Kommentar

Det er skræmmende, hvor nemt man kan fratage folk deres frihed, hvis man spreder panik

Det, vi er vidne til lige nu, er et stort, uhyggeligt politisk eksperiment, som viser, hvordan man på ingen tid kan fratage mennesker deres grundlovssikrede frihedsrettigheder, hvis man iværksætter skræmmekampagner, skriver Lisbeth Rose i dette debatindlæg
Det er skræmmende at være vidne til politikernes handlemåde, deres skrækkampagne, de drastiske tiltag, kommunikationen til befolkningen og den mangelfulde konsekvensanalyse som følge af coronavirussens indtog i det danske samfund, skriver læge Lisbeth Rose.

Det er skræmmende at være vidne til politikernes handlemåde, deres skrækkampagne, de drastiske tiltag, kommunikationen til befolkningen og den mangelfulde konsekvensanalyse som følge af coronavirussens indtog i det danske samfund, skriver læge Lisbeth Rose.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Debat
18. marts 2020

I min levetid har jeg ikke oplevet noget lignende den situation, vi befinder os i for tiden, og nej, jeg taler ikke om COVID-19, men derimod om reaktionen på denne virussygdom, som nu er en pandemi.

Det er skræmmende at være vidne til politikernes handlemåde, deres skrækkampagne, de drastiske tiltag, kommunikationen til befolkningen og den mangelfulde konsekvensanalyse. Lukning af landet, af grænserne og indføring af særlov med alvorlige indgreb i befolkningens grundlovssikrede rettigheder.

Hele handlingsforløbet er yderst kritisabelt lige fra start, regeringen har begrundet sine handlinger med dødelighedsrater, der ikke er blevet tilstrækkeligt analyseret, men derimod helt ukritisk er videreformidlet til landets befolkning. WHO’s første udmelding var, at dødeligheden var 3,4 procent.

Information har den 6. marts 2020 bragt en artikel, hvor professor og virolog Allan Randrup Thomsen maner til besindighed og forklarer, hvordan det opgivne tal skal forstås. Han forklarer blandt andet, at man i realiteten ikke kan opgøre de nøjagtige dødstal i procent af inficerede, når man ikke kender det totale antal inficerede i et givent geografisk område. Da man ikke tester alle, er det i sig selv en umulighed at nå frem til et præcist tal. Det tidlige dødelighedstal på 3,4 procent er ikke retvisende, og både WHO og professor Allan Randrup Thomsen kommer frem til, at dødeligheden formentlig ligger mellem 0,3 og én procent.

Det er uansvarligt, at regeringen ikke skred til handling fra start, så de kunne have begrænset skaderne. Det har i månedsvis været kendt, at det er de gamle og svage, der rammes hårdt af COVID-19, og man kunne sagtens have beskyttet de grupper ved at begrænse og kontrollere adgang til plejehjem, sygehuse og institutioner med immunsvækkede mennesker. Det er noget nemmere at identificere de udsatte grupper og beskytte dem fremfor at lukke et helt land ned. Det ville have været en overkommelig opgave i forhold til den, der nu tårner sig op.

Det er samtidig indlysende, at den fremgangsmåde, regeringen har valgt, får den indre svinehund frem i folk. Det er utroligt, så nemt det er at brillere ved at træde frem på pressemøder og skabe panik, lukke et helt land ned og stå som en anden landsmoder og tale til befolkningen om, hvordan vi må stå sammen og holde afstand for at beskytte de svage, de gamle og dem med nedsat immunforsvar.

De konsekvenser, som vil følge af de drastiske tiltag, den danske regering tager, er helt uoverskuelige, og der er næppe nogen, der kan forudsige, hvor alvorlige de bliver. Jeg tvivler på, der er foretaget en egentlig analyse af de langsigtede virkninger på samfundet.

Svigt af de ældre og svage

Hykleriet på Christiansborg og blandt de ansvarlige i regionerne er helt kolossalt, for de interesserede sig ikke for de gamle og svage før COVID-19 – de grupper er blevet svigtet i tiltagende grad henover de seneste 30 år. Der er skåret ned overalt i sundhedssektoren og hjemmeplejen. Kosten til de ældre borgere er blevet ringere for hvert år, der er gået, hjælp til personlig hygiejne er blevet erstattet af en hygiejneserviet, og rengøring i hjemmet er på det nødtørftige.

