Der sker noget bemærkelsesværdigt i coronaudbruddets skygge. Fællesskabet har ikke været i høj kurs hos erhvervseliten i de seneste årtier. Staten og den offentlige sektor har oftest været beskrevet og opfattet som en tyngende møllesten om halsen på det produktive og dynamiske private erhvervsliv.
Krav om nedskæringer i velfærden og færre ’byrder’ til erhvervslivet bliver rutinemæssigt gentaget, hver gang Dansk Industri eller Dansk Erhverv har adgang til en mikrofon. Krydret med ønsker om lavere ydelser til mennesker ramt af ledighed og sygdom.
Men modviljen mod fællesskabet er kommet til en brat ende. Erhvervslivets organisationer flokkes i disse dage om finansministeren med lange ønskesedler om hjælp fra fællesskabet. Brian Mikkelsen roser salvelsesfuldt regeringen for at komme erhvervslivet til undsætning med milliardpakker fra den fælleskasse, som han selv har brugt det meste af sit politiske liv på at erodere skattegrundlaget for.
Og fællesskabet står parat. Likviditetspakke til bankerne. Statsgarantier for lån. Direkte økonomisk støtte for milliarder. Og vi har nok kun set begyndelsen.
Der skal ikke lyde brok herfra. Jeg synes, det er ansvarligt og klogt, at regeringen gør alt, hvad den kan for at holde virksomhederne kørende og afbøde krisens værste konsekvenser. Men begivenhederne viser os igen, at forestillingen om fællesskabet som en klods om benet på økonomien er uendelig langt fra virkeligheden. Det har den altid været. Virksomhederne nyder hver eneste dag godt af fællesskabets investeringer i uddannelse, sundhed, forskning og social tryghed. Men afhængigheden bliver bare tydeligere under kriser.
Vi så det under den seneste finanskrise, hvor det kun var ved hjælp af massiv skatteyderbetalt statsstøtte, at nogle af Danmarks største banker blev reddet fra kollaps. Og vi ser det igen i disse dage. Den kapitalistiske økonomi har ganske enkelt med jævne mellemrum brug for, at staten og fællesskabet redder den.
Socialisme for de rige
Det stiller skarpt på elitens paradoksale forhold til fællesskabet. Hvordan kan erhvervstoppen kæmpe mod rimelige dagpengeregler, men være for redningspakker når de selv er i klemme? Hvordan kan de evindeligt arbejde for at slippe billigere i skat, når de i næste øjeblik vil have snablen ned i fælleskassen? Hvorfor kæmper de mod statsindgreb og regulering den ene dag, når de påkalder det den næste?
Martin Luther King bemærkede engang, at USA var et land med socialisme for de rige, men rå kapitalisme for de fattige. Billedet passer meget godt på erhvervselitens paradoksale forhold til fællesskabsinstitutionerne. Så lidt stat og fællesskab som muligt – undtagen når man selv har brug for det. Lad os deles om underskuddet i nedgangstider – mens vi selv beholder gevinsten i de gode tider.
Den blotlæggelse af afhængigheden af stærke fællesskabsinstitutioner, som vi så under finanskrisen og nu igen oplever, kan vise sig at få vidtrækkende politiske konsekvenser i årene, der kommer. Det har vi i hvert fald set før.
1930’ernes økonomiske krise og den efterfølgende verdenskrig forandrede grundlæggende forholdet mellem fællesskabets institutioner og økonomien. Krakket på Wall Street og den følgende globale massearbejdsløshed indledte et opgør med laissez faire-liberalismen. Og krigsøkonomien gav nye erfaringer med demokratiske indgreb i økonomien, hvor brede samfundshensyn overtog fra markedskræfternes anarki.
I de følgende tre årtier – de såkaldte Trentes Glorieuses – blev økonomien fuldstændig reorganiseret. Den skyhøje ulighed fra mellemkrigstiden blev markant nedbragt. Der blev indført stærk progressiv beskatning på indtægt, formue og arv, der kunne finansiere udbygningen af solidariske velfærdssamfund.
I nogle lande, for eksempel Frankrig og Storbritannien, blev sværindustri og finanssektor nationaliseret. Andre steder som i Danmark var den politiske styring mere indirekte, men ikke nødvendigvis mindre indgribende.
Det er svært ikke at se parallellerne til i dag. En ødelæggende finanskrise har afsløret, hvilke katastrofer en dereguleret kapitalisme kan medføre, og nu viser coronakrisen, hvordan vores demokratiske fællesskab faktisk er i stand til at foretage hurtige og omfattende indgreb i økonomien. Og så har jeg slet ikke nævnt klimakrisens skrigende behov for demokratisk indgriben og regulering i økonomien.
Så lad os sammen holde fast i – og holde erhvervstoppen fast på – at fællesskabets institutioner er tilbage med fuld styrke. Også når coronakrisen er overvundet, og de gode tider vender tilbage.
Pelles position
Pelle Dragsted er tidligere politisk rådgiver og folketingsmedlem for Enhedslisten og i dag selvstændig skribent og medlem af kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune. På denne plads vil Dragsted hver anden uge dele et nyt perspektiv på verden set fra venstre.
Seneste artikler
Pelle Dragsted: Tak for denne gang, Information. Bliv ved med at udfordre økonomisk mainstream og kapitalisme
6. oktober 2022Information spiller en afgørende rolle i det danske medielandskab, når det gælder den kritiske udfordring af de dominerende økonomiske sandheder og af kapitalismens ideologiske hegemoni. Det har været en ære at være medLaissez faire-liberalismen svigter erhvervsliv og samfundsøkonomi
22. september 2022Alex Vanopslagh er ideologisk konsistent i sin modstand mod statshjælp til de pressede erhvervsdrivende. Det må man give ham. Men det gør ikke ideologien mindre problematiskPensionskasserne skal ikke lege Blackstone og undergrave deres medlemmers tilværelse
8. september 2022Pensionsopsparingerne er lønmodtagernes demokratisk forvaltede kapital, men alt for ofte agerer pensionskasser bare som andre kapitalinteresser. Det er særligt alvorligt på boligområdet
Har tænkt nøjagtigt det samme. Det er utroligt som samfundssindet blomstrer nu. Lige pludselig har nogen fået brug for det, da de selv kom til at ligge med en vis del af kroppen i vandskorpen. Det må kunne bruges til noget nyttigt bagefter - hvis ikke man bare går tilbage til normalen.
Klimakrisen kommer også til at koste kassen, men jeg frygter, at man i højere grad end før vil påstå, at der ikke er råd til klimaet.
