Coronakrisen, der har ført til menneskelig lidelse på tværs af landegrænser i Europa, kommer uden tvivl til at teste solidariteten i EU og i resten af verden.
Efter den utilstrækkelige reaktion på den globale finans- og økonomikrise i 2008 er der grund til at frygte, at vi igen havner i en situation uden nogen effektiv og koordineret politisk handling i EU. Det kan forværre de sociale og politiske spændinger mellem medlemslandene.
Sker det, vil det europæiske integrationsprojekt være i fare for at gå i stå, hvis ikke falde helt sammen.
Efter de statslige nedlukninger af økonomierne er de neoliberale og konservative politiske eliter i EU blevet konfronteret med massearbejdsløshed og historisk mange konkursbegæringer. Det har fået dem til at indføre massive offentlige støtteordninger med en samlet størrelse på over ti procent af hele EU’s bruttonationalprodukt.
EU-Kommissionen har suspenderet den maksimale grænse for statsgæld, som er vedtaget i EU’s Finanspagt. Derudover er de strenge regler omkring statsstøtte lagt på hylden. Samtidig har Den Europæiske Centralbank modvilligt indvilget i at fortsætte udvidelsen af lånemulighederne til det finansielle system.
Coronapandemien har i det mindste midlertidigt suspenderet EU’s økonomiske besparelsespolitik.
For at redde det kapitalistiske system fra en potentielt eksistentiel krise har man på kort tid opgivet det seneste årtis mest centrale økonomiske dogme: Finanspagten. Mere end noget andet bærer Finanspagten ansvaret for de politiske og økonomiske problemer, EU står over for i dag. Finanskrisen i 2008 viste dog med al tydelighed, at dette ikke nødvendigvis fører til et paradigmeskift.
Samtidig har coronakrisen nådesløst afsløret, hvordan de tre foregående årtiers privatisering og underfinansiering af den offentlige sektor har spillet fallit. Krisens byrde hviler overvejende på offentlige sundhedssystemer, der både mangler finansiering og bemanding.
Coronakrisen har tydeligvis demonstreret nødvendigheden af en stærk offentlig sektor, og det må for fremtiden sætte en stopper for neoliberalismens eventyrfortælling om minimalstaten.
Manglende solidaritet
Det er ikke noget tilfælde, at det er i lande som Italien, Spanien og Grækenland, der alle har udsultede offentlige sektorer, at coronakrisen viser sig at have de værste konsekvenser. Det er de samme lande, som har lidt mest under de finanspolitiske stramninger, som EU har pålagt medlemslandene det seneste årti.
Den manglende solidaritet, som Tyskland, Holland, Østrig og andre medlemslande i EU udviser over for de lande, der lider mest under denne pandemi, er tragisk.
Forbud mod eksport af medicinsk udstyr, lukninger af nationale grænser og vigtigst af alt den stædige afvisning af at udstede coronaobligationer eller længerevarende og permanente lånemuligheder skader i høj grad den politiske sammenhængskraft i EU.
Det er sigende for den udbredte frustration over den politiske situation i EU, at politiske ledere som den italienske premierminister, Giuseppe Conte, fremhæver den støtte, Italien har modtaget fra Kina, Rusland og andre lande uden for EU.
Konservative og nationalistiske kræfter i EU bruger desuden denne krise til at blokere for enhver form for løsning, der kan afhjælpe den forfærdelige humanitære situation, som de flygtninge, der er strandet ved EU’s grænser og på de græske øer, står over for. Samtidig ignorerer EU også den forestående humanitære og økonomiske krise i Det Globale Syd, særligt på det afrikanske kontinent.
Af de grunde vil coronakrisen ikke kun blive husket for at være en frygtelig humanitær katastrofe, hvor tusinder mistede livet. Den vil måske også blive husket som det, der fik den europæiske integration til at briste.
Krisen kommer til at have store sociale omkostninger og medføre højere arbejdsløshedsrater, mere fattigdom og en mere tiltagende ulighed.
Grundet den fordeling af beslutningskompetence, der er mellem EU og medlemslandene, har de nationale regeringer spillet en central rolle i forhold til at håndtere den kritiske fase af pandemien. Men så snart den værste fase er overstået, vil de nationale regeringers begrænsninger i forhold til at håndtere de sociale og økonomiske konsekvenser blive tydelige.
