Der er dem, som går og håber på, at verden bliver den samme ovre på den anden side. På at vi kan sætte os ned igen og spise videre og fortsætte den politik, vi førte, når coronavirussen endelig er fordrevet, og vi bliver lukket ud igen.
Sådan tror jeg ikke, det kommer til at gå.
Den slags kriser, som coronavirus udløser, plejer at radikalisere opbrud, som længe har været undervejs. Og vi kan allerede nu se et udkast til noget nyt.
Nogle siger, at coronavirus på få uger har udrettet mere for Vestens nationalister end de seneste 20 års nationalkonservative partier. Den globaliserede livsform er blevet udskammet som bærer af en samfundstruende sygdom, det internationale samarbejde og drømmen fra 1990’erne om menneskerettigheder og demokrati udbredt af FN’s smukke ord og Vestens våben er aflyst, og nationalstaten er selv for erklærede globalister som Merkel og Macron blevet slået fast som skæbnefællesskabet. Hvert land sin egen indsats og sin egen strategi, sine egne krigsmetaforer og hårde grænsekontrol.
Lige nu handler og tænker alle nationalt. America First, mit eget land først, er under coronapandemien ikke længere en kontroversiel, skandaløs Trumpposition, men en betegnelse for den almindelige indstilling.
Men man kunne lige såvel sige, at vi ser socialdemokratismens overraskende genkomst. Eller måske det, som de i USA kalder for demokratisk socialisme.
Vi ser massive offentlige investeringer og radikale indgreb i økonomien for at redde både erhvervslivet, arbejdspladserne og fællesskabet. Det er et totalt opgør med frygten for inflation og modstanden mod statsgæld, som ellers har præget visse vestlige økonomier:
»Coronavirus har givet regeringsmagten et stort comeback,« pointerede den bulgarske forfatter Ivan Krastev forleden:
»Folk stoler på, at regeringen vil organisere et kollektivt forsvar mod pandemien, og de stoler på, at regeringen vil redde en synkende økonomi«.
Staterne får nu ansvaret for at skabe arbejdspladser gennem store investeringer, og i Danmark betaler staten endda løn til ansatte i den private sektor. Den meget store stimuluspakke, som Donald Trump har fået vedtaget i USA, kunne lige så godt have været lavet af venstreorienterede demokrater. Der er ikke mange nyliberalister under coronapandemien.
De to tendenser går sammen i en kritik af kapitalismen, som også er en reform af globaliseringen.
Verden vil ikke være den samme
Amerikanerne vil ikke længere være afhængige af leverancer fra eksempelvis Kina for at producere de varer, de er afhængige af. De trækker deres såkaldte supply chains hjem, så de selv producerer det, der er essentielt for deres eget samfund.
Samme tendens ser vi i Europa, hvor man på EU-niveau taler om »strategisk autonomi«, som betyder, at man selv vil fremstille flere af de komponenter, som man har brug for. Verden er ikke længere et åbent og frit produktionsfællesskab, hvor man bare skal søge de laveste omkostninger og mest effektive leverancer. Dette bliver voldsomt forstærket af corona.
Det kollektive rædselsråb over Trumps tilbud om at købe en tysk vaccinegigant, hvis han kunne få alle deres vacciner til det amerikanske marked, kunne være tegn på en ny tid: Tænk sig, at han troede, at alt var til salg! Det var altså den helt normale anskuelse lige før, men nu er det helt forkert. Alt er ikke til salg – i undtagelsestilstanden.
Selvfølgelig ved vi ikke, hvordan det ender, når vi når om på den anden side af coronakrisen, men politisk vil verden ikke være den samme.
Meget af det, vi troede, vi var afhængige af, og meget af det, vi bildte os ind, at vi virkelig troede på, vil være væk. Det kan blive frygteligt, og det kan blive fantastisk. Sandsynligvis begge dele, men forskellige steder. Så bliver idéudvikling, offentlige samtaler og politik helt afgørende.
