Klumme

Selv i en verden hvor Fie Laursen læste Kant, ville folk sugardate og få lavet buttlifts

Det er utroligt, at der ikke er flere, der vender deres moralske domme mod de firmaer, der tjener styrtende med penge på at bruge influenceren Fie Laursen som reklamesøjle for farlige skønhedsindgreb og sugardating, skriver litteraturanmelder Mathilde Moestrup i dette debatindlæg
»Med de seneste måneders mediedækning er Fie Laursen ved at blive en slags prygelknabe, vi kan slå på, hver gang vi ser unge mennesker bukke under for problematiske kropsidealer eller give sig hen til tvivlsomme økonomiske løsninger,« skriver Mathilde Moestrup. Her ses Fie Laursen med sin daværende kæreste, Daniel Cristino, til årets Reality Awards. 

»Med de seneste måneders mediedækning er Fie Laursen ved at blive en slags prygelknabe, vi kan slå på, hver gang vi ser unge mennesker bukke under for problematiske kropsidealer eller give sig hen til tvivlsomme økonomiske løsninger,« skriver Mathilde Moestrup. Her ses Fie Laursen med sin daværende kæreste, Daniel Cristino, til årets Reality Awards. 

Janus Nielsen

Debat
10. marts 2020

Et nyt kapitel i fortællingen om den 23-årige influencer Fie Laursen er skrevet: Torsdag kunne Politiken berette, at Laursen er begyndt at reklamere for en sugardatinghjemmeside på sin instagramprofil, hvor hun har flere hundredtusinde følgere.

I artiklen kritiseres hun af psykologen Kuno Sørensen fra Red Barnet, som udtaler, at influencere »helt klart har et moralsk og etisk ansvar, som gør, at der er nogle ting, de skal være varsomme med at reklamere for, fordi det kan være skadeligt for de unge, der ser op til dem«.

Fie Laursen har tidligere i år fået medieopmærksomhed for at udlodde rabatkuponer til et skønhedsfremmende indgreb, det såkaldte brazilian buttlift. Sidste år blev hun for alvor kendt for at lægge et selvmordsbrev ud på Instagram inden et selvmordsforsøg.

Dengang som nu blev der talt om influenceres etiske og moralske ansvar i sådanne sammenhænge.

Men hvorfor er det alene Fie Laursen, der kritiseres og opfordres til at tage moralsk stilling, og ikke for eksempel ejerne af sugardatingsiden Todayters, som den hedder? Hvorfor ikke det system, der lovliggør denne »gråzoneprostitution«, som Kuno Sørensen kalder det? Eller den samfundsmæssige ulighed, der gør sugardating interessant?

I en leder i denne avis skrev Lærke Cramon om Laursens reklamer for plastikoperationer, at »Selvfølgelig må Fie Laursen få en ny røv, men hun skal stoppe med at reklamere for den.« Men så længe, det er lovligt at reklamere for sin nye røv, er det ikke Laursen, der skal ændre sig, men loven.

En lille del af et stort problem

Det er utroligt for mig, at der ikke er flere, der vender deres moralske domme mod de firmaer, der tjener styrtende med penge på at bruge Laursen som reklamesøjle for farlige skønhedsindgreb og tvivlsom dating. I stedet kaster medier og eksperter sig pegefingerløftende over en 23-årig SoMe-person, der for under et år siden forsøgte at begå selvmord.

Med de seneste måneders mediedækning er Fie Laursen ved at blive en slags prygelknabe, vi kan slå på, hver gang vi ser unge mennesker bukke under for problematiske kropsidealer eller give sig hen til tvivlsomme økonomiske løsninger.

Men drømmen om en Fie Laursen-løs verden, hvor unge kvinder pludselig elsker deres kroppe, og hvor ingen intime forhold er defineret af penge, er dybt naiv.

Vi har mere brug for en omfattende systemisk kritik af skønhedsindustrien, af varegørelsen af unge kvinders kroppe, af et samfund hvor uligheden stiger, end en kritik af et enkelt menneske med en instagramprofil.

Alle, der kritiserer Fie Laursen, er nødt til også at indse, at vi lige nu har en kultur, der giver mange unge mennesker lyst til at sprøjte mavefedt ind i deres balder og få penge for at gå på dates.

Fie Laursen har på kynisk eller tilfældig vis regnet ud, hvordan man tjener penge på denne kultur, men selv i en verden hvor Fie Laursen blev hjemme og læste Kants Kritik af den rene fornuft i stedet for at operere på sin krop og reklamere for det, ville den industri, der skaber disse lyster, stadig findes.

Jeg prøver ikke at sige, at hun og andre influencere opfører sig ideelt, eller at de ikke har magt eller et ansvar, for det har de. Men de er en lille del af et stort problem.

Det her er en gammel traver, men hver gang jeg tager 14’eren, bliver jeg mindet om, at jeg kunne få forstørret mine bryster. »Dine bryster, dit valg«, står der med kæmpe font, nogle gange akkompagneret af et billede af et par struttende bryster, andre gange uden – alle ved jo, hvad det handler om.

Forbyd den reklame. Begræns mængden af reklamer for skønhedsfremmende indgreb og billeder af seksualiserede kvindekroppe i det offentlige rum i det hele taget. Drop tanken om, at Fie Laursens moralske opvågnen vil gøre verden til at bedre sted.

Det ville klæde de danske medier og folk hjemme i stuerne at se spørgsmålet om influenceres moral i et større perspektiv.

Vores kulturs sygelige fetichering af kvindekroppen og alle de konsekvenser, det har for unge mennesker, går ikke væk, bare fordi vi moraliserer over Fie Laursens reklamer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Dybere samtaler"???

godt brølt løvinde

Mon ikke Daniel har fortrudt den tatovering nu?

Martin yankov

Er det den sugardating hjemmeside https://todayters.com/ hun har reklameret for ?