Kronik

Parterapeuter, der går ukritisk til kønsroller, fastholder patriarkalske magtstrukturer

Parterapeuters råd har ikke kun personlige, men også politiske konsekvenser. Hvis terapeuten ikke kan analysere, at patriarkalsk magt og kønsroller spiller ind i parforholdet, fastholder vedkommende en ulige status quo, skriver psykolog Sølve Storm Falkenberg i dette debatindlæg
Parterapeuters råd har ikke kun personlige, men også politiske konsekvenser. Hvis terapeuten ikke kan analysere, at patriarkalsk magt og kønsroller spiller ind i parforholdet, fastholder vedkommende en ulige status quo, skriver psykolog Sølve Storm Falkenberg i dette debatindlæg

Sofie Holm Larsen

3. marts 2020

Mange af de råd om dating, man kan finde i magasiner og datingprogrammer, handler ofte om at lave om på en selv. De handler om, at de binære kønsroller er gode og sexede, og derfor skal kvinder appellere til mandens ego og selvfølelse for at forføre ham. De skal appellere til hans male gaze.

For mig har det altid virket som et anstrengende skuespil, hvor man ud fra sit køn får sin heteronormative rolle tildelt på forhånd. Og hvor andre veje og seksuelle orienteringer bliver usynliggjort, fremmedgjort eller udskammet.

Den slags datingråd tager udgangspunkt i, at mænd har nogle særlige lyster og behov, og kvinder har nogle anderledes lyster og behov. De to parter bliver beskrevet som fundamentalt forskellige i kraft af deres køn, hjerner og biologi. Det er dog forskelle, der tilsyneladende både skal hyldes og omfavnes. Det er normer, som man skal tilpasse sig for at opnå et godt parforhold – i stedet for at prøve at lave om på dem.

Kærligheden bliver slidt

I mit speciale på psykologi, der analyserede diskurser for det heteroseksuelle parforhold, brugte jeg et år på at læse og analysere forskellige populære bidrag på området. Det lykkedes mig ikke at finde særlig mange artikler, bøger eller programmer, der ikke var baseret på ukritiske, sexistiske grundantagelser om mænd og kvinders ‘natur’ og i øvrigt universelle heteroseksualitet.

Eksempelvis var de ideer udtalt hos både sexolog Jakob Olrik og psykolog Frej Prahl, der begge bliver brugt ofte i medierne. I Prahls bog Tændt bliver menneskers og dyrs seksualitet eksempelvis sidestillet. Her bliver man blandt andet opfordret til at se et nej som en del af en seksuel parringsdans – hvilket ikke er et specielt heldigt perspektiv i kølvandet på de problemstillinger, som #MeToo-bølgen har cementeret.

Prahls og Olriks projekter er forskellige, men de mener begge, at lyster er bestemt af evolutionære, kønsbiologiske faktorer. Generelt er manden positioneret som det aktive, bejlende, seksuelt mere aggressive subjekt, mens kvinden er det passive, mere følelsesbetonede objekt.

Der er således intet nyt under solen, siden den amerikanske psykolog John Grey i 1992 skrev, at »kvinder er fra Venus, og mænd er fra Mars« i sin bestseller med samme titel.

Disse stereotype forestillinger gør det intime liv til et spændingsfelt for en patriarkalsk magt, der kan slide på vores kærlighed på en ofte usynlig måde. Hos nogle psykologer og samlivsterapeuter er der dog en tendens til, at disse strukturelle problemstillinger kun bliver behandlet som unikke, individuelle problemstillinger. Her mangler et mere metakritisk blik, hvor de bredere, samfundsmæssige årsager til problemerne også kommer frem i lyset.

For terapeuters råd har både personlige og politiske konsekvenser, og den viden, de formidler videre, vil aldrig være neutral. Alle terapeuter har holdninger til køn og kønsroller, uanset om de taler direkte om det eller ej.

