Kronik

Nye statsborgere bør aflægge ed på vores demokratiske idealer

Vi bør indføre et borgerløfte for alle nye danske statsborgere. Vi skal insistere på at danne dem til at blive demokratiske, myndige borgere, ligesom vi gør med børn gennem undervisningspligten, skriver underviser i politisk filosofi på Cepos Akademi Peter Bjerregaard i dette debatindlæg
Alle nye borgere får mulighed for at aflægge ed på de demokratiske idealer og principper om, at alle er født lige i ret og lige i værdi, at alle har ret til at ytre sig, og at man vil forsøge at lade sig overtale af det bedre argyment, mener dagens kronikør.

Alle nye borgere får mulighed for at aflægge ed på de demokratiske idealer og principper om, at alle er født lige i ret og lige i værdi, at alle har ret til at ytre sig, og at man vil forsøge at lade sig overtale af det bedre argyment, mener dagens kronikør.

Sebastian Buur Gunvald

Debat
6. marts 2020

Vi bør behandle rammen for vores samfundsliv, samfundskontrakten, med den alvor og højtidelighed, som den fortjener. Det kræver, at vi indfører et borgerløfte om opretholdelsen af demokratiske værdier og principper for alle nye borgere.

Konkrete tanker har konkrete konsekvenser. Af samme grund blev undervisningspligten indført for mere end 200 år siden. Under enevælden skulle danskerne uddannes til rettroende kristne og god arbejdskraft. Med indførelsen af demokratiet ændrede begrundelsen for undervisningspligten sig dog, og i dag er det ikke længere nok, at man kan regne og skrive, og den kristne katekismus har mistet al relevans.

Vi finder nu begrundelsen for undervisningspligten i Folkeskolens formålsparagraf. Her fremgår det, at eleverne skal forberedes »til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati«. Eleverne skal udvikle evnen til »at tage stilling og handle«.

Det er således både for den enkeltes og andres skyld, at vi stiller krav til den enkeltes sindelag, og man tvinges til ni års skolegang.

Ligesom vi stiller krav til indfødte danskere gennem undervisningspligten, burde vi også stille krav til nye statsborgere. Det er nødvendigt med en normativ opbakning til det demokratiske projekt, og vi bør blive bedre til at gøre det klart, hvad vi rimeligvis forventer af andre og os selv.

Demokratiet er en samtale

Vores demokratiske samfundsform sætter høje krav til den enkelte borger. Det var netop ideen om den myndige og oplyste borger, der lagde det filosofiske fundament for opgøret med de enevældige monarkier og de aristokratiske privilegier og indførelsen af det borgerlige samfund.

I takt med, at politiske saloner og kaffehuse spredte sig i 1700-tallets Europa, spredte oplysningstankerne om, at mennesker var født lige i ret og lige i værd, sig også. Salonernes vigtighed kan næppe overvurderes, for de var det første sted, hvor man forsøgte at udleve idealet om at mødes som ligeværdige borgere – deraf også det borger-lige samfund. Det var ikke længere baggrund eller pengepung, der var udslagsgivende for samtalerne. Det var alene argumenterne, der talte, når man tænkte højt sammen med andre.

En god måde, hvorpå man i dag kan tage temperaturen på vores borgerlige projekt, er derfor at se på opbakningen til spillereglerne for vores borgerlige offentlighed – og det er ikke betryggende tendenser, man ser.

Debatten om landbrugspakken, offentlighedsloven eller de nye partipolitiske ansættelser i embedsværket kunne være oplagte nedslagspunkter, men i de seneste år er der sket et langt større skred.

Flere fremtrædende politikere har ved højlys dag, men i al ubemærkethed, foreslået at ændre spillereglerne for vores samtale – enten ved at dømme begreber som sandt og falsk ude af det politiske rum, som Peter Skaarup har gjort det, eller simpelthen give følelser forrang for fornuft, som Henrik Sass Larsen har argumenteret for.

Da den danske demokratitænker Hal Koch forklarede, hvordan vi skulle undgå antidemokratiske tendenser, var det netop den aktive opbakning til samtalens spilleregler, han understregede som noget af det vigtigste.

