Kronik

DSU: Piketty husker Socialdemokratiet på, at demokrati er en vigtig del af vores partinavn

Økonomen Thomas Piketty minder os om, at der er brug for nye socialdemokratiske svar, som ikke bare handler om at sikre mere omfordeling i en etableret ulighed, men som forebygger, at uligheden opstår, skriver forbundsformand for DSU, Frederik Vad Nielsen, i kronikserien, der sætter den franske økonoms politik ind i en dansk kontekst
»Vi nødt til at tale om mere medbestemmelse på det arbejdsmarked, som møder min generation i fremtiden,« skriver dagens kronikør. »Det er også en pointe hos Piketty. Med arbejdsmarkedspensionerne har tusindvis af lønmodtagere fået adgang til kapital i den sidste del af deres liv – men hvad med det arbejdsliv, der er gået forud?«

»Vi nødt til at tale om mere medbestemmelse på det arbejdsmarked, som møder min generation i fremtiden,« skriver dagens kronikør. »Det er også en pointe hos Piketty. Med arbejdsmarkedspensionerne har tusindvis af lønmodtagere fået adgang til kapital i den sidste del af deres liv – men hvad med det arbejdsliv, der er gået forud?«

Stine Bidstrup

22. april 2020

Når jeg og andre unge socialdemokratiske ildsjæle kaster os ind i den politiske kamp, handler det ofte om at skabe mere lighed og social retfærdighed. Demokrati fylder efterhånden sjældent vores megafon. Det kan den franske økonom Thomas Piketty måske hjælpe os med at lave om på.

Jeg er i gang med hans murstensværk Kapital og Ideologi godt hjulpet på vej af gode interviews med forfatteren, og det er tydeligt, at kampen for mere social mobilitet, mere økonomisk lighed og en progressiv klimapolitik også handler om demokrati og medbestemmelse. Men det perspektiv er desværre forsvundet i Danmark – også hos mit eget parti.

Jeg oplever, at mange synes, at listen over demokratiske fremskridt er udtømt, og at kampen nu handler om at sikre lidt mere økonomisk omfordeling inden for den ramme, der er sat. Sådan har det ikke altid været. 

Da Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, DSU, for 100 år siden blev stiftet som en udbryderorganisation fra det mindre og mindre demokratisksindede Socialdemokratisk Ungdomsforbund, SUF, var en af de vigtigste politiske mål et demokratisk mål, nemlig at sænke valgretsalderen til 21 år.

Op gennem det 20. århundrede stod DSU, Socialdemokratiet, fagbevægelsen og arbejderbevægelsens øvrige organisationer sammen i kampen for at sikre, at mennesker fik større magt over egen tilværelse i alle dele af livet. Valgretsalderen blev sænket flere gange, arbejdsmarkedspensionerne kom til, overenskomsterne sikrede mere frihed, og massive statslige investeringer i uddannelse gjorde det muligt for unge voksne at etablere et selvstændigt liv.

Den politiske kamp handlede ikke kun om lighed og social retfærdighed, men også om at give mennesker mod, evne og vilje til at sætte sig bag rattet i deres eget liv. Sociale fremskridt og demokratiske fremskridt skulle gå hånd i hånd. Det skal vi tilbage til.

Selvstændig ungdom

Der er stadig mange muligheder for at give mennesker større magt over deres eget liv, samtidig med at man står vagt om privat ejendomsret og en social markedsøkonomi.

Piketty foreslår blandt andet, at alle 25-årige skal have udbetalt 120.000 euro for at give flere adgang til at kunne etablere sig som voksne i en lejlighed eller anden bolig. Det er et radikalt forslag, men hans intention om at give unge mennesker mere selvstændighed er vigtig.

En af de mest oversete sejre for velfærdsstatens frihedsprojekt herhjemme er, at danske unge ligger i top i Europa, når det handler om at skabe sin egen tilværelse tidligt i voksenlivet.

Ifølge Eurostat flytter vi hjemmefra, når vi i gennemsnit er 21 år gamle – det er ti år tidligere end unge fra lande som Italien og Kroatien.

Gennem regulerede forhold for lærlinge, SU til elever og studerende, gratis uddannelse og et anstændigt boligmarked har vi skabt en enormt dyrebar frihed til at flytte hjemmefra. Nu går det bare den forkerte vej.