Bånd, der binder

Selv om vi over tid har brudt med dele af de traditionelle kønsroller, så er der stadig sociale normer og forventninger knyttet til køn, der styrer vores offentlige, personlige og intime liv. Rester af det mere traditionelle syn har overlevet i vores samfund op til i dag.

Og så længe det er mest almindeligt at tænke, at mænd og kvinder af natur har forskellige psykologiske egenskaber, vil vi designe roller med særlige forventninger, identiteter og skæbner for dem.

Dette gælder både i det heteroseksuelle parforhold og mere generelt i samfundet. Frem for at møde hinanden som individer og have en mere fri, åben, nysgerrig og imødekommende indstilling til hinanden, ender vi med at lade disse roller gøre os fremmede over for hinanden.

I dag er det normer og forventninger til ‘det gode liv’, der kan diktere roller i et heteroseksuelt parforhold og i kernefamilien. Normer, der indebærer kønsroller, der stadig ikke er brudt med. Især for mandens rolle som omsorgsgiver og familiefar. Normer for maskulinitet fastholder ham i rollen som ‘skaffedyr’ for familien. Blandt andre analyserer sociolog Anthony Giddens fænomenet i sin bog The Transformation of Intimacy: Sexuality, Love and Eroticism in Modern Societies.

Hos nogle af mine vennepar ønskede manden eksempelvis at tage lige så meget barsel som kvinden. Det var svært at få gennemført, fordi mændenes (mandlige) chefer sagde ting som: »Den slags står kvinden for hjemme hos os.« Det bliver altså ikke forventet, at mænd længes efter følelsesmæssig intimitet med deres nærmeste i samme grad som kvinder. Ifølge sociologen Raewyn Connell, der er forfatter til bogen Masculinities, er det netop ud fra den tankegang, at maskulinitet bliver konstitueret i mange kulturer.

Vi ser her, hvordan en chef med nogle gammeldags meninger om kønsroller udnytter sin magtposition til at påvirke familielivet og parforholdet hos sine medarbejdere.

Et andet eksempel er, hvis parret er indbyrdes uenige om, hvorvidt kvinden skal stå mere alene med barslen, eller om hun i stedet skal prioritere at arbejde lidt mere. Her kan manden have en magt til at afvise at dele byrden lige imellem dem. Det kan være lettere for ham at udøve den magt, fordi vores samfund i forvejen lægger op til, at barsel er noget, kvinder tager.

Barselseksemplerne her viser, hvordan karriere og familieliv kan blive påvirket af ideer om magt og kønsroller. Alt dette påvirker parforholdet, og hvordan vi har det med os selv og hinanden. Parforholdet svæver ikke i en isoleret boble, men er en del af et større samfund, hvor patriarkatet i høj grad skaber rammerne. Rammer, der oftest tilgodeser mænd, og i få tilfælde tilgodeser kvinder, men som vi alle lider under på forskellige måder.

Forældede ideer

Samlivsterapien kan enten fastholde eller udfordre de gammeldags ideer om køn. Ideer som mange kan føle sig pressede af, uden måske helt at være klar over det. Det er selvfølgelig en personlig problemstilling, man oplever. Men hvis terapeuten ikke kan analysere, at patriarkalsk magt og kønsroller kan være med til at forme den oplevelse, så kan hjælpen måske føles lidt flad.

Jeg har ofte læst og hørt parforholdseksperter sige ting som: »Den slags er mænd bare dårlige til,« hvis der eksempelvis er problemer med, at han ikke yder sin del i hjemmet. Det betyder, at terapeutens råd faktisk fastholder status quo. Indirekte opfordrer terapeuten til, at kvinden må give op på ellers rimelige krav til sin partner.

Hun må opgive sine lyster og passioner i højere grad end sin mandlige partner og affinde sig med et ulige parforhold. Det gør forholdet utilfredsstillende for hende at være i over tid, og måske bliver hun så træt af det i længden, at hun forlader sin mand. Her kan vi muligvis se noget af grunden til, at et amerikansk studie viser, at det i 70 procent af tilfældene er kvinden, der begærer skilsmisse.