Hvis man er immun over for kritik og gode argumenter, reduceres vores demokratiske samtale stille og roligt til et skuespil, hvor monologer i bedste fald rammer ind i hinanden en gang imellem.

Hal Kochs store indsigt er, at det alene er dialogen, der har den højeste autoritet – betinget af, at den ikke er autoritær. »Det er samtalen og den gensidige forståelse og respekt, som er demokratiets væsen,« forklarede Koch i Berlingske i 1945.

Borgerlig recession

Dialogen er dog udfordret for tiden. I det forgangne år oplevede vi en række fagforeningsfolk påberåbe sig den stærkes ret. I Københavns Lufthavn blev en vikar, der var medlem i ingeniørernes fagforening, truet til at melde sig ind i 3F. »Jungleloven lever i lufthavnen«, forklarede næstformanden i 3F Kastrup til vikaren. Samtidig mener næsten hver tredje københavner med ikkevestlig baggrund mellem 18 og 29 år ifølge Københavns Kommune, at religiøs lov har forrang for sekulær lov.

Uanset om man påberåber sig jungleloven eller religiøs lov, er det i begge tilfælde et opgør mod det frie samfund – og udtryk for en recession i opbakningen til de borgerlige principper. Det skal tages alvorligt.

For Koch var præmissen for et demokratisk folkestyre, at borgere evner og ønsker at indtræde i rollen som myndige borgere. Han talte i Dagen og Vejen om en »borgerlig børnelærdom«, som alle bør have på rygraden, når man deltager i den offentlige samtale. Det var Kochs håb, at når man først havde kastet anker i den borgerlige børnelærdom, blev man samtidig vaccineret mod antidemokratiske tendenser. Den lærdom skylder vi også de nye statsborgere.

Uheldigvis har ord som ’borger’ og ’borgerlighed’ ændret betydning de senere år. For mange henviser ordet ’borger’ i dag mere til velfærdsydelser og e-Boks end ideen om det ansvarlige menneske, der hver dag forsøger at bære samfundet på dets skuldre. Desværre er denne misforståelse ikke uden grund.

Selv blandt selverklærede borgerlige politikere har det til tider været svært at finde et konsistent forsvar for det filosofiske tankegods, som binder oplysningstidens menneske- og borgerrettighedserklæringer og højskole- og borgerrettighedsbevægelsen sammen med vores folkestyre i dag.

Så meget desto vigtigere er det, at vi behandler selve rammen for vores samfundsliv, samfundskontrakten, med den alvor, den fortjener.

Indfør borgerløfte

Hver gang en ny gruppe mennesker tildeles dansk statsborgerskab, bliver der skrevet et lille stykke danmarkshistorie. I dag fejrer vi højtideligheden ved en grundlovsceremoni, hvor nye statsborgere underskriver en kommunal udprintet standardformular om, at de respekterer danske værdier og demokrati. Det er både meget abstrakt og let at misforstå.

I stedet burde alle nye borgere få mulighed for at aflægge ed på de demokratiske idealer og principper om, at alle er født lige i ret og lige i værd, at alle har ret til at ytre sig, at man vil forsøge at lade sig overtale af det bedre argument, og at vi ser det enkelte menneske, før vi ser køn, religion eller hudfarve.

Et borgerløfte er før blevet foreslået og lige så hurtigt fejet af brættet. Ifølge kritikere er det udtryk for sindelagskontrol. Det er dog nok de færreste kritikere, der ønsker at være konsistente i deres kritik og udbrede modstanden til også at omfatte undervisningspligten. Med undervisningspligten tvinger vi jo netop indfødte danskere til at sidde ned i ni år for at blive fuldblodsdemokrater.

Det kan aldrig være udtryk for sindelagskontrol at insistere på personlig myndighed og demokratisk sindelag. Tværtimod. Hal Koch forklarer det således kort efter Anden Verdenskrig i sin bog Hvad er demokrati?: 

»Demokratiet kan aldrig sikres – netop fordi det ikke er et system, der skal gennemføres, men en livsform, der skal tilegnes. Det drejer sig om et sindelag, der skal bibringes hvert nyt slægtled.«

Den pointe er lige så rigtig i dag som dengang.

