Kommentar

Pelle Dragsted: Coronakrisen har gjort erhvervstoppen til socialister

Coronaudbruddet viser på ny, at alle – også erhvervslivet – har brug for et handlekraftigt demokratisk fællesskab. Den erkendelse skal vi holde dem fast på, når coronakrisen er overvundet, og de gode tider vender tilbage, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i dette debatindlæg
Brian Mikkelsen roser salvelsesfuldt regeringen for at komme erhvervslivet til undsætning med milliardpakker fra den fælleskasse, som han selv har brugt det meste af sit politiske liv på at erodere skattegrundlaget for.

Brian Mikkelsen roser salvelsesfuldt regeringen for at komme erhvervslivet til undsætning med milliardpakker fra den fælleskasse, som han selv har brugt det meste af sit politiske liv på at erodere skattegrundlaget for.

Ólafur Steinar Gestsson

19. marts 2020

Der sker noget bemærkelsesværdigt i coronaudbruddets skygge. Fællesskabet har ikke været i høj kurs hos erhvervseliten i de seneste årtier. Staten og den offentlige sektor har oftest været beskrevet og opfattet som en tyngende møllesten om halsen på det produktive og dynamiske private erhvervsliv.

Krav om nedskæringer i velfærden og færre ’byrder’ til erhvervslivet bliver rutinemæssigt gentaget, hver gang Dansk Industri eller Dansk Erhverv har adgang til en mikrofon. Krydret med ønsker om lavere ydelser til mennesker ramt af ledighed og sygdom.

Men modviljen mod fællesskabet er kommet til en brat ende. Erhvervslivets organisationer flokkes i disse dage om finansministeren med lange ønskesedler om hjælp fra fællesskabet. Brian Mikkelsen roser salvelsesfuldt regeringen for at komme erhvervslivet til undsætning med milliardpakker fra den fælleskasse, som han selv har brugt det meste af sit politiske liv på at erodere skattegrundlaget for.

Og fællesskabet står parat. Likviditetspakke til bankerne. Statsgarantier for lån. Direkte økonomisk støtte for milliarder. Og vi har nok kun set begyndelsen.

Der skal ikke lyde brok herfra. Jeg synes, det er ansvarligt og klogt, at regeringen gør alt, hvad den kan for at holde virksomhederne kørende og afbøde krisens værste konsekvenser. Men begivenhederne viser os igen, at forestillingen om fællesskabet som en klods om benet på økonomien er uendelig langt fra virkeligheden. Det har den altid været. Virksomhederne nyder hver eneste dag godt af fællesskabets investeringer i uddannelse, sundhed, forskning og social tryghed. Men afhængigheden bliver bare tydeligere under kriser.

Vi så det under den seneste finanskrise, hvor det kun var ved hjælp af massiv skatteyderbetalt statsstøtte, at nogle af Danmarks største banker blev reddet fra kollaps. Og vi ser det igen i disse dage. Den kapitalistiske økonomi har ganske enkelt med jævne mellemrum brug for, at staten og fællesskabet redder den.

Socialisme for de rige

Det stiller skarpt på elitens paradoksale forhold til fællesskabet. Hvordan kan erhvervstoppen kæmpe mod rimelige dagpengeregler, men være for redningspakker når de selv er i klemme? Hvordan kan de evindeligt arbejde for at slippe billigere i skat, når de i næste øjeblik vil have snablen ned i fælleskassen? Hvorfor kæmper de mod statsindgreb og regulering den ene dag, når de påkalder det den næste?

Martin Luther King bemærkede engang, at USA var et land med socialisme for de rige, men rå kapitalisme for de fattige. Billedet passer meget godt på erhvervselitens paradoksale forhold til fællesskabsinstitutionerne. Så lidt stat og fællesskab som muligt – undtagen når man selv har brug for det. Lad os deles om underskuddet i nedgangstider – mens vi selv beholder gevinsten i de gode tider.

Den blotlæggelse af afhængigheden af stærke fællesskabsinstitutioner, som vi så under finanskrisen og nu igen oplever, kan vise sig at få vidtrækkende politiske konsekvenser i årene, der kommer. Det har vi i hvert fald set før.

1930’ernes økonomiske krise og den efterfølgende verdenskrig forandrede grundlæggende forholdet mellem fællesskabets institutioner og økonomien. Krakket på Wall Street og den følgende globale massearbejdsløshed indledte et opgør med laissez faire-liberalismen. Og krigsøkonomien gav nye erfaringer med demokratiske indgreb i økonomien, hvor brede samfundshensyn overtog fra markedskræfternes anarki.

I de følgende tre årtier – de såkaldte Trentes Glorieuses – blev økonomien fuldstændig reorganiseret. Den skyhøje ulighed fra mellemkrigstiden blev markant nedbragt. Der blev indført stærk progressiv beskatning på indtægt, formue og arv, der kunne finansiere udbygningen af solidariske velfærdssamfund.

