Kronik

Žižek: Corona rammer kapitalismen i hjertet. Måske kan det få os til at genopfinde kommunismen

Pandemien sætter os i stand til at genoverveje indretningen af vores samfund. Den viser, hvor påtrængende nødvendigt det er at reorganisere den globale økonomi efter nye principper, så den ikke er udleveret til markedsmekanismernes nåde, skriver Slavoj Žižek i dette debatindlæg
Et af pandemiens symboler er de karantæneramte passagerer på store krydstogtskibe (det ville glæde mig om dette betød afslutningen på denne obskøne luksusturisme), skriver filosof Slavoj Žižek i dagens kronik.

Et af pandemiens symboler er de karantæneramte passagerer på store krydstogtskibe (det ville glæde mig om dette betød afslutningen på denne obskøne luksusturisme), skriver filosof Slavoj Žižek i dagens kronik.

Takashi Aoyama

13. marts 2020

Coronapandemien har udløst omfattende angreb af ideologiske vira, der længe har floreret på lavere blus i vores samfund: falske nyheder, konspirationsteorier og racisme går i fuldt udbrud. De velbegrundede behov for at sætte hele lande i karantæne finder genklang i et øget ideologisk pres for at etablere klare grænser og karantænesætte formodede fjender, der tænkes at udgøre en trussel mod vores identitet.

Måske kan der også ske det, at en helt anden og helsebringende virus vil smitte os. Måske vil den tanke nu brede sig, at vi kan indrette vores samfund på andre måder, vi kan overskride de nationalstatslige rammer og træde i karakter som et fællesskab, der manifesterer sig gennem nye former for global solidaritet og samarbejde.

Nogle spekulerer i, at corona kan vælte Kinas kommunistregime, ganske som Tjernobylkatastrofen blev den begivenhed, der indvarslede Sovjetunionens undergang. Her stilles vi imidlertid over for et paradoks. For coronakrisen vil kunne tvinge os til at genopfinde kommunismen – i en ny form, der bygger på tillid mellem mennesker og tillid til videnskaben.

Et slag mod hjertet

I slutscenen af Tarantinos Kill Bill 2 dræber Beatrix Bill ved at ramme ham med sin Five Point Palm Exploding Heart Technique – et dødbringende slag, som består af en kombination af fem fingerprik imod særlige punkter på kroppen. Efter fem skridt eksploderer offerets hjerte. I filmen når Bill at forsone sig med Beatrix, før han vakler sine sidste fem skridt og dør.

Den tid, der går, fra slaget er rettet, til døden rammer, er fascinerende. Jeg kan føre en behagelig samtale, så længe jeg sidder roligt ned, selv om jeg ved, at når først jeg begynder at gå, vil mit hjerte eksplodere.

Er tankegangen hos dem, som spekulerer i, at corona kan udløse det kinesiske kommunistregimes fald, ikke en analogi til dette? Lige nu sidder regimet roligt ned og iagttager sine karantæneforanstaltninger, men det er dømt til at falde, i det øjeblik reelle forandringer i den sociale orden presser sig på (for eksempel når den erkendelse breder sig, at tillid er vigtigere for et fællesskab end kontrol).

Min beskedne mening er langt mere radikal: Coronapandemien er en form for social Five Point Palm Exploding Heart Technique, men den er rettet mod hjertet af globalkapitalismen – som et uafviseligt signal om, at vi ikke kan fortsætte som hidtil, men bliver nødt til at gennemføre radikale systemforandringer.

For en del år siden bemærkede den amerikanske litteraturkritiker Fredric Jameson, at der var utopisk potentiale i katastrofefilm. Globale trusler fremkalder global solidaritet, vores små forskelle bliver irrelevante, for vi har ikke noget andet valg end at samarbejde om at finde en løsning.

Her står vi i dag – i virkeligheden, ikke i en film.

Pointen er ikke, at vi skal begejstres over lidelser, når de fremmer vores dagsorden, men snarere at vi bør reflektere over den forstemmende omstændighed, at vi åbenbart har brug for en katastrofe, før vi bliver i stand til at genoverveje indretningen af vores samfund.

Global solidaritet

Den første vage model for et globalt koordineret modsvar er Verdenssundhedsorganisationen WHO, hvorfra vi for en gangs skyld ikke får det sædvanlige bureaukratiske ævl, men præcise advarsler, der fremsættes uden at sprede panik. Sådanne organisationer burde vi give mere reel magt.

