Læserbrev

SF: Evakuer flygtninge i højrisikogruppen fra de græske flygtningelejre

Med kun seks intensivplejesenge tilgængelige på Lesbos lurer en coronakatastrofe lige om hjørnet. EU bør tage ansvar og støtte de græske øer økonomisk samt evakuere flygtninge i højrisikogruppen – ellers er helvede løs, skriver Medlem af Europaparlamentet Margrete Auken (SF) i dette debatindlæg
1. april 2020

For tre uger siden fyldte Erdogans ophævelse af Tyrkietaftalen, presset på de ydre grænser og de overfyldte græske øer i samtlige medier. De historisk store udfordringer, vi nu står i, gjorde, at opmærksomheden aftog, men udfordringen er kun blevet større.

Og med ét blev den humanitære krise til en sundhedskrise, da det første coronatilfælde sidste mandag blev konstateret på Lesbos. Så mens store som små forsamlinger aflyses over hele verden, har asylansøgerne på de græske øer fået udgangsforbud under forhold, der ligner den perfekte storm for et udbrud af corona.

42.000 asylansøgere venter i øjeblikket i de fem græske ’hotspots’, som tilsammen er bygget til at huse i alt 6.000. Langt de flestes helbred er allerede dårligt, og i nogle områder er der kun én vandhane pr. 1.300 personer, ingen sæbe, og familier bor stuvet sammen i usle små telte. Social distancing er med andre ord umuligt under de betingelser, og smitterisikoen stor.

Med kun seks intensivplejesenge tilgængelige på Lesbos lurer katastrofen lige om hjørnet. Alligevel har de græske myndigheder ifølge Læger Uden Grænser ingen nødplan. Men man kan ikke bebrejde dem, for EU-landenes ministre har intet gjort for at hjælpe og tage hånd om de svageste.

Situationen er akut, og griber EU-landenes regeringer ikke ind nu, kan den hurtigt udvikle sig dramatisk med et stort antal døde til følge.

Konkret bør EU’s regeringer evakuere folk med høj risiko, heriblandt ældre over 60 år og personer med åndedrætsbesvær, diabetes og andre alvorlige sygdomme. Og så bør vi hjælpe økonomisk for at øge hospitalskapacitet og intensivpleje på de øer, der huser flygtninge.

Tidligere på måneden tilkendegav en koalition af lande, anført af Tyskland, at de ville tage imod 1.500 uledsagede børn og unge fra de græske øer. Her bør Danmark selvfølgelig også tage ansvar og hjælpe til.

Det danske samfund er allerede presset, men vi skal kunne tage os af de svageste – også uden for landets grænser. Bryder COVID-19 først for alvor ud på de græske øer, er helvede løs, og tusinder risikerer at dø.

Margrete Auken er medlem af Europa-parlamentet for SF

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Margrete Auken

Det er en rar gang hykleri, du her fyrer af.

Vi har netop de 4 undtagelser takket være SF v/Holger K, som først anbefalede NEJ i 1992,
og så efter tilføjelse af de 4 undtagelser anbefalede JA i 1993.

Så sent som i 2015 bekræftede Danmark, at vi fortsat vil have undtagelse også på Det retslige Område, som flygtningeområdet hører under.

Sådan er det bare.
Vi lader med åbne øjne de andre 26 selv rode med al det flygtninge-halløj -
specifikt Grækenland, Italien & Spanien, som er frontliniestater i flygtninge- & migrant invasionen.

Bevares, nu kommer Covid-19 oven i; men det er deres problem.

Vi holder os til de 4 undtagelser og Dublin forordningen -
og hælder lidt vand ud af ørerne for den gode sags skyld.

Kære Torben
Retsforbeholdet forbyder os jo ikke at hjælpe, men ellers enig i dine betragtninger. Der blir på alle måder vasket grundigt hænder i disse tider.