Som Francis Fukuyama engang sagde her i avisen om forholdet mellem en objektiv situation og de politiske udfald: Vi havde store økonomiske problemer efter krisen i 1930’erne, »i Europa ledte det til Hitler og Mussolini, i USA ledte det til Franklin Roosevelt og New Deal.« Det, der et sted blev til fascisme, blev et andet sted til forbilledet for samtidens demokratiske socialisme.
Vi har udsigten til begge muligheder på den anden side af corona, og kloden er stadig i brand.
Jeg kender et land der solgte deres Seruminstitut til nogle arabere
Efter både 1. og 2. verdenskrig var der store forventninger til en helt ny og anderledes verden.
Alle håbede på en anderledes, bedre tilværelse.
Men efter nogle år fortsatte tilværelsen, grundlæggende i samme spor, stort set, for almindelige menneske, på trods af både dannelse af Folke Forbundet efter 1. verdenskrig og FN efter 2. verdenskrig.
Denne coronakrise har grundlæggende ikke sat politisk struktur, produktionsanlæg, eller infrastruktur ud af kraft¸krisen varer efter alt at dømme ikke så længe, som fem år, så alt falder nok hurtigt tilbage til vante gænge.
Der er derfor ikke grund til at tro, at rationalet, efter coronakrisen, ikke vil være andet, end et intensiveret internationalt beredskab overfor epidemier.
Hverken er verdens omspændende revolution mht til produktionsmåder, politisk struktur eller klimatiltag.
Folk vil tilbage til den kendte tilværelse, så hurtigt som muligt.
Fukuyamas beskrivelse er for så vidt både rigtig og forkert. Han undlader at have den skandinaviske model med, i sin beskrivelse af effekterne af 1930-ernes krise. Det er værd at huske at på selvsamme dag som Hitler kom til magten, lige syd for grænsen, indgik den socialdemokratiske regering i Danmark Kanslergadeforliget. Hovedindholdet var at staten både ydede det betrængte landbrugserhverv hjælp og fik udvidet det sociale sikkerhedsnet for arbejderne.
Statsminister Stauning var drevet af en stor frygt for, at krisen netop skulle betyde en facistisk udvikling som han så det syd for grænsen. Han frygtede den fordi han var sig bevidst, at en fascistisk udvikling kunne resultere i likvideringen af de landvindinger Socialdemokratiet og arbejderbevægelsen havde opnået i årtierne forud. Det er videre værd at bemærke sig, at Kanslergadeforliget kom til at danne eksempel for resten af de skandinaviske landes krisepolitik under verdenskrisen. Disse lande, og England, formåede at fastholde den demokratiske grundordning (ikke uden problemer) indtil den nazistiske besættelsesmagt satte en anden dagsorden!
Ser vi længere tilbage, til tiden under 1. verdenskrig, skete der noget lignende: statsmagten blev styrket væsentligt og bidrog også her til at gøre tilværelsen tålelig for mange mennesker.
Så Rune Lykkebergs kommentar kan altså nuanceres, der var andre udviklingsveje og handlemuligheder. Det længere perspektiv er at begge kriser ændrede samfundet væsentligt og at man ikke vendte tilbage til tiden før krisen, dertil havde den forandret dagsordenen så meget at det ikke lod sig gøre. Set i det perspektiv bliver det, den sørgelige baggrund til trods, interessant at se hvilke langtidseffekter den krise vi står i vil få.
mvh. poul.
"Nogle siger, at coronavirus på få uger har udrettet mere for Vestens nationalister end de seneste 20 års nationalkonservative partier. "
Jeg tror godt, at alle almindelige velfungerende mennesker kan skelne mellem en farlig virus og politiske agendaer. En virus er totalt ligelad med alle menneskelige overvejelser; dens ultimative ønske er at sprede sig uhæmmet, ligegyldig nationalitet og politiske overbevisninge Det er der intet menneskeligt i.