Bernie Sanders er blevet hånet af modstandere for sine planer om en universel sygesikring i USA, men er læren af coronaen ikke, at der er brug for langt mere? At vi må begynde at etablere en form for global sygesikring?

Dagen efter at Irans vicesundhedsminister forsøgte at nedtone alvoren bag coronaudbruddet, udsendte han en erklæring om, at han selv var smittet. Han tilføjede: »Virussen er demokratisk, og det skelner ikke mellem fattige og rige, mellem statsledere og almindelige borgere.«

Vi er alle i samme båd. Det er vanskeligt at overse ironien i, at det, som nu bringer os sammen i global solidaritet, kommer til udtryk i påbud om at undgå tæt kontakt med andre og gå i isolation.

Pandemien er kun en af flere globale trusler. Lige bag horisonten kommer tørke, hedebølger, massive storme, ekstremt vejr. Over for alle disse hændelser er svaret heller ikke panik, men at etablere en form for effektiv global koordination.

Kontrol af os selv

Den første illusion, vi må mane i jorden, er den, som præsident Trump satte ord på, da han udtalte, at epidemien snart ville være overstået, og vi bare skulle vente på, at den toppede, hvorefter den gamle normalitet ville vende tilbage.

Over for denne alt for letkøbte forhåbning er det første, vi må se i øjnene, at truslen er kommet for at blive. Selv når pandemiens første bølge aftager, vil den stadig kunne komme igen, måske i værre og farligere muterede former.

Vi må forvente, at den permanente fare for virale epidemier vil påvirke vores mest elementære interaktioner med hinanden og de ting, vi omgiver os med. Den vil påvirke vores kroppe. Vi vil uundgåeligt blive mere bevidste om ikke at berøre ting, der kan bære smitte: dørhåndtag, toiletsæder, offentlige bænke, ligesom vi vil holde større afstand til andre: slut med kys, kram og håndtryk. Vi vil måske endda blive mere forsigtige med spontane handlinger: holde fingrene fra næsen, ikke gnide øjne.

Så det er ikke kun myndighederne, der vil kontrollere os strammere – vi må også selv blive bedre til at kontrollere os selv. Måske vil kun den virtuelle virkelighed blive opfattet som sikker, mens det vil være forbeholdt de ultrarige at bevæge sig ubesværet rundt i særligt beskyttede og isolerede enklaver.

Potentiale for forandringer

Et andet bizart fænomen, vi kan iagttage, er, at fænomener som markeder og finanskapital nu bliver set som levende entiteter. Når man følger medierne, får man det indtryk, at hvad vi burde bekymre os om, ikke så meget er de tusinder, der allerede er bukket under for COVID-19, eller de titusindvis af smittede, men rettere det forhold, at ’markederne reagerer panisk’. Pandemien er ægte disruptiv over for markedernes gnidningsfrie funktionsmåder, og vi hører nu, at en global recession ser uafvendelig ud.

Men er alt dette ikke et klart vidnesbyrd om, hvor påtrængende nødvendigt det er at reorganisere den globale økonomi efter nye principper, så den ikke er udleveret til markedsmekanismernes nåde?

Selvsagt ikke ved at gå tilbage til fortidens kommunistiske kommandoøkonomier, men ved at udvikle en ny slags global organisation, der kan kontrollere og regulere økonomien samt begrænse nationalstaternes suverænitet, når det er nødvendigt. I verdenskrigenes tid var det muligt for nationalstaterne at gøre netop det som følge af en højere kollektiv nødvendighed. Nu er vi på vej ind i en ny verdensomspændende krig imod en pandemi.

Vi skal ikke være bange for at bemærke de potentielt gavnlige bivirkninger af pandemien. Et af pandemiens symboler er de karantæneramte passagerer på store krydstogtskibe (det ville glæde mig, om dette betød afslutningen på denne obskøne luksusturisme). Dog må rejser til eksotiske steder ikke igen blive et privilegium, der er forbeholdt de få, sådan som flyvning var det for få årtier siden. Bilproduktionen er også alvorligt ramt af corona, hvilket ikke er så galt endda, hvis det kan stimulere fremvæksten af alternativer til individuelle køretøjer. Listen kan gøres meget længere.