Den høje grad af finansiel og økonomisk integration nødvendiggør et koordineret og samarbejdende arbejde på EU-plan, hvis det skal lykkes at genopbygge den europæiske økonomi. Dette arbejde må en gang for alle bryde med de tre foregående årtiers neoliberale retning for EU-politik.
Arbejdet med en ny politik skal omdanne den europæiske økonomi, så produktionen og forbruget i EU er socialt inkluderende og miljømæssigt ansvarlig.
Green New Deal
For at nå i mål med omdannelsen af økonomien må Europas Green Deal laves om til en europæisk Green New Deal med en social, miljømæssig og demokratisk dimension.
Den sociale dimension skal sigte efter, at man med politiske forslag på EU-niveau prioriterer at håndtere massearbejdsløshed, fattigdom og ulighed. Derudover bør den skade, som det neoliberale dogme har forvoldt de offentlige sektorer i medlemslandene, rettes op ved at tilføre sektorerne flere midler.
Den miljømæssige dimension af planen skal gøre vores energi-, transport- og fødevaresektor miljømæssigt ansvarlige og reducere vores miljø- og CO2-aftryk.
Den demokratiske dimension skal involvere borgere i beslutninger, der omhandler investeringsprioriteringer, særligt på regionalt og lokalt niveau.
Finansieringen af de offentlige initiativer, der både skal hjælpe EU-landene med at håndtere denne krise og dens efterspil og til at opbygge en bæredygtig fremtid, skal ikke være de individuelle landes ansvar.
Vejen frem bør være fælles løsninger som for eksempel udstedelsen af euroobligationer og et stort EU-budget. Forslag, som flere lande i EU allerede har advokeret for.
Derudover bør man iværksætte og implementere internationale initiativer for gældseftergivelse og udviklingsbistand hurtigst muligt.
Coronakrisen har tydeliggjort, at de økonomiske midler til at gennemføre et massivt paneuropæisk program for at sikre socioøkologisk omstilling er tilgængelige, hvis blot den politiske vilje er der.
Vi opfordrer alle progressive politiske kræfter til at samle sig bag denne dagsorden og sammen skubbe på for grundlæggende politisk forandring.
Kronikken er underskrevet af 400 europæiske forskere og akademikere fra netværket European Economists for an Alternative Economic Policy in Europe (The EuroMemo Group), heriblandt Susan George (Attac France), Mary Kaldor (London School of Economics), Olivier De Schutter (University of Louvain) og Bob Jessop (Lancaster University). Listen med underskrifter findes her http://www.euromemo.eu/
Neoliberalismen er morderisk, det er den dødskult, der sætter penge over liv.
Overbevis lige ca. 20.000 lobbyister i Bruxelles om det!
@Steffen Gliese - Jeg føler, du holder dig meget tilbage med din kritik af neoliberalismen ;-)
Hey Information - husk nu at spørge CEPOS, hvad de synes. Business as usual både der og her på avisen, ikke?
Som da "Roadrunner" med 120 km i timen røg ud over kanten råbte : Jeg er friiiiiiii...
Stærkt oplæg til kriseløsning - med eller uden EU …?!
EUs nyliberalistiske krisepolitik siden 2008-09 har været problemet
- især for Grækenland, Italien og Spanien
Og ikke løsningen !
En anden centrum-venstre vej med solidariske løsninger for EU-landenes lønarbejdere og folket
- vil gå direkte imod kapitalens interesser...!
Det tror jeg ikke på
- uden en gennemgribende ændring af den nyliberale EU-traktat
- til en solidaritets union
men det ka' kun folkemagt, fagligt-antikapitalistiske kampe og modmagt til Tysklands og Frankrigs nyliberalistiske dominans tackle.
Det oprør kan jeg ikke se konturerne af - eller hør på vandrørene...?!
Men afgjort en nødvendighed på længere sigt
for at få et folkenes Europa uden EU-Unionen
--> Følger INF-journalister op på det med interviews..?
Jeg tror heller ikke nævnte "elite" overgiver sig frivilligt. Det er jo hele deres eksistensberettigelse, der er på spil... og de har stadig magten. Krisen er langtfra dyb nok, desværre/heldigvis/suk!
Det er min klare fornemmelse at for at få noget igennem - så skal man have en business case - uanset hvor meget sund fornuft man så kan bryste sig af.
Sådan virker det i det private.
Sådan virker det helt sikkert også for new public management.
De skal altså ikke levere et opråb, men en bullshit analyse - ring til McKinsey.