De ældre er blevet behandlet uværdigt af skiftende regeringer. Ingen regeringer kan sige sig fri for at have deltaget i nedskæringerne.

Desuden har politikerne forringet arbejdsforholdene for de praktiserende læger og andet sundhedspersonale. Lokale og regionale sygehuse er erstattet med skandaleramte ’super’-sygehuse, og nu mangler man beredskabet lokalt.

Sundhedssystemet har ikke kapacitet til at håndtere opgaven med de COVID-19-syge, lyder det fra regeringen, og det er begrundelsen for at indføre den hastelov, der blandt andet giver sundhedsministeren lov til at tvangsvaccinere og udstede forbud mod større forsamlinger uden at inddrage Folketinget.

Særloven ophører af sig selv om et år, men ingen fagperson forventer en vaccine mod COVID-19 inden for et år, så hvad skal en særlov om tvangsvaccination til for?

Hvordan særloven skal bruges i praksis, begrænses nok kun af fantasien. Det leder tanken hen på støvletramp ved folks hoveddør og armbind med mærkning af de smittede. Eller måske vi skal male et hvidt kryds på indgangsdøren som under pesten?

Det, vi er vidne til lige nu, er et kæmpe stort uhyggeligt politisk og socialt eksperiment, hvor man hjælpeløst kan sidde på sidelinjen og se, hvad angst gør ved folk, og hvordan man på ingen tid kan fratage mennesker friheden til at leve normalt i hensynsfuld omgang med sine medmennesker.

Lisbeth Rose er læge

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det har du ret i Carsten Hansen. De 475 der døde i Italien var alene på gårsdagen. Man kan jo godt fremskrive udviklingen dvs. beregne på den, så det kan forudsiges at endnu flere italienere vil dø i den kommende tid. I medierne har man jo også set fremført, at man regner med, at mellem 1600 og over 5000 danskere vil dø af Covid-19

Henning Kjær

Coronavirus er som en tsunami. Vandet er allerde begyndt at stige, så det er en god ide at være forberedt til på den store bølge som vi ved kommer.

Randi Christiansen

Fake news og privatkapitalisering på fællesejet er de værste virus, som er i omløb. Magten er illegitim og ikke til at stole på. Det har vi haft for mange eksempler på. Nu skal vi være ved at dø af skræk for corona virus baseret på formidling fra myndigheder, som grundlæggende og gang på gang har svigtet den almindelige borgers tillid.

Magten ejer mainstream medier, militær, politi, bank-og finanssektor, al infrastruktur samt de folkevalgte. Hvordan skal vi kune stole på dem?

Vær opmærksom på magtens kup af staten under dække af corona. Undtagelsestilstand? Jovist. Hvorlænge? Og benyttes denne lejlighed til at fjerne kontanter? Det ser sådan ud? I så fald er borgeren i endnu højere grad underlagt magtens kontrol.

Karina Rosing Lynge, Hanne Utoft og Mikkel Schou anbefalede denne kommentar

Randi Christensen: Det er vel ikke uden grund, at "magten" sætter hjulene lidt i stå? Set fra det rent kapitalistiske rationale, så giver det vel ikke så meget mening?

Man frygter vel givet hvad den her situation vil betyde hvis den kommer helt ud af kontrol. Hvis sundhedsvæsnet for alvor bryder sammen - eller der kommer omfattende hamstringsbølger etc.

Sortbørs-økonomi, social uro, markedernes koplaps, u-bundhørlig kontraktion af kapitalforholdene er hvad vi kigger ind. Formuer der bliver tabt, som aktiemarkederne allerede har reageret på krisen

Alt dette er et økonomisk perspektiv vi kigger ind i, som stort set alle stater nu er gået ind i massivt, at pumpe midler ud i et forsøg på, at afbøde den krise, som er i progression

Og det er så kun den økonomiske side af det. Den rent sundhedspolitiske side kan man så også fremskrive, hvor dødsfald så uundgåeligt vil følge.