I en tale for nylig udtalte Ungarns premierminister, Viktor Orbán: »Der findes ikke liberale. En liberal er ikke andet end en kommunist med et eksamensbevis.«

Hvad nu, hvis det forholder sig omvendt?

Hvis vi udnævner alle de, som kun er optaget af vores friheder, til ’liberale’, og kalder alle dem, som har indset, at vi kun kan redde disse friheder, hvis vi radikalt reformerer globalkapitalismen, for ’kommunister’. I så fald kan vi i dag sige, at de, som forstår sig selv som kommunister, er liberale med eksamensbeviser – den slags liberale, som har forstået, hvorfor vores frihedsværdier er truet, og indset, at de kun kan reddes gennem radikale forandringer.

© Slavoj Zizek og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Svennevig Christensen
  • Jakob Silberbrandt
  • Brian Nocis Jensen
  • Alvin Jensen
  • Steen K Petersen
  • Hanne Ribens
  • Benjamin Bach
  • Ervin Lazar
  • Jens H. Larsen
  • Niels-Simon Larsen
  • Britta Hansen
  • Marianne Stockmarr
  • Bent Gregersen
  • Kurt Nielsen
  • Niels Johan Juhl-Nielsen
  • Ejvind Larsen
Kurt Svennevig Christensen, Jakob Silberbrandt, Brian Nocis Jensen, Alvin Jensen, Steen K Petersen, Hanne Ribens, Benjamin Bach, Ervin Lazar, Jens H. Larsen, Niels-Simon Larsen, Britta Hansen, Marianne Stockmarr, Bent Gregersen, Kurt Nielsen, Niels Johan Juhl-Nielsen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Johan Juhl-Nielsen

Mens vi sammen må gå op imod Coronavirus, må dem der har overskuddet eller bare ikke kan lade være, grundigt overveje hvorledes Corona-erfaringen kan omsættes i en reorganisering af verdensordenen. Dvs. i et nyt system af internationale institutioner, en biocentrisme der udtrykker vores afhængighed af naturen og en international solidaritet med basis i menneskerettighederne.

Det vil kræve, at mennesket på en eller anden måde vil "komme til sig selv", jf. dette Harvel-citat:

“Jeg tror, at hvis noget skal forandre sig til det bedre, så må noget forandre sig først og fremmest i den menneskelige bevidsthed, i selve det nutidige menneskes humanitet; mennesket må på en eller anden måde komme til sig selv; det må befri sig for den skrækkelige involvering i alle det totalitæres åbenbare og skjulte mekanismer, fra konsum over repression og reklame til tv-manipulation; det må gøre oprør mod rollen som magtesløs del af en gigantisk maskine, der styrer gud ved hvor hen; det må atter i sig selv finde en dybere ansvarlighed over for noget højere end det selv.” (Havel, Fjernforhør,1991: p. 21-22)

Estermarie Mandelquist, Søren Fosberg, Hannibal Knudsen, Niels-Simon Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Marianne Stockmarr, Carsten Nørgaard, Arne Würgler og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Lars Steffensen

"Corona rammer kapitalismen i hjertet"

Ja, fordi hjertet af kapitalismen er en kommunistisk diktaturstat!
Rly?

Globalisering og globohomo ideologi er en aktiv årsag til spredningen og en mulig konsekvens bliver at skære ned på graden af outsourcing. Man skal være fanatisk, enøjet og ekstremt venstreorienteret for at tænke at pandemien er en anledning til mere kommunisme.

Erik Fuglsang, Poul Kristensen, Flemming Olsen, Peter Fenger Lund, Kim Houmøller og Morten Simonsen anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Slavoj Zizek er på mange måder en fascinerende debattør, men nogle gange kan han virke naiv - grænsende til det vrøvlede. Som når han f.eks. ser verdenskrigen som et udtryk for, at nationalstaterne opgav deres suverænitet til fordel for et højere mål. Verdenskrigen bestod jo tvært imod i, at nationalstater med næb og kløer bekæmpede hinanden. Der var ingen fælles fjende i form af en naturkatastrofe; fjenden var “de andre”.
I det hele taget minder denne “optimistiske” tilgang til coronapandemien en del om den religiøse fanatikers glæden sig til dommedag, hvorefter alt vil blive meget bedre.