Naturligvis ændrer eliten ikke deres politik i unionen, det er at stikke folk blår i øjnene. Det som foregår i øjeblikket er en tid i undtagelse, den vil ikke ændre på de riges grådighed, og ingen har som bekendt nogensinde afgivet magten frivilligt. De sociale og politiske spændinger mellem medlemslandene og i verden generelt vil uundgåeligt kalde på et socialt opgør. De konstant tilbagevendende kriser i EU har nådesløst afsløret, hvordan de tre foregående årtiers privatisering og underfinansiering af den offentlige sektor har spillet fallit. Det samme har EU.
Hvis man efter Finanskrisen havde koncentreret sig om at afsætte penge ud af hele EU’s bruttonationalprodukt, for at fjerne fattigdommen i EU, havde tilslutningen til EU nok været en hel anden i dag. I stedet for har eliten lagt låg på al kritik af EU, samt udsendt massiv propaganda om at tilslutningen til EU er rekord stor. Kan man udsætte 500 millioner mennesker for så meget spin at tallene for tilslutningen til EU ændrer sig? Ja noget lignende er gjort før. Herhjemme og i USA skabte man et kunstigt flertal for krigene efter år 2001. Dette er dokumenteret i Afghanistan Papirerne, og alle kan nu selv slå det op ude på internetten.
Krisen kommer til at have store sociale omkostninger og medføre højere arbejdsløshedsrater, mere fattigdom og en mere tiltagende ulighed. Det er os som igen kommer til at betale prisen. Coronakrisen er den dråbe som får bægeret til at flyde over. Den politik som EU førte vil blive husket som det, der fik uligheden til at eksplodere.
Det er os som igen kommer til at betale prisen. Så snart den værste fase af Coronakrisen er overstået, vil de sociale bevægelser gå i gang med at demonstrere imod de sociale og økonomiske konsekvenser. En høje grad af organisation nødvendiggør et koordineret samarbejde gennem hele landet, hvis det skal lykkes at skabe en mere social retning. Dette arbejde må en gang for alle bryde med de tre foregående årtiers neoliberale retning.
Arbejdet med en ny politik skal omdanne økonomien, så produktionen og forbruget er socialt inkluderende og miljømæssigt ansvarlig. For at nå i mål med omdannelsen af økonomien må de sociale bevægelser kæmpe for en en social, miljømæssig og demokratisk omstilling af landet. Den sociale kamp skal sigte efter, at man med politiske forslag prioriterer at håndtere fattigdom og ulighed. Den demokratiske dimension skal involvere borgere i beslutninger, der omhandler alle prioriteringer, særligt på regionalt og lokalt niveau. Vejen frem bør være fælles sociale løsninger som for eksempel en total fjernelse af fattigdommen som EU har skabt. Brug i stedet for pengene fra EU-budget til en total fjernelse af fattigdommen.
Den røde baggrundsfarve ved Socialdemokraternes valgkampagner er en stor løgn. De har ingen planer om at fjerne fattigdommen i DK, og ingen planer om at stoppe den konstante øgede ulighed. Deres politik er neoliberal og konservativ. De siger at pengene skal gå til erhvervslivet og at de skal fjernes fra bunden, det er den samme politik som de har ført de sidste 20 år med de såkaldte reformer.
Det er meget godt alt sammen, men nu afgøres økonomien altså af stort set alle andre end forskere og akademikere.
Glem ej de gamle monarker og de største virksomheder internationalt såvel som nationalt, når der nævnes elitære kræfter.
En post-revolte til pyramidespillet, tak.
Der her underskrivere er måske villige til at trykke nye penge til at bekæmpe fattigdom og ulighed. Men er de villige til at begrænse løngabet mellem professorer, aupairs, landarbejdere og hotelansatte til måske 50% til 100%, altså meget mere end vi tillader mellem mænd og kvinder. Ellers ændrer det ingenting, kun mere gæld og ulighed.
Hvis lønnen skal sættes ned, skal prisen på varer også ned. - og det er især profitten der skal skæres gevaldigt i - evt. MEGET højere skat, så en stor del af profitten kan komme tilbage til befolkningen! Det er udmærket med lidt svingninger i indtægterne, men ikke overdreven materialisme, bare fordi den har en virksomhed og er dygtig til at være købmand eller leder, skal det ikke udløse KÆMPE fordele. Ligesom sygeplejerske og skolelære er det et job. Jeg er overbevist om at folk vil blive ved med at læse til læge fx. De vil gøre det af interesse og ikke udelukkende af økonomiske årsager. Mennesket er kreativt og vil aldrig holde op med at være nysgerrig, innovativ og undersøgende.
