Klumme

Corona har delt os i nye klasser: Fjernarbejderne, de livsvigtige, de ulønnede og de glemte

Det amerikanske samfund har delt sig i fire klasser. Og tre af dem får ikke den nødvendige hjælp til at klare sig godt igennem krisen. Det bør bekymre de bedst stillede, skriver den forhenværende arbejdsminister i USA Robert Reich i dette debatindlæg
I Florida holder amerikanere, der har mistet deres jeres job under coronakrisen, i kø for at få udleveret ledighedserklæringer.

I Florida holder amerikanere, der har mistet deres jeres job under coronakrisen, i kø for at få udleveret ledighedserklæringer.

Chandan Khannan/AFP

Debat
30. april 2020

Pandemien har sat USA’s dybe klasseskel i relief. Ja, ret beset toner en ny klasseinddeling frem.

Jeg ser følgende fire klasser:

Fjernarbejderne

Fjernarbejderne består af højtuddannede, administrative, ledende og softwaretekniske medarbejdere og udgør cirka 35 procent af arbejdsstyrken. Hver dag bruger de mange timer ved deres laptops, deltager i webinarer og onlinemøder og indkasserer samme løn som før krisen.

Mange af dem keder sig eller er ængstelige over situationen, men som klasse betragtet er de bedre stillet end de tre øvrige.

De livsvigtige

De livsvigtige udgør omkring 30 procent af arbejdsstyrken og omfatter sygeplejersker, fødevareindustriarbejdere, lastvognschauffører, pædagoger, togførere, apoteksansatte, skraldemænd og politibetjente.

Mange af ’de livsvigtige’ mangler beskyttelsesudstyr og kan ikke regne med betalt sygefravær eller børnepasning – det sidste er endnu vigtigere, når skolerne holder lukket.

Man kunne med god ret mene, at de også har gjort sig fortjent til risikotillæg for at trodse smittefaren og varetage de basale funktioner, som skal varetages, hvis ikke samfundet skal bryde sammen.

De ulønnede

De ulønnede omfatter hjemsendte og arbejdsløse, og klassen er på vej til at udgøre en andel på op mod 25 procent, det samme niveau som under depressionen i 1930’erne.

På nuværende tidspunkt angiver 43 procent af amerikanerne ifølge tal fra Pew Research Center, at de selv eller nogen i deres familie har mistet jobbet eller ikke længere modtager løn.

Det anslås, at 9,2 millioner fra denne gruppe også har mistet deres arbejdsgiverbetalte sygesikring.

Mange havde job i servicesektoren, som ikke er muligt at udføre på distancen hjemmefra. Det gælder ikke mindst detailhandlen, restaurations- og oplevelsesbranchen.

De ulønnede har ofte akutte pengeproblemer og derfor svært ved at betale for mad til deres familie og husleje. Under halvdelen angiver at have tilstrækkeligt med opsparing til at kunne afholde deres løbende udgifter i tre måneder, viser den føromtalte undersøgelse fra Pew.

Indtil videre har Trump-regeringen ladt denne gruppe i stikken. De checks, som Finansministeriet sendte i sidste uge, er rene almisser.

Andre offentlige ydelser kunne være en hjælp, men de amerikanske bistandskontorer er så overvældede af ledighedsmeldinger, at de knap kan få penge ud over rampen. Lån, der var tiltænkt små virksomheder, er i vidt omfang gået til store virksomheder med de rette forbindelser, mens bankerne har taget sig betalt med fede gebyrer.

I sidste uge udtalte Senatets republikanske flertalsleder, Mitch McConnell, at han er modstander af yderligere forbundsstatslig hjælp til delstatsregeringer og lokale myndigheder og foreslog, at delstater i stedet erklærede sig konkurs.

I givet fald vil konsekvensen blive endnu færre penge til arbejdsløshedsforsikringer, Medicaid og alt det andet, de ulønnede behøver.

Den desperation, som er resultatet, nærer nu kravene om genåbning, længe før det er forsvarligt. Hvis valget står mellem at beskytte helbredet eller kunne spise sig mæt, vil mange vælge det sidste.

De glemte

De glemte omfatter alle dem, for hvem fysisk afstand er noget nær umuligt at overholde, fordi de er stuvet af vejen på begrænset plads på steder, de fleste amerikanere ikke ser: fængsler, interneringscentre for papirløse migranter, herberg og plejehjem.

Alle disse steder er potentielle epicentre for spredningen af virus. Disse mennesker har brug for tryggere væresteder med ordentlig lægebehandling, bedre muligheder for fysisk afstand, smittetest og isolation af smittede.

Ikke overraskende er de livsvigtige, de ulønnede og de glemte i høj grad fattige, sorte og latinoer. Og ikke overraskende er disse grupper også blevet smittet mest.

De tre grupper får ikke den nødvendige hjælp til at kunne redde sig godt igennem krisen, for de har ingen lobbyister eller politiske sponsorgrupper, der kan tale deres sag i Washington eller delstatshovedstæderne.

Fjernarbejderne iblandt os burde være mere bekymrede og ikke kun på grund af uretfærdigheden i de klasseskel, som COVID-19 viser os.

Hvis ikke de livsvigtige bliver beskyttet ordentligt, hvis de ulønnede tvinges tilbage i arbejde, før det er sikkert, og de glemte bliver ved at være glemte, vil ingen kunne føle sig tryg. COVID-19 vil da blive ved med at brede sig og forårsage sygdom og død i måneder frem, hvis ikke i år.

Robert Reich, professor og forhenværende arbejdsminister i USA.

© The Guardian og Information.

Oversat af Niels Ivar Larsen

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Hvordan vil selv de veletablerede virksomheder holde skinnet på næsen, hvis købekraften forsvinder med min. 30 %..?