Kommentar

Tænk, hvis coronakrisen gav os mod til at bekæmpe folkesundhedens hovedfjender

COVID-19 er kun en mindre fare blandt de store, velkendte dræbere som rygning og luftforurening. Jeg frygter, at vi glemmer de store dræbere på grund af den lille ny, men måske vil krisen lære os at prioritere sundhed, skriver praktiserende læge Christian Wegener Jørgensen i dette debatindlæg
»Tænk også på, at coronakrisen kan åbne for et helt nyt rum af muligheder, glæder og lykke. Pludselig kan man midt i byen høre fuglenes sang. Venetianerne kan se fiskene svømme i kanalernes klare vand. Kineserne kan trække vejret frit. Den dødelighed, der har andre årsager end COVID-19, vil falde.« skriver Christian Wegener Jørgensen.

»Tænk også på, at coronakrisen kan åbne for et helt nyt rum af muligheder, glæder og lykke. Pludselig kan man midt i byen høre fuglenes sang. Venetianerne kan se fiskene svømme i kanalernes klare vand. Kineserne kan trække vejret frit. Den dødelighed, der har andre årsager end COVID-19, vil falde.« skriver Christian Wegener Jørgensen.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

31. marts 2020

Det er velkendt, at den menneskelige psyke reagerer voldsommere på nye, ukendte farer end på gamle, velkendte farer. Også selv om farerne ved det nye er langt mindre end de gamle og velkendte farer. Således også med COVID-19.

I skrivende stund er der på verdensplan registreret knap 35.000 mennesker, der er døde med COVID-19. Det er mindre end det antal mennesker, der dør på en gennemsnitlig uge som følge af deres arbejde (ifølge ILO cirka 42.000).

Når coronapandemien slutter sin første bølge om et par måneder, ender vi nok med et dødstal, der på globalt plan ligger i omegnen af det samlede dødstal for almindelig sæsoninfluenza. Et tal, WHO mener, ligger mellem 290.000-650.000 pr. år.

Det er helt korrekt, at COVID-19 udgør en trussel mod kapaciteten i vores sundhedsvæsen, især med hensyn til antallet af intensivpladser, men COVID-19 er på ingen måde nogen eksistentiel trussel mod vores samfund.

Alligevel reagerer vi frygtsomt.

Statsministeren ser dyster ud og siger, at nedlukningen af Danmark kommer til at koste penge på kort sigt, men at det er for at spare os for endnu større omkostninger på lang sigt. Forhåbentlig kommer vi også til at redde nogle liv, der ellers for tidligt ville være ovre.

Vi står altså i en situation, hvor vi skal prioritere, om vi vil redde menneskeliv eller redde økonomien. Jeg synes, det er sympatisk, at vi vælger at redde menneskeliv. Coronapandemien har fået os til at prioritere anderledes.

Som professor Adam Tooze udtaler til Information den 19. marts: »Det utrolige ved coronakrisen er, at vi lukker økonomien ned for at redde millioner af mennesker, som stort set er økonomisk uproduktive. Dem, virussen rammer, er jo i forvejen de mest udgiftstunge borgere, og nu gør vi millioner af unge arbejdsløse, lukker skoler og universiteter for at redde dem.«

Det er velkendt, at der kan ske skred i vores vurdering af, hvad der er vigtige prioriteter. I mange år var det socialt acceptabelt at ryge indendørs. Vi har med rette ændret syn på vores største dræber i det danske sundhedsvæsen, men 13.600 danskere dør stadig hvert år af rygning. Uden nogen moralske kvababbelser dør samtidig 4.200 mennesker i landet af luftforurening om året. Vi har indtil nu accepteret, at cirka 900 mennesker hvert år dør af influenza i Danmark.

I Normaldanmark ville mange sikkert føle, at det var vigtigere at komme på job med lidt feber og hoste, i stedet for at blive derhjemme for at passe på sig selv og de ældre. Sådan er det heldigvis ikke længere. Coronapandemien har fået os til at tage infektionssygdomme alvorligt, selv om det kun er et mindre problem set i forhold til eksempelvis rygning og luftforurening.

Det bliver i disse dage fremstillet som et dilemma, om man vil redde økonomien eller redde menneskeliv. Som om det var noget nyt dilemma!

For syersken i Bangladesh’ overfyldte tekstilfabrikker må det i sandhed virke hyklerisk, at vi i Vesten først i lyset af COVID-19 interesserer os for dette væsentlige dilemma. Indtil nu har det været lysende klart, hvad vi har valgt. Vi har kynisk valgt økonomi over menneskeliv.

Først da COVID-19 bankede på vores dør, indså vi, at en uændret kapitalistisk økonomi står i et modsætningsforhold til folkesundheden. At der er en reel modsætning mellem på den ene side et sundt liv for de fleste og en bæredygtig fremtid for jorden og på den anden side en økonomi, der vil pine mest mulig profit ud af mennesker og naturens ressourcer.

Nyt mod

Tænk også på, at coronakrisen kan åbne for et helt nyt rum af muligheder, glæder og lykke. Pludselig kan man midt i byen høre fuglenes sang. Venetianerne kan se fiskene svømme i kanalernes klare vand. Kineserne kan trække vejret frit. Den dødelighed, der har andre årsager end COVID-19, vil falde.

Jeg håber, at vi er på vej et bedre sted hen. At vi indser, at en anden verden er mulig. En verden, hvor det ikke bare er ligegyldig statistik, at der i verden hvert år dør 4,2 millioner mennesker af luftforurening, 2,3 millioner mennesker af deres arbejde, 1,35 millioner mennesker i trafikken osv. osv. – bare for at nævne nogle af de dødsårsager, der er tæt knyttede til vores nuværende levevis og produktionsforhold.