I nogle lande, for eksempel Frankrig og Storbritannien, blev sværindustri og finanssektor nationaliseret. Andre steder som i Danmark var den politiske styring mere indirekte, men ikke nødvendigvis mindre indgribende.

Det er svært ikke at se parallellerne til i dag. En ødelæggende finanskrise har afsløret, hvilke katastrofer en dereguleret kapitalisme kan medføre, og nu viser coronakrisen, hvordan vores demokratiske fællesskab faktisk er i stand til at foretage hurtige og omfattende indgreb i økonomien. Og så har jeg slet ikke nævnt klimakrisens skrigende behov for demokratisk indgriben og regulering i økonomien.

Så lad os sammen holde fast i – og holde erhvervstoppen fast på – at fællesskabets institutioner er tilbage med fuld styrke. Også når coronakrisen er overvundet, og de gode tider vender tilbage.

Serie

Pelles position

Pelle Dragsted er tidligere politisk rådgiver og folketingsmedlem for Enhedslisten og i dag selvstændig skribent. På denne plads vil Dragsted hver anden uge dele et nyt perspektiv på verden set fra venstre.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ivan Breinholt Leth
  • ingemaje lange
  • Hans Larsen
  • Jakob Dahl
  • Karsten Nielsen
  • Søren Andersen
  • Kurt Nielsen
  • Hans Ditlev Nissen
  • Jane Jensen
  • Flemming Berger
  • Elisabeth Andersen
  • Anders Reinholdt
  • Claus Bødtcher-Hansen
  • Palle Yndal-Olsen
  • Erik Karlsen
  • Thomas Tanghus
  • Henrik Leffers
  • Lars Koch
  • Niels Thomsen
  • Anne Schøtt
  • Carsten Munk
  • Steffen Gliese
  • Chris Ru Brix
  • Uffe Gammelby
  • Michael Waterstradt
  • Per Meinertsen
  • Christian Mondrup
  • June Beltoft
  • Katrine Damm
  • Anders Sørensen
  • Lasse Glavind
  • Agnete La Cour
  • Eva Schwanenflügel
  • Ervin Lazar
  • Gert Romme
  • Mihail Larsen
  • Anders Graae
  • Steen K Petersen
  • Torben K L Jensen
  • Søren Kramer
  • Kai Birk Nielsen
  • Ib Gram-Jensen
  • Carsten Hansen
  • Jon Mangerel
  • Carsten Mortensen
  • Finn Jakobsen
  • Karen Grue
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Brian Nocis Jensen
  • Marianne Stockmarr
  • Tina Peirano
  • Jakob Trägårdh
  • Curt Sørensen
  • Dorte Sørensen
  • Freddie Vindberg
  • Tommy Clausen
  • Stig Bøg
  • Gunilla Funder Brockdorff
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Bjørn Pedersen
  • Troels Ken Pedersen
  • Carsten Svendsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Poul Anker Sørensen
  • Niels-Simon Larsen
  • Claus Gårde Henriksen
  • Jørn Vilvig
Ivan Breinholt Leth, ingemaje lange, Hans Larsen, Jakob Dahl, Karsten Nielsen, Søren Andersen, Kurt Nielsen, Hans Ditlev Nissen, Jane Jensen, Flemming Berger, Elisabeth Andersen, Anders Reinholdt, Claus Bødtcher-Hansen, Palle Yndal-Olsen, Erik Karlsen, Thomas Tanghus, Henrik Leffers, Lars Koch, Niels Thomsen, Anne Schøtt, Carsten Munk, Steffen Gliese, Chris Ru Brix, Uffe Gammelby, Michael Waterstradt, Per Meinertsen, Christian Mondrup, June Beltoft, Katrine Damm, Anders Sørensen, Lasse Glavind, Agnete La Cour, Eva Schwanenflügel, Ervin Lazar, Gert Romme, Mihail Larsen, Anders Graae, Steen K Petersen, Torben K L Jensen, Søren Kramer, Kai Birk Nielsen, Ib Gram-Jensen, Carsten Hansen, Jon Mangerel, Carsten Mortensen, Finn Jakobsen, Karen Grue, Bjarne Bisgaard Jensen, Brian Nocis Jensen, Marianne Stockmarr, Tina Peirano, Jakob Trägårdh, Curt Sørensen, Dorte Sørensen, Freddie Vindberg, Tommy Clausen, Stig Bøg, Gunilla Funder Brockdorff, Peter Beck-Lauritzen, Bjørn Pedersen, Troels Ken Pedersen, Carsten Svendsen, Lise Lotte Rahbek, Poul Anker Sørensen, Niels-Simon Larsen, Claus Gårde Henriksen og Jørn Vilvig anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torsten Jacobsen

Med andre ord er der ingen mulighed for en egentlig 'venstrefløj' i velfærdsDanmark? En ikke urimelig analyse, omend mellemregningerne er udeladt.. ;).

