Kronik

Tuberkulose slår 1,5 millioner mennesker ihjel om året. Skriv dog om det

Mange tror, at tuberkulose hører fortiden til. Men sygdommen er fortsat blandt de ti hyppigste dødsårsager i verden, selv om vi kan behandle den. Skal dødstallet ned, kræver det, at tuberkulose får bare lidt af den opmærksomhed, vi viser corona, skriver lægestuderende Anders Solitander Bohlbro, der arbejder med tuberkulose i Guinea-Bissau, i dette debatindlæg
Det anslås, at omkring 25 procent af verdens befolkning er smittet med MTB. Det svarer til, at knap to milliarder mennesker bærer rundt på den bakterie, der forårsager tuberkulose. På billedet er tre argentinere, der alle har været eller er smittet med tuberkulose.

Det anslås, at omkring 25 procent af verdens befolkning er smittet med MTB. Det svarer til, at knap to milliarder mennesker bærer rundt på den bakterie, der forårsager tuberkulose. På billedet er tre argentinere, der alle har været eller er smittet med tuberkulose.

Magali Druscovich

24. marts 2020

Lige nu raser en global epidemi af hidtil usete proportioner. WHO estimerer, at 2,3 millioner mennesker siden årsskiftet er blevet alvorligt syge, og 345.000 er døde. Hvis det tager dig ti minutter at læse denne kronik, er 30 flere allerede døde.

Folk, der bliver ramt af sygdommen, hoster blod, får vejrtrækningsbesvær og bliver udmattede. Hvis de er uheldige, ødelægger sygdommen lungevævet, så der dannes store huller, eller den breder sig til de øvrige organer og giver meningitis, knogleinfektioner eller et væld af andre problemer. Langsomt – og nogle gange knap så langsomt – suger den livet ud af sine ofre, indtil de dør. Alt for tidligt.

Har du gættet, hvilken sygdom det er?

Nej. Det er ikke coronavirus.

Hvis du følger medierne, kunne du ellers nemt foranlediges til at tro det. Selv bor jeg pt. i det vestafrikanske land Guinea-Bissau, men jeg har ingen problemer med at fornemme den panik, der breder sig hjemme i Danmark.

Denne kronik handler ikke om corona, men om tuberkulose – en sygdom, du måske slet ikke havde overvejet, da du læste indledningen.

I så fald er du tilgivet, for uden at kunne underbygge det med forskning vil jeg mene, at det er en sygdom, som stort set er fraværende i den offentlige bevidsthed i Vesten. Mange ser spørgende på mig, når jeg siger, jeg arbejder med tuberkulose.

Måske du som mig har en slægtning, der i starten af det forrige århundrede døde af tuberkulose. Måske du er litterært eller musikalsk anlagt og har læst historier om Kafka, Chopin, George Orwell eller endda Pocahontas, der alle døde af tuberkulose. Eller måske du har set Moulin Rouge og husker, hvordan Nicole Kidman hostede blod og siden døde i sin elskers arme.

Fælles for disse er, at de er i sort-hvid, så at sige. De præsenterer ikke tuberkulose som et problem, der hører denne tidsalder til, og som vi bør bekymre os synderligt om i dag. Som Top Gear-værten Jeremy Clarkson engang i vanlig bombastisk stil erklærede:

»Jeg har svindsot og TB! Jeg har samtlige sygdomme fra 1920’erne!«

Men tuberkulose er i høj grad et aktuelt problem i 2020’erne. Og i dag, på WHO’s Verdensdag for Tuberkulose den 24. marts, håber jeg, at du – lige netop dig, der sidder og læser nu – vil hjælpe mig med at udbrede kendskabet til en sygdom, hvis navn burde være på alles læber.

Åh nej, er det endnu et guilt trip fra de varme lande, tænker du måske. Endnu en sygdom at tænke på?

Nej. Der er ingen grund til guilt trips. Men hvis du læser med her, vil du måske være enig i, at vi har brug for opmærksomhed på sygdomme som tuberkulose, der forårsager stor lidelse på verdensplan, men som ikke får tilsvarende stor dækning i medierne.

En ud af fire er smittet

Men hvad er tuberkulose egentlig? Tuberkulose er en infektionssygdom, der forårsages af bakterien Mycobacterium Tuberculosis – MTB.