Så kan man sige, hvilken interesse har befolkningen i det. Uagtet hvad så kommer befolkningen til, at bøde både mht. økonomi og med helbred.

Man overvejer vel nu hos myndighederne worldwide hvilke options man har for strategi på det har. Ikke at indføre restriktioner og økonomiske hjælpepakker. Ikke at handle synes ikke noget godt alternativ. Et stykke ad vejen er det virussen i sig selv der betinger hvad der er en fornuftig strategi. Man kan i alle tilfælde både af sundhedsfaglige hensyn - eller af økonomiske hensyn ikke bare afvente, at lortet bryder sammen. Og spørgsmålet er vel også på den korte bane om det tjener ret mange borgeres interesse.

Personligt kunne man da godt have et ønske om, at "normaltilstande" hurtigst muligt vender tilbage. Skide skægt er det da ikke med en samfundsmæssig lock down - eller social isolation

Randi Christiansen

Jan boisen, lad os nu se, hvorledes situationen udspiller sig. Om magten vil centreres yderligere - og cui bono, til hvis fordel?

Randi Christensen: Jeg tror nu ikke på en teori om, at der ligger en egentlig magtstrategi bag de indgreb vi har set om som man måske indirekte godt kunne udlede af det debatindlæg vi diskuterer på baggrund af. Corona virus er bad for business og efterlader efter alt, at dømme en betydelig statsgæld. Så det ville være komplet ulogisk, at sætte samfundet på Stand by uden grund. Og det ville efterfølgende også medføre et ramaskrig.

Derimod tror jeg, at det er mere begrundet, at antage, at myndighederne frygter, at det her kommer ud af kontrol. Det man gør nu skal også vejes op med mere langsigtede interesser, hvor der objektivt set også må være en interesse i, at opretholde systemet

Tidligere direktør for sundhedsstyrelsen Else Smith udtaler på DR, at hun synes indgrebene er for vidtgående

Men omvendt må man jo unægtelig sige, at udviklingen i Italien skræmmer

Det er jo en kunst, at finde en balance i de restriktioner man sætter ind med for jo mere man laver lockdown desto mere skæmmer det økonomien. Men gør man ikke nok, så løber epidemien løbsk med hvad deraf følger.

Inge Lehmann, Carsten Hansen, Rikke Nielsen, Jane Doe og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Jan boisen - Min læge er for ca 14 dage siden hjemvendt fra thailand. Hun er kvinde omkring 50, havde milde symptomer et par dage og er nu smittefri og tilbage på job.

Hvis vi ser på magtens forvaltning er denne højst utilfredsstillende og tilmed ikke transparent. Uden at forfalde til padanoia er det derfor nærliggende at tænke situationen ind i diverse globale sammenhænge især de miljø-og sociøkonomiske. I hvis interesse kan denne time out tænkes at være? Aktører som ellers måtte se sig spillet af banen? Den amerikanske seddelpresse har kørt uafbrudt ihvertfald siden 2008. Hvorlænge kan det fortsætte?

Og når man ser på, hvilke metoder, der anvendes i globale magtkampe, er biologisk krigsførelse een af mulighederne. Når vi samtidig ser, at myndighederne overvejer stadig større indgreb i borgernes frihed - afskaffelse af kontanter, adgang til private hjem uden dommerkendelse og tvangsvaccinering? - må vi satse på, at det kun er midlertidige foranstaltninger og ikke et uhyggeligt scifi univers, vi er på vej ud i.

Men klart, især i krisesituationer er det vigtigt at bevare roen og det kølige overblik - uden at miste sin kritiske sans.

Randi Christensen :Ja en lang række af vores rettigheder, som ellers var skrevet ind i vores forfatniningsgrundlag er blevet suspenderet. Men det er vel formentlig ikke en permanent suspension. Man kan fra myndighederne ikke permanent fastholde sådan en magtposition i forhold til borgerne. Det ville ivrigt heller ikke være gogt for økonomien.

Men det skal jo holdes op imod, at der skal træffes beslutninger og laves foranstaltninger mht. Epidemien, hvor selv et spørgsmål om dage kan være afgørende. Der er krisestyring i forhold til et nødberedskab

Hvad der følger efter corona krisen må tiden jo vise.