Skatteyderne skal vel betale coronakrisen, og så kommer den sædvanlige ballade om, hvem der skal betale. Brokker de rige sig ikke, har vi vel i realiteten fået socialisme.
Nu rableR" det for Pelle Dragsted enhedslisten,
Som fisker i rørte vande for at promovere den stendøde socialistiske ideologi.
Der har gået sin døds gang i mange lande.
Pelle Dragsted leverer oven i købet demagogiske usaglige argumenter..
Danske Bank og mange andre banker modtog en hjælpende hånd fra staten i 2008 den hjælp er tilbagebetalt med renters rente.
Årsagen til hjælpen var ikke Danske Bank eller andre danske banker, men på grund af den internationale finanskrise,
Som havde sit udspring i USA..
Læs venligst Rangved rapporten:
https://www.dr.dk/nyheder/htm/Rangvid.pdf
Danmark står stærkt på grund af social-kapitalismen der har sikret en stærk økonomi og at Danmark kun er gældsat med 18 % af BNP..
Danmark kan nu træde karakter og hjælpe det samlede erhvervsliv som er sat i stå,
På grund af regeringens mange drastiske tiltag,
Men som er iværksat for at redde menneskeliv.
Men til tagene har været meget drastiske og voldsomme, at det har lagt store dele af erhvervslivet ned.
Det har virket som gift for erhvervslivet og vil koste mange tusinde arbejdspladser.
Alt sammen for at redde måske op til 6000 personers liv.
Nu har regeringen åbnet for statskassen og foreløbig pumpet 50 milliarder kr. ud til støtte og hjælp til de mange nødlidende virksomheder.
Samt en masse likviditet tiltag, heraf kan nævnes 125 milliarder i udskydelser af betalinger og lempelser til bankernes udlån med de 200 milliarder kr.
Det er der ingen der stiller spørgsmål ved,
Men at Pelle Dragsted indleder et socialistisk korstog fremføre usand og demagogiske påstande,
Er både usympatisk, og over grænsen af hvad der burde finde sted.
I for landet så alvorlig en situation.
Jeg synes faktisk ikke, der er nogle overraskelser i, at et velpolstret velfærdssystem som vores forstår klogskaben i, at der skal bruge nogle penge nu, for at sikre velfærden i fremtiden også. Der er ikke noget specielt socialistisk i det. Det er samfundssind, det er menneskelighed. Og det er sund fornuft. Vi er bare så heldige, at vi er så rige, at vi kan gøre det.
Der er mange platugler for tiden, der forsøger at skyde ideologier ind i coronavirussen. Jeg tror sgu egentlig, at coronavirussen er ligeglad med, om det er en blå, rød eller lilla den rammer.
Bare rolig, Leif Tullberg, erhvervslivet skal nok vende grusomt tilbage.
Tanken om sammenhold, vi er alle i samme båd, solidaritet,
bliver hurtigt glemt, fra den side - så tør bare sveden af panden.
Krager er nogle sjove fugle. Om dagen er de konkurrenter, og om natten søger de sammen i et fælles træ for at søge ly og beskyttelse.
Mennesker er nogle sjove individer. Om dagen er de konkurrenter og når mørke skygger trækker sammen samles de ved det fæller fodertrug.
Der er bare den forskel at individerne ikke har samme livsgrundlag. Hverken dag eller nat.
Spørgsmålet er bare hvorfor så mange politikker, erhvervsfolk og andet godt folk ikke værdigen/nødvendigheden af fællesskabet og fremtids investeringerne ved bedre normeringer i daginstitutioner, skoler osv... samt ikke mindst hurtig hjælp til en grøn omstilling.
Er det der sker ikke det samme som under krisen i 2008: en massiv overførsel af værdier fra det offentlige til det private?
Hvem kommer til at betale?
De store internationale firmaer?
De små firmaer som nu er truet af konkurser?
Lønmodtagerne?
Voldsomme nedskæringer på alt “overflødigt” såsom kultur og velfærd?
Udsalg sf statens værdier (privatiseringer)?
Hvordan?
Jo, som Asger Aamund mener, så er topskatten en misundelsesskat, fordi vi er mange, der ikke tjener det samme som ham.
Men hvis nu ikke fællesskabet fandtes, og Asger Aamund måtte spise blade af træerne og grave orme og rødder op, hvor lang tid ville det så tage ham at blive millionær?
Man kan se på alt det, der sker nu på flere måder:
Kapitalismen er igen stødt på grund og må reddes. Det bliver den hver gang, den kommer i uføre, og det gør den tit, så det er forkert at tale om ideologi nu.
Vi har en blandingsøkonomi med et stort, socialt element, som flertallet støtter op om. Så er der nemlig ro på bagsmækken, og så kan de, der har interesse i at arbejde med penge være i fred. Om der er nogen, der er godt tilfredse med ordningen er usikkert. Alle er nok halvutilfredse og finder sig i tingenes tilstand.
Det siges, at Danmark har klaret sig godt. Det er en sandhed med modifikationer, når vi er et af de mest forbrugende lande i verden. Vi er et usselt eksempel. Hvis alle vil forbruge som os, går det galt.
Efter coronaen vil målet være, at komme op på niveau igen, så vi kan fortsætte med at ødelægge verden. Det er vores egentlige ideologi. Alle skal kunne være med i ødelæggelsen, selv de fattige.
Jeg kunne godt tænke mig, at vi brugte krisen til at tænke over, om vi vil fortsætte med at ødelægge børnenes fremtid. Gør vi ikke det, vil der komme et svar fra ungdommen, der vil forskrække os. Nogle vil blive voldelige, andre krybe sammen i depression. Den gældende samfundsorden vil bryde sammen.
Et stærkere fællesskabsstyre vil ikke redde os, med mindre det tager børnenes parti. Det er deres fremtid, der er i fare, og derfor kræver det alt af os at omstille os til en samfundsform, der sænker temperaturen, stopper mordet på biodiversiteten og opbruget af ressourcerne.
Det skal være den nye ideologi.
Det med at staten ligefrem tjente penge på bankpakkerne passer det virkeligt. Hvem overtog alle de dårlige kunder - alle underskudsforretningerne - under krisen. Ja det gjorde staten. Og som tak for hjælpen har Danske Bank, som vi alle har været vidne til, sidenhen fortsat med at undergrave fællesskabet ved at involvere sig i lyssky transaktioner. At forvente nogen kursændring fra den side er naivt. De indkasserer hjælp fra fællesskabet med den ene hånd og udbetaler det til deres aktionærer med den anden hånd. Der er ikke noget at sige til at de er glade
Jeg tror snarere at corona kommer som manna sendt fra himlen - for i forvejen så det ikke så godt ud for økonomien - Hvor jeg bor er mange butikker lukket og står tomme. En løbende udvikling over de sidste 10 år - fler og fler. Åbner der noget er det som regel en genbrugsbutik.