MTB er en oftest langsomt voksende bakterie, der normalt inficerer lungerne, når man indånder bittesmå dråber med bakterien, hostet op af en tuberkulosepatient.

I lungerne formerer bakterien sig og danner på grund af en kompliceret immunologisk reaktion en lille knude af sygdom, et såkaldt granulom, hvorefter den typisk spreder sig til en lokal lymfeknude.

For langt de fleste er det sådan set det. Men hos cirka fem til 15 procent af patienterne udvikler det sig til egentlig sygdom. For halvdelens vedkommende sker det, umiddelbart efter de er blevet smittet, for den anden halvdel sker det først, efter at bakterien har ligget i dvale i lungerne i op til mange år.

Bakterien kan nemlig ikke nedkæmpes fuldstændigt af vores eget immunsystem.

For de fem til 15 procent af patienterne forløber sygdommen ofte som beskrevet indledningsvist: De hoster, taber sig, hoster blod, får vejrtrækningsbesvær og nattesved, bliver afmagrede og udmattede – en del får også ødelagt dele af lungevævet eller sygdommen spreder sig til andre dele af deres krop – og til sidst dør de.

Men, indvender du, hvis det er så lille en procentdel, der får denne alvorligere variant af sygdommen, er det så et så stort problem?

Ja, for det anslås, at omkring 25 procent af verdens befolkning er smittet med MTB. Det svarer til, at knap to milliarder mennesker bærer rundt på den bakterie, der forårsager tuberkulose, og er i risiko for selv at udvikle sygdommen på et tidspunkt i deres liv.

Det betyder ifølge WHO, at omkring ti millioner mennesker i 2018 blev syge af tuberkulose, og at 1,5 millioner døde.

Det er astronomiske tal. Faktisk er tuberkulose den infektionssygdom, der slår flest mennesker ihjel på verdensplan, og den er blandt de ti hyppigste dødsårsager i verden.

Stort samfundsproblem i mange lande

For at vende tilbage til coronavirussen er det i skrivende stund omkring 3.250 mennesker, der ifølge de kinesiske myndigheder er omkommet af sygdommen i Kina siden december sidste år.

Tallene er endnu ikke opgjort for tuberkulose, men hvis tendensen fra tidligere år fortsætter, har tuberkulose slået cirka 2,5 gange så mange kinesere ihjel inden for samme periode. Og så er Kina endda langt fra det hårdest ramte land.

Mit ærinde er ikke at forklejne den lidelse eller det kaos, som coronapandemien forårsager. Mit hjerte bløder for alle, som lider og dør af en sygdom, uagtet om det er tuberkulose eller ej – og COVID-19 udgør lige nu en betydelig trussel mod sundheden og stabiliteten i lande over hele kloden, inklusive Guinea-Bissau, hvor jeg arbejder.

Mit ærinde er heller ikke, at du skal blive panisk angst for selv at få tuberkulose, for faktisk taler sandsynligheden for, at du slet ikke behøver bekymre dig på den front.

Tuberkulose rammer nemlig disproportionalt de mest udsatte mennesker i samfundet og de mest udsatte samfund som helhed. Hvis du læser denne kronik, er du derfor næppe blandt vores typiske patienter.

Mit ærinde er at øge bevidstheden om tuberkulose – både som en sygdom, der forårsager stor og overset lidelse på verdensplan, og som en udfordring for vores udviklingsindsats blandt verdens fattigste.

Tuberkulosedødsfald er en tragedie for en familie, men det er også et samfundsproblem, når en betydelig del af dets unge mennesker er alvorligt syge i lange perioder og dør før tid.

»Djito ka tem,« siger sygeplejerskerne under tiden, når jeg møder på hospitalet, og en ung mand er død, siden sidst jeg var der.

»Der er ikke noget at gøre ved det.«

Men det er der. Og derfor er der heller ikke brug for guilt trips, der er brug for handling.

De mest almindelige former for tuberkulose, såkaldt DS-TB, har heldigvis en kur, og selv de mere resistente former kan behandles effektivt. Men behandlingen er lang og ofte kompliceret, og den kræver naturligvis, at vi finder og behandler alle patienter med den bedst tilgængelige medicin.