Vanligvis regner vi blot disse tal for et beklageligt driftstab. Tænk, hvis vi ved at overvinde den proportionelt set lille fare ved COVID-19, fik mod til at gøre noget ved vores gamle og velkendte farer for menneskeheden.

Tænk, hvilken grufuld fremtid vi går i møde, hvis udkommet på coronakrisen bliver, at vi skal løbe hurtigere, producere mere og forbruge mere. Så har vi absolut intet lært.

Jeg er optimist: Jeg tror, at når vi først har mærket friheden i den rene og friske forårsluft, så vil vi prioritere dette over sanseløst forbrug. Så vil vi kræve, at vores økonomi skal indrettes på en måde, som ikke gør os syge. Se det ville være samfundssind!

Christian Wegener Jørgensen er praktiserende læge og medlem af EnhedslistenOK

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Ivan Breinholt Leth
  • Jakob Skov
  • Herdis Weins
  • Erik Lang
  • Ejvind Larsen
  • Marianne Stockmarr
  • Johnny Christiansen
  • Eva Kjeldsen
Bjarne Bisgaard Jensen, Ivan Breinholt Leth, Jakob Skov, Herdis Weins, Erik Lang, Ejvind Larsen, Marianne Stockmarr, Johnny Christiansen og Eva Kjeldsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Flot og tiltrængt perspektivering af vore dages “lille” ilandsproblem midt i al den klamren sig til forloren national- og fællesskabsfølelse. Og man kunne i forlængelse heraf spørge: Dette fantastiske fordelingspolitiske, i sandhed sympatiske, grænsende til solidariserende “samfundssind” man nu pludselig er vidne til fra det politiske establishment fra højre til venstre - altså altruistisk agiteren og indgreb der sikrer velfærdsmæssig menneskeværdig kompensation af virksomheder, (højtlønnede) lønmodtagere mm. mhp imødegåelse af konkurser og deraf følgende lediggang.

Hvor har det samfundssind været alle disse årtier med finanspolitisk konkurrencestatslig opstramning? Den velfærdsmæssige menneskeværdige kompensation af den almindelige lønmodtagers uforskyldte ledighed som følge af konjunturmæssige bump, konkurser etc. og deraf følgende lediggang, som ellers har været gemt i dagpenge- og velfærdsforringelser, udskamning og kontrolstats-politikker uden skelen til de berørtes virkelighed.
For ikke at tale om det udsultede sundhedsvæsen som hele samfundet betaler prisen for i disse tider?
Hvor har “samfundsindet” været i alle de årtier? Og hvad vil der ske med dette hykleriske samfundssind når virkeligheden vender tilbage?

Jeg er desværre nok knap så optimistisk..

Kent Bajer, Morten Wieth, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Herdis Weins, Ejvind Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Tak for denne kloge kommentar. Ut. er allergisk overfor mange forskellige partikler, herunder især forureningspartikler. De sidste ca. 30 år har jeg gået rundt med en bøtte Mentholatum og en lille flaske Teatree oil i lommen. Jeg har brugt dem til at lindre irritation omkring næsen og få lidt luft gennem samme. Jeg har ikke brugt dem de sidste ca. tre uger.

Når forureningen er høj, har jeg det i hovedet ligesom tømmermænd, uden at have rørt noget stærkere end kaffe i flere uger. Jeg kan ganske enkelt ikke huske, hvornår jeg sidst har været så klar i hovedet i tre sammenhængende uger, som nu. Normalt kan jeg have max et par dage uden 'forureningstømmermænd'. Og dem har jeg nydt!

Hvordan tror I så lige jeg har det i de her dage? ;o)

Det vil være dybt tragisk og uansvarligt, hvis vi som samfund ikke tager ved lære af de erfaringer vi i disse dage gør os med en af de største dræbere vi har.

Rolf Czeskleba-Dupont

Uanset hvordan der nu igen lukkes op, som det hedder, vil der komme flere bølger af den ene og den anden influenza. Om man bliver syg af virerne, afhænger af ens biokemiske miljø (allerede beskrevet i 1954 af lægeforskeren René Dubos) - både i kroppen og i de dele af det ydre miljø, som man færdes længe i. Det er også det, som bestemmer tilstanden af ens immunforsvar. Lægevidenskaben i dag har dog svært at inkorporere især luftbårne sygdomme i deres katalog over diagnoser (det har den 2018 afdøde læge Henrik Isaksen skrevet om i bogen 'Blinde pletter...'). DERFOR stor ros til Christian Wegener for at minde om den døds-told, som ikke mindst luftforureningen koster. På gulvplanet viser den rådende blindhed sig jo i, at så godt som ingen tager det alvorligt, når over ½ million danskere både i 2013 og i 2017 har tilkendegivet i rundspørger fra Institut for Folkesundhed, at de føler sig generet af lugten fra brændeovnsrøg. Heraf ca. 50 000 i høj grad. Og at miljøforskerne alene ud fra partikelforureningen kan sige, at der hvert år dør over 550 mennesker for tidligt i Danmark p.g.a. røgen fra brændeovne. - Disse røgsvækkede mennesker vil igen ved næste bølge af Corona eller anden virus være nemme ofre for påvirkningen. Har vi råd til at lade være med at gribe ind og lukke ned for brændeovnene i tæt bebyggelse? Læs mere på www.brænderøg.dk
Rolf

Helt enig med Rolf. Det er mig helt ubegribeligt, at brændeovne ikke forbydes.

Ligesom jeg ikke begriber, at noget af det første men er ved at skvatte over når man går ind i sin lokale Jem & Fix, er stativet med RoundUp til brug i private haver.

At det skidt stadig kan købes er intet mindre end en SKANDALE!