Nuvel, kravet om stramning af bælterne - på alle fronter, erhvervslivet undtaget - i 'Corona-krisens' umiddelbare kølvand, kommer trods alt næppe til den tid fra SF, omend partiet nok sædvanen tro vil skrive logrende under på det meste..

Nej, vi ved nok hvem der for alvor kommer til at kæfte op...Hvem der igen kommer til at finde trang til og behov for at flyve til Maldiverne, Thailand, Californien..sådan bare fordi 'man' kan..burde kunne..

Carsten Hansen (og evt. andre): Jeg kender ingen socialister der ind for afskaffelse af den private ejendomsret. Men afskaffelse af den private ejendomsret til produktionsmidlerne, eller retten til at bestemme over dem, ja. Det gælder SF, og er sikker på, også Enhedslisten.

Carsten Hansen

Torsten Jacobsen

Ø har opbakning fra 8 %. A har næsten 30 %
Lad os snakke om en venstrefløj uden A, når dit Ø og mit F nærmer sig A´s tilslutning.

;-)

Carsten Hansen

Vi kan gætte på meget.
Mit gæt er at selv om A-F-Ø skulle opnå 90 mandater til sammen, så vælger A sandsynligvis B+V før det vil kaste sig ud i Enhedsliste-politik.

En A-F-regering med Ø som villigt støtteparti er nok det eneste alternativ i en rum tid.

Hvad Corona-krisen kan medføre vides ikke, men det bliver nok ikke til Enhedsliste-politik.

Ivan Breinholt Leth

Leif Tullberg
19. marts, 2020 - 12:52
Du sprang vist nok den side over i Rangvid rapporten, hvor der står, at finanskrisen umiddelbart kostede det danske samfund 200 milliarder kroner? Siden beregnede Rangvid, at det kostede et lignende beløb i nogle år efter.

Anders Reinholdt, Steen K Petersen og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Selv virksomheder der ville have endt med røde tal ved udgangen af 2020 får nu med et overskud. Lige nu tilpasses alle budgetter, så der ved udgangen af 2020 kan dokumenters behov for maksimal tilskud.

Carsten Hansen

Jan Damskier.

SF vil ikke afskaffe den private ejendomsret over produktionsmidlerne.

https://www.avisen.dk/villy-soevndal-skrotter-sf-s-socialistiske-vaerdie...

og
https://sf.dk/wp-content/uploads/2019/01/principprogram-vedtaget-af-land...

Når man læser de 2 artikler i en sammenhæng, så skal den private ejendomsret over produktionsmidlerne ikke afskaffes men reguleres og demokratiseres.

SF er ikke Enhedslisten og ingen partier (ud over Enhedslisten selv) vil arbejde for en sådan afskaffelse. Derfor er det en dødsejler i de næste mange mange år.

Naturligvis kan ingen spå om fremtiden, men alligevel !

Karen Nygård

Corona-krisen har ikke gjort erhvervstoppen til socialister - og jeg tror/håber, Pelle mener det sarkastisk.
Jeg kommer til at tænke på Naomi Klein: Chokdoktrinen.
Under dække af en krise laver kapitalisterne endnu et fremstød, som forværrer uligheden på globalt plan.
Her i DK bliver det ikke de forskellige firmaer, der bliver bedt om at betale tilbage, f.eks. via en forhøjet selskabsskat el. lign. ligesom bankerne aldrig har skullet betale tilbage for de penge, skatteyderne leverede efter 2008. Tværtimod skal vi betale højere gebyrer og - renter, så aktionærerne stadig kan få udbetalt store udbytter.
Jeg håber, Enhedslisten ser den sammenhæng!

Freddie Vindberg, Jeppe Lindholm, Niels-Simon Larsen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Der er kun at håbe at folk stemmer lidt mere til venstre ved næste valg. At kapitalisternes hykleri opdages af langt flere vælgere end tilfældet er nu.

Men faktum er , at uanset hvad, så kræver ændringer et flertal på 90 mandater.
Så laf nu være med at skrue forhåbninger om revolutioner alt for højt op.

Niels-Simon Larsen

Jeg må konstatere, at både kapitalister og socialister har rottet sig sammen mod børnenes fremtid. Nu skal vi stå sammen om at hæve temperaturen, så det bliver helt umuligt at leve for dem, når de bliver gamle - om ikke før. Videnskaben gør ikke indtryk på folk, hvad enten de ejer noget eller ej. Der skal bare rages til sig, og børnene skal opdrages til det fortsatte generationstyveri. Hvordan kan nogen forsvare, hvad der foregår i dansk politik? Der er ingen moral.

torben - nielsen

Hvis Pelle Dragsted vil kalde regeringens politik for socialisme, så lad ham dog om det. Jeg vil dog uden at sammenligne politikken, kalde den det, som blev ført under Bjarne Corydon og Margrethe Vestager; - den nødvendige politik!!

Sider