Kapitalismen kan ikke reddes, så enkelt er det. Efter finanskrisen i 2008 fortsatte man i samme spor som hidtil med uhæmmet spekulation. Der er pumpet milliarder og atter milliarder ind i de store børser for at holde spillemaskinen kørende, og nu melder regningen sig.
Alternativet er ikke at reformere kapitalismen, men at afskaffe den. Se virkeligheden i øjnene istedet for at fylde folk blår i øjnene!
Nej kapitalismen kan ikke reddes - heller ikke af en ventrereformistisk Green New Deal.
Men vi skal da mobilisere til kamp for en grøn og solidarisk retning, som GND jo udtrykker.
@Lene Junker
Den naturlige afløser for kapitalismen er socialismen, dvs. samfundseje til produktionsmidler og jord, banker og kreditselskaber. Alt andet er reformistiske nødløsninger uden noget perspektiv!
Er det tabu på Informations debatside at diskutere socialisme, det virker sådan:
Anti-kommunismen har haft en solid virkning efter 1989, man kan kun diskutere løsninger inden for kapitalismens rammer. Så meget for det borgerlige demokrati!
Nå, jeg synes nu tit socialisme er på dagsordnen her, men fred være med det.
Set fra min sofa, er det ikke parlamentet eller EU som institution, der er problemet, men snarere de nationale regeringer i ministerrådene. Parlamentet må have langt større magt, hvis vi skal have en chance for gennemgribende at reformere unionen.
Hverken kapitalisme eller kommunisme er nogen løsning, de er tankesystemer, der låser handling, fordi de er alt for forelskede i at rage til sig til og alt for uinteresserede i den enkeltes ret til sig selv.
Så det er ikke samfundet eller en overklase, der skal sidde på produktionsapparatet, men dem, der i fællesskab får skidtet til at fungere, skulle man synes. Det er ovenikøbet en fornem national arv, man derved ville forvalte - ikke eksklusivt dansk, men her på et tidspunkt forfinet til et punkt, hvor det var samfundsbærende.
Hvis vi allesammen gransker sjæl og nyre, så er det vist også den form for ansvarlighed, der mentalt bedst imødekommer vores behov for selvstændighed og at yde i og til fællesskabet.
Det hjælper ikke så meget, at klandre kapitalister og så selv gå ned i brugsen og købe palmolive håndsæbe etc.
Der er ikke noget galt med neoliberalisme, det var bare to amerikanere i 60’erne som overtolkede den tyske udlægning af neoliberalisme-:)
@ Thomas Tanghus
EU er på sammenbruddets rand efter Brexit og manglende evne til at finde løsninger på Corona-krisen. EU-parlamentet har aldrig været en demokratisk institution fordi magten ligger i EU-kommissionen.
@ Steffen Gliese
Det minder om manden der forsøgte at sætte sig mellem to stole.,Der er ikke meget perspektiv i at ville se en løsning som ". . . det er ikke samfundet eller en overklasse, der skal sidde på produktionsapparatet, men dem, der i fællesskab får skidtet til at fungere, skulle man synes." uden at du definerer hvem der så skal overtage produktionsapparatet og hvordan.
@ emil groth
Udtrykket ´neoliberalisme´ er efter min mening et uvidenskabeligt udtryk, det vi ser er den statsmonopolistiske kapitalisme (SMK) i en ny fase, hvor mange kriser løber sammen i én.
Næste trin i udviklingen er at erstatte en håndfuld kapitalisters enevældige magt med samfundseje til produktionsmidlerne.
Som nævnt, socialisme er tabu i Information!
Jamen er opgøret mod neoliberalismen som økonomisk doktrin ikke allerede i gang ?
Hvor mange borgerlige partier har protesteret mod hjælpepakkerne i Danmark, som for tiden udgør i omegnen af 400 mia kr. i statslige garantier og støtte ?
Hvordan var det nu under Finanskrisen: Nej bankerne reddede ikke sig selv med en markedsorienteret omstrukturering. Her måtte Staten også træde til med garantier og det var under en borgerlig regering.
Det frie marked som regulerer sig selv og som bedst selv med mindst mulig indgriben finder sin egen ligevægt er en illusion i det moderne komplekse og sammenvævede økonomiske system.
Den største udfordring udover pandemitruslen, som vi helt er blevet taget på sengen af er klimakrisen og en fremtidssikret anvendelse af jordens ressourcer, så disse ikke ødelægges.