Nu kan alle pege på corona og give den skylden for dårlig økonomi. Dermed kan det køre en omgang mere for de underliggende systemiske fejl der er årsag til kriserne kommer ikke på bordet. Vi kommer til at høre at corona kræver yderligere tilførsel af midler for at få økonomien i gang.
Jeg siger ikke at fællesskabet ikke skal hjælpe jeg håber bare det får en kant.
Klimakrisen bliver underordnet denne meget vigtige sag - der er i øjeblikket stilhed. Men som et plaster på såret kan vi glæde os over en kæmpe reduktion i udslip af drivhusgasserne fra flytrafik - Ingen striber på himlen.
Man kunne jo gøre hjælpen afhængig af virksomhedernes evne til at skabe bæredygtige produktioner.
Og så skal der altså et opgør til mod de store banker for at hindre "moral hazard". De skal splittes op.
https://www.youtube.com/watch?v=EC0G7pY4wRE&t=3s
En hver kan vel godt se, at når denne her krise er forbi, så skal der skæres ind igennem benet for landets syge, ledige, ældre og andre uproduktive med de mange milliarder regeringen har måttet bruge på erhvervslivet. Efter denne krise må det offentlige da en gang for alle afskaffes for at spare 1.000 milliarder kr. årligt og erhvervsskatten sættes til 0 og pensonfradraget afskaffes alle lønforhøjelser fra de seneste suspenderes.
For hvor skal pengene dog komme fra :-)
De lande i verden der har klare sig bedst, hvor befolkning er mest tilfredse og hvor uligheden er mindst, er/var hverken superkapitalistiske, beton-kommunistiske, diktatoriske eller teokratiske.
Uanset om Brian Mikkelsen i dag elsker statskassen så glemmer han alt om det når krisen er forbi. (Husk f.eks. at det var De Konservative der ville indføre betaling på universiteterne.)
Og mon Enhedslisten stadig ville afskaffe den private ejendomsret hvis partiet fik magt som det har agt?.
Fællesskabet virker bedst der hvor flest føler sig som en del af det.
Alle de tusindvis af mennesker som mister deres job i de her dage. Hvad med dem? De skal have ret til dagpenge også selv om de ikke opfylder kravet om et års beskæftigelse. De kan vel heller ikke leve af ingen ting.
Vi hjælper jer nu. I skylder os : god opførsel, betal jeres skat uden snyd og fiflerier, lav en grøn omstilling,
Der skal stilles krav som modydelse for hjælp.
Vi så det samme fænomen i ugen efter Brexit-afstemningen, hvor flere af dem, som havde mistet omkring 5 % af deres investeringer i aktier, farede ud på alle sociale medier og angreb alle der talte om tiltrængte samfundsforandringer. Samfundet blev ikke ændret, tværtimod står vi nu med et fald i aktier fra et rekord højt niveau, med huspriser som er så sindssygt højt spekuleret op, at halvdelen af befolkningen ikke længere har råd til at bo i storbyerne. Men nu kan ingen påstå at de ikke ved hvilket system vi er underlagt. Alle er vidende om hvad der er foregået siden Finanskrisen. I tredive år har de rigeste gennemtrumfet et system som skaber vanvittig ulighed og ødelæggende fattigdom, efter samme model som i England og USA.
Hvis ikke regeringen fjerner fattigdommen nu, hvor der åbnes for alle sluser til erhvervslivet, har de intet at gøre i rød blok. De Radikale er endnu mere oppe at køre for at erhvervslivet skal have trecifrede milliardbeløb, men at de fattige som sædvanligt intet skal have. Socialdemokraterne har aldrig haft planer om at fjerne fattigdommen, og SF har stemt for mindst halvdelen af reformerne som er skyld i fattigdommen. Kan det virkeligt være rigtigt at der skal startes et nyt parti op for at fjerne fattigdommen i Danmark?
Sandheden er at der er tusinde af milliarder opsparet - men ikke en krone til dem som ingen indtægt har overhovedet, pga. de sociale nedskæringer også kaldet reformerne? Årene før Finanskrisen var lære-årene for spekulanterne. Det sidste årti har de ført krig for at spekulere priserne op til gavn for dem selv, men derved forhindret andre med færre penge i at få del i de samlede samfundsgoder.
De to millioner borgere i den private sektor får nu to til trecifrede milliarder fra staten, men de har firecifrede milliarder på kistebunden, det er vanvittigt at Folketinget ikke fjerner fattigdommen i stedet for at give de rige pengene, som er taget fra de fattige. Derfor skal der laves om på samfundet. Erhvervstoppen er ikke blevet socialister, de fortsætter bare af samme spor som altid med at suge alt ud af samfundet, det samfund som er blevet rigt pga. - som Thomas Piketty siger i bogen Kapital ideologi: "Skaber man en stor formue gennem et firma, så trækker man på alt fælles, et stærkt uddannelsesvæsen, du trækker på infrastruktur, forskning, du trækker på sundhedsvæsenet, al velstanden har sociale rødder."
Han taler han om en progressiv skat og en omfordeling som retter op på uligheden. Den nederste halvdel i lande som i Tyskland, Frankrig, England og USA ejer ikke deres eget hjem, de har ikke kapital til at starte eget firma, derfor vil Piketty flytte kapital i meget stor skala. En vis ulighed vil der stadigvæk være, men det vil være en stor omfordeling. Piketty siger at med de formue-uligheder vi har i dag, hvor der er nogle som har hundrede milliarder - det er hverken godt for virksomhederne, eller for samfundet. Piketty fortsætter at nogle af de konstruktioner vi har i dag er ekstreme, det er f.eks. Facebook med Mark Suckerburg, det minder faktisk om at man har genindført monarkiet ved virksomhedsleder, du har nogle konger i virksomhederne, det er ikke det bedste for virksomhederne, det er ikke det bedste for samfundet.
@Leif T. Renters rente siger du? Det er dig der giver falske påstande, der desværre stadig florerer blandt uvidende.
