Læserbrev

De rigeste skal bidrage til at afbøde coronakrisens økonomiske konsekvenser

Der er intet til at sikre, at de banker og virksomheder, der nu får store statsfinansierede støttepakker, ikke samtidig udbetaler enorme summer til aktionærerne. Men vi må sørge for, at også de rigeste betaler deres del af krisens omkostninger, skriver Rasmus Vestergaard og Mathilde Vinther, folketingskandidater for Enhedslisten, i dette debatindlæg
24. marts 2020

Vi håber, at politikerne tager den dyrtkøbte erfaring fra tidligere tiders fejlslagne krisepolitik alvorligt. At de træder til og sikrer den velfærd, der har været udsat for årelange grønthøsterbesparelser samtidig med, at de rigeste har høstet skattelettelser i stakkevis. En velfærd, som i disse dage viser, hvor nødvendig den er, fordi vi alle har brug for at kunne få hjælp, hvis vi rammes af ulykken.

Tidligere krisetider har vist os, hvor skadeligt det er, når de øverste lag af samfundet ikke bidrager. En krise skal ikke løses ved, at de lavestlønnede og de kommende generationer skal betale prisen, alt imens toppen fortsætter jagten på profit og livet i overhalingsbanen.

Men desværre er der ikke et politisk flertal for at sikre os imod, at de banker og store virksomheder, der lige nu tager imod milliarder i statsfinansierede støttepakker med den ene hånd, ikke samtidig kan udbetale enorme udbytter til aktionærerne med den anden hånd.

Vi er ved at uddanne os til at arbejde i velfærdssektoren, fordi vi vil bruge vores arbejdsliv på at kæmpe for, at alle børn får mulighed for at klare sig godt.

Men vores generation og de efterfølgende generationer er de første, der oplever en faldende indkomstmobilitet og en situation med stigende sandsynlighed for, at børn af underklassen også selv havner der. Samtidigt stiger koncentrationen af rigdom i toppen af Danmark på grund af topchefernes lønstigninger, store kapitalgevinster til dem med formuer og nogle af de største skattelettelser i EU.

Vi vil ikke administrere en velfærdsstat under afvikling. Vi vil ikke stå over for børn og vide, at de kommer til at klare sig dårligere end deres forældre. Vi vil åbne døre i fællesskab med børnene ind i en fremtid, der er lysere og fuld af muligheder.

Hvis det skal kunne lade sig gøre, er det nu, de rigeste skal løfte det tunge læs og bidrage til at afbøde den krise, der udfolder sig for øjnene af os. Velfærden har før været det første politiske offer i krisetider – det må den ikke blive endnu en gang.

Rasmus Vestergaard er pædagogstuderende og Mathilde Vinther er lærerstuderende. Begge er de folketingskandidater for Enhedslisten

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Carsten Munk
  • Thomas Tanghus
  • Christian Mondrup
  • Anders Graae
  • Marianne Stockmarr
  • Bjarne Jørgensen
  • Tommy Clausen
  • Troels Ken Pedersen
  • Torben K L Jensen
Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Thomas Tanghus, Christian Mondrup, Anders Graae, Marianne Stockmarr, Bjarne Jørgensen, Tommy Clausen, Troels Ken Pedersen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Agnete La Cour

Bedre sent end aldrig! Men det er mig stadigvæk fuldstændigt ubegribeligt, hvorfor EL ikke satte betingelser på de uhyrlige summer, som EL for få dage siden var med til at give til finans- og produktionsvirksomheder. Både Pelle Dragsted og nærværende forfattere fortæller om de foranstaltninger, man skal kræve I FREMTIDEN. Der var dog ellers en lejlighed til at fortælle os alle og at kritisere, at milliarder af kroner blevet givet til det private erhvervsliv fuldstændigt uden betingelser mht. sociale og miljømæssige foranstaltninger. Der var ikke flertal for at KOMME IGENNEM MED sådanne foranstaltninger, nej bevares, men det bliver der jo nok heller ikke i tiden efter coronakrisen - Og hvad så? Vil EL så stadigvæk stemme for gavepakker til erhvervslivet uden betingelser? Jeg nedtoner ikke betydningen af coronavirus, ej heller af de foranstaltninger, der gøres for at få befolkningen til at isolere sig mest muligt ind til videre. Men de betingelsesløse gavepakker til finans og produktion med EL's opbakning havde jeg gerne været foruden.

