonomi, der batter noget.

Lise Lotte Rahbek, Ejvind Larsen og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar

Går vi ind på “sygdommenes årsager” eller “de tilbundsliggende årsager”, finder man den mærkelige fiktion penge.
Tror vi ville fået det langt bedre uden dem. Langt.