På det tidspunkt hvor Danske Banks aktionærer fik foræret bankpakke nul af en konservativ lejlighedssocialist - og pakken var 100% målrettet Danske Bank-, ville markedet ikke selv give banken lån. Fordi værdien af banken blev set som negativ. Det ved alle der er inde i den historie.
Da staten garanterede for lån, stillede den hele den danske økonomi på højkant da ingen kunne forudsige krisens dybde og Danske Banks idiotiske disponeringer i agressive fallerede investeringer. Den garanti kom der aldrig en pris på, men den var indlysende større end bankens værdi. Det var jo netop det markedet vurderede. Markedet tager ikke fejl hejl her. Banken have en negativ værdi, og derfor kunne den ikke låne selv. Fakta.
De danske skatteydere betalte nuværende aktionæres beholdning og skatteyderne fik en ussel betaling for det. Som minimum skulle staten have overtaget alle aktiver og ikke få renters rente. Det skete også i flere andre lande. I Danmark gav vi i stedet direkte statsstøtte til aktionærerne. Jammerligt og dobbeltmoralsk.
Pelles analyse er spot on og rammer et ømt punkt.
Vi sætter alle pris på fællesskabet og staten når vi selv kan trække på det økonomisk.
Pelle Dragsted har ret. Positionen: Fælleskabet holder ikke før vi får brug for det! Den går ikke mere Granberg!
Det kunne være sjovt at gøre det tankeeksperiment, at vi lukkede Danmark helt. Ikke som nu hvor der ydes massiv støtte til erhvervene.
Så lukker vi alt, og udbetaler borgerløn i 6 mdr.
På baggrund af det billede vi ser om 6 mdr., og de tanker befolkningen har gjort sig, samt de synlige om målbare miljøforbedringer der måtte vise sig, træffer vi beslutning om: Hvilket samfund vil vi overdrage til vores børn.
Situationenn i DK er særlig farlig når de kritiske røstene mangler, og når regeringen ikke møder en stærk opposition i Folketinget og i befolkningen i øvrig. Venstrefløjen er tavs, de Radikale skræpper op og kynikerne hos de borgerlige forlanger som ventet flere penge, mere understøttelse.
Hvor er Enhedslisten? Hvor er den rød/grønne kritik? Hvor er de kræfter der gerne vil forandringen?
Hvad er modydelsen fx til understøttelse hos virksomhedejeren? Klimamål? Omlægning er produktionen?
Sagen er jo, at for erhvervslivet er lønmodtagere ikke blot arbejdskraft, men der er også nødvendige konsumenter.
- Hvis erhvervslivet ikke har arbejdskraft, bliver der ikke produceret.
- Og hvis erhvervslivet ikke har konsumenter til at aftage produkterne, bliver der heller ikke produceret.
- Altså - så tjener borgerne, der både er arbejdskraft og konsumenter et dobbelt formål for erhvervslivet. Og måske skal man holde erhvervslivet fast på dette efter corona-perioden.
Supergod artikel!
Tak til Pelle Dragsted for hans altid gode og relevante indspark!
....Niels-Simon Larsen.
Så KUN de erhverv som DU vinder sympatiske - og nødvendige skal have hjælp?
Jeg takker for at du ikke har afgørende politisk indflydelse.
Dragsted er ikke alene om sin iagttagelse - den breder sig i øjeblikket ud over det europæiske kontinent (https://www.theguardian.com/world/commentisfree/2020/mar/19/peacetime-co...). Allerede ved publiceringen af den britiske finanslov kunne man sige, at alle nu er blevet keynesianere, og Lagarde har lige ladet sin kanon med 750 millarder euro.
Det ville utvivlsomt hjælpe på meningsdannelsen især hos vælgerne, hvis økonomer ville være i stand til at begrænse deres ideologiske tunnelsyn, men da kræftene for at vende tilbage til minimalstatsideologien er betydelige, er det under alle omstændigheder nødvendigt for keynesianere i politikken at ruste sig med økonomisk kompetence.
For nogle år siden indgik Alternative en aftale med de borgerlige om en iværksætterpakke. Enhedslisten stemte ikke for pakken, fordi der ikke stilledes nogle som helst hverken miljømæssige- eller sociale krav til de iværksættere, som skulle modtage støtten. Det var så klogt og perspektivrigt, syntes jeg. Nu har jeg forgæves spejdet efter miljø- og sociale krav til de private erhvervsdrivende som pt står til at modtage milliarder og atter milliarder af støttekroner for at holde sig ovenvande her under coronakrisen. Jamen, hvad sker der dog? Hvem venter dog, at det private erhvervsliv vil belønne os for den kolosale støtte, vi som samfund leverer. Det vil jo aldrig ske uden en bindende kontrakt. Jeg håber stadigvæk at i det mindste EL, også meget gerne SF, stiller nogle betingelser for de mange støttekroner. Det ville sætte tingene i perspektiv. Selvfølgeligt bliver vi nødt til at holde r.... oppe på erhvervslivet - men for søren da ikke betingelsesløst.
Niels-Simon mener stadig at det er forbruget der er problemet. Men det er forkert. Problemet er forurening. De gode gamle østeuropæiske lande havde et lavt forbrug men forurenede helt enormt. Er det der du vil hen Niels-Simon? De købte fossile brændsler fra Sovjetunionen til en fjerdedel af verdensmarkedsprisen - som eller var lav nok eftersom fossilindustrien ikke betalte for den forurening den skabte. Da så kommunismen faldt måtte industrierne ud på verdensmarkedet for at købe deres kul og olie, men nu til den firedobbelte pris af hvad de var vant til. Deres fabrikker og teknologier var imidlertid håbløst energiineffektive og de havde ikke en chance i konkurrencen men måtte pakke sammen fordi deres måde at producere på ikke kunne betale sig.
Vi står nu lidt i sammen situation. Vi skal af med fossile brændsler og erstatte dem med solenergi og måske akraft. Det er rigeligt af begge dele men fossilerne modtager stadig enorme subsidier ligesom østlandene gjorde. Disse subsidier til forurenende produktion og teknologier skal væk så det ikke kan betale sig at forurene og vi kan se en ende på det mareridt der tegner sig.
Niels-Simon mener stadig at det er forbruget der er problemet. Men det er forkert. Problemet er forurening. De gode gamle østeuropæiske lande havde et lavt forbrug men forurenede helt enormt. Er det der du vil hen Niels-Simon? De købte fossile brændsler fra Sovjetunionen til en fjerdedel af verdensmarkedsprisen - som eller var lav nok eftersom fossilindustrien ikke betalte for den forurening den skabte. Da så kommunismen faldt måtte industrierne ud på verdensmarkedet for at købe deres kul og olie, men nu til den firedobbelte pris af hvad de var vant til. Deres fabrikker og teknologier var imidlertid håbløst energiineffektive og de havde ikke en chance i konkurrencen men måtte pakke sammen fordi deres måde at producere på ikke kunne betale sig.
