Klumme

Vi egner os ikke til et liv som nonnekusser i et lukket kammer fjernt fra alverdens glæder

Vi egner os slet ikke til livet som lige dele kedsomhed, frygt, kontrol og isolation, og kun et skvæt nærvær på tryg afstand. Så hellere lidt mere liv, meget mere. Så farlig er døden ikke, skriver Sofie Jama i dette debatindlæg
Så farlig er døden ikke, og selv hvis vi isolerede os i hver vores afsprittede glaspalads pakket ind i tryghedsplastik, afstand og samfundssind, ville den stadig indhente os, skriver Sofie Jama.

Så farlig er døden ikke, og selv hvis vi isolerede os i hver vores afsprittede glaspalads pakket ind i tryghedsplastik, afstand og samfundssind, ville den stadig indhente os, skriver Sofie Jama.

Sarah Hartvigsen Juncker

22. april 2020

Så kom rastløsheden for alvor. Den har krøbet rundt i mit sind noget tid nu, har plantet suk på mine læber og søvnløse nætter i mit soveværelse.

Udsigten til flere måneder i denne begivenhedsløse tilværelse i bur, med ensformige udflugter til Netto i plastikhandsker som vildeste adspredelse, er flere tænder for meget, vand på min rastløsheds blomster, et forår af kedsomhed i fuldt flor.

Så hellere dø, eller, nåh nej, men det er lige før. Det er da i hvert fald spild af liv, det her, og hvilken værd har et spildt liv, ligegyldig om det så er enogfirs et halvt år langt? Så måske hellere sætte coronaen på værket, satse, leve livet farligt. Vi skal jo alle sammen i jorden igen før eller siden.

Jeg har aldrig helt fattet den der flugt fra døden, som udarter sig til en flugt fra livet. Eller: Frygten for døden, som udarter sig til frygt for at leve. Nu er jeg så tvangsunderlagt dens regime.

Tillad mig at sige det: Som folk er danskerne hårdt ramt af lige præcis det, af systematisk frygt for døden, som bliver til en flugt fra livet.

Der, hvor jeg kommer fra – og jeg siger ikke, det er bedre dér sådan generelt, så lad være med at skrubbe mig hjem verbalt eller noget i den stil, der er en grund til, at jeg er her og foretrækker det her, flere faktisk – men ja, der er døden både det mest naturlige og det smukkeste ved livet. Det sætter ligesom tingene i relief, tingene i livet og livet i sig selv.

Ok, jeg ved det godt. Der er noget galt med logistikken. Vi er jo ikke immune som flok. Og det kan vel ikke passe, at hun sidder der og siger ’drop de der hjælpepakker, der pakker folk ind i vat, drop den der linedans, der er så møgkedelig, at selv plejehjemmet er gået i stå, drop at undslippe døden ved at gøre jeres hjem til grave’.

Siger hun virkelig, at vi bare skal fare ud i det og bare dø for fuld udblæsning, hvis vi dør?

Tja, er det så meget værre end at leve, som vi gør nu, og som vi ikke rigtig ved, hvor længe vi skal blive ved med? Et halvt år, et år, er det virkelig sådan, dit måske sidste år i livet skal være?

For mange af os er dette vores sidste tid, bundet på arme og ben, adskilt fra hinanden, tager vi afsked på afstand. Det er for dumt, ud over at det er trist med trist på.

Der er altid sygdomme at frygte, folkens. Altid farer. Verden er fuld af måder at dø på, og før eller siden vælger en af dem også dig, byder dig op til en vild, ekstatisk dødsdans og voldtager livet ud af dig. Så lad os da i det mindste leve først.

Kyskhedsbæltet strammer

Hvornår skal vi så bryde loven og gøre oprør? Nej, det er faktisk ikke det, jeg mener, for der er sikkert fornuft i galskaben og mange, der er klogere og visere og mere påpasselige end mig. Som ham Søren Brostrøm, gynækologen, der pludselig styrer landet som en præst, der vogter over en middelalderlig nonnekusse, der absolut ikke må blive … invaderet.

Det selvbestaltede, nationale isolationskyskhedsbælte strammer om hofterne og mellem benene, så det klør, og man drømmer om at finde den hemmelige nøgle og lade sig befamle og spidde i liderlig protest.

Selv om præstens skræmmescenarie virkelig er skræmmende, og selv om det leder til straf og helvedesild. Meget kan man sige om danskerne, men vi egner os ikke til et liv som nonnekusser i et lukket kammer fjernt fra alverdens glæder og synder.