At så alle har behov for at teoretisere over de politiske motiver og resulterende samfundsomvæltninger bag suveræne staters forsøg på at inddæmme denne usynlige fjende er en smule latterlig i min optik.
Jeg synes snarere, at coronakrisen viser, at vi har et udmærket beredskab i Danmark mod en ukendt fjende som denne virus er. Hvor nøgleordet er "ukendt". Staten skal håndtere virus samtidig med, at vi skal forsøge at lære den at kende.
Og så er der ikke mere i det.
Selv et demokratisk samfund som vores har indbyggede mekanismer, der træder i kraft, når en fjende angriber os. Når fjenden er væk, går vi tilbage til normaltilstand og forsøger på normal vis at udbedre de økonomiske og menneskelige skaber, som vi har gjort i alle andre kriser før denne. Sådan er vores system indrettet. Heldigvis. Selvom det måske lyder lidt kedeligt.
Vesten trækker deres såkaldte supply chains hjem eller som måske er en mere oplyst beskrivelse: milliardærene og CEO'erne får ikke via EU's og USA's handelsaftaler, mulighed for at flytte deres produktion til fattigere arbejdskraft og dermed lavere lønninger i fattigere lande, mens EU og USA tømmes for produktion og dermed muligheden for at opnå en løn man kan leve for for millioner at borgere.
Og da det neoliberale paradis således for trukket de fleste tænder ud, har den såkaldte politiske (ekstreme) midte: Læs Macron og RV eller de såkaldte (ekstreme) moderate(biden, Pelosi) intet svar på hvad der skal ske post-corona.
Jeg ser et opsving i andelsbevægelser og produktionskooperativer - tæt forbundne med korte forsyningskæder for at spare fossilt brændstof og gøre el-transport rentabelt. Der kommer også et landsdækkende centralt indkøb/salgscenter for vareudveklsling med resten af verden. Det er den bæredygtige doughnut-økonomi der bliver fremherskende med en krypto-valuta/blockchain som verdensvaluta.
Torben K L Jensen, 21. marts, 2020 - 13:13
Anbefaler, pånær:
> Det er den bæredygtige doughnut-økonomi der bliver fremherskende med en krypto-valuta/blockchain som verdensvaluta.
Alas, this is not a Black Swan, but a Dead Duck.
Vand løber da nedad - digitaliseringen er kun lige begyndt,håndterede penge er på vej ud - kreditkort er det normale i dag - kapitalhandler foregår digitalt (high-speed handler feks.) og nu har vi Blockchain der kan verificere handler af enhver slags - man behøver i realiteten ikke mellemhandlere som banker,hedgefonde,investeringsbanker til at garantere en handels validitet med underskrifter når det står i en blockchain der er umulig at hacke. Det kommer - lige så sikkert som Joakim von And´s første dollar var falsk.
Det kan da ikke undre nogen, Trump er sådan, han troede jo også, han kunne købe Grønland , den nar.
Suspender finansverdenen med øjeblikkelig virkning.
Det er almindelige lønmodtagere, som kommer til at betaleregningen ellers. Præcis som under finanskrisen i 2008. Ikke mindst i et land som USA, hvor millioner af almindelige hård arbejdende mennesker måtte gå fra hus og hjem, mistede deres pension. Mistede alt. Men der blev udbetalt skatte finansierede milliard bonuser på finansverdenens direktionsgange.
Det er rigtigt, Rune. Et sammenbrud kan være et gennembrud.
Danskerne burde faktisk kunne se sig selv på afstand, for det er lærerigt.
For os, der lever udenfor det danske samfund ses der 2 klare linier.
1. Danmark er blevet langt mere lukket og nationalegoistisk gennem de seneste 15-20 år. Og i samme periode er udokumenterede racistiske postulater også blevet så acceptable, at ingen mere stiller spørgsmål ved dem.