Vi står nu lidt i sammen situation. Vi skal af med fossile brændsler og erstatte dem med solenergi og måske akraft. Det er rigeligt af begge dele men fossilerne modtager stadig enorme subsidier ligesom østlandene gjorde. Disse subsidier til forurenende produktion og teknologier skal væk så det ikke kan betale sig at forurene og vi kan se en ende på det mareridt der tegner sig.
Iøvrigt, tak til Pelle for et fint indspark. Hører vi snart regeringen stille modkrav? Samfundet har også behov og det bør gøres klart at vi, når det her er overstået, har langt større problemer der skal løses. Overgang til det bæredygtige samfund. Vi forventer erhvervslivets og Brian Mikkelsens ivrige samarbejde. Ellers er det ud af klappen.
Der er på Christiansborg en håndfuld mennesker i toppen af ethvert parti, som gennemtrumfer hvilke love partiet skal stemme for - eller imod. Dvs. at der er 50-60 mennesker som har magten. Enhedslisten er fanget i det system som kaldes Christiansborg A/S. Dér stemmes kun for af fjerne pengene fra bunden af samfundet og at flytte dem over til virksomhederne.
Hvis Enhedslisten som det eneste parti forlanger, at fattigdommen fjernes, og at alle fattiglove rulles tilbage, opnår de kun, at alle medier kaster sig over dem, og derved taber de i meningsmålingerne, og derved mulig indflydelse. Vi så hvad der skete da Information kastede sig over Alternativet og reelt sænkede partiet, som havde en politik om 30 timers arbejdsuge og at redde planeten fra klimaforandringerne. Der er intet alternativ i det nuværende system, hvor magten er cementeret i toppen.
Når jeg læser kommentarerne igennem er der et gennemgående træk: Skal vi stille betingelser for den økonomiske hjælp eller skal vi bare punge ud?
Enhver kapitalist giver ikke en krone ud uden at få to igen. Derfor skal vi selvfølgelig gå ind på kapitalisternes tankegang og sige, fint venner, vi hjælper, hvis I handler i fællesskabets interesse (det der nu hedder samfundssind).
Problemet er nok, at der ikke mere er nogen, der vil af med kapitalismen. Slavemoralen er helt inde under huden på os. Konkurrencestatens slikkeri for den stærke stikker dybere end enhver religion. Børnene opdrages til (det der engang hed indoktrineres) at se hinanden som konkurrenter i stedet for samarbejdspartnere. Det er en gift, de store edderkopper sprøjter ind overalt. Hvorfor har vi overgivet os til fjenden? Nu har vi muligheden for at tænke os om, mens vi sidder isoleret eller går en tur alene.
Tak for henvisningerne til stalinismen, Østeuropa og andre grimme ting. Sådan er der altid nogle, der pepper debatterne op. Jeg vil lige minde om, at ingen har gjort mere skade på kloden end de kristne demokratier, God bless America, og Gud bevare Danmark.
Nej, vi skal ikke indføre tyranni, vi skal afskaffe det.
Med bønner om hjælp har vi nu bevis for, at liberale erhvervsfolk lige så nemt falder til statspatten som arbejdsløse og udsatte, når der er behov. Nu ser vi måske en darwinsocialisme, hvor de stærkeste løber med mest.
Jeg havde ellers set frem til, at gamle samfundsvindere ville klæde sig i sæk og aske, spise nødsuppe fra gadekøkken og opføre sig som forbilledlige konkurrencetabere i nederlagets stund.
David Wedege
"Jeg havde ellers set frem til, at gamle samfundsvindere ville klæde sig i sæk og aske, spise nødsuppe fra gadekøkken og opføre sig som forbilledlige konkurrencetabere i nederlagets stund."
En smuk tanke. Og er der noget der varmer mere en synet af frivillige hjælpere der øser suppe op til de forhutlede sjæle, der i deres nederlags time, erkender skylden.
Noget helt andet !
Hvilken garanti har vi for, at indtørrede virksomheder ikke opkøbes at driftige købmænd med det formål at udnytte situationen. Og hvilken garanti har vi for at embedsværket kan overskue kontrollen - Det går jo ikke for godt ved SKAT, Socialstyrelsen, Politiet, Kommunerne.
Der har tilsyneladende udviklet sig en bjergsomhed uden sidestykke de sidste 30 år, hvorfor jeg tillader mig at tvivle på at støttekronerne ender i de rigtige lommer og til det rigtige formål.
Svar til alle, men især til socialisterne, Thomas Piketty, Pelle Dragsted. Rune Lund, SF Jacob Mark, Lisbeth B Poulsen
(Piketty vor tids Karl Marx)
Med flere bruger enhver lejlighed til at argumenterer for deres stendøde socialistiske ideologi som har forpestet alle de lande hvor den har været afprøvet.
Nu sniger den socialistiske ideologi sig frem igen som den gjorde under finanskrisen, klima krisen, nu corona krisen.
Men de er på vildspor det er social kapitalismen der gør at vi har råd til at løse alle kriserne, så vi ikke ender som Venezuela, DDR, Sovjet, Nordkorea, Kina
plus mange lande i Sydamerika.
Den kapitalisme som vi kender i dag, bliver derfor kaldt social liberalisme.
Social liberalisme, er moderne kapitalisme,
Som er en politisk ideologi, som betoner individuelle rettigheder såvel som lige muligheder for alle landets borgere.
Social kapitalismen støtter en blandingsøkonomi bestående af hovedsageligt private virksomheder og stats støttede tjenesteydelser, enten garanterede eller regulerende.
Selv om social kapitalismen, tror på princippet om individuel frihed, forventer de samtidig også, at statsmagten yder et lands borgere visse former for mindste ydelser indenfor sundhed, undervisning, velfærd og arbejdsløsheds sikring.
Disse ydelser finansieres ved hjælp af beskatning, afgifter med mere og har til formål at sikre alle borgere lige økonomiske muligheder.
I økonomiske spørgsmål accepterer socialliberale en statslig indblanding og går således ind for f.eks. monopol- og konkurrencelovgivning.
Staten skal garantere grundlæggende rettigheder som fri uddannelse, socialhjælp og gratis lægebehandling.
Det betyder, at staten må omfordele goderne i samfundet.