Peter Bjerregaard er underviser i politisk filosofi på Cepos Akademi, medlem af Det Konservative Folkeparti og markedsreguleringschef i et energiselskab

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Et løfte afgivet under tvangsmæssige forhold er en absurditet.

Holdnukæft med hvad alle andre mennesker skal underkaste sig. Stop jer selv med at koge suppe på ligegyldigheder og småtrakasserier. Verden brænder og I peger fingre.

Bjørn Pedersen, Jens Kofoed, Søren Andersen, jørgen djørup, Hanne Ribens, Jens Ole Mortensen, Steffen Gliese, jens rasmussen, Thorkel Hyllested, John Liebach, Birte Pedersen, Lars Løfgren, Gert Romme, Mogens Holme, Halfdan Illum, Katrine Damm, Maj-Britt Kent Hansen, Herdis Weins, Dorte Sørensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Freddie Vindberg, Tommy Clausen, Hans Larsen, Mikkel Zess, Ane Gaarden, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Cristina Nielsen

Borgerløfte er bare en formalitet. Det er nemt at skrive under på et stykke papir det uden at mene det, og der er ikke nogen konsekvens ved det. Det er ikke tilstrækkeligt for at sikre hverken forståelse for eller tilslutning til demokratiske principper. Man bør kigge på adfærden, og det gør man også. Inden man få tildelt statsborgerskab, bliver der taget stilling til en række kriterier og krav, som ansøgere skal leve op til. Disse kriterier kan justeres, hvis der er behov for det.

Eva Schwanenflügel

Når nu det er så vigtigt for Cepos at vi alle overholder samfundskontrakten, burde denne tænketank stå først i køen til aflæggelse af et Borgerløfte.

Her afsværgede man sig skattely, ulighed, pengepugeri, evig vækst, klimakatastrofen, udnyttelse af fattige folk og naturens ressourcer som den lige vej til helvede.

Måske kunne man undgå et håndtryk til ceremonimesteren, men KUN på grund af coronavirus.

Sven Christensen, Per Langholz, kjeld hougaard, jørgen djørup, Hanne Ribens, Steffen Gliese, jens rasmussen, vagn torup, Ron Levy, John Liebach, Birte Pedersen, Ture Nilsson, Khuram Bashir, Torsten Jacobsen, Gert Romme, Mogens Holme, Torben Ethelfeld, Katrine Damm, Kenneth Jacobsen, Maj-Britt Kent Hansen, Ib Gram-Jensen, Ole Andersen, Werner Gass, Herdis Weins, Dorte Sørensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Freddie Vindberg, Lise Lotte Rahbek, Tommy Clausen, Hans Larsen, Mikkel Zess, Ane Gaarden og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Her sidder man og hører paa det Sludder - og saa skal man oven i købet se aandfuld ud!
(Storm P)

Sven Christensen, Hanne Ribens, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Mikkel Zess, John Liebach, Lars Løfgren, Katrine Damm, Maj-Britt Kent Hansen, Ib Gram-Jensen, Ole Andersen, Dorte Sørensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Kent Nørregaard

Nye folketingsmedlemmer og opstilte til folketingsvalg burde burde aflægge ed på vores demokratiske idealer.

Gennemsigtigheden burde øges så vi kan holde øje med hvad de 175 semi-korrupte danske folketingsmedlemmer render og beslutter bag lukkede døre.

Mikkel Zess, Carsten Munk, Flemming Berger og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Vi har lige hentet vores borgerbevis med personnummer og rettigheder som en statsborger til et 3. land her i formiddags på indenrigsministeriets afdeling den lokale politistation.

Vel er det ikke statsborgerskab, men det giver os præcis de samme rettigheder, og dette borgerbevis er desuden gyldigt ved grænsepassage (vi bor 300 m. fra grænsen til 2 andre lande.

Men vi har da ikke måttet skrive under på noget som helst, - vi har kun måttet kvittere for modtagelsen.

Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Maj-Britt Kent Hansen, Flemming Berger og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Den borgerlige forestilling om 'samfundskontrakten' har sine ligheder med socialismens forestilling om 'solidaritet' - de grundlæggende og vidt forskellige udspring til trods.