Inge Lehmann, Anne-Marie Krogsbøll og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

PS der skulle stå: Det er iørigt heller ikke godt for økonomien. Det er ikke altid ler med en tablet :-)

Klaus Jespersen

Der dør 2 millioner om året af Alzheimer og andre former for demens. De 60 millioner patienter med næsten sikker dødelig udgang kræver ekstremt meget pleje og omsorg. Det er svært at forstå, at 300.000 globale tilfælde af covid-19, hvoraf 80,000 allerede er raskmeldte, skulle lægge vore sundhedssystemer ned ift. f.eks. en sygdom som Alzheimer (200 gange flere meget ressourcekrævende patienter). Disse perspektiver er helt fraværende i en panikskabende og ensidig presse, hvorfor?

Diabetes dræber knap 2 millioner om året. Begge sygdomme dræber altså ca. 160.000 mennesker om måneden, eller godt 5000 om dagen. De er nummer 4 og 6 dødsårsager ifølge WHO (2016). I toppen ligger hjertekarsygdomme med over 9 millioner døde om året. Lungekræft, demens osv er næsten det samme som en dødsdom da der er ekstrem høj dødelighed.

Af andre vigtige dødsårsager kunne 20-40% forhindres med rette indsats, selv uden kurerende medicin tilstede for mange af dem. https://www.cdc.gov/media/releases/2014/p0501-preventable-deaths.html hvis pengene blev brugt rigtigt.

Ud af de 240.000 der har covid-19, er kun ca. 130.000 aktivt syge, og dødeligheden tyder på at blive 1-2%.

I værste fald (fuld epidemi, ½ million smittede ) regner Sundhedsstyrelsen med 5000 døde danskere, fordi dødeligheden formentlig ender omkring 1%. Til sammenligning dør næsten 4000 af lungekræft og 2000 af demens – hvert år. Og disse sygdomme er stort set uhelbredelige.

I værste fald bliver covid-19 altså en af de værste, måske marginalt værste, dødsårsag i eet år.

For at forhindre dette har politikerne netop skabt en af historiens største recessioner, med udsigt til at blive en depression. Selv hvis al politik tilbagerulles nu vil der stadig komme en stor recession pga. lukningen af trafik, institutioner, butikker, barer og landegrænser. Antallet af arbejdsløse vokser eksplosivt. Aktiemarkederne demonstrerer den begyndende depression som følge af de politiske beslutninger.

De menneskelige omkostninger ved en økonomisk depression skal ikke tælles i titusinder, men i millioner af arbejdsløse, massiv vækst i fattigdommen, millioner af menneske risikerer at miste levestandard og råd til medicin og sund tilværelse, især i lande hvor sundhedsforsikringer er delvist private. De færre ressourcer vil føre til nedprioritering af andre problemer, både sygdomme og f.eks. klima/forurening. De penge der tabes i samfundet, mange procent af bruttonationalproduktet, vil skulle tælles i mange milliarder og atter milliarder af kroner, (aktiemarkederne, som vurderer de økonomiske krises størrelse, har allerede tabt billioner fordi de forstår omfanget af de politiske indgreb og den depression der er skabt af politikerne) der kunne redde mange menneskeliv og forbedre menneskeskæbner.

Både den tidligere og nuværende direktør for sundhedsstyrelsen konstaterer da også enstemmigt, at der ikke er sundhedsfagligt belæg for flere af de politiske indgreb. Så de pågældende beslutninger og deres enorme menneskelige omkostninger er altså delvist politisk drevet.

Derudover har politikerne også, fordi covid-19 i absolut værste fald kan blive en dødsårsag på linje med lungekræft, sat civilsamfundet og hele demokratiet ud ad kraft og benyttet retorik og skabt præcedens for tvangsmedicinering, ransagelser uden dommerkendelser, forsamlingsforbud, og spontane lukninger af butikker og foreninger. Terrorlovgivningen, der fulgte et lignende mønster også overalt på samme måde i vesten, findes stort set stadig og vi må forvente, at man igen vil foretrække en permanent ny normal, en slags ”krig mod virus”. Dermed vil de totalitære love blive permanente (i praksis fornyelige på årsbasis), hvorved demokratiet er tabt.