De borgere, der tjener mest, skal også betale mest i skat.
I dag betaler 20 % af skatteyderne 50 % af indkomstskatterne.
I dag opkræves ca. 50 % af BNP i skatter og afgifter, med mere.
Men tiden er kommet til at få mere ud af de Ca. kr. 1100 milliarder..
Socialisterne har intet lært af Cuba, Venezuela ,Sovjetunionen, DDR, Kina. Nordkorea,
plus mange andre lande i Sydamerika.
Men det ville være gavnligt for flere i denne tråd at de læste de forskellige link der kunne give dem indsigt i det de udtaler sig skråsikkert om..
https://www.dr.dk/nyheder/htm/Rangvid.pdf
https://www.finansforbundet.dk/da/nyheder-aktuelt/Sider/Statentjente17mi...
Så skal alle skatteydere - igen - finansiere erhvervslivet. . Enig i artiklen. Og hvorfor er det mon ikke sådan, at de virksomheder der p.g.a. coronakrisen kommer til at tjene ekstra, skal aflevere overskudet til de virksomheder der kommer til at mangle indtjeningsmuligheder ? Eller kommer der mon yderligere beskatning på de aller højeste indtægter fremover, for at betale tilbage til statskassen. ?
Vi må holde skarpt øje !
Undskyld men er ønsket om socialisme mod kapitalisme - ikke spørgsmålet om mulighed til ALLE og ikke kun dem der er født i de "rigtige" familier:
Det er jo netop det de faglige organisationer i Danmark har opbygget gennem 1900-tallet og som desværre er ved at blive nedbrudt igen.
Hvorfor denne skræmmekampagne med de kommunistiske landes "bedrifter". Hvorfor tages de kapitalistiske landets "bedrifter" ikke også med?
Desværre får Pelle Dragsted nok kun delvis ret.
Virksomhedernes overskud vil fortsat være privat, men underskuddet skal nok blive et kollektivt problem.
Der er vist ikke mange her der ønsker Sovjet-tilstande
Men nok en del der ønsker at kapitalismens magt brydes således at ressourcerne spredes mere ud. At den sociale mobilitet styrkes endnu mere og uligheden mindskes endnu nogle takker.
Derfor dur argumenter om Sovjetunionens ulyksaligheder ikke imod ret mange. Sovjet har mange af os forlængst taget afstand fra. For mit vedkommende allerede længe inden landet gik i opløsning.
Alting er ikke sort/ hvidt ; der er noget der imellem.
Leif Tullberg,
Du skriver din kommentar i 'Den mindst ringe', ikke i JP eller på 'Nationen' i Ekstra Bladet. Måske du kan tillade dig at gå ud fra, at den gennemsnitlige læser nogenlunde forstår, hvad 'social-liberalisme' er for en størrelse? ;)
I det mindste har jeg selv - en slags socialist - ikke videre behov for en så - patroniserende(?) - forklaring..
Det forekommer mig tværtimod, at du har lidt svært ved at forstå, hvad Pelle Dragsted rent faktisk skriver? Han opsummerer det ellers så fint, i ét enkelt afsnit:
"...Det stiller skarpt på elitens paradoksale forhold til fællesskabet. Hvordan kan erhvervstoppen kæmpe mod rimelige dagpengeregler, men være for redningspakker når de selv er i klemme? Hvordan kan de evindeligt arbejde for at slippe billigere i skat, når de i næste øjeblik vil have snablen ned i fælleskassen? Hvorfor kæmper de mod statsindgreb og regulering den ene dag, når de påkalder det den næste?"
Er det ikke netop troldsplinten i det 'social-liberale' hegemoni? Sådan oplever en slags socialist det, i det mindste..
Forsøgsvis kan man erstatte begrebet 'socialt' med 'retfærdig', og begrebet 'liberal' med 'frihed':
Vi lever så efter sigende i et retfærdigt og frit samfund.
Blot er begreber som 'retfærdighed' og 'frihed' jo ikke just mejslet i sten, er de det? Er der ikke tværtimod tale om særdeles omstridte begreber, der hver for sig kan skrives hyldemeter om? Som der ér blevet skrevet hyldemeter om? For ikke at tale om al det blod, som kampen om begge begreber gennem tiden har ladet flyde i bækken..? Og bliver det ikke blot yderligere problematisk at forene så genstridige begreber under etiketten 'den bedste af alle verdener',baseret som en så hastig og ganske uargumenteret dom må være, på personlig erfaring alene?
Man skal vel næsten være idiot for at overse, hvilken enorm velstand - og dermed frihed - det kapitalistiske samfund har bragt til verden. Ligeledes skal man vel næsten være idiot for at overse, hvilken enorm udfordring for retfærdigheden et kapitalistisk system på en og samme tid frembringer og forudsætter..
Alt dette burde være børnelærdom, og jeg er derfor såmænd tæt på at følge dig ned af den patroniserende sti..
Blot er det som om - det er vitterligt min dybtfølte overbevisning - at kapitalismens akolytter ikke rigtig evner at forholde sig til så grundlæggende kendsgerninger..
Og så er der endda ikke sagt et ord om den globale opvarmning..
p.s. Henvisninger til Finansforbundets redegørelser om dette og hint er lattervækkende for selv en slags socialist.. ;)
Det er fantastisk at opleve sympatien, samfundssindet og forståelsen for dem som har fire-cifrede milliarder på kistebunden samt trecifrede milliarder i skattely. Men heller ikke denne gang er der en eneste øre til de fattige børn, unge hjemløse og de ældre der er frataget plejen. Dette kan kun medføre en intensivere krig ude på internettet. Borgernes stemmer skal ud på de sociale medier, for kun der får vi ytringsmulighed. De traditionelle medier er opkøbte eller kontrollerede af de formuende.
Det at sænke andre ned i fattigdom er politikernes sygdom: Powerty by Proxy. Den kvarte million mennesker i bunden af samfundet får ingen hjælp. Det repræsentative demokrati har igen fejlet på det sociale område. Der er penge til frisører, restauranter og fitnesscentre, der er hjælp til huslejer, elregninger osv. til de private erhvervsdrivende, men ingen boliger til de hjemløse kvinder som er sofasurfere pga. de samme politikeres reformer / sociale nedskæringer. Hvert år har vi tocifrede milliardbeløb mindre at leve for pga. de sociale nedskæringer. Alt i alt er der siden Finanskrisen skåret ned for 264 milliarder kr.