Vi egner os slet ikke til livet som lige dele kedsomhed, frygt, kontrol og isolation, og kun et skvæt nærvær på tryg afstand. Så hellere lidt mere liv, meget mere, og gerne med en lidt hurtigere død som følge, hvis det endelig er det, det drejer sig om.

Så farlig er døden ikke, og selv hvis vi isolerede os i hver vores afsprittede glaspalads pakket ind i tryghedsplastik, afstand og samfundssind, ville den stadig indhente os, også selv om det først var efter, at vi havde kedet os ihjel.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steen Bahnsen
  • Estermarie Mandelquist
  • Rune Palm
  • Viggo Okholm
  • ulrik mortensen
  • Kim Vildnis
  • Carsten Mortensen
  • Niels Makholm
  • Poul Anker Sørensen
Steen Bahnsen, Estermarie Mandelquist, Rune Palm, Viggo Okholm, ulrik mortensen, Kim Vildnis, Carsten Mortensen, Niels Makholm og Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Anker Sørensen

som en lille gul and skrev:
Livet handler om andet end at undgå døden.
Hvor har du / i ret

Lubitza Hanuska Vesterdal, Sonja Marie Tandrup Jensen, Ib Christoffersen, Carsten Mortensen, Trond Meiring og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Niels Makholm

Ak, -ja, "dødens vished & evighedens længde." Der er kun to højdepunkter, i et menneskeliv, - det er fødsel & død, - og det som ligger der imellem disse højdepunkter, er ventetid. Livet er kort & beskidt, som en barne-skjorte.

Estermarie Mandelquist, Hans Houmøller, Karsten Lundsby, Trond Meiring og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Anker Heegaard

….. og sådan er vi så forskellige.
Det, der får den ene til at blive rastløs, bliver for en anden en anledning til fordybelse.

Nanna Kinch, Susanne Kaspersen, Mikkel Zess, Ole Frank, Steen Bahnsen, Allan Stampe Kristiansen, Randi Christiansen, Hans Houmøller, Karsten Lundsby, Hannah Werk, Tue Romanow, Erik Fuglsang, Erik Winberg, Benta Victoria Gunnlögsson, Frank Hansen, Anne-Marie Krogsbøll, Birte Pedersen, Maj-Britt Kent Hansen, Steffen Gliese, Steen K Petersen, Carsten Svendsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Ib Jørgensen

Kære Sofie - tænk lige over, at det ikke er dit eget liv og din egen død du forholder dig til (medmindre du er over 70, hvad jeg ikke tror).Kærlig hilsen fra en på 87 som har lovet sine børnebørn at blive 90, men helst 100.

ingemaje lange, Susanne Kaspersen, Ole Frank, Henrik Brøndum, jens peter hansen, Allan Stampe Kristiansen, Randi Christiansen, Henriette Bøhne, Mogens Holme, Hans Houmøller, Karsten Lundsby, Hannah Werk, Søren Andersen, Tue Romanow, Erik Fuglsang, Viggo Okholm, Erik Winberg, Trond Meiring, Anne-Marie Krogsbøll, Anina Weber, Mads Bech Madsen, Birte Pedersen, Kim Houmøller, Steffen Gliese, Steen K Petersen, Torsten Jacobsen, Sonja Rosdahl og Anker Heegaard anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Et smukt råb ude fra livet,velskrevet og noget mange kan nikke genkendende til - så ro på kærligheden kan undertrykkes i kort tid men ikke altid. Tak for det Sofie.

Torsten Jacobsen

Well, større forfattere end Sofie Jama har længtes mod 'skibskatastrofer og pludselig død', i deres forsøg på et opgør med livets iboende ennui. Tom Kristensen fik sit ønske opfyldt - og det flerfold - ganske få år efter så uforsigtige linjer var unsluppet hans alter egos pen. Mon han i sidste ende fik mere end sådanne kunne tanker kunne bære? Det må man næsten formode..

Mon ikke også en Sofie Jama - hvis eftertænksomheden der midt i kedsomheden og den søde kløe ellers fik lov til at spire - trods alt ville betakke sig for overfyldte hopsitalsgange, eksponentielt stigende dødsrater? Betakke sig for muligheden for at bevidne døden "voldtage livet ud af" hendes ikke nødvendigvis medsammensvorne medborgere*, i en "vild, ekstatisk dødsdans" gennem plejecentre og nødhospitaler?