Dette er dog blot ét eksempel ud af mange på, hvordan nogle pars problemer kan føres tilbage til patriarkalske magtstrukturer, normer og kønsroller.

Mit håb er, at dette perspektiv bliver taget mere bredt op – herunder især i det terapeutiske rum og i medierne. At vi skrotter pseudovidenskab om kønnede hjerner som kilde til viden og hjælp. At vi tænker kritisk og i stedet anvender forskning i psykologi, sociologi, seksualitet, intimitet og køn.

Sølve Storm Falkenberg, psykolog og foredragsholder, certificeret i viden om køn, krop og seksualitet fra Koordinationen for Kønsforskning.

På Sexologisk Klinik behandles mænd, som ikke har lyst til sex. I dag kan de fleste fysiske problemer afhjælpes med Viagra eller et af de andre potensmidler – men hvad med de mænd, som ikke har lyst? Vi har mange kulturelle fortællinger om mænds seksualitet – mænd har altid lyst, tror vi, siger Annamaria Giraldi, professor og overlæge på Sexologisk Klinik.
Læs også
En ny stor befolkningsundersøgelse af danskernes sexliv gennemhuller myten om, at danskerne er særligt seksuelt lykkelige og frisindede, mener en af forskerne bag. Hver femte dansker finder det eksempelvis ikke moralsk acceptabelt, at mænd har sex med hinanden
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hanne Utoft
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Mau Lindow
  • David Zennaro
  • Karen Grue
  • Kristian Nielsen
  • Jens Flø
  • Eva Schwanenflügel
Hanne Utoft, Bjarne Bisgaard Jensen, Mau Lindow, David Zennaro, Karen Grue, Kristian Nielsen, Jens Flø og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Margit Johansen

Ja, her op til kvindernes kampdag er der anledning til at undre sig over, at vi som moderne velfærdssamfund ikke går det sidste stykke for ligestilling, men stadig finder os i faktiske uligheder i aflønning, barsel, omsorg, job, pension, vold og overgreb. Meget handler om mænd på posterne i fagbevægelsen, partierne og på arbejdsmarkedet - de patriarkalske strukturer vi har arvet. Om vi vil betale for at få disse strukturer genspejlet hos lægen og i terapirummet er op til os selv, hver især.
Og, herfra skal lyde et nej tak, det er da helt indlysende spild af penge.

Rikke Nielsen, Eva Schwanenflügel og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

kan anbefale Wilfred Wiecks bog "Mænd Vil Elskes". En fin beskrivelse af en mands vej ud af patriarkatet.

”Parterapeuters råd har ikke kun personlige, men også politiske konsekvenser. Hvis terapeuten ikke kan analysere, at patriarkalsk magt og kønsroller spiller ind i parforholdet "

Ved ikke hvad jeg skal sige til dette. Ud over at skribenten vil havde at man skal rådgive ud fra et politiske og ideologiske standpunkt. For problemet er ikke imellem de 2 mennesker han behandler. Men en samfunds kamp, hvor han har ret til at bruge dem som et redskab for at sprede sin ideologi.

(sarkasme on)
Det er kun dyr der har instinkter og hormoner der påvirker dem. Men det er også kun i dyreriget at der er forskel imellem kønnene i deres kroppes opbygning og de tilbøjeligheder der er forbundet med dette.(kønsroller)

Godt vi mennesker er ikke dyr. For vi er hævet over noget så lavt som biologiske påvirkninger og tilbøjeligheder, og Fakta skal aldrig stå i vejen for ideologi, det er vi for højtudviklet til
(sarkasme off)

morten andersen

I mange forhold kan det være den matriarkalske magt der er toneangivende. Denne kan nogle gange give sig udslag ved kvindens ekstreme behov for kontrol og behov for verbalisering af indre tilstande.