Eva Schwanenflügel, Marianne Stockmarr og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar
Mikael Jensen

Hvem skal betale for krisen, og hvor skal pengene komme fra? Ingen aviser har endnu adresseret disse spørgsmål, men de var nogle af de første som blev stillet - bare ikke i medierne. Danmarks stærkeste netværk i magteliten glødede i samme øjeblik, det gik op for de rige, at denne krise ville blive både langvarig og dyr. Hvis der havde været fuld transparens og adgang til datastrømmen hos netværket - hvis man kunne spore økonomernes og magtelitens data-netværket - ville man kunne følge med i, hvordan de de diskuterede - efterhånden som det var indlysende at samfund lukkede ned - hvem der skal betale.

Massiv spin blev udsendt til alle medier for at fastlægge at staten skal betale. Det som er mest skræmmende er, at alle medier straks godkendte denne asociale og udemokratiske flok økonomisk privilegerede magtelites bud, og ingen har endnu stiller spørgsmålet om, hvor der ellers er penge i samfundet, det sidste skal åbenlyst mørkelægges. Det spørgsmål som de rige ikke ønsker at vi diskuterer er: Hvor er der penge i samfundet. Er det ellers ikke det mest naturlige spørgsmål man bør stille i den nuværende situation? Vi ved at bankerne og erhvervslivet har ti gange så store beløb i reserver, end dem som staten nu pumper ud med.

I øjeblikket er der næsten 600.000 mennesker i toppen af samfundet som får 80 % af samfundskagen. Det kan fordeles lidt bedre og mere retfærdigt, uden at påvirke aktiviteterne og motivationen. Især burde man omfordele, hvis man var seriøs i tanken om sammenhold eller samfundssind. Lad os starte med at gøre samfundet 10 % bedre, i stedet for at gøre det bedre for de 10 % i toppen.

Er det ikke det mest fornuftige og retfærdige, at hente pengene der hvor der er flest? Derfor skal vi åbne op for diskussionen om hvor mange penge der er i samfundet. Ellers havner vi igen i den samme fælde, som siger at det er velfærden som skal mindskes - der er stærke kræfter som ønsker at tegne specielt dét billede.

Man kan forvente når Corona er toppet og lidt til, at der kommer en lang række artikler i medierne, som vil omhandle den sædvanlige ideologi med sociale nedskæringer. De rige vil igen investere store summer i lobbyvirksomheder, og Manualen for Ulighed og Fattigdomsskabelse vil igen blive taget ned fra hylderne. Pendulet vil svinge igen, men oppositionen har ikke regeringsmagten i øjeblikket.

Beslutningerne tages langt væk fra befolkningens åsyn, realiteten er at Danmark styres af en magtelite, der driver landet til deres egen fordel, men ikke til fordel for alle borgere. Danmark er kun et demokrati af navn. Erhvervslivet har de stærkeste strukturelle, organisatoriske, politiske og mediemæssige magtressourcer. Det handler om økonomisk og politisk-institutionel magt. Endelig er der den kommunikative magtressource, som har vokset sig uhyre vigtig. Her drejer det sig om at sætte dagsordener.

Agnete La Cour, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Kent Nørregaard

Tjaa regeringen vil jo prøve at opkræve de brugte penge over skatten fra de der som følge af nedlukningen bliver fyret og lukker. *klapper sakastisk* flot arbejde!

Erik Fuglsang

Når diskussionen om, hvem der skal betale regningen for coronakrien, inden længe bryder ud i lys lue, så er borgfreden med garanti ophørt.
Jeg kan allerede høre Mette F. sige:
"Vi kommer til at bede de bredeste skulder om at yde lidt ekstra (det vil sige mindst et to-cifret antal millarder!!!) til fællesskabet."

Og lige så sikkert som amen i kirken, vil den borgerlige lejr og indkomstmodtagere over indkomstmedianen sige, at "de i forvejen bliver rundbarberet langt ud over al anstændighed, og at smertetærsklen for længst er nået"

Det skal nok blive festligt at overvære - også her i kommentarsporet ! ;-)