Jens Illum, Poul Kristensen, Flemming Olsen, Frank Hansen og Finn Jakobsen anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Lige præcis i en situation som denne, er jeg nu meget glad for at leve i en markedsøkonomi, hvor risikoen for forsyningssvigt er markant lavere end i en planøkonomi.

Ikke engang under 'normale forhold' var de kommunistiske lande jo i stand til at forsyne deres befolkninger.

Så det ...

/O

Søren Kristensen, Jens Illum, Poul Kristensen, Flemming Olsen, Frank Hansen, Thomas Andersen, Anders Reinholdt, Kim Houmøller og Jens Winther anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Kina´s vej - den kinesiske form for socialisme med statskapitalisme,deres form for internationalt samarbejde gennem deres "Nye Silkevej" hvor de eksporterer know-how og infrastruktur til infrastrukturfattige tredjelande er anden form for soft-power vil på et tidspunkt være den dominerende udvikling i det 21. århundrede - væk fra USA´s mangeårige overherredømme over olien med deres petro-dollars og uendelige krige med systemskifte som mål. Sørgeligt nok har USA skudt sig selv i både fod og hoved ved at påstå at deres vaklende demokrati er det eneste rigtige for hele verden.

Alvin Jensen, Ole Arne Sejersen, Erik Winberg og Anders Graae anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

PS : Italien har bedt Kina om hjælp til deres inddæmning af Covid-19 og Kina har sendt store mængder af medicin og flere eksperter med erfaringer fra Kina´s egen måde at gøre det på.

Kent Nørregaard

Corona kommer fra kommunismestaten Kina hvor fødevaresikkerhed er en by i Texas. Men nice try.

Niels Johan Juhl-Nielsen

Kendere af Zizek vil vide, at når han refererer til "kommunisme", så har det ikke en dyt med Sovjetunionen at gøre. Det havde kronikken øjensynligt vundet ved var blevet nævnt, når den publiceres i miljøer, hvor læsere ikke kan skelne mellem "kommunisme" (sikkert også socialisme) og så samfundsudviklingen i Sovjetunionen.

Mikkel Ellersgaard Sørensen, Estermarie Mandelquist, Hans Larsen, Esben Lykke, Søren Fosberg, Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen, Alvin Jensen, Jens H. Larsen, Erik Winberg, Hannibal Knudsen, Torben K L Jensen, Britta Hansen, Pia Nielsen og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Gunna Hölludottir

"Žižek: Corona rammer kapitalismen i hjertet. Måske kan det få os til at genopfinde kommunismen."

Det er netop det kommunistiske diktatur, manglende hygiæne, og altædende befolkning, der har skabt denne epidemi. Nu er det ikke sådan, at jeg er fan af superliberalisme og jeg har ikke noget imod kinesere eller asiater.

Virus var tilstede i Wuhan allerede i november 2019. Det har flere virologer været ude at fortælle, da de har undersøgt virus.
Det er akkurat dette lukkede kommunistiske styre, som er årsagen den store udbredelse af epidemien.

Hvis Vesten havde lidt ryggrad, var det nu de kunne have indflydelse på dette lukkede og menneskefjendske styre. Kina er årsagen og Vestens viser kun sløvhed.

I Norditalien tæt på Firenze bor der 40.000 kinesere, der laver tøj for andre kinesiske forretningsfolk. Masser af dem er illegale indvandrere fra Kina, som både spiser og sover på fabrikken under kummerlige forhold. De italienske myndigheder prøver at få orden i menageriet af 6000 kinesiske fabrikker, der snyder med alle forhold og betaler heller ikke skat.

Det er nok ikke tilfældigt, at så mange er smittet i Norditalien, akkurat hvor fattige kinesere og deres lovløse kinesiske fabrikker huserer. Så hurra for den kommunistiske superkapitalisme.

Trump måde at håndterer sagen på - med benægtelser - minder vist en hel del om den kinesiske ledelses. Så kommunismen har måske bredt sig dertiul ,-)

Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen, Alvin Jensen, Benjamin Bach, Jan Jensen og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Det handler vist ikke så meget om ideologier som om kontrol. Overvågningsudstyr vil alle fx gerne have fingre i. Folkemasserne skal styres, så de ikke revolterer.
I USA sørger alle former for private påvirkningskanaler at styre borgerne. I Kina og Rusland gør stærke myndigheder det. I begge systemer kører en elite løbet.