2. I denne corona-situation accepterer det store flertal af danskere helt ukritisk en "stærk mand", i form af en regering, der laver love, der i høj grad indskrænker de helt basale frihedsrettigheder. Og dette trods der er god præcedens i Danmark for, at efterfølgende regeringer blot bygger videre på den slags love.
Der er en række lande i Europa, som løser disse alvorlige problemer uden den for for love. Men der er altså også lande som Poland og Ungarn, der gør det samme som Danmark, og der kan man da godt frygte, at borgerne også bag efter, ønsker "en stærk mand" til at styre landene.
Husk Naomi Kleins “Chok-doktrinen”!
@ Henrik Madsen
"Jeg kender et land der solgte deres Seruminstitut til nogle arabere"
Og din pointe er?
Det er allerede i gang. I Israel har Netanyahu opløst Knesset og sendt dommerne hjem. Han regerer nu gennem dekret, og har forbudt forsamlinger. Alt sammen af hensyn til folkesundheden. Og der er naturligvis ingen sammenhæng med, at der var flertal for en ny regering i Knesset, og at hans eneste beskyttelse mod en korruptionsanklage var hans immunitet som statsminister.
ok efter coronainfuenzaen har vi 2 muligheder. En diktator eller en demokratisk socialisme. Lige nu synes jeg så ikke at meget tyder på en demokratisk socaialisme med en Mette Frederiksen i spidsen for soicaldemokratiet. Hvis man som regeringsparti kan få den absurde forestilling at poilitiet blot skulle kunne gå ind på mistanke, så er demokratiet solgt og diktaturet venter. Det er dybt skuffende. Jeg må derfor håbe at Rune tager fejl i sin dualistiske tolkning, hvor der kun sættes 2 alternativer op. Jeg håber og tror at menneskeheden kan komme ud over den noget indsnævrede tolkning af fremtiden.
Carl Bruhn
Een ting er, hvorvidt store globale kriser fører til irreversible samfundsforandringer. Det gør de indiskutabelt. Det er bare ikke så interessant.
Noget andet er, hvorvidt disse ændringer på sigt er til det bedre - eller vi blot vender tilbage til de gamle dårligdomme under nye former.
Jeg tror det sidste.
Kriser har kun begrænset effekt på menneskers etik. De øger givetvis motivationen for forandring, individuelt og kollektivt. En del af de kan blive hængende hos de generationer, som gennemlever kriserne - men som meeneskehed er der desværre ingen evidens for at vi højner vores civilisatoriske niveu på lang sigt. Kommende generationer vil gentage fortidens fejl. Hukommelsen er meget kort - og værdigrundlaget er skrøbeligt.
Det eneste, der kan afstedkomme varige forandringer er værdier og principper - hos den enkelte - og så grundfæstede, at de også efterleves i medgang.
Man siger ofte, at kriser bringer de værste og bedste frem hos mennesker - men det modsatte gælder også: Et menneskes åndelige og etiske format skal måles i medgangsperioder.. Det er her, at vi typisk slækker. Kriser fremmer solidaritet og medmenneskelighed - men hvor meget vil der være tilbage af det efter krisen?
/O
Denne, en slags undtagelsestilstand, hvor menneskeheden er 'i fare' synes jeg leder tankerne hen imod atom-relaterede eller andre større potentielle katastrofer, som vi kan risikere. Coronaen har påvirket hele verden på en gang og minder os om, at vi alle er tætforbundne. Chancen for at det går galt er, når vi konkurrer og bekriger hinanden økonomisk og med våben – hvilket er hvad vi gør nu. Spørgsmålet er om denne orden giver meningen overhovedet. Udstiller den nuværende situation ikke den meningsløse kamp og konkurrence med hinanden, hvor nogle er usigeligt rige mens andre så fattige at de dør af det. Hvordan kan det være, at vi ikke arbejder på at ændre vores værdier, så vi går i retning af at omfavne hinanden, deles om hvad vi har i verden og leve i fred med hinanden? For den måde vi lever på nu er jo ikke anderledes end, da vi levede i Savannen. Vi er jo lige så primitive (det gør os ikke mere civiliserede at vi bruger mere effektive våden). Så jeg håber at Coronaen vil få os til at reflektere over den grundlæggende måde vi har organiseret os og er på.