Der er ingen grænser for hvor mange penge regeringen vil give til det private erhvervsliv. De stopper ikke ved de 300 milliarder. Foreløbigt er det blevet til i alt 286,7 milliarder, men der er intet loft, siger Finansministeren. Socialdemokraterne siger at de værner om virksomhederne og holde hånden under det danske erhvervsliv. Alle partier nægter at udtale sig om hvordan politikernes massive støtte til erhvervslivet vil påvirke velfærden efter denne krise, som er større end Finanskrisen, men vi husker de sidst tyve års neoliberale helvede.
Samtlige partier i Folketinget har bekendt kulør. De er villige til at gøre alt der skal til, for at skabe fattigdom i Danmark, og der er ingen grænser for hvor stor uligheden må blive. Når denne krise har udviklet sig, bliver det igen os som må betale, ligesom efter Finanskrisen. Der er ingen tvivl om hvem der kommer til at betale for dette her, det så vi efter sidste Finanskrise. Det vi oplever nu er, at de tocifrede milliarder som hvert år siden Finanskrisen er skåret ned for de 55 % af befolkningen i bunden af samfundet, nu gives ud i én stor pulje til erhvervslivet. Dette er den største enkelt "skattelettelse" som de neoliberale Socialdemokrater har skaffet virksomhederne. Tillykke med det, I stiger i meningsmålingerne.
Der var andre måder at føre Danmark igennem krisen på: Virksomhederne kunne have brugt de firecifrede milliarder som de har stående i bankerne og i skattely, for derefter at hæfte solidarisk for hinanden, i stedet for at komme rendende til staten. Det ville være at udvise samfundssind. De har tordnet i alle medier for Minimalstaten, og smadret alle institutioner, mest kendt er det at Skat bevidst blev kørt i sænk. Virksomhederne kunne selv have oprettet en fond på de 1482 milliarder som de har i bankerne og løst problemet. Men nej, nu kommer de neoliberale rendende for at tigge om hjælp, det er ynkeligt. Finansvæsenet har selv væsentligt større beløb, men heller ikke bankerne vil løse problemet for erhvervslivet. Dette er simpelthen en massivt systemfejl, men ingen behandler det som et sådan.
Der er ingen modkrav til de trecifrede milliard beløb som nu gives ud til erhvervslivet. Finansministeren håber på at bankerne ikke bare udbetaler milliarderne til aktionærerne, men han ved bedre. Danske Bank har allerede sagt at de vil udbetale ti milliarder, samme beløb som staten tilfører dem. Finansministeren siger at bankerne bør polstre sig efter denne krise. Det kunne være at erhvervslivet skulle indføre samme system; opret en fond på samme beløb som staten nu giver til erhvervslivet, indbetal løbende. Så slipper vi for at skulle betale for den næste krise - den kan de rige ligesåvel kunne betale for selv. Erhvervslivet kan polstre sig før den næste krise opstår - for den vil komme. Tving erhvervslivet til at oprette en fond som skal bruges til at hæfte solidarisk næste gang, således at samfundet ikke igen skal redde dem.
I nogle lande, for eksempel Frankrig og Storbritannien, blev sværindustri og finanssektor nationaliseret. Andre steder som i Danmark var den politiske styring mere indirekte, men ikke nødvendigvis mindre indgribende.
Blev finanssektoren nationaliseret det var jeg ikke klar over. Derimod blev en række industrier og nationaliseret især i Frankrig. I England var det minerne, og det var efter krigen.
Men lad os håbe at vi kan forvente os mere end taknemmelighed fra erhvervslivet når coronaen er væk. Staten bør kunne lægge sin hånd på profitterne rundt omkring og skal gøre det. Udbetaling til aktionærerne bør stoppes i en periode og en solidaritetsskat bør indføres.
Mikael Jensen,
Hvad ville du gøre anderledes?
Vi har nu engang det system, vi har. Hvis det kollapser, hvad tror du så, der vil ske, med de ' fattige børn, unge hjemløse og de ældre der er frataget plejen'? Den kvarte million mennesker, du - stik mod alle kendsgerninger - hævder ingen hjælp modtager overhovedet?
Nej, den igangværende understøttelse af det private erhvervsliv - blankocheck som et stærkt markedssignal inkluderet - er en blot og bar nødvendighed. Ellers hører alting op, og vi kan så om måneder - ikke år - forhandle med røverbaroner om det mest livsnødvendige..
Ikke just en ønskværdig situation..
Denne situation bekræfter blot det driftige erhvervslivs grundlæggende afhængighed af samfundet som et hele. En afhængighed, som man i de kredse ellers helst vil glemme, når solen skinner..
For normalt italesættes kun den modsatrettede afhængighed..: Hvordan vi alle er afhængige af disse driftige kapitalisters mod og udholdenhed og virkelyst..hvordan vi må indordne os under deres krav om stadig større effektivisering, produktivitet og offervilje. Og ikke mindst tvangsfodres vi med fortællingen om, hvordan deres nærmest tilfældige akkumulation af personlig rigdom - og dermed frihed - blot er en bivirkning i et ellers rigdoms-distribuerende system, og ikke det ganske formål i sig selv..
Det er denne løgn, som nu udfordres.. Det er denne løgn, som Pelle Dragsted udfordrer..
Hvem stemmer på Venstre, De Konservative, Liberal Alliance? Man har vel en anelse..Hvilken form for samfundskontrakt går disse partier ind for?
Vil disse partiers budskab være lige så tiltrækkende på den anden side af corona-krisen?
Er mennesker får?.. ;)
Jeg kan anbefale at se dagens udgave af Ultra for at se sammenhængene i den danske økonomi :-)
@Leif Tullberg - Måske Du skulle læse / genlæse Det Kommunistiske Manifest. Helt så ubegavet , som Du synes at mene, omkring kapitalismen er Socialister / Kommunister ikke ;-).
Nu er alle Folketingets partier faldet til patten, og så bliver vi, der ikke skal genvælges, nødt til at fortælle, hvordan tingene hænger sammen:
Det forholder sig sådan, at alle gerne vil være forgyldte slaver. Hvis de ikke forgyldes, bliver der ballade, så de får stort set ved overenskomsterne, hvad de forlanger, og de forlanger ikke mere, end de kan se, de får hjem. Det system har holdt i 120 år, så det er stærkt i slid.
Alle vinder undtagen naturen, biodiversiteten og råstoflagrene, som der også har været slidt bravt på i 120 år, og det i sådan en grad, at børn og unge begynder at sove dårligt om natten af frygt for deres fremtid.