Søren Fosberg, Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen, Alvin Jensen, Erik Winberg og arne tørsleff anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Balladen kunne jo også føre til, at vi så på, hvad det er for en politisk kurs, vi fører. Blandingsøkonomien bør vel føre et sted hen, kunne man tænke. Hvad er fagforeningernes mål egentlig, og hvor bliver det diskuteret? Det ser nærmest ud til, at de er ganske godt tilfredse med at være med til at ødelægge naturen (bare vi får mere i løn så lige meget med resten). Hvad er formålet for S? Lidt mere i lønningsposen og lidt bedre arbejdsforhold, og det betyder også ødelæggelse af naturen. Formålet med hele arbejderbevægelsen er ødelæggelse af børnenes fremtid.

Nogle vil nok tro, at det var at besejre kapitalismen og skabe et demokratisk samfund. I stedet blev vi et af de mest naturskadelige samfund overhovedet. Hvis alle skal leve som os, går det hurtigt galt. Det hele er ét stort bedrag.

Alvin Jensen, Søren Fosberg, Steen K Petersen og Anja Liedig anbefalede denne kommentar
Martin Hasforth Harms

Endnu et indlæg af Slavoj Žižeks der er uden indhold. Ingen grund til at tage det gamle vrøvlehoved alvorligt.

Erik Fuglsang

In your dreams "left wingers".
Hvad skulle dog få parcelhus-Danmark og omegn til at tro, at svaret på pandemien og alverdens andre udfordringer ligger gemt i tung beton-kommunisme?

Ditte Allermand

Vi kunne måske mere jordnært komme tii at overveje, om det er aktiekurserne, der fortsat skal styre vores økonomi, eller at det afgørende for 99% af befolkningen er real-økonomien: bliver der stadig produceret det vi behøver? Det er da tankevækkende, så meget tid medierne bruger på at fortælle os, om aktiernes kursdyk, men vi hører intet om, hvordan det går med produktionen af fødevarer, tøj, elektricitet, osv.
Flemming Allermand (min kone og jeg har fælles abonnement)

Alvin Jensen, Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Christel Gruner-Olesen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Flemming Olsen

Hvad er det dog for en gang højskole ordskvalder a la "nu slynger jeg lige en interessant bemærkning ud" ? Vi skal genopfinde kommunismen siger Žižek, men ikke den gamle stats-systemiske kommunisme der byggede på kontrol, mistænksomhed og snævre grænser, den har spillet fallit i det nuværende Kina. Næh, snarere en ny internationale eller "Seid umschlungen millionen" kommunisme-speciesisme vor vi forstår og elsker hinanden, fordi vi alle er mennesker, en fælles art som er underlagt den samme virus og dens luner. Beethoven og Schiller ville have klappet i deres små buttede hænder. Og denne nye kommunisme kalder Žižek gudhjælpemig for liberalisme med eksamensbevis.

Liberalismen prædiker den individuelle frihed - hele verden er den enkeltes legeplads og individuelle udfoldelsesrum, et typisk individorienteret udgangspunkt, så fokuserer kommunismen på fællesskabet som det bærende element, hvor individet opnår sin forløsning ved sammensmeltning med massen og det fælles almenvel. Der er ikke andre ligheder mellem liberalisme og kommunisme end at de begge - som alle ideologier og religioner - postulerer en universalisme, en gyldighed til alle steder og tider. Hvis jeg kommer til at gælde overalt i verden, så bliver alting meget bedre. Men at kalde det for "solidaritet", at alle mener det samme, virker farfetched.

Žižek forsøgte at blive præsident i Slovenien for et liberalt parti i 1990, og er - ikke overraskende - udannet filosof ved Ljubljanas universitet. Hans indlæg kan passende beskrives som vrøvl med eksamensbevis.

Jan Kauffmann

Og straks er der en eller flere, der ser det som en lejlighed til at indføre kommunisme.
Kimunismen er afproevet flere steder, under forskellige former, den har intet godt bragt med sig.
NEJ TAK

Niels-Simon Larsen

Nå, hvis vi ikke skal indføre ‘kommunisme’, hvad skal vi så indføre? I øjeblikket har vi blandingsøkonomi, og den er vældig god til at ødelægge børnenes fremtid med. Der er ikke noget mere effektivt. Man bilder arbejderne ind, at arbejdsgiverne er deres venner. Nu pumpes store summer ud for at redde virksomhederne, hvoraf mange sætter penge i skattely og laver andre numre. Hver gang der tales om at sætte skatten op, vræler de. Alle tror på løgnen om, at folk kun vil arbejde, hvis de får penge for det. De fleste arbejder jo, fordi de kan lide deres job og ser det i en større sammenhæng.