Vore samfund bliver i så fald aldrig det samme igen. Med den nye baggrund, med det enkeltes menneskes potentielle status som smittebærer som kontrolvirkemiddel, kan man opnå alt (forsamlingsforbud, eliminering af civilsamfundet, totalovervågning af både samfund og det enkelt menneskes tilstand).

De menneskelige omkostninger og dødsfald som følge af en økonomisk depression i vesten er ikke gennemregnede og p.t. uoverskuelige.

Hele tankeprocessen, at vi som mennesker potentielt skal betragtes som smittebærere midt i den reneste og sundhedsmæssigt stærkeste periode i menneskehedens historie, er grotesk, men er den ultimative totalitære kontrolmekanisme og er noget af det mest umenneskelige, der endnu er frembragt i vores politiske kultur.

Mens Sydkorea har klaret sig både uden demokratiske og væsentlige økonomiske tab, er det allerede nu tydeligt, at der er noget helt råddent i de vestlige lande, lige præcis i Vesteuropa og USA, som har det samme medico-industrielle kompleks, og som tilsyneladende har valgt sin helt egen måde at løse krisen på, en måde, som allerede nu tegner til at få historisk negative konsekvenser.

Klaus Jespersen

Det er lykkedes hele den samlede kritiske presse at "undgå" at nævne seruminstituttets vaccineproduktion, så for at råde bod på denne helt relevante historik.

1) Hvad var den nødvendige grund til, at Danmarks vaccineproduktion absolut skulle sælges i 2017 med en milliard i omkostninger, og hvorfor var den proces helt mørklagt?

2) Hvilke embedsmænd sagde til politikerne, at det skulle ske? Hvilke relationer har de?

3) Hvorfor må vi ikke kende årsagerne til det store påståede underskud, der ”motiverede” salget af vores vitale vaccineproduktion? (PS: Dong havde stabilit multimilliard cash flow hele vejen igennem og manglede derfor aldrig manglede penge fra en cashflow betragtning, men fik ”nedskrevet” sine immaterielle værdier så regnskabet blev dårligt før salget til GS)

4) Hvad siger det om vore politikeres overblik og rettighed, at AJ Vaccines som fik Danmarks vaccineproduktion for 20 millioner (det kostede os en milliard at ”afvikle” det inkl. konsulentydelser) nu vil udvikle en vaccine mod covid-119?

5) Hvorfor stoler vi så meget nu på politikere, som har solgt den vitale infrastruktur for få år siden, og som solgte Dong med samme opskrift? Mon de vil os det godt nu, eller er der nogen som ”trækker i trådene”?

https://ing.dk/artikel/regningen-staten-salg-ssis-vaccineproduktion-mind...
https://business.financialpost.com/pmn/press-releases-pmn/business-wire-...
https://politiken.dk/debat/kroniken/art6857447/Hvorfor-blev-staten-snydt...

Anders Reinholdt, Karina Rosing Lynge, Katalin-Maria Hari, Jane Doe, Randi Christiansen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

Klaus Jespersen: Du må sætte dig lidt i myndighedernes stol - eller politikernes, som jeg i en eller anden forstand repræsenterer myndighederne her.

Der skal tages beslutninger med meget kort varsel. Dage eller timer i forhold til epidemien tæller. Der er ikke tid til, at veje for eller imod. Det er hastelovgivning, hvor end ikke parlamentarikerne har fået læst igennem hvad h. .. de stemmer for.

Al erfaring fra Kina og Italien tyder på, at der skal rykkes endog meget hurtigt på det der sker. Og det hele skal vejes op mod en kapacitet i sundhedsvæsnet, som er begrænset

Det handler om, at reagere på en akut opstået nødsituation, hvor der skal handles hurtigt

Prioriteterne i sundhedsvæsenet eller i økonomien må altså for en stund hvile. Konsekvenser eller regningen må vi tage bagefter. Alt hvad der hedder politisk proces eller normalitet kortsluttes. Det er exceptionelt det som sker, som har hverken du - eller jeg - eller stort set alle andre læsere herude nogensinde oplevet noget tilsvarende.