Jeg er helt enig i Økonomernes anbefaling af en Green Deal. Pandemien eller COVID19 epidemien er et historisk vendepunkt på linje med udbruddet af den 1. Verdenskrig og med den 9 April 1940.
Pandemien er gnisten der antænder en række grundlæggende problemer ved den nuværende økonomi. Udstillet er det mangelfulde beredskab og udstillet er ikke mindst et ødelagt sygehusvæsen i USA, som det neoliberalistiske flertal af købte politikere ikke gad investere i.
USA bliver ikke den stormagt som genrejser Europa med Marshall midler og enorm finansiel og økonomisk kapacitet. Donald Trump står i vejen og det gør hans vælgere ligeså. Oveni kan det være den økonomiske krise kommer til at betyde enden for USA´s position som Verdens førende økonomi. De 22 mio arbejdsløse uden et socialt sikkerhedsnet forsvinder ikke udi den blå luft.
Alternativet kunne være kinesiske investeringer, når Kina kommer ud af denne krise, men det har sin pris politisk og er nok ikke den allerbedste løsning, hvis demokratiet skal bevares på længere sigt.
Det er Europa som skal hive sig selv op af den økonomiske krises dyb ligesom der efter den 2. Verdenskrig var brug for en ekspansiv økonomisk politik til at få sat gang i genopbygningen af det ødelagte Europa. En genopbygning som i væsentlig grad var med til at muliggøre, at vi fik en Velfærdsstat i 1960´erne.
Tyskland må droppe " Die Schwarze Null " og lægge an til en politik der stimulerer de andre landes økonomier med en konsekvent grøn investeringsstrategi. Det bliver op ad bakke for de nuværende tyske politikere har ikke tænkt i de baner før. Men nu er det en nødvendighed, hvis ikke EU risikerer at falde fra hinanden og et kludetæppe af nationale projekter, som er indbyrdes ukoordineret er alternativet.
Moria Lejren på den græske ø Lesbos. Var det ikke muligt at stå sammen om at undgå en humanitær katastrofe, hvis COVID19 får tag i de mange flygtninge. Vi må kunne evakuere lejren med dens beboere og installere dem i nye lejre i Europa med fornøden sanitet og rimelige boligforhold samt sundhedsmæssig støtte. Jeg synes det er pinligt at vi end ikke kan blive enige om at fjerne ulykkelige børn sammen med deres pårørende, hvis de findes i live, som lever i skidt og møg under forfærdelige forhold i denne lejr. Lejren er symbolet på den forfejlede asylpolitik, hvor Tyrkiet skulle bestikkes for at holde flygtningestrømmen udenfor Fort Europa. Vi har en forpligtelse til at hjælpe de flygtninge, som er fanget i ingenmandsland i Moria lejren ligesom vi på et skib vil have en forpligtelse til at hjælpe blinde passagerer, hvis skibet er ved at synke ned på havets bund.
@Kim Folke Knudsen
jo, helt klart opgøret er i gang, det er artiklen jo også et udtryk for. Men forfatterne ser EU som en mulighed for at genskabe kapitalismens vækst, og det er her de går forkert. Kapitalismen synger sin svanesang som system, det har ikke mere at byde på.
Det er arbejderbevægelsen der gennem et andet samfundssystem må vise veje til at overvinde krisen. Gør den ikke det, betyder det en fælles undergang for alle, i de utallige kriser der har rystet kapitalismen de senere år.
Man kan ikke løse et problem med de samme metoder og tankegange, som har skabt det i udgangspunktet. Der må noget helt nyt til. De værste sider af neoliberalismen og kapitalismen har kørt os alle ud på et eksistentielt sidespor. Nu ser vi, hvor sårbare vi er, fordi vi har ladet denne dagsorden råde i de sidste 3 årtier.
Så længe Sydeuropa og Nordeuropa deler mønt under vidt forskellige kulturer, vil der igen og igen opstå behov for en likvid udligning fra nord til syd, fordi nord vinder konkurrenceevne og syd taber konkurrenceevne på den fælles valukurs.
Hvis man kunne finde en formel for afvikling af euroen i forbindelse med en gældsaf/nedskrivning, ville et evigt tilbagevendende problem kunne bringes til ophør. Alle andre forsøg på at adressere asymmetrien har gået ud på at påtvinge syd kulturen fra nord som betaling for udligning, ofte i form af ny gæld.