Boligpriserne eksploderer i de største byer, to tredjedele af den samlede danske formue tilhører personer over 60 år, og den sociale mobilitet er forsvundet fra uddannelsessystemet.

Alt det skaber ikke kun ulighed og social uretfærdighed, det betyder også, at unges indflydelse bliver mindre og mindre – både når det gælder indflydelse på deres eget liv og indflydelse på samfundet.

Svaret på det må være, at regeringen genfinder den socialdemokratiske idé om at lade sociale og demokratiske fremskridt følge hinanden. I uddannelsessystemet skal vi sikre, at unge fra velstillede og højtuddannede hjem ikke får mest ud af gratis uddannelse, uddannelsesstøtte og efteruddannelse – for sådan er det i dag.

I stedet for Pikettys 120.000 euro kunne en dansk version være, at alle unge efter endt ungdomsuddannelse har ret til et vist antal års SU, som de dels kan pulje sammen, og dels bruge på det tidspunkt i livet, hvor det giver mening for dem.

Nogen vil tage en længere uddannelse – andre vil tage en kortere uddannelse, men med en højere månedlig støtte. Det vil være en slags statsbetalt uddannelsesopsparing for alle, som ikke bare vil skabe mere lighed og social retfærdighed i et uddannelsessystem, som lige nu omfordeler fra fattig til rig, men også sikre større medbestemmelse over eget liv.

Medbestemmelse på jobbet og plejehjemmet

Derudover bliver vi nødt til at tale om mere medbestemmelse på det arbejdsmarked, som møder min generation i fremtiden. Det er også en pointe hos Piketty.

Med arbejdsmarkedspensionerne har tusindvis af lønmodtagere fået adgang til kapital i den sidste del af deres liv – men hvad med det arbejdsliv, der er gået forud?

Regeringen bør genskabe en aktiv erhvervspolitik, hvor virksomhederne får incitamenter til at dele indflydelsen og velstanden med medarbejderne.

Vi bør give særlige fordele til virksomheder, som overdrager minimum 33 procent af ejerskabet til en medarbejderfond for eksempel i forbindelse med et generationsskifte, og der skal laves en ny selskabsform for virksomheder baseret på medejerskab. Samtidig skal vi gøre det skattefrit at overdrage sin virksomhed til en erhvervsdrivende fond på betingelse af åbenhed.

Store dele af erhvervslivet deler mange af disse tanker, men der er brug for en klar politisk retning, før nogen tør tage de første praktiske skridt.

Også i den offentlige sektor bliver vi nødt til at sætte ind over for den centralisering af indflydelse, vi har været vidner til gennem 30 år. Der kommer færre og færre folkevalgte, større og større administrationer, og borgmesteren er i realiteten mere afhængig af sin administrations velvilje end sit byråds.

Vi bør have et tiårigt stop for udvidelser i administrationen på lokalt og regionalt niveau og i stedet styrke den lokale politiske magt. Det kunne for eksempel ske ved at udvide antallet af folkevalgte pr. borger, der gennem årtier er faldet kraftigt som følge af centralisering og et stigende befolkningstal.

Alternativt kunne man styrke de folkevalgtes adgang til bistand, uafhængigt af administrationen. Det kunne kombineres med mere indflydelse til borgere og ansatte i velfærdsinstitutionerne. Man skal have reel indflydelse, når man kaster sit engagement efter skolebestyrelsen eller beboerforeningen på plejehjemmet – også når det gælder budgetterne.

Forebyg ulighed

I disse år bliver indflydelse på eget liv og demokratisk medbestemmelse over samfundets udvikling indskrænket af en dereguleret finanssektor, skattely, formuekoncentration og mere administrativ magt på bekostning af politisk magt.

Coronakrisen har vist os, at politikerne hurtigt tør bremse globaliseringen, når det kommer til fri bevægelighed – men vi mangler bare at se mod til at bremse globaliseringen, når det kommer til markedskræfternes skyggesider.

Der er brug for nye socialdemokratiske svar, som ikke bare handler om at sikre mere omfordeling i en etableret ulighed, men som søger at forebygge, at uligheden overhovedet opstår i første omgang.

Flere skal have del i magten, så de selv har mulighed for at realisere drømme og ambitioner for deres eget liv. Det kræver ikke kun sociale reformer – det kræver også demokratiske reformer. Altid med et forsvar for privat ejendomsret, for en reguleret markedsøkonomi og for bevidstheden om, at mennesker har brug for at kæmpe for deres nærmeste først.