> Vand løber da nedad
Jeg synes at erindre, at nogle brugte samme argument om "trickle-down"-effekten. ;)
Verden bliver i disse tider mindet om forskellen på gode og dårlige kilder, på forskellen mellem funderede data og det modsatte.
Preben Haagensen og alle andre tyskkyndige kan i dette Deadline-lignende interviewprogram på ARD/Nyheder:
http://www.tagesschau.de/multimedia/video/video-674901~_bab-sendung-613....
høre den tyske regerings stillingtagen til sagen om CureVac ved forbundsøkonomiminister Peter Altmaier.
(The Antonine plaque 165-180 AD.)
Et andet muligt udfald af corona krisen kan ende med at på flere områder ligne det der skete med Romerriget efter pestepidemien i 165-180 AD. Altså for USA's vedkommende.
Under pesten der brød de logistiske forsynnings linier i hele Romerriget sammen.
Skatteindtægterne faldt voldsomt, fødevarestrømmen blev formindstet, og soldaterne og store dele af befolkningen døde i titusindvis. Hæren kunne ikke længere opretholde grænserne, og staten var ved at falde fra hinanden. En del historikere mener derfor at denne pest for alvor fremskyndede udløbsdatoen for Romerriget, og det kunne osse ske for USA.
Men det vil de følgende afsnit af Ninja virussen nok ise indenfor de næste par måneder.
@ Preben Haagensen. Hvor finder du en tilbagevisning af nyheden om Trumps interesse i det tyske firma? Ved en hurtig søgning finder jeg kun at den tyske indenrigsminister har udtalt til ZDF, at han er bekendt med den amerikanske forespørgsel.
@A. Olesen
Der er rigeligt med tyske kilder til sagen, men Haagensen kan muligvis ikke læse dem.
ARD, Tysklands DR, har offentliggjort denne artikel:
https://www.tagesschau.de/inland/corona-impfstoff-deutschland-usa-101.html
hvor man også kan læse om Trumps rolle i sagen og om Altmaiers reaktion. Lykkeberg har fat i den lange ende.
Uanset om det bliver Mussoline eller demokratisk socialisme, så kommer de til at mangle penge. Velstandstab = velfærdstab. Håber velfærdstabet og redde LEVEÅR ikke kommer ud af proportioner:
https://youtu.be/Uk_f0Q84d2E
"Det er et totalt opgør med frygten for inflation og modstanden mod statsgæld, som ellers har præget visse vestlige økonomier:"
Seddelpressen har ellers kørt lystigt siden 2008
Den amerikanske altså ... men det er vel efterhånden hip som hap i de vestlige og dertil forbundne økonomier
Og når vi kan se utube klip, hvor mossad agenter jubler over 9/11, er det nærliggende at tænke, at de samme aktører kan finde på at iværksætte dette angreb på verdensordenen, således at de selv - netanyahu og bvem der ellers måtte have noget i klemme - kan slippe af krogen.
Jeg ifører mig frivilligt sølvpapirshatten, men der lidt for mange mærkelige hændelser over tid, til at magthaverne, hvem det så end er, er værdige til vores tillid.
Lyt her til icke, han er endnu længere ude. Men da det jo er et faktum, at vi lever i et univers, hvis indre og ydre grænser vi ikke kender, så tilsiger fornuften, at også dette er en mulighed
https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=1048420955542542&id=10001123...