Alle kan mærke, at temperaturen stiger, vinteren er væk, og de der kan, tager ned til skisportsstederne og bidrager til ødelæggelse af bjergnaturen.
Med dette for øje, kan jeg kun sige, at ikke blot højrefløjen og de liberale, men også dem til venstre for midten er de rene forbrydere, ikke i lovens forstand, ‘kun’ over for de kommende generationer. Coronaens hjælpepakker viser med al tydelighed, at det drejers sig om at komme tilbage på ødelæggelsessporet så hurtigt som muligt. Vores politikere har mistet orienteringen og priser nu sig selv for deres ugerninger. Det mener de godt, de kan være ‘bekendt’, og det kan de sikkert også ud fra deres moral.
Hvor skal de unge se deres redning komme fra? Ikke et eneste parti kan de stole på - forrædere alle til hobe.
@Torsten Jacobsen. Du har ret i at der er indsneget sig en skrivefejl. De officielle tal for dem som er sendt fra langtidsledighed over til kontanthjælp, og til sidst er havnet udenfor statistikkerne med ingen indtægter overhovedet, er 170.000 mennesker, hvilket også har været nævnt i Information ofte. Men pga. en masse forstyrrelser i dag, kom jeg også til at medregne de 64.500 børn, som er presset ned i relativ fattigdom, det bliver 230.000. Der er dog derudover en masse mørketal, for hvem vil erkende overfor venner og bekendte at man er fattig. De 64.500 børn har i gennemsnit to forældre dvs. 193.500. Tilsammen bliver det til 363.300 mennesker som lever i relativ fattigdom eller som ikke har en indtægt overhovedet. Kan du mærke hvordan det føles? Det er ikke så sjovt, når man skal skjule sig sent om aftenen, for at have et sted at sove, og man skal tidligt op før de ankommer. Har du selv prøvet at være hjemløs?
Hvad ville jeg gøre ved det? Ja for det første ville jeg halvere lønningerne for alle som har kæmpet for at skabe fattigdom. Det omhandler topøkonomerne som har været helt fremme i skoene for at promovere neoliberalismen og konkurrencestaten, endvidere lederne af socialcentrene der har gennemført tiltagene som har ødelagt livet for så mange socialt udsatte. Det gælder også kommunaldirektørerne, specielt i de rige kommuner, hvoraf nogle alt i alt er oppe på 2,5 millioner i indtægt med det hele, de har gennemtrumfet en politik hvormed ca. 10.000 fattige har været nødt til at flytte til fattigere kommuner.
Det gælder selvfølgeligt i særdeleshed politikerne i Folketinget, som har stemt i salen for henved 62 sociale nedskæringer henover tyve år. Det næste man burde gøre er at betale de trecifrede milliarder tilbage med renter. Og tilsidst kommer vi til erstatning for svie og smerte, bl.a. til de pårørende, til dem som er døde i forløbet. Du kender historierne fra jobcentrene. Der er nu så meget vrede der ude, at det simpelt hen ikke er tilrådeligt at beskrive det her, officielt. Derfor bliver det næste mellem dig og mig. Forestil dig alle fra DI, DA, Cepos og de involverede store konsulentvirksomheder der tjener henved 11 milliarder hvert år på at promovere og gennemføre neoliberalismen. Se for dig at de alle står på en lang række, og på ægte japansk maner bøjer ned sig i støvet og undskylder for hvad de har gjort. Nogle ville nok tilgive, men jeg kan ikke, og jeg vil bruge resten af mit liv, på de sociale medier, på at fortælle om konsekvenserne af deres forbrydelser mod menneskerne, det har jeg svoret.
Støtten til virksomheder bør være betinget af enten mere inflydelse til de offentlige, f.eks. aktier og bestyrelsesposter i de stor virksomheder, og en skriftlig forpligtelse om at tjene samfundets interesse når krisen overstås for mindre virksomheder. F.eks. at opføre sig socialt, miljø- og klimamæssigt ansvarligt. Noget for noget.
Mikael Jensen,
Din vrede er forståelig, matcher næsten min egen..
Også jeg længes mod guillotinen, at mæskes i de uretfærdiges blod..
Blot véd vi - eller vi bør i det midste vide - hvad der følger af sådanne impulser, og hvilken type menneske man nødvendigvis må gøre sig selv til, for at ride med på sådan en bølge..
Nej, vreden må holdes under kontrol, så meget står klart..
Det er meget vigtigt at gøre sig klart - tror jeg - at vi allesammen trods alt blot er mennesker. Fejl og mangler inkluderet. Og at de mennesker, som i det eksisterende samfund arbejder åh så fortravlet på at bevise noget andet - at de er lidt mere og hævet over det og (alle) andre - i sidste ende blot gør os mere 'grundede' en tjeneste, alene i kraft af deres åh så entydige og demonstrativt forfejlede forsøg på at stille sig forrest i eksistensen..
Lad dem dog, fristes jeg til at sige..Lad dem dog jage den drage, fortabe sig i idiotisk maskepi..
Blot vil jeg, på linje med Pelle Dragsted, tillade mig at råbe højt, når hykleriet når for skingre højder..Som det med sikkerhed kommer til at ske lige om lidt - på den anden side af Corona - når den egentlige regning skal betales..
Til den tid kan vi så med rimelighed banke endog særdeles hårdt på dørene hos enhver proponent for 'topskattelettelser', enhver falbyder af kapitalistisk logik. Så kan vi få og udvalgte stå der igen - blandt de mange får - og bræge vores modstand, helt som vi plejer.. med alle vores talenter..
Det bliver vidunderligt!
Rage Against The Machine - Know Your Enemy
https://www.youtube.com/watch?v=4smim2MNvF8
Når nu engang landets "Brian Mikkelsen´er" er kommet på fode igen så vil der nok ikke være meget til overs for de mange almindelige mennesker der har tabt det meste af deres pensionsopsparing.
"Det er bare ærgerligt; Det sker jo", vil meldingen nok være mens de tjekker bakkontoen og konstaterer at deres egne er sikret de næste generationer.
Hvem redder livsaftenen for de der har mistet en livslangt opsparing ?
Hvem bliver den kommende økonomiske krise værst for ? Nok ikke de rigeste.
Stem Enhedslisten, Carsten Hansen, så er du den slags bekymringer foruden.. ;)
Men det gør du måske allerede? :D
Nej; Jeg stemmer ikke på Ø. og kommer ikke til det.
Jeg ser ingen mulighed for en venstrefløj uden Socialdemokraterne, i min tid..
Jeg stemmer SF.
Sider