Pernille Rübner-Petersen

Mars/Venus- kønssynet var allerde antikveret, da den amerikanske bog om det udkom. Mon ikke dens danske udgave i parterapi hidrører fra parterapeuten Carl-Mars religion, Pik er Gud, med ham selv som paven? Martin Østergaard var en overgang en af hans disciple og blev ligeledes parterapeut. Han skrev bogen, Vejen til mandens hjerte (1999). Den burde, kort sagt, nok have heddet Slik pik.. Det var i hvert fald vejen kvinder skulle gå: ”Når kvinden tager mandens pik i sin mund, tager hun hans sjæl helt ind i sit hjerte. Hvis kvinden vil have en positiv mand, kan hun sutte pik på ham ved hvert samleje” Så enkelt er det :-)

Måske mange virksomme parterapeuter i dag er genereret fra Carl-Mars skole.. bogstaveligt talt eller mentalt..

Rikke Nielsen, Eva Schwanenflügel og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Kent Nørregaard

"Mange af de råd om dating, man kan finde i magasiner og datingprogrammer, handler ofte om at lave om på en selv. De handler om, at de binære kønsroller er gode og sexede, og derfor skal kvinder appellere til mandens ego og selvfølelse for at forføre ham. De skal appellere til hans male gaze.

For mig har det altid virket som et anstrengende skuespil, hvor man ud fra sit køn får sin heteronormative rolle tildelt på forhånd. Og hvor andre veje og seksuelle orienteringer bliver usynliggjort, fremmedgjort eller udskammet."

Hvis magasinet eller dating programmet lige den uge handler om heteroseksuel dating er andre seksualiteter altså fremmedgjort, usynliggjort og udskammet? Udskammet et meget populært ord man gerne kaster om sig med, helst uden at give eksempler. Man drysser bare lidt personlige holdninger henover og vupti... så har man gjort sig selv både vred og forarget... over noget man selv frit opfinder og hensigter og motiver man frit tillægger andre. Bravo!

At parterapeuter siger mænd er dårlige til nogenting er nærmere matriakalske magtstrukturer der som mange oplever huserer rundt omkring i deres ægteskab. Hun bestemmer indretningen, møblerne, maden, børnenes skole, fritidsaktiviteter osv. Han er henvist til at kælderværelse eller 5 m2 i en kold garage. Udgangspunktet er at det skal gøres som hun vil have det fordi han jo ikke forstår sig på indretning. Når han så gør det forkert og hun påtager sig at gøre det selv har det vidst meget lidt med patriarkalske magtstrukturer at gøre og rigtigt meget med matriarkalske magtstrukturer at gøre. Måske derfor så mange kvinder klager over mænd? De er jo per definition ikke mænd når de ikke vil indordne sig eller har en holdning til deres egen daglig dag eller deres børn.

Søren Ferling, Christian Skoubye, ulrik mortensen, jan sørensen, Karsten Aaen, Jens Jensen og René Arestrup anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Det er den ældgamle traver om konstruktionernes imperativ.

Der er uden tvivl små brudstykker af sandhed i det. Men det gør det ikke nødvendigvis sandt.

Søren Ferling, Christian Skoubye og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

@Pernille Rübner-Petersen
Ja, det er både småperverteret og ganske forargeligt. Måske det er på tide med et cunnilingus-charter hvorefter kvinder ikke længere skal begive sig af med den slags vederstyggeligheder. Naturligvis under forudsætning af, at mænd fortsat påtager sig et medansvar for kvinders ret til orgastisk nydelse.

morten andersen

Det er problematisk når eksperter og andre folk der forventes at besidde en vis indsigt forfalder til generaliseringer og stipulationer. Forfatteren forekommer mig at gøre dette med sit indlæg. I stedet for at udvide rummet indsnævres dette ved begreber som feks “patriakalsk magt”. Begrebet må tolkes sådan at det er manden der definere spillereglerne mellem kønnene. Jeg mener ikke dette er tilfældet mere. Kvinden er heldigvis kommet godt med på mange måder. På nogle områder ses endda en spirende femifascisme feks ved de nye overvejelser vedr samtykke før sex. I realiteten kan manden kriminaliseres hvis han midt i akten oplever, at lillemor har en lille absence (måske fordi hun tænker på hvordan frikadellefarsen skal laves senere) og ikke straks spørger om der fortsat er samtykke.