Kampen for at lade sociale fremskridt og demokratiske fremskridt gå hånd i hånd skal genoplives i mit parti. Ellers får vi aldrig skabt et bedre samfund.

Frederik Vad Nielsen er forbundsformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU).

Serie

Kan vi lære af Pikettys politik i Danmark?

Stjerneøkonomen Thomas Piketty kommer i sin nye bog med et bud på en »deltagersocialisme« og en række radikale politiske forslag, som skaber lighed og bekæmper klimaforandringerne. Men er franskmandens forslag også relevante for den danske samfundsmodel? I denne kronikserie har vi bedt skribenterne vurdere Pikettys politik i en dansk kontekst.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steen K Petersen
  • Estermarie Mandelquist
  • Dorte Sørensen
  • Oluf Husted
Steen K Petersen, Estermarie Mandelquist, Dorte Sørensen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mikael Jensen

Vi kan godt diskutere hvad vi bør gøre, hvilket system vi vil foretrække, men virkeligheden på Christiansborg er en hel anden. Christiansborg A/S dvs. politikerne, DI, DA, bankerne m.fl. har andre planer. De går ud på for enhver pris at bevare formuerne der hvor de er, bevare uligheden, hierarkiet og fattigdommen.

Ligesom i en vis berygtet film, skal vi give Socialdemokraterne mulighed for at vælge mellem et blå kort eller et rødt kort. Vælger de det blå kort, kommer vi ud i en tale om den omfattende mishandling i socialvæsenet, børnefattigdommen, den psykisk vold på jobcentrene etc. I snart et årti har Information dokumenteret disse overgreb.

Hvis politikerne derimod vælger det røde kort, er vi nødt til at holde en tale for at se, hvad regeringens planer i virkeligheden går ud på. Altså om regeringen har planer for at ændre på forholdene. Det viser sig at regeringen end ikke tænkte på at sørge for at fjerne fattigdommen, på det tidspunkt hvor den blev indsat. Der er snart gået et år siden regeringen blev dannet. Hvor lang tid tror de mon at de får lov til at have regeringsmagten, når de ikke rigtigt har en rød politik?

Vælger medierne derimod det hvide kort, det blanke papir, og ser bort fra hvad der er sket i snart tyve år, må vi se fremad og tale om, hvad de mennesker, som er ramt af de omfattende sociale nedskæringer, ønsker. Dvs. at den demokratiske samtale skal øverst på dagsordenen, for at alle kan få en stemme. Der er dog ingen tegn på at magthaverne ønsker at borgerne deltager. Magten er totalt centreret mellem erhvervslivet og den lille håndfuld Socialdemokrater i toppen af partiet.

Vælger vi derfor det sorte kort, er der ingen anden udvej end den, som fører til det sociale oprør 2020. Vi har fundet os i for meget for længe, vi kan ikke længere se den anden vej. Vi har fået nok af at blive mishandlet, kaldt dovne m.m. Magthaverne er gået alt for langt, vi er pressede for langt ud og for langt ned. Vreden skal ikke tilbageholdes, det er ikke sundt.

Hver især skal vi vælge. Vi er bevidst-gjorte om hvad der er sket, og stadigvæk foregår. Dette har foregået i årtier. De fleste formuende vender hovedet den anden vej, men passivitet er stiltiende accept. Vi vælger at sætte et stop for mishandlingen. Vi vælger at fjerne fattigdommen. Hvad vælger du?

Alle protester fra de hundrede tusinder som har været ramt, alle protester fra alle sociale bevægelser har været overhørt. Vi må selv fjerne fattigdommen og over halvdelen af de love som ødelægger vores liv med bl.a. et kortere livslængde, forringet sundhed m.m. Det samme skete for hundrede år siden, hvor de fattige selv kæmpede imod de forfordelte, de rige og erhvervslivet. Fagforeningerne blev dannet og det at strejke virkede.

Karsten Aaen, Niki Dan Berthelsen, Alvin Jensen, Bjarne Jørgensen, John S. Hansen, Egon Stich, Estermarie Mandelquist, Susanne Kaspersen, Anders Graae, Kim Houmøller, Carsten Svendsen, Steen K Petersen, Trond Meiring og Poul Simonsen anbefalede denne kommentar
Poul Simonsen

Husk KRONIKEN 20. AUG. 2012 i Politiken, hvor alle fraktioner/kaffeklubber bekendtgjorde, at den voldsomt stigende ulighed ikke forstyrrede deres nattesøvn.