'Samfundskontrakten' er konservatismens kongstanke: En fortvivlende smuk illusion om et (engang eksisterende) samfund, hvor enhver yder sit, og i altid retfærdigt sindelag undlader at gøre krav på andet og mere end sin ret.

På samme vis tilbyder socialismen en utopi om et liv i 'frihed, lighed og broderskab': Et samfund, hvor alle i respekt for idealerne står hinanden bi, selv hvis man selv, som individ, skulle tabe noget derved..

Smukke tanker, unægteligt. Endda tanker, som burde have meget at sige hinanden. Og fremstår de politisk og historisk som hinandens modsætninger, er der for en hegelianer såmænd blot så meget mere grund til optimisme: 'Tese <- > Antitese => Syntese', ikke sandt?

Well, vi er desværre blevet klogere siden Hegel. En vis naivitet synes som gas af ballonen at være sivet ud af verdensånden, og den er aldrig rigtig kommet sig siden..

I stedet for lever vi nu tilsyneladende i mere kyniske tider. I tider, hvor Hal Koch-påkaldende medlemmer af Det Konservative Folkeparti - dette flegmatiske og blodfattige sammenrend af forsvarere af 'den sande borgerlighed' - ikke finder nogen videre moralsk eller filosofisk modsætning mellem at undervise på det på alle måder værdinedbrydende 'Cepos-Akademi', og så på at slå sig for brystet i debatindlæg i 'Den mindst ringe' og på andre offentlige torv..

Ak ja!

Det er lattervækkende, at Peter Bjerregaard kun ønsker at lade sit krav om afgivelse af et 'borgerløfte' gælde for 'nye borgere'. Hvad der på sådan vis indskrænker manden, kan man jo kun gisne om. En vis ideologisk betinget blindhed, måske? Forstærket af egen, konkrete, veltilfredse stilling i postmodernitetens værdiløse samfund?

Det får være! Sandt er det under alle omstændigheder, at vores allesammens 'samfundskontrakt' nok kunne trænge til et eftersyn. At den tiltagende individualisering i samfundet, og den deraf følgende egoisme og ligegyldighed for andres vé og vel - Mærkesagen for Cepos, i øvrigt - fuldstændig og vedvarende eroderer både den 'ordentlige borgerlighed' såvel som 'solidariteten'.

Måske er der for nuværende ikke så frygtelig meget vi kan lære de 'nye danskere' når det kommer til stykket? Om 'ordentlighed', om 'rimelighed', om 'safundssind'? Måske bør vi 'feje for egen dør først'?

Vi kunne jo starte med at feje Cepos ud i glemslen..

En invitation, såmænd, Peter Bjerregaard.. ;)

Mikkel Zess, Bjarne Bisgaard Jensen, Hanne Ribens, Jens Ole Mortensen, Flemming Berger, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Thorkel Hyllested, Lise Lotte Rahbek og Morten Nielsen anbefalede denne kommentar
Thorkel Hyllested

Det er i sig selv latterligt - eller snarere begrædeligt -, at kræve den slags ritualer overholdt. ( læs Georg Metz´intermetzo i dagens avis).
Den brutale diskrimination af nye danske statsborgere ligger i den præmis, at alle os, der er født og opvokset i Danmark pr. def. har opnået et afklaret og indsigtfuldt demokratisk sindelag via undervisningspligten og Hal Koch!! Hvis alle med et dansk pas skulle til eksamen i sindelag, var situationen en ganske anden, men heldigvis ville reaktionen fra befolkningen være massivt afvisende overfor et sådant initiativ. Bag håndtrykket ligger en grundlæggende menneskeforagt, der er rigtig farlig.

Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Munk, Mikkel Zess, Maj-Britt Kent Hansen, Mogens Holme, Herdis Weins, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

At noget menes af ’næsten hver tredje københavner med ikkevestlig baggrund mellem 18 og 29 år’ lyder ikke som noget særligt højt tal. Til gengæld har jeg altid lært i kristendommen, at det kristne religiøse næstekærlighedsbud stod over alle sekulære love. Jeg ville klart svare ja, om jeg blev spurgt om det forholdt sig sådan, og dermed kunne jeg optræde i en statistik som sagde, at etniske danskere mente at religiøse bud stod over sekulær lovgivning.
Vi skal opdrage vores unger til at tage stilling i det hellige demokratis navn, men ve’ dem om de tog den forkerte stilling, f.eks. at fravælge håndtryk eller tildække håret. Stakkels Hal Koch, hvad han dog skal lægge navn til.

Bjarne Bisgaard Jensen, Dorte Sørensen, Flemming Berger, Herdis Weins, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens Ole Mortensen

Vi skal da ikke definere hvad som er Danskhed eller opdrage eller danne andre til vores livssyn.
Lige så snart vi gør det undergraver vi demokratiet og principperne i Grundloven som beskytter vores frihed til at tænke, mene hvad vi vil og ret til religion.
Vi har højreradikale som Paludan rendende rundt som løsgående misiler. Som hyler op over at deres ytringsfrihed bliver truet. Selvom de i den grad vil fjerne frihedsrettighederne fra andre.
Det giver da ingen mening at pålægge nydanskere alle mulige smålige ritualer.
Jeg er pære dansk, men jeg ville da sige rend og hop, hvis nogle ville belære mig om at være dansk. Eller belære mig om kulturel dannelse.

Bjarne Bisgaard Jensen, Dorte Sørensen, Steffen Gliese, Mikkel Zess, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Jeg er demokrat, socialist og ateist; Og præcis i den rækkefølge.

Løfter afgivet uden alvor eller konsekvens ved brud, virker som det rene pjat og symbolpolitik: Ligesom håndtrykstvang og love der forbyder folk at klæde sig som de vil i deres fritid.
Men at forvente at nytilkomne respekterer de demokratiske værdier, overholder gældende lovgivning , lærer sproget så godt som muligt og forsøger efter bedste evne at klare sig selv via arbejde og uddannelse, finder jeg intet mærkeligt i. Det kan vi vel forvente af alle slags mennesker i landet.

Selvfølgelig er der folk der sygdomabestinget skal tages hensyn til og selvfølgelig skal nytilkomne have en rum tid til at tilpasse sig.

Men der skal ikke gives køb på de demokratiske værdier. De vil til alle tider stå over religiøse dogmer og undertrykensnede kulturelle levemåder. Dette uanset hvor sidstnævnte stammer fra.

Bjørn Pedersen

Bjerregaard forveklser højt buldrende tønder med fyldte tønder.

Dramatisk ophøjede ceremonier, poetiske ritualer og eder er noget der hører til i lande der elsker den slags bombastiske, svulstig orkestermusik akkompagnerede, overfladiske erklæringer. Lande der ofte buldrer højt om hvor meget de eeeeeelsker frihed og demokrati. Højere end de elsker at praktisere det de buldrer om.

Har vi nogle værdier, det giver mening at beskytte? Absolut. Har vi værdier vi helst bør begrænse tilførslen af udefra? Absolut. Og skal dem der flytter hertil gøres bekendt med vores værdier, og vide hvilke der ikke holdes i hævd eller direkte er ulovlige? Ja, det er jo en selvfølge.

Men hvorvidt om en ansøger om statsborgerskab værdimæssigt passer ind i samfundet eller ej, bør vurderes på baggrund af vidneudsagn fra arbejdsgivere, undervisere, kollegaer, naboer og hvem der end ellers måtte have lært personen godt nok at kende til at vurdere om de passer ind eller ej.

For demokrati er netop et sæt af værdier, en livsform, der skal tilegnes, der skal læres. Ikke af staten via en ceremoniel edsaflæggelse, men praktisk af samfundet. Det skal dyrkes i, af og med samfundet. Et demokratisk sindelag bekræftes ikke ved at man holder en hånd over Bibelen, den anden over hjertet, draperer sig i Dannebrog og i en bombastisk ceremoni højt runger hvor meget man elsker frihed og demokrati. Det kan kun bekræftes ved handling og adfærd.

Eva Schwanenflügel, Fødevarestyrelsen Mørkhøj og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar