Erik Christensen leverer i Information den 21. april et modsvar til Arbejderbevægelsens Erhvervsråds kronik den 15. april om, hvorvidt Thomas Pikettys ideer om borgerløn er relevante i Danmark.
Christensen skriver blandt andet, at »det danske flexicuritysystem er i de senere år blevet tyndslidt på grund af reducerede ydelser«, og at det er »besynderligt«, at rådet »ikke kan acceptere et borgerlønselement i den danske flexicuritymodel«.
Jeg vil gerne understrege, at vi ser det som et ubetinget tilbageskridt, at flexicuritymodellen er blevet udhulet i de senere år. Dagpengesatsen er blevet for lav, fattigdommen i Danmark er blevet for høj, og beskæftigelsespolitikken er blevet for passiv. Men grundlæggende er den danske flexicuritymodel rigtig god.
Balancen i den danske arbejdsmarkedsmodel er blevet gradvist rykket i en retning, hvor det er mere utrygt at være dansk lønmodtager. Det skal vi løse ved at genoprette balancen i modellen – ikke ved at skrotte den.
Hvis man bor i et godt hus med et stærkt fundament, men der er huller i taget, så er løsningen ikke at brænde huset ned til grunden og bygge et nyt. Så er løsningen at få lappet hullerne i taget hurtigst muligt.
Tilhængere af borgerløn har en forestilling om, at den er højere end de nuværende ydelser – men i virkeligheden vil den være markant lavere, hvis den skal kunne finansieres.
Hvis alle på arbejdsmarkedet skal have den gennemsnitlige dagpengesats, vil det koste over 500 milliarder kroner. Det er mere end kommunernes og regionernes samlede driftsudgifter og vil derfor kræver enorme offentlige nedskæringer.
Hvis man vil sikre en god offentlig understøttelse til dem, der ikke kan få et job, er løsningen at sætte ydelserne til de ledige op, ikke at give lave ydelser til alle.
Samtidig vil en borgerløn gøre lønfordelingen mere ulige, fordi den fungerer som statsstøtte til virksomheder, der opretter lavtlønsjob. Flexicuritymodellen sikrer derimod, at lønnen for de lavest lønnede er forholdsvist høj.
Derfor skal vi passe på den danske model ved at stoppe de løbende dagpengeforringelser – og gerne sætte dagpengene op – men ikke ved at indføre en helt ny model, hvor alle får lave ydelser.
Jon Nielsen er senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Kære senioranalytiker Jon Nielsen
Jeg er ikke helt sikker på, at du ret !
"Jeg vil gerne understrege, at vi ser det som et ubetinget tilbageskridt, at flexicuritymodellen er blevet udhulet i de senere år. Dagpengesatsen er blevet for lav, fattigdommen i Danmark er blevet for høj, og beskæftigelsespolitikken er blevet for passiv. Men grundlæggende er den danske flexicuritymodel rigtig god."
Oversat til dansk:
"Det går måske nok for nogen ubetinget ad helvede til, men det er nu ikke noget jeg personligt er berørt af (tværtimod!). Og det kunne jo altid være gået lidt værre..Så Fuck jer! I grunden går det jo skidegodt..det ser man vel nok, ikke sandt?"
Og så begår Jon Nielsen jo iøvrigt det sædvanlige, fantasiløse udfald mod tanken om 'borgerløn' :
Han indtænker idéen i status quo, og bilder sig dermed ind at have bevist dens utopiske natur. Jeg behøver vel ikke at forklare det dødfødte og bevidst(?) forløgne i et sådant 'rationale'?
Til helvede med din fantasiløshed, Jon Nielsen:
How Wolves Change Rivers
https://www.youtube.com/watch?v=ysa5OBhXz-Q
En borgerløn vil gengive fagbevægelsen den kampkraft, som udhulingen af dagpengesystemet helt tilbage fra 1994 har frataget den. Det vil ikke hjælpe arbejdsgiverne til lavtlønsjob, det vil gøre det muligt at presse lønstigninger igennem, fordi folk i lavtlønsjob har muligheden for at takke nej.
Jeg er også bange for, at borgerlønnen vil give mange mennesker ringere levevilkår end de har i dag .
Fx. vil førtidspensionister, pensionister, osv..... så også kun få tildelt borgerløn og vil det være på niveau med den "skrabede" kontanthjælp.
Der må kunne findes ordninger, der støtter folk i vanskelige situationer uden. at samfundet skal bruge så mange penge mv. til kontrol og styring.
Flexicurity... hvaba? Den er for længst reduceret til flexi. Sikkerheden er skrottet.
Alle de lønarbejdende, som har råd, køber sig til tillægslønsikringer. Det er kun dem med de lave lønninger, som bliver røvrendt, og det er de vel efterhånden vant til.
Synspunktet i artiklen er uklart.
"beskæftigelsespolitikken er blevet for passiv."
Hvad menes der med det? 'beskæftigelsespolitik' Fri mig for den slags. Befolkningen skal sgu ikke beskæftiges. De skal have en meningsfuld funktion til en hæderlig løn, eller også skal de selv finde på noget godt at udfylde deres liv med og gerne kunne frivilligt søge råd og vejledning.
"Men grundlæggende er den danske flexicuritymodel rigtig god.".
Ja som ide måske. Alle de tidligere akassemedlemmer som røg på røven ned i kontanthjælpssystemer er ikke spor imponerede af jeres højtbesungne flexisystem.
Borgerløn eller mere af det der ikke virker.
Stik næsen ud i virkeligheden og snif godt ind. Der lugter lidt af gylle..
1. I AE's kronik skrev de, at den danske flexicuritymodel indeholder et stærkt socialt sikkerhedsnet. Nu indrømmer man, at modellen er blevet udhulet i de senere år.
2. Jon Nielsen skriver, at jeg vil "skrotte den danske model", "brænde huset ned til grunden og bygge et nyt". Jeg foreslår klart, at man bevarer modellen, men udskifter et element kontanthjælpssystemet med et borgerlønssystem på sammen niveau, men fastholder et a-kassesystem og en normal socialpolitik.
3. Jon Nielsen skriver, at tilhængere af borgerløn har en forestilling om, at den er højere end de nuværende ydelser. Hvem er de tilhængere? Jeg taler ikke om højden af ydelserne.
4. Jon Nielsen taler om at give lavere ydelser til alle. Hvem er det, der ønsker det?
5. Jon Nielsen giver det udseende, at jeg går "en helt ny model, hvor alle får lave ydelser". Hvor har han det fra?
Hvorfor tillægge sin diskussionspartner en hel række synspunkter, som vedkommende overhovedet ikke har udtrykt?
Tænk hvis Jon Nielsen havde læst mit indlæg og forholdt sig til hvad der står? Så kunne vi have igangsat en spændende politisk diskussion.