Sådan faldt ordene fra statsminister og nykåret landsmoder Mette Frederiksen den 23. marts på et af de nærmest daglige pressemøder, som vi følger hjemme fra karantænen.
Og det gjorde mig øjeblikkeligt bekymret. Måske er jeg for fintfølende?
Måske mente Frederiksen bare, at sundhedssektoren og andre dele af den offentlige sektor lige nu oparbejder nogle pukler, der skal nedbringes bagefter. Og det er jo fair nok.
Men når jeg er fintfølende over for den slags udsagn, så skyldes det en varig traumatisering efter årene med Thorning og Corydon.
Her oplevede jeg på nærmeste hold, hvordan en økonomisk krise fik en nyvalgt socialdemokratisk regering til at løbe fra stort set hvert eneste løfte, den havde givet danskerne om bedre velfærd, mindre ulighed og større social tryghed.
I stedet fik vi år med lavvækst og nedskæringer i velfærden, mens såkaldte reformer gjorde livet mere brutalt for mennesker ramt af ledighed og sygdom. Det ville være intet mindre end en katastrofe, hvis Mette Frederiksens udtalelser varsler en lignende kovending.
Men bliver det ikke nødvendigt at skære ned, når vi nu bruger så mange penge på redningspakker, vil mange måske spørge. Og det forstår jeg godt, at de spørger om.
For politikere og kommentatorer har i årevis fortalt os, at statens budget er ligesom familiebudgettet. At hvis vi bruger mere, end vi har i én periode, så må vi bruge mindre i den næste.
Men statens budget fungerer efter helt andre spilleregler. For det første skelner man i statsregnskabet mellem vedvarende udgifter og ekstraordinære engangsudgifter. De milliardhjælpepakker til erhvervslivet, der nu gennemføres, hører til den sidste gruppe.
Derfor har Finansministeriet da også oplyst i en pressemeddelelse, at udgifterne relateret til coronaudbruddet ikke vil påvirke den såkaldt strukturelle saldo, som kort fortalt er den saldo, som bestemmer, hvor stort et økonomisk råderum politikerne har at bruge af i de kommende år.
Men hvad så med de flere hundrede milliarder i gæld, vi nu optager – den skal vel betales tilbage? Og det betyder vel færre penge til velfærd?
Nej, faktisk heller ikke. Som økonomen Jeppe Druedahl skrev forleden, er det faktisk ikke nødvendigt at nedbringe offentlig gæld. Man kan sagtens vælge at fortsætte i en længere periode med et permanent højere gældsniveau.
Det gør de fleste andre europæiske stater – og endda med et betydeligt højere niveau end Danmark. Det betyder, at man kun skal finansiere renteudgifterne – lidt som borgerne kender det fra et afdragsfrit lån. Og som følge af inflation vil gælden endda løbende blive reduceret.
Summa summarum: Det at vi har nogle høje gældsfinansierede engangsudgifter behøver ikke at få nogen som helst betydning for vores offentlige økonomi.
Vælge sine venner
Men hvis krisen bider sig fast, og der ikke bliver tale om et kort og midlertidigt tilbageslag, kan situationen se anderledes ud. Så kommer der en regning. Og så står Mette Frederiksen i samme situation, som Helle Thorning-Schmidt gjorde.
En situation hvor man, som jeg med en vis profetisk sans skrev nogle måneder før, Thorning trådte til, må vælge, hvem man vil være venner med: Lønmodtagerne eller den økonomiske elite. For man kan ikke gøre begge grupper glade.
Thorning valgte de forkerte venner. Reddede bankerne, mens tusinder røg ud af dagpengesystemet. Skar i velfærd og ydelser, hvilket ikke bare øgede uligheden, men også betød, at vi aldrig rigtig nåede ud af den seneste krise, fordi efterspørgslen forblev lav.
Bliver coronakrisen mere langvarig, bør Mette Frederiksen derfor tænke sig godt om. De europæiske socialdemokratiers deroute i land efter land i 2010’erne skyldtes deres svigt af arbejderbefolkningen i årene efter finanskrisen. En gentagelse vil være fatal.
Det vil også være en sikker vej til at smadre den ellers relativt tillidsfulde alliance, der nu eksisterer mellem den socialdemokratiske regering og dens parlamentariske grundlag – og med stor sandsynlighed ende i regeringens fald.
Det ville være et svigt af en historisk mulighed for at indfri det stærke velfærds- og klimapolitiske mandat, som vælgerne leverede ved folketingsvalget i fjor. Så lad os håbe, det bare er mig, der er fintfølende og Corydon-traumatiseret.
Pelles position
Pelle Dragsted er tidligere politisk rådgiver og folketingsmedlem for Enhedslisten og i dag selvstændig skribent og medlem af kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune. På denne plads vil Dragsted hver anden uge dele et nyt perspektiv på verden set fra venstre.