Det vil jeg da næsten håbe..

*Ak, hvor jeg dog hader dette forræderiske og selvhævdende 'vi', der hjemsøger sproget i disse år..

Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Susanne Kaspersen, Mikkel Zess, Ole Frank, Henrik Brøndum, Nike Forsander Lorentsen, John S. Hansen, Allan Stampe Kristiansen, Henriette Bøhne, jens peter hansen, Mogens Holme, olivier goulin, Hans Houmøller, Karsten Lundsby, Søren Andersen, Erik Fuglsang, Viggo Okholm, Erik Winberg, Trond Meiring, Benta Victoria Gunnlögsson, Carsten Svendsen, Anne-Marie Krogsbøll, Ib Jørgensen, Anina Weber, Mads Bech Madsen, Birte Pedersen, Anders Sørensen, Kim Houmøller, Maj-Britt Kent Hansen, Steffen Gliese og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Flemming Olsen

"Vi egner os ikke til et liv som nonnekusser i et lukket kammer fjernt fra alverdens glæder"

Nej, det gør Sofie Jama sikkert ikke.

Anne-Marie Krogsbøll

Er der noget, som forhindrer skribenten i at gå ud og blæse på corona-virus at det, hun har lyst til? Bare hun ikke smitter andre?

Mikkel Zess, Henriette Bøhne, Hannah Werk, Anina Weber, jens peter hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Merete Sørensen

ahhh, hvor befriende at læse at andre også elsker livet så meget at de er villige til at dø for det!
Tak for en skønt indlæg:-)

Ole Frank, Hans Hansen, Jens Illum og Sonja Marie Tandrup Jensen anbefalede denne kommentar
Jørgen Larsen

@Sofie Jama - Du er en fantastisk skribent og med en livserfaring, trods din unge alder, som overgår de fleste.

Torsten Jacobsen

Ligesom en Sofie Jama keder jeg mig gevaldigt, så jeg vil tillade mig at kede mig her. Med lidt held lykkes jeg med at kede et par andre sjæle i samme bevægelse, og 'vi' kan så kede os sammen ;).

Jacques Derrida - jeg har for øvrigt aldrig med vilje læst blot éen linje originaltekst fra hans hånd - kedede sig efter sigende også. Midt i hans kedsomhed fik han den i grunden dybt originale tanke - at ethvert udsagn i og for sig er ekskluderende. At det på en og samme tid kaster både 'lys' og 'skygge': Ethvert udsagn fremhæver 'noget', og 'undertrykker' i samme bevægelse dermed med nødvendighed 'noget' andet..Så kompleks er virkeligheden, at den ikke kan opsummeres i ét værk, endsige i én sætning, ('42', anyone?), og ethvert udsagn er dermed med nødvendighed mildest talt ufyldestgørende. Hvilket i sidste ende betyder, at ethvert udsagn er et forsøg på magtudøvelse - jeg overlader her trygt mellemregningerne til de lærde læsere af Dagbladet Information ;)

Denne indsigt, denne tanke, er ikke original i sig selv. Man fristes til at beskrive den som såre banal: Selvfølgelig kan livets og eksistensens myriader af muligheder ikke indfanges i et udsagn. Kun en gud ville med rimelighed besidde en sådan magt, og gud døde som bekendt for længe siden..

Nej, det originale i tanken består i erkendelsen af, at der til enhver tid eksisterer visse 'gudommelige forestillinger', såvel som i erkendelsen af, at disse bedst beskrives ved deres 'flygtige karakter'. Holdt op imod den kendsgerning, at disse 'flygtige forestillinger' i enhver tid ophæves til 'sandheder' af konkurrerende interessenter. En magtkamp, med andre ord..

Det siges, at pennen er stærkere end sværdet, hvilket unægteligt er sandt. Men hvorfor er det sandt? Kedes man nok, og kan man ikke længere finde tilpas tilfredsstillelse ved bordkanter at gnubbe sig op ad, kunne man måske fristes til at opholde sig ved det spørgsmål?

Pennen er stærkere end sværdet, fordi den har magten til at definere kampen og dens regler. Sværdbærerne har til enhver tid måttet nøjes med at investere deres mod og styrke, ofre deres blod og deres liv, i en kamp de aldrig helt selv har defineret rammerne for..

Sådan narrer 'den kloge' den 'mindre kloge'..Sådan løber haren hele vejen til banken, mens skildpadden spises af med en latterlig fabel..