"Ved ikke hvad jeg skal sige til dette. Ud over at skribenten vil havde at man skal rådgive ud fra et politiske og ideologiske standpunkt. For problemet er ikke imellem de 2 mennesker han behandler. Men en samfunds kamp, hvor han har ret til at bruge dem som et redskab for at sprede sin ideologi."

Muligvis er artiklens pointe at mennesker psykologisk set er lige så forskellige indenfor eget køn, som mellem kønnene, hvorfor normer, kønsstereotyper og andre usaglige fænomener ikke bør bringes ind i en terapeutisk proces. Vi ved jo at mennesker på tværs af køn principielt har mulighed for at agere og reagere på utallige måder - og at der ingen identificerede grænser gives for kreativiteten. Min tilføjelse vil være at der findes både matriarkalske og patriarkalske faldgruber iht. kønsstereotyper; pointen er at en terapeut skal være klar på løbende, kritisk refleksion over sin praksis - og at det kræver sin mjød at indgå i terapi (men så er den også yderst virksom). Måske lige så meget, som det kræver et jernhelbred at blive hospitalsindlagt.

Christian Skoubye, Jens Flø, Helle Abel og susanne christensen anbefalede denne kommentar

Forskere har lavet et eksperiment hvor de præsenterede chimpanse-unger for forskelligt legetøj. Hannerne tog en bold, hunnerne en dukke. Er det ene bedre end det andet?

Jeg har svært ved at se hvad problemet er med forskellen mellem de to køn... kan man ikke elske og respektere hinanden selvom man er forskellige? Er det ikke netop smukt at vi er forskellige?

Kan man ikke tale om lige-værd, i stedet for lige-stilling? Hvorfor skal vores roller være de samme?

Intet af dette behøver at betyde at man skal tvinge folk ind i kønsroller som ikke passer dem, eller at man skal undertrykke kvinder (eller mænd, for den sags skyld). Ej heller at par-terapeuter ikke bør være følsomme, og arbejde med det enkelte par som de nu er (og også respektere det hvis de frivilligt er helt køns-stereotype!)

Hvorfor ikke glædes og forundres over det mysterie der har givet ophav til de to køn?

Hvorfor ikke respektere og udnytte det faktum at hver af de to køn har styrker og svagheder, som komplementerer hinanden? (Og i øvrigt huske på at visse mennesker ikke klassificeres så let, og også respektere det).

Åh ja... tænk om vi kunne lære at være søde ved hinanden!

Morten Pedersen, Kim Øverup, Søren Ferling, Christian Skoubye, René Arestrup og Jens Jensen anbefalede denne kommentar

@Hanne Utoft
”Parterapeuters råd har ikke kun personlige, men også politiske konsekvenser. Hvis terapeuten ikke kan analysere, at patriarkalsk magt og kønsroller spiller ind i parforholdet "
Det, som jeg lægger mærke til, er ”men også politiske konsekvenser " og det er det, som jeg refererer til. For det er tydeligt, at skribenten er ude i et ideologisk og politisk dagsorden.

Men jeg kan kun sige ja til, at en god behandler skal være åben for dem, der falder ude for normen og kønsroller. og ikke bare køre efter en fastlagt skabelon.

Vi skal ikke bare tvinge kønsrolle ned over hovedet på mennesker, og man skal havde lov til at bryde dem, og vores kønsrolle kan helt klart tåle en justering. For jeg tror, at vi fleste mennesker ved, at vi alle ikke passer til samme skabelon(kønsroller). Og der skal være plads til dem, der falder ud for. Men derfra og til at ville ødelægge skabelon, fordi ikke alle passe. Er noget helt andet.

For igen det er tydeligt at skribenten er ude i et ideologisk og politisk dagsorden.

@Thomas Faber
Jeg kan kun sige ja til det, som du skriver.
For biologi påvirker i stor grad vores adfærd. Dette er der lavet nok af dyre og mennesker forsøg, der påviser dette. Derved så ved vi, at biologi påvirker vores kønsroller, normer, og hvordan vi foregår os i samfundet på.

Man må ikke snakke om biologi, for vi er så selvstændige og frie væsner. Men man kan ikke komme uden om, at biologi spiller meget ind i vores adfærd. Og de fleste vil ikke tage det med i deres regnestykke for det passe ikke til deres ideologiske tilgang til verden og deres dagsorden

For så kan man ikke erklære, hvem der offer per automatik, og hvem der er den onde undertrykker.

Equality of outcome eller Equality of opportunity
Der er en verden til forskel

Såkaldt Ligestilling er en svær ting,
Specielt når man snakker om ligestilling mellem kønnene. For hvordan skaber man ligestilling mellem noget, der ikke har det samme udgangspunkt og biologiske drifter og mål det kører efter.

Og under de forudsætninger, hvordan kan man så have ligestilling(Equality of outcome) ? Uden at være totalitær og bruge magt og social kontrol hvis man vil udvaske biologiske

Søren Ferling, jan sørensen og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Det er altid interessant for mig at betragte, at mænd er så interesserede - ja, endda indædt interesserede - i at fastholde gamle kønsroller. Med det ypperste argument: "Det er naturgivent".

Kvinder er bedre til at stille spørgsmålstegn ved, om det nu også er korrekt at kønsroller er naturgivne.

For denne naturgivne kultur-ting placerer kvinder ind i nogle gamle kønsroller, hvor kvinden placeres nederst i et hieraki i alle perspektiver. Det er der sgutte noget naturgivent i; det er hård og kynisk beregnende af d'herrer, som selv har stor fordel heraf.

Rikke;

Det kan vel være både natur-givent, og kultur-givent?

Ingen tvivl om at der er en hvis mening i at tale om et "patriarkalsk system" - der er bestemt noget om det - spørgsmålene er snarere hvor meget, og hvordan, skulle jeg mene. Heller ingen tvivl om at det har været sundt at vestlige kvinder engang i 1850'erne begyndte at stille spørgsmål ved kønsrollerne.

Men derfra og så til at sige at der fra naturens side ikke er kønsforskelle, og at kultur intet har med natur at gøre (dvs. er "bygget ovenpå" naturen), er det ikke et noget langt spring?

Jens Christian Jensen

Rikke, du læser indlægene som fanden læser biblen. Der er da ingen her der taler for at fastholde et "patriarkalsk system" og at kvinderne skal placeres nederst i systemet.

Jeg tænker der er da måske rester af partrialske mønster i politik og arbejdsliv, men den ved at tippe til den anden side. I parforhold tænker jeg da, her er der klart Matriakalsk magt, det er i overvejende grad kvinder, der sidder på familie og hjem. Men så alligevel, der kan måske være lommer med patriarkalske familiemønstre, i religiøst eller økonomisk traditionelt højreorienterede områder, og selvfølgelig i de enkelte familier forekommer der store afvigelser fra de her tendensbetragtninger

Kent Nørregaard

Biologi betyder selvfølgelig noget. Det er blevet moderne i det sidste århundedes -ismer (herunder feminisme) religiøst at fornægte Darwin, Humboldt m.fl. simpelthen fordi de ikke passer ind i de tåbelige ting -ismen nu har fastlagt skal være fakta fremover.

“Learned behaviour” er blot én af disse tåbelige fakta feminismen hiver frem når mænd og kvinder skal reduceres til den absolut blanke skabelon som samfundet så modellerer til noget djævelsk, patriarkalsk toksisk mandefy.