Det går fremad. Det estimeres, at der siden år 2000 er forhindret 58 millioner dødsfald af tuberkulose – men der er fortsat god plads til forbedringer. Præcis hvilke forbedringer der skal prioriteres, er noget, der fortsat forskes i, som varierer fra sted til sted, og som i det hele taget er for kompliceret til at gøre rede for i en kronik. Men fælles for dem er, at de kræver ressourcer og derfor politisk bevågenhed.

Det er derfor, der er brug for din hjælp på Verdensdagen for Tuberkulose.

Hjælp os, der arbejder med tuberkulose, med at skabe opmærksomhed om denne og andre oversete sygdomme. Hjælp os med at råbe politikerne op. Hjælp os med at stille denne og andre aviser spørgsmålet: Hvis det er værd at rydde forsiden for coronavirus i dagevis, hvorfor så ikke for tuberkulose? Er halvanden millioner menneskers liv ikke værd at skrive om?

Anders Solitander Bohlbro, lægestuderende

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Randi Christiansen
  • Eva Schwanenflügel
  • Estermarie Mandelquist
  • Steffen Gliese
  • Esben Lykke
  • Poul Anker Juul
  • Flemming Berger
  • Hanne Utoft
  • Carsten Mortensen
  • Erik Karlsen
  • Claus Nielsen
  • Steen K Petersen
  • Thomas Tanghus
  • Arne Albatros Olsen
  • Anker Heegaard
  • Henrik Leffers
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Ib Gram-Jensen
  • Svend Erik Sokkelund
  • Johnny Christiansen
  • Gert Romme
  • David Zennaro
  • Katrine Damm
  • Mikkel Zess
  • lars søgaard-jensen
  • Agnete La Cour
  • Tommy Clausen
  • Lillian Larsen
  • Jan Damskier
  • Oluf Husted
Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Estermarie Mandelquist, Steffen Gliese, Esben Lykke, Poul Anker Juul, Flemming Berger, Hanne Utoft, Carsten Mortensen, Erik Karlsen, Claus Nielsen, Steen K Petersen, Thomas Tanghus, Arne Albatros Olsen, Anker Heegaard, Henrik Leffers, Maj-Britt Kent Hansen, Ib Gram-Jensen, Svend Erik Sokkelund, Johnny Christiansen, Gert Romme, David Zennaro, Katrine Damm, Mikkel Zess, lars søgaard-jensen, Agnete La Cour, Tommy Clausen, Lillian Larsen, Jan Damskier og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Agnete La Cour

Vi har også tuberkulose inden for det danske rigsfællesskab. Mens jeg fra 2009 - 13 var lærer på Nordgrønlands Gymnasiale Uddannelser fik flere af vore elever og også flere i lokalsamfundet tuberkulose. Men, som forfatteren skriver, kunne de heldigvis behandles.

Karsten Aaen, Henriette Bøhne, Steffen Gliese, David Zennaro, Mikkel Zess og lars søgaard-jensen anbefalede denne kommentar
lars søgaard-jensen

Tak for en relevant kronik. Nu er det jo sådan at TB trives der hvor der er fattigdom og dårlig ernæring samt dårlige boligforhold. Med andre ord nogle heelt andre steder end der hvor vestens aktieejere bor. Derfor er TB af mindre interesse i forhld til corona, der jo rammer alle - og sætter produktion og merværdiskabelse (og udbytning) i stå. Derved smitter den "markederne", panik opstår, og vi oplever os alle truet på alle måder.

Karsten Aaen, Minna Rasmussen, Janus Agerbo, Pia Myrthue, Randi Christiansen, Henriette Bøhne, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Christel Gruner-Olesen, Liselotte Paulsen, Hanne Utoft, Else Marie Arevad, Hanne Ribens, Claus Nielsen, Arne Albatros Olsen, Kim Saxman, Agnete La Cour, Torben Burkal og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Man må tro, at mange nulevende tilbage i deres slægt kan finde dødsfald som følge af Den spanske syge og TB. I min familie ramte begge sygdomme med døden til følge for flere.

Som Anders Solitander Bohlbro med rette gør opmærksom på er TB "en sygdom, som stort set er fraværende i den offentlige bevidsthed i Vesten".