Randi Christiansen

Klaus jespersen - du har ret, og salget af infrastruktur er skræmmende.

Katalin-Maria Hari

Kære Lisbeth Rose - Tak for en indsigtsfuld artikel og endelig er der en journalist, der opfanger The Big Picture - hvad er pointen med en særlov om tvangsvaccinationer, når der ingen behandling/vaccine findes mod corona? På hvilket grundlag kan en sundhedsminister “ekspropriere privat ejendom” med denne sære lov? Og hvordan kan det være, at folketinget ikke har kunne læse hele lovteksten inden den blev vedtaget? Det påstår ihvertfald flere partier? Kære Lisbeth - håber, der er flere journalister, som vil skrive kritiske tekster/artikler ift hvad der foregår lige nu ikke kun i vores lille lykkelige samfund men i hele verden. Næste artikel kunne evt. handle om linket mellem 5 G Master og denne nye sygdom “virus” ? Eller den nye vaccine med nanopartikler (som allerede findes men ingen snakker om det) som Bil Gates har sponsoreret og han reklamere flittigt for vaccinen allerede nu - efter sigende fra flere kilder vil vaccinen være det ultimative værktøj for at kunne kontrollere og udøve magt overfor befolkningen qva nanopartiklerne i vaccinen - uden vaccine ingen løn/arbejde, uden vaccine ingen mulighed for at rejse, uden vaccine ingen behandling på sygehuse... totalitær kontrol overfor befolkningen. Gud bevare Danmark og hele verden!

Werner Funder

Det er utrolig vigtigt at holde sig for øje, at den virus ikke misbruges til at begrænse folks frihed. I Danmark er misbruget allerede på vej i form af kriselovpakken. Et enkelt eksempel er tvangsvaccination og tvangsisolation. Det ser uskyldigt ud, gælder kun for et år, men tanken bag er lig, hvad man har gjort tidligere. Taget friheden fra mennesker, "magten" oplevede som farlige for samfundet. Nazi-Tyskland har gjort det, Argentinas dikatur, Nord-Korea gør det, og sågar i Danmark i nyere tid. Børn fra Grønland taget fra deres forældre, kvinder anbragt på Sprogø, og børn fra såkaldt dårlige familier. Vi må ikke være naive. Det kan være starten på begrænsning af frihedsrettigheder generelt og over længere tid.
I udlandet (Frankrig og Belgien) nævnes den nye danske lov allerede som et eksempel på ny diktatur. Den har mere opmærksom der end hos os. Vi har tillid til vores magthavere, og det er i sig selv godt, men også de er mennesker, der gør ting som de tror er godt for alle, men ikke er det. Det er en del af den nye magtstrategi i verden, den nye kapitalistiske magtstrategi. Det er en smitte, en magtvirus, der er farligere end Covid-19.

Werner Funder

Det er utrolig vigtigt at holde sig for øje, at den virus ikke misbruges til at begrænse folks frihed. I Danmark er misbruget allerede på vej i form af kriselovpakken. Et enkelt eksempel er tvangsvaccination og tvangsisolation. Det ser uskyldigt ud, gælder kun for et år, men tanken bag er lig, hvad man har gjort tidligere. Taget friheden fra mennesker, "magten" oplevede som farlige for samfundet. Nazi-Tyskland har gjort det, Argentinas dikatur, Nord-Korea gør det, og sågar i Danmark i nyere tid. Børn fra Grønland taget fra deres forældre, kvinder anbragt på Sprogø, og børn fra såkaldt dårlige familier. Vi må ikke være naive. Det kan være starten på begrænsning af frihedsrettigheder generelt og over længere tid.
I udlandet (Frankrig og Belgien) nævnes den nye danske lov allerede som et eksempel på ny diktatur. Den har mere opmærksom der end hos os. Vi har tillid til vores magthavere, og det er i sig selv godt, men også de er mennesker, der gør ting som de tror er godt for alle, men ikke er det. Det er en del af den nye magtstrategi i verden, den nye kapitalistiske magtstrategi. Det er en smitte, en magtvirus, der er farligere end Covid-19.