Seneste artikler
Pelle Dragsted: Tak for denne gang, Information. Bliv ved med at udfordre økonomisk mainstream og kapitalisme
6. oktober 2022Information spiller en afgørende rolle i det danske medielandskab, når det gælder den kritiske udfordring af de dominerende økonomiske sandheder og af kapitalismens ideologiske hegemoni. Det har været en ære at være medLaissez faire-liberalismen svigter erhvervsliv og samfundsøkonomi
22. september 2022Alex Vanopslagh er ideologisk konsistent i sin modstand mod statshjælp til de pressede erhvervsdrivende. Det må man give ham. Men det gør ikke ideologien mindre problematiskPensionskasserne skal ikke lege Blackstone og undergrave deres medlemmers tilværelse
8. september 2022Pensionsopsparingerne er lønmodtagernes demokratisk forvaltede kapital, men alt for ofte agerer pensionskasser bare som andre kapitalinteresser. Det er særligt alvorligt på boligområdet
Ro på Pelle - Mette F. og hendes hold har kastet terningen med ordene "Jacta est Alea" - soppet over Rubicon fundet Jesper Jespersen´s bøger om post-keynesiansk økonomi frem med Wammen´s motto : "What ever it takes" stående på finansministeriets indgangsdør med grønne bogstaver og tilføjelsen " Vi kan ikke andet".
Jeg går ikke med til, at statsøkonomien ikke ligner husholdningsøkonomien. Det er jo ikke kun os, der laver gæld. Det gør andre lande også, og den internationale gældsspiral må da få en ende en dag, ellers har man opfundet evighedsmaskinen. De penge, som coronakrisen koster, tages et sted fra, og man kan ikke blive ved med at gå derhen og hente penge. Derfor kommer der to store regninger, en for coronaen og en for klimaet til sin tid. Det siger sig selv, at skatteyderne kommer til at betale, og at man bør starte inden dyre ende.
Pelle Dragsted, jeg er helt enig med dig, så vi håber Mette vælger de rigtige venner.
Da staten selv har mulighed for at lave sine penge, kan statens budget ikke sammenlignes med vores egen husholdningsbudget.
Hele vores økonomi er for længst hørt op med at have dækning i fysiske værdier.
Det blev opgivet da bankerne fik lov til at 'skabe' penge ved at bogføre dobbelt. lån er lige med tilgodehavende, altså balance i økonomien. Eller varm luft.
Der er ren talmagie som baserer sig på, at vi tror på det.
Overvismand, professor i økonomi WhatsHusName(?) blåstemplede også dansk økonomi med de tre scenarier nævnt i går. I hvert fald som jeg forstod af de få sekunder, jeg nåede at opfatte på TV2 News i går?
https://www.information.dk/indland/2020/04/tre-scenarier-hvordan-corona-...
Krisen i Europa er allerede værre end under finanskrisen, det er arbejdsløsheden som er løbet løbsk, vi bliver herhjemme påvirket af alt hvad der sker ude i verden, bl.a. da vi producerer til hele verden. En del af "krisehåndteringen" før og efter finanskrisen handlede også om at fortælle, at der ikke var problemer; der var ikke en bobleøkonomi lige før det hele crashede, og der var ikke problemer lige efter, alt sammen fup med det formål, at dem som spekulerede kunne tjene bare endnu flere millioner. Det samme hører vi nu; økonomien er ikke i krise og vi kommer straks op igen, mere fup. Men disse løgne rammer de almindelige mennesker. Det er uforsvarligt.
Verdensøkonomien har fået det dårlig, men de rige har ikke fået det værre, ganske enkelt fordi deres depoter er bygget op til - for almindelige mennesker - totalt uforståelige størrelser. Bankerne er ikke lukkede globalt, men almindelige mennesker er ramt, og det i en grad som overgår finanskrisen. Det kommer ikke til at gå opad hurtigt igen - ikke for dem som ikke har formuer, og det kommer til at koste for velfærden. At pengene ikke skal betales tilbage er igen fup. Fup oven på fup. Der vil ikke være et flertal på Christiansborg som sætter skatten op, der kommer ikke en stærk progressiv skat. Staten betaler for de formuendes problemer. De fattige rammes efterfølgende igen.
Jo, vi aner det samme mønster som sidste Socialdemokraterne fik magten: S får magten, en krise opstår, statens penge pumpes ud til de rige, derefter fjernes de fra dem uden formuer. De følgende år investerer de rige, de penge som er fjernet fra de fattige og velfærden generelt, og de rige tjener ufattelige milliardbeløb. Enhedslisten er de eneste som har fremlagt tallene for, hvor mange penge der er fjernet fra bunden og givet til de rige, de sidste tolv år. Alle andre partier i Folketinget har også en fuld oversigt, men har valgt ikke at fortælle borgerne, om hvad det var der foregik. Man har bevidst valgt at fastholde fattigdommen og at lade uligheden stige hvert år.