Og nu jeg taler om Derrida, om 'dekonstruktion'.. om ethvert udsagns iboende himmel og helvede..Om padder og kaniner..Nu jeg taler om en Sofie Jamas besyngelse af dødens uvægerlige invasion i livet..nu jeg taler om magtens umærkelige forgiftning af enhver tanke..

Hvad er det så, jeg søger at opnå? Hvad udelader mine ord, hvad forstærker de? Hvilket indtryk efterlades?

Værd at tænke over, skulle jeg mene..Og ikke blot i denne begrænsede sammenhæng.. ;)

Kasper Linneberg, Steen Bahnsen og Steen Obel anbefalede denne kommentar

Nej. Der er ikke så meget fjas over fællessang hver for sig.

Måske med noget Purple Rain ved solnedgang......

jens peter hansen

men ja, der er døden både det mest naturlige og det smukkeste ved livet. Det sætter ligesom tingene i relief, tingene i livet og livet i sig selv. Skrives der.
Som de spanske fascister sagde. Vive la muerte. Hvor meget vrøvl kan man få sig selv til at skrive. Det smukkeste ved liver er livet. Alt andet er dødknepperi.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Susanne Kaspersen, Nike Forsander Lorentsen, Rikke Nielsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Hun har helt ret - det er dødssygt at sidde forskræmt og hengemt i et lille mørkt kammer - rystende af angst for vores egne skygger.

Steen Bahnsen, Lubitza Hanuska Vesterdal og Søren Mortensen anbefalede denne kommentar
Mads Peter Holm

Flot lille essay du har begået Sofie - fuld af liv - dit liv - og dine ønsker for det.Som flere har anført, tror jeg teksten ville blive stærkere og endnu mere velkommende, hvis du havde holdt dig til "jeg"-formen. Titlen ville da lyde: "Jeg egner mig ikke til et liv som nonnekusse" - og så tror jeg, du ville få læsernes fulde opmærksomhed.

Viggo Okholm, Steen Bahnsen, Carsten Svendsen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Søren Mortensen

#Hans Houmøller 21:01 : En påstand, som ikke passer!
Kan vi ikke snart få påstanden manet i jorden; tak.

Lubitza Hanuska Vesterdal

Tak, Sofie, for dit velskrevet bidrag. Jeg er enig i at i Danmark har vi svært ved at forholde os til døden. Det blev så tydeligt i sidste måneders forløb. Og regeringen lytter til stemningen i befolkningen og tager beslutninger baseret meget på det. Landet bliver styret baseret på dødangst - med resultat af underdødelighed, men total forringelse af livskvalitet. Sverige har undgået at leve i så udbredt frygt - deres livskvalitet blev ikke ramt så hårdt. Ja, der døde lidt flere, men smitten per indbygger er ikke betydelig større. Vi må ikke engang ha udendørs servering på cafeer, ingen sport og fornøjelse! Ja, heller dø hvis det skal fortsatte på den måde.

jens peter hansen

Så farlig er døden ikke, og selv hvis vi isolerede os i hver vores afsprittede glaspalads pakket ind i tryghedsplastik, afstand og samfundssind, ville den stadig indhente os, også selv om det først var efter, at vi havde kedet os ihjel. Skrives der.

Tænk jeg troede et øjeblik at døden var livsfarlig.

Henrik Brøndum og andre:
Tja,noget må hun jo ha skrevet som appellerer siden der er så mange bemærkninger,hvilket i sig selv vel er godt.
Kvaliteten af skriveriet er en smagssag, jeg synes det er et forfriskende indslag. Jeg er nok ikke helt enig,men jeg anser hendes udtalelser her som givet med et glimt i øjet. Det tvivler jeg så på Det Danske akademi kan levere!
Livet og dets brug så længe vi er her har optaget millioner af mennesker.

Mogens Glad og Lubitza Hanuska Vesterdal anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Første postulat: Vi altså danskerne er bange for døden i modsætning til... ja til hvem? Flygtninge der kommer til landet frygter for deres liv, hvis de ikke gjorde så skulle de vel leve videre i spænding og risikere noget der ikke var så farligt, nemlig døden. Psykisk syge, gamle og invalider har heller ikke noget liv, hvis man følger Sofie Jamas tankegang. Det er tigtigt at svenskerne ikke har lukket så meget som i DK, men restauranter og forretninger går ad helvede til. Til gengæld har været dygtige til at lukke coronaen ind på plejehjemmene. Så kan de livsuduelige forkorte deres ligegyldige liv med nogle måneder