Hvorfor mon nybagte fædres testosteronniveau falder? Er det fordi de er bedre til at vise omsorg og pleje familien når deres krop ændrer hormonbalancen til at have en højere andel af østrogen eller er det fordi det nye matriarkat bliver sure hvis mænd ikke også tager barsel?

Hvor længe mon der går inden denne form for forskning bliver forbudt? Den er jo næsten kvindehadende når den foreslår at østrogen gør os bedre til at passe børn?

https://www.sciencemag.org/news/2011/09/fatherhood-decreases-testosterone

Mads Jakobsen

"Det er altid interessant for mig at betragte, at mænd er så interesserede - ja, endda indædt interesserede - i at fastholde gamle kønsroller."

Vi er ikke "indædt interesseret." Vi konstatere at sådan er det, og vi er forsigtige fordi vi ved "nedbrydningen af kønsrollerne" stopper ved vores pligter. Når kvinderne og samfundet har behov, så må mænd stadig mande sig op. Kloakkerne skal vedligeholdes, mobiliseringslisterne fyldes, tagene laves & råolie pumpes, vi skal være højere og tjene mere og hvis vi fejler er det stadig udelukkende vores egen fejl, mens andres problemer er vores ansvar som vi skal udskammes til at løse.

ulrik mortensen, Søren Ferling, Christian Skoubye og jan sørensen anbefalede denne kommentar

@Rikke Nielsen
"Kvinder er bedre til at stille spørgsmålstegn ved, om det nu også er korrekt at kønsroller er naturgivne."
Dette kan jeg kun giver dig ret i, for mens vi mænd slide os ihjel i mine. Så i har fået os til at tro på i lide i jeres palads. Ved at i spille på mænds biologiske tilbøjeligheder.

@Rikke Nielsen
Jeg håber, at du forstod, at jeg var sarkastisk...

Men vil jeg da meget gerne høre, hvor meget du selv mener, at de biologiske tilbøjeligheder har indflydelse på vores kønsroller. og hvad du tror, at (vi) tager fejl med, når vi snakker det biologiske og de tilbøjeligheder, der er forbundet med dette.

Jeg ser ikke biologi som en fribillet for dårlig adfærd, men som en forklaring.
Jeg anser biologidebatten som værende et både/og spørgsmål, og ikke et enten/eller spørgsmål.

Jesper Pedersen

Jeg kender en del nybagte forældre. I de fleste forældrepar, er det moderen, der insisterer på selv at tage det meste af barselsorloven.

Jeg har aldrig været på en arbejdsplads, der prøvede at modarbejde mænds barsel.

Jeg er helt sikker på, at hvis faderen fx prøvede at bruge den "patriarkalske magtstruktur" til at tage hele barselsorloven og lade moderen gå på arbejde, så ville det gå ham ilde.

Kronikket er en omgang udokumenteret sludder.

Og jeg bryder mig ikke om at hun bare affærdiger alle andre opfattelser, end hendes egen, som "ukritiske, sexistiske grundantagelser." Især når hun selv er fuldstændig ukritisk overfor hendes egen opfattelse.

@Jesper Pedersen
Man komme ikke ude om at denne ideologi. som ellers er så meget imod fordomme. bygger selv deres grundlag på fordomme..

så som 50/50
De kan kun se undertrykkelse hvis det ikke er 50/50 i X.
Selv jeg kan komme med saglige pointe om hvorfor det ikke lige er 50/50 i X. men de kan kun komme med en grund.. patriarkalske undertrykkelses

Og ser man på at de kan slippe afsted med sådan et "fagligt" niveau, med medies hjælp og på statsstøtte. Så vil jeg da sige at det er svært at se den såkaldte patriarkalske magtstrukturer undertrykkelses.

Og for slet ikke at at snakke om "The War On Men" der er og har kørt i lang tid. Igen så er det svært at se den såkaldte patriarkalske magtstrukturer undertrykkelses.