Alvin Jensen, Flemming Berger, Estermarie Mandelquist, Anders Reinholdt, Susanne Kaspersen, Carsten Svendsen, Steen K Petersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Annette Hjort Knudsen

Tak for en tankevækkende kronik! Dejligt, at der er nogle der vil tænke socialdemokratisk med et nutidigt udgangspunkt!

Økonomisk tryghed er jo en uomgængelig forudsætning for demokratisk engagement og udvikling. Nedenstående rapport om borgerlønnens muligheder og forudsætninger i en aktuel dansk virkelighed (2018) vil måske kunne interessere og inspirere projektet?

https://basisindkomst.dk/wp-content/uploads/2018/11/borgerl%C3%B8n_p%C3%...

Bent Gregersen, Susanne Kaspersen og Hannah Werk anbefalede denne kommentar
Nikolaj Lohmann

Ja, og social-delen bliver mere og mere glemt for hver dag, der går.

Alvin Jensen, Estermarie Mandelquist, Bjarne Bisgaard Jensen, Susanne Kaspersen og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
John S. Hansen

Ikke usympatisk, hvis det er ment oprigtigt, men en kende naivt, hvis en DSUèr tror at han, og hans generation, kan ændre det, de facto borgerlige, økonomisk - liberalistisk funderede Socialdemokrati til et parti, som igen taler den "lille mands" sag.
Arven, helt tilbage fra Poul Nyrup op igennem Thornings helvedesregering(set fra underklassen og arbejderklassen) bliver meget tung at nedtone.

Ole Arne Sejersen, Bent Gregersen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Anna Regine Irgens Bromann

@John S. Hansen: Man kan kalde det naivt, men man kan også kalde det idealistisk. Jeg tvivler ikke et sekund på, at hvert et ord er ment oprigtigt.

Frederik Vad er nemlig idealist, through and through. Man skal ikke læse mange af de kronikker og debatindlæg, han har skrevet gennem de sidste år, før det bliver tydeligt, at han står fast på de klassiske socialdemokratiske værdier samtidig med, at han forstår at tænke dem ind i det 21. århundrede. Jeg kendte Frederik Vad i gymnasietiden, og allerede dengang talte han arbejderens sag (hver gang nogen ville stille ham til ansvar for den daværende Thorning-regerings økonomiske politik, svarede han, at han foretrak at diskutere socialdemokratisk politik). Jeg vil faktisk påstå, at det er naivt - eller måske snarere sortsynet - ikke at tro, at unge, idealistiske mennesker kan skabe forandring - selv i socialdemokratiet ;)

John S. Hansen

@Anne
Idealisme er da smukt, og jeg har da også snert af det selv.
Men Frederik kan jo ende som en Don Quixote i det tidligere arbejderparti!

Sørgeligt hvis han, forblændet af sin idealisme, befinder sig i et parti , som er milevidt fra hans idealer og som, alligevel til sidst, får ham til at tilpasse sig af karrieremæssige hensyn!
Det har vi set før, ikke?

arne tørsleff, Mogens Holme, Michael Waterstradt, Ebbe Overbye og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Stephan Paul Schneeberger

"det mindre og mindre demokratisksindede Socialdemokratisk Ungdomsforbund, SUF"
SUF var syndikalistiske og det kunne ledelsen i socialdemokratiet under Stauning ikke acceptere. Det var faktisk flere tale i SUF. og det lide der socialdemokratiske gør, det ignorer at det politiske system og markedet har til fælles at de skaber elitært som er ikke villigt til at opgive deres privilegier og i kernen er totalitær, fordi ligesom staten lader markedet ikke anden systemet ved siden af sig og opsluger alt i konkurrencen eller ødelægger forsøger på at styre det.

Det var under ham man ekskluderede alle som ikke var under hans partiel og ikke ønskede en ren parlamentarisk politik, og der liger også fejlen i det du ønsker en reform det system der har skabet problemet. Det marked og det politiske styre som realt har skabe elendigheden. Det er totalitært i sig selv at skubbe andre i skolen at de ikke er demokratisk, men selv tilbede den mest elitære form for demokrati og økonomiske system ikke tolerer andre typer økonom eller styre ystemmer ved siden af sig og samtidigt ødelægger kloden, mennesker og