Såfremt tiden vil vise, at vi fjerner os fra det kontantløse, politistats-og overvågningssamfund, har icke og jeg heldigvis taget fejl
John Larsen skriver i kommentarfeltets top "Efter både 1. og 2. verdenskrig var der store forventninger til en helt ny og anderledes verden.
Alle håbede på en anderledes, bedre tilværelse.
Men efter nogle år fortsatte tilværelsen, grundlæggende i samme spor, stort set, for almindelige menneske"
Det er slet ikke korrekt mht tiden efter anden verdenskrig.
Verden blev radikalt forandret og forbedret som følge af reaktionen på anden verdenskrig. Afslutningen førte, (som john også nævner) til FN (det er ikke en trivialitet), men også IMF, GATT (nu WTO) og Verdensbanken. Med hjælp fra disse institutioner skabte man i vesten samfund med en helt uhørt grad af både politisk frihed, økonomisk vækst og social tryghed -og lighed. Hvad dette har givet anledning til at kulturelle forandringer siden 1950’erne er på engang almen viden og helt uoverskueligt. Absolut intet var det samme i 1975 som i 1940. Og så lang tid er 35 år jo heller ikke.
Morten - og nettet strammes. Siden roosevelts efterfølgere saboterede new deal, er magten centreret stadig mere hos den ene procent.
Det der forhåbentlig sker efter Corona-krisen, det er at vi som en fælles menneskehed kan forstå, at vi bliver nødt til at have et globalt beredskab. En globalt beredskab, der ikke blot kan træde til, når der opstår en pandemi, men også når der opstår en regulær naturkatastrofe af større dimensioner.
Godt nok har vi allerede en nationalt og internationalt beredskab, der inden for få timer, ja - endog inden for få minutter vil kunne sprede død og ødelæggelse og om muligt sprænge hele jordkloden i stumper og stykker til stjernestøv. Blev de billioner af kroner, der bliver brugt på dette dødbringende og destruktive beredskab brugt på et globalt redningsberedskab, vil menneskeheden gå en noget lysere tid i møde.
Uden et dødbringende og destruktivt beredskab, vil det være nemmere at komme til at opleve en fredeligere og mere menneskevenlig verden.
Lars, det er virkelig en ubegribelig dumhed, som synes at styre verden. Eller er det et endnu mærkeligere scenario, som er i spil? Og her er der så frit slag for alle mulige teorier, nogle mere plausible end andre alt efter temperament.
Jeg er - baseret på personlige erfaringer - tilbøjelig til at give en mand som icke ret. Men jeg har også bedt til gud (hvem gud? - spørg selv) siden jeg var barn.
Måske et totalt sammenbrud er at fortrække.
I så fald får vi udskiftet grever, konger, med nye der komme til.
Det vil i det mindste garantere det ikke er de vante "magthavere" der styrer.
Havde man ikke understøttet bankerne med skattepenge efter finanskrisen, men ladet dem gå HELT rabundus, så nye i stedet kunne rejse sig, var "skandaler" måske undgået og skat betalt.
Garanterer for, der ikke går længe efter corona, inden alt desværre er som det var.
På tide at udskifte vores gud, PENGE, med en ny, BEHOV.
Arbejdspladserne skal vi ikke frygte så meget for, da de vil opstå med behovet (efterspørgslen). At de vil gøre det, er nærmest syet i rød tråd gennem hele historien.
PS.
Og lad os så en gang for alle eliminere den fejltagelse at vi danskere er mere humane end andre.
Hele debatten, alle de gode tanker og intentioner vi danskere havde for flygtningene der var strandet udenfor Europas grænser, svandt med udsigten til arbejdsløsheden grundet Corona.
Men giver samtidig indikationer på en mere "rigtig" måde at hjælpe disse flygtninge er,
hjælpe dem i gang med hjælpe sig selv, hjemme hvor de kommer fra.
Organisering, andelsbevægelser/statsbrug, kollektive sparekasser o.lign.
Vi ved det, for vi har været der.
Eat the rich