Rikke Nielsen

Bo Jensen

"Tak til Lisbeth Rose fordi du tager hul på denne vigtige diskussion. Lige nu er de kommentarer du har fået ude af proportion, fordi alle åbenbart er bange. Dermed bekræfter kommentarerne, at der er risiko for, at den kritiske sans sættes ud af kraft, når befolkningen er i panik.
Men senere, når panikken har lagt sig, vil vi forhåbentlig kunne tage debatten mere nøgternt.
Så vil vi forhåbentlig kunne forholde os kritiske til statsmagtens indgreb overfor Corona: Ville det være bedre at gøre som i Sverige, hvor politikerne blander sig udenom og overlader de livsvigtige beslutninger til eksperterne (Jeg mener ja)? Var det en god idé at lukke grænserne (Nej)? Var det en god idé at lukke skolerne (Nej)? Kunne epidemien være grebet anderledes an, som måske havde medført knap så stor skade på økonomien (Ja, ved at koncentrere indsatsen mod de svagelige omkring 80 år)?
Kom igen til den tid, Lisbeth Rose."

Bsre lige en statusopdatering siden din kommentar. I dag har Sverige dobbelt så mange dødsfald pr. million borgere end i Danmark. Desuden så hører jeg, at der er 1 million danskere, der udfra forskellige kriterier, er i risikogruppen - skal vi samle dem på Fyn, eller hvad tænker du?

@Kim Vildnis, en anden væsentlig sammenligning: der dør i Danmark årligt 15.000 af tobaksrelaterede sygdomme. Alligevel ville socialdemokratiet ikke være med til at øge tobaksafgifterne massivt. Et indgreb, der ville kunne få mange til at stoppe med at ryge, og dermed redde adskillige tusinde liv årligt.

Henrik Nielsen

Jeg e nu godt tilfeds med regeringens og mybdighedernes handling - de skal jo også lære undervejs.
Og så syns egentlig at nedenstående citat citat fra artiklen er skudt langt forbi og er urimeligt i sin motivforskning:
" Det leder tanken hen på støvletramp ved folks hoveddør og armbind med mærkning af de smittede"

Inge Lehmann, Kim Houmøller, Steffen Gliese og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar

Som paven sagde under Urbi et Orbi - Why are you afraid? Have you no faith?. Det er typisk vesten med dets verdslige fokus. Der er intet at være bange for, vi er betalt fri for vor synd. Ingen behøver være bange for døden - den er overvundet.

Jan Fritsbøger

det eneste jeg synes bør kritiseres ved corona-tiltagene er socialhjælpen til økonomien,
i stedet for at forære virksomhederne ( kapital-ejerne ) penge, kunne man nøjes med at kompensere dem der bliver ledige for deres tab,
og sikre de selvstændige ved at forlange at bankerne satte al gæld i bero og nulstillede renten indtil krisen var overstået,
og selvfølgelig suspendere al aktiehandel og på samme måde sætte betaling af leje for erhvervslejemål i bero,
at økonomien får en pause er ingen skade til, det er jo ikke penge der forsørger mennesker det er mad,
så et stop for uproduktiv værdiomfordeling vil ikke ramme nogen på andet end den manglende tilfredsstillelse af deres grådige ambitioner,
pengeøkonomi er intet andet end regulering af forbrugsmuligheder, vel at mærke en regulering som tager maden ud af munden på de sultne, og sikrer at de mest mætte får mere mad ( og alt muligt andet man kan forbruge og eje )
penge har aldrig nogen sinde skabt så meget som en skive pølse eller noget som helst andet som der er brug for, ALDRIG !

Inge Lehmann, Steen K Petersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Nu her 2.9 mill dødsfald senere, synes jeg stadig, vi, på den store klinge, har gjort det rigtige i Danmark. Vi er slubbet billigt, angiveligt også forholdsmæssigt på statsfinanserne. Og vi åbner op mere og mere. At der så er noget i detaljen, der kunne have været gjort anderledes, enten lukket mere op eller lukket mere ned undervejs, det kommer vi nok til, og gør allerede, at diskutere de næste dekader. Dette afhænger også nøje af øjnene der ser, og hvordan den enkelte har været ramt.

Sider