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Flemming Berger og Else Marie Arevad anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Malaria - 1 millionen børn under 5 år dør hvert år.

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Liselotte Paulsen, Claus Nielsen, Thomas Tanghus og Jannick Sørensen anbefalede denne kommentar

Tak for fremragende kronik. Tiltrængt perspektivering.

Karsten Aaen, Lotte Tvede, Helle Wisbech, Eva Schwanenflügel, Karin Hansen, Steffen Gliese og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar

Hvad enten man vil eller ej, så vejer sygdom mere når den er tæt på og man selv er i farezonen ... Men det er klart at perspektiv er godt :-)

Karsten Aaen, Janus Agerbo, Else Marie Arevad og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar

"Nu er det jo sådan at TB trives der hvor der er fattigdom og dårlig ernæring samt dårlige boligforhold."

Måske er det fattigdommen der er den egentlig sygdom her, og tuberkulosen blot et symptom. Hvis folk får en uddannelse og et levebrød, vil de så ikke selv sørge for at blive behandlet? Som eksemplet fra Grønland. I virkeligheden er det måske pædagoger og lærere vi skal sende ud?

lars søgaard-jensen

Ole Laursen: Ja man kan godt kalde TB for et symptom på fattigdom; men det er en grav misforståelse at tro, at folk ikke lader sig behandle pga manglende uddannelse og dårlig ernæring. De får jo netop sygdommen, fordi de er dårligt ernærede og lever under dårlige forhold. Det er derfor man kan betragte sygdommen som et symptom på de ringe sociale forhold. Men med bedre ernæring og bl.a.mere plads i boligen til den enkelte (=bedre boliger) ville langt færre få TB. Men dette koster penge som de fattigste i verden jo ikke har.

Karsten Aaen, Henriette Bøhne, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

Nu skal man ikke nedgøre problemerne med corona-virus. Men der er altså stadig mulighed for at bedringer på mange områder:

- Alene i EU dør 25.000 unødigt årligt ved trafikuheld.
- Desuden dør 400.000 hvert år i EU af luftforurening.
- Videre dør 6.000 EU-borgere hvert år af arbejdsulykker.
- Og 10.000 europæere dør hvert eneste år som følge af lydstøj. Dertil får 900.000 konstateret højt blodtryk, mens 43.000 bliver hospitalsindlagt på grund af hjertesygdomme og slagtilfælde som følge af støj.

Karsten Aaen, Hans Larsen, Nils Bøjden, Karin Hansen og Erik Winberg anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

Yderligere perspektivering:

Som Gert Romme også skriver, så er der mange der dør af luftforurening.

Man regner med, at den nedsatte produktion på grund af Corona, vil redde 50.000 - 100.000, i Kina.

Dertil kommer de sparede dødsfald når CO2 udledningen også falder.

Der er lidt over 3000 døde af Corona i Kina.

https://nyheder.tv2.dk/udland/2020-03-10-coronavirus-giver-mindre-luftfo...

Torben K L Jensen, Randi Christiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Torben - det ved jeg ikke, men har info om malurtens fortræffeligheder fra bl.a. radiodoktoren, carsten vagn hansens hjemmeside.

Lars Kristensen

Den rige verden frygter ikke de sygdomme vi mennesker kender, men når der opstår en sygdom vi ikke kender konsekvenserne af, opstår der frygt. Frygten for Corona er størst i de rige lande, for kan de rige ikke blive behandlet på deres fortræffelige sygehuse på grund af Coronasyge mennesker, får frygten rigtig fat i de rige
.

Erik Fleischer

Jeg mangler i kronikken en analyse af hvorfor der ikke er større bevågenhed overfor TB samt hvorfor der er så mange som har den.

Med andre ord, hvorfor rager det mig?

Er det kun i den rige del af verden opmærksomheden er lille fordi der er få som har den og den er til at bekæmpe?

Hvad skulle formålet være med en forhøjet bevidsthed blandt vores politikere om en sygdom som kun har lille udbredelse i Danmark? Er det for at at sikre at vedbliver med at have lille udbredelse i DK?

Det er jo som kronikøren påpeger ikke et guilt trip fra de varme lande, så det må være noget i vores egen hverdag og omgivelser vi må gøre noget ved.