Hvorfor taler skribenter og journalister stadigvæk som om Socialdemokraterne er sociale? De har stemt for hovedparten af de sociale nedskæringer. De kommer ikke til at fjerne fattigdommen, så nu står vi her igen. Politikerne beder i virkeligheden de svageste om at være de stærkeste i denne tid. Mette F beder de svageste om at være stærkest, de skal holde ud og holde ved. Det er hvad man kalder en fortalelse.
Nu er der givet hjælpepakker til børnene og til de hjemløse. Igen fup. Børnene har ikke fået en eneste femøre og de hjemløse har heller ikke. Der er givet nogle få hundrede krone-sedler pr. barn/hjemløs, men de er gået til hjælpeorganisationerne. Børnenes statsminister. Nej. Det hele er social-fup. Hvorfor er der ingen som fortæller sandheden? Findes der ikke en kritisk presse længere?
Hjælpepakkerne rammer ikke de laveste sociale grupper, som i virkeligheden er de eneste som har haft brug for hjælp, de får intet. Alle andre grupper har så store reserver, at ingen af dem er i nød. Det har handlet om at sikre formuerne, sikre uligheden og at sørge for at fattigdommen holdes på et højt niveau, hvilket ikke er værdigt for et land, hvor de formuende har reserver der langt overgår alle hjælpepakker med tifold, og for de rigestes vedkommene med hundredfold.
Det går den forkerte vej igen. Rent sundhedsmæssigt dør folk i bunden af samfundene i Europa pga. den manglende hjælp, og det til trods for, at der er så ufatteligt mange penge derude. Men de rige vil ikke dele, de vil ikke omfordele: Det er vores penge!
Kære Pelle, som altid velskrevet saglig og kritisk vinkel på den politiske udvikling. Bravo. Ved ikke om du selv har skrevet "kplofonen" Men man bliver lidt i tvivl om du stadig er i Folketinget pga. denne formulering: "Pelle Dragsted er TIDLIGERE politisk rådgiver og folketingsmedlem for Enhedslisten". Just saying. :-)
Forskellen på Helle Thorning-Schmidt og Mette Frederiksen
er, at Mette Frederiksen faktisk ér Socialdemokrat.
@Freddie Vindberg
Så du mener altså det er socialdemokratisk politik at der er forskellige straframmer for forskellige mennesker, der er baseret på deres adresse?
Mener du at det er socialdemokratisk politik at tage fra de svageste og fattigste for at give til erhverslivet?
Mener du der er socialdemokratisk politik at sælge ud af vores velværds infrastruktur?
Hvis det er socialdemokratisk politik er jeg da glad for jeg aldrig har fået sat mit hos jer.....
Jeg forstår simpelthen ikke de mennesker der er blindt loyale over for deres parti, om det så er på den ene eller den anden fløj, så skal man da ALTID være kritisk.... Eller hva...
Jeg kan da godt se at det må være nemmere at komme igennem hverdagen med skyklapper på, men det jo stadigvæk ligesom at pisse i bukserne, det varmer kun i meget kort tid.....
@ Morten Fals
Alt det kan Mette Frederiksen gøre bedre.
Det bedste argument for at spøgelset fra Thorning-tiden ikke dukker op igen er at de radikale har fået en kold skulder tidligt i valgperioden og den var resolut og ikke til forhandling. Det véd de radikale og nu viser de deres sande ansigt - som det borgerlige parti de altid har været.
Klimamæssigt er der meget lidt forskel på blå og røde. De røde får ikke temperaturen til at falde, for de klynger sig også til overforbruget. Det vil være utænkeligt at regeringen og dens støttepartier kun ville give penge ud til bæredygtige formål. Vi har netop chancen nu til at slå kasselåget i for alle dem, der forurener Danmark, men peg venligst på dem, der kommer med det forslag. Bed til en lille begyndelse cafeerne om at nedtage deres udvendige strålevarme til gavn for rygerne, inden de får en krone.
"Da staten selv har mulighed for at lave sine penge, kan statens budget ikke sammenlignes med vores egen husholdningsbudget.!
Jubiii, der står virkelig et pengetræ ude i Finansministeriets baggård.
Pelle Dragsted, jeg tror bare, du undervurderer krisens omfang. Dette her er ikke en kortvarig krise. Bare se i Kina, de er ved at lukke Wuhan ned igen. Så jo, det bliver dyrt for os alle.
@Rikke Nielsen
Alle danske kroner er lavet af nationalbanken på vejne af staten - bortset fra dem bankerne laver ved af fikse med ind- og udlån.
Og hvad kina gør har intet med hvad vi gør af gøre.