Unionen bruger meget tid og mange resurser på selvskabte problemer uden vilje til den endelige løsning. Det startede med visionen om det store forenede Europa med fælles hymne, mønt, fane og ret. Militær kapacitet er nu den spirende drøm. En vision der mange gange tidligere har hærget vores verdensdel.
Hvornår transformerer vi EU til en stærk organisation for fredelig samhandel blandt ligeværdige suveræne nationer med mindre fokus på magt, politik, ensretning og ideologi. Det er vel i grunden det, de fleste af os ønsker ?
Kære Lars Ulrik Thomsen
Hvad får dig til at formode at kapitalismen står foran sit endeligt ?
Forrige gang vi virkelig havde krise 1929, da var det ikke just kapitalismen som forsvandt.
Men samfundsforandringer det skete der og de var temmelig voldsomme.
En arbejder i dag er ikke sådan en stor fællesmængde. Når jeg kigger mig omkring så ser jeg arbejdere, der ejer egen bolig, ejer eget hus, ejer eller leaser egen bil, ja nogen gange ejer egen båd. Arbejdere hvis pensionsmidler i stor stil er investeret i alverdens markedsdrevet firmaer og arbejdere, der måske ovenikøbet selv har investeret egne frie midler i aktier.
Jeg tror at det er en lidt forældede forestilling med de besiddelsesløse arbejdere, som så står sammen om at kæmpe om profitten mod arbejdsgiverne, der vil trykke dem mest mulig i løn.
Ikke at der findes arbejdsgivere med den tilbøjelighed for det tilskynder det økonomiske system til.
Hvis vi skal snakke om de udstødte så er de for mig de reelt besiddelsesløse: Kontanthjælpsmodtagere, langtids arbejdsløse, syge mennesker på overførsels indkomst og fattige pensionister og ikke mindst de mange hjemløse. Det er dem, som er besiddelsesløse og de er ikke kun svigtet af kapitalismen men i ligeså høj grad af Fagbevægelsen.
Det der bekymrer mig mest er det fuldstændige fravær af lederskab i verden udover kapitalens frie bevægelighed. Det blev senest påpeget af Carl Bildt Sveriges tidligere Statsminister og den israelske historiker Yuval Noah Harari i BBC programmet Hard Talk.
Den økonomiske krise der kommer nu er så massiv og omfattende, at den kræver en koordineret indsats både mod selve COVID19 epidemien i hele Verden og med den økonomiske genopbygning. Uden lederskab og med alle lande med hver deres nationale Hassan.
Ser jeg en krise der kan trække ud i årevis og koste rigtig meget i tabt velfærd skyhøj arbejdsløshed og ny fattigdom.
Det med det manglende globale lederskab spiller også en meget væsentlig rolle med den anden krise, som huserer klimakrisen og behovet for en ny grøn omstilling af vores produktion.
Kilde: BBC HARD TALK Interview med Yuval Noah Harari israelsk historiker ( Desværre kun udklip af interviewet ).
https://www.bbc.com/news/av/technology-52441339/yuval-noah-harari-covid-...
Kære Kim Folke Knudsen
Det som får mig til at se slutningen på kapitalismen, er ikke de enkelte kriser og deres nok så alvorlige konsekvenser. Det er summen af kriser som ryster kapitalismen i sin grundvold.
Borgerlige politikere forlanger en plan for at vende tilbage til det normale, men det normale er en akut krise som truer vores eksistens.
Det er selve kapitalismen som med sin profit maksimering, der truer vores eksistens på kloden.
Mht. til arbejderklassens rolle er det et tilbagevendende tema, at den er blevet borgerliggjort og er uden interesse i socialismen. Ja, kapitalismen ønsker en borgerliggjort arbejderklasse, men de mange kriser kaster igen og igen arbejderklassen ud i en overlevelseskamp. Tænk på at der i USA nu er 30 mill. Arbejdsløse og tallet vokser uafbrudt.
Du skriver at krisen kræver et koordineret lederskab. Er det ikke ønsketænkning når vi ser hvordan EU er kørt ud på et sidespor? At forvente et internationalt lederskab skulle gå gennem FN, er også en illusion under de nuværende ejendomsforhold.
@ Peder Bahne
Det minder lidt om konen med æggene, hvis jeg nu gør sådan og sådan, så kan jeg købe det spisesæt jeg har drømt om . . .
EU er en dødssejler der ikke kan reformeres, selve grundlaget er udemokratisk og forkert!