Lillian Larsen, Alvin Jensen, Estermarie Mandelquist, Søren Fosberg og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Jens Voldby Crumlin

Det synes uundgåeligt at vi får en ny finanskrise i verden. Tiltagende omkring coronavirus bliver den udløsende faktor, men ikke den grundlæggende årsag. Vi har grundlæggende intet lært af sidste finanskrise. Der er blevet pumpet penge ud i økonomien for at fastholde en kunstig stigning i aktiemarkederne. Den reale økonomi har derimod været stagnerende og gælden er abnormt høj. Før sidste finanskrise blev dårlige boliglån samlet i pakker og solgt som sikre investeringsprodukter selvom det var rent junk. Denne gang er det virksomhedsobligationer d.v.s. dårlig gæld i skrantende virksomheder der er pakket som sikre investeringsprodukter selvom det er rent junk. Vi snakker om enorme mia. beløb og der er ikke flere virksomme knapper at trykke på når boblen sprænger. Derfor er markedet i panik og det er nødvendigt at politikerne ikke endnu engang smider mia efter en syg finanssektor men i stedet satser midlerne på at genskabe en sund og bæredygtig realøkonomi.

Trond Meiring, Niels-Simon Larsen og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Når Slavoj nævner kommunismen er det vel bare for at kridte banen op, i den ene ende det frie marked, i den anden det kontrollerede.
Det frie marked findes ikke, alle er kontrollerede i forskellige grader. Det eneste, vi kan diskutere, er altså graden og karakteren af kontrol.
Det er jo pudsigt, at kontrolfirmaerne over dem alle, Google og Facebook, kommer fra det såkaldt friste land. Eller også er det naturligt, at de bruger deres frihed til at binde andre.
Der er nogle andre, der skal holde frihedens fane højt, og her må det være fællesskabet. Det er det bedste til at sikre den enkelte borgers frihed. Den enkeltes frihed er forudsætningen for alles frihed, og det er fuldstændig glemt i kapitalismen. Her gælder det friheden til at trampe på alle andre, naturen og fremtidsmulighederne.
Stalinisme er en perversion af fællesskabssamfundet, så den skal vi ikke tilbage til, og det mener Slavoj jo heller ikke. Hvorfor mon flere debattører ikke kan se den forskel?

Kent Nørregaard

Man har årøvet kommunisme ufatteligt mange gange allerede. Hver gang ender det med diktatur, holdningsforbud og massemord eller massefængsling. Hvorfor er det nogen tror at de elementer ikke bare er en naturlig del af kommunismen? De er der jo hver gang!

Klaus Riborg Andersen

Ismer mig her og ismer mig der. Kommunismen har haft vidt forskellige ansigter hæftet på sig, de steder den er forsøgt praktiseret. Liberalismen og socialismen lige så. Så det er vel kun ud fra ismernes teoretiske ophav, vi kan diskutere og have samme pejlemærke, når udgangspunktet skal være fælles forståeligt. Jeg vælger til hver en tid den mere pragmatiske løsning, nøjagtig som det enige danske folketing gør så godt i denne tid: Løs problemerne så godt som muligt, og lad os få det bedste ud af livet i denne vanskelige situation.

Niels-Simon Larsen

Kent Nørregaard: Synes du ikke, at det er mærkeligt, at kristendommen så utvetydigt vender sig imod egoismen og opfordrer os til at ofre os for hinanden (den kommunistiske grundtanke). I den første menighed levede man kommunistisk-anarkistisk og havde alle ting fælles, som der står i Ap.gern. Man kan ikke både tjene Gud og mammon. Så hvordan kristendommen kunne blive en kapitalistisk religion er et mysterium. Vi kunne jo starte med at lave om på det forhold, og så se hvad der sker.

Kent Nørregaard

Larsen. Ellers tak. Kommunismen og kristendommen kan begge rejse tilbage i tiden hvor de hører til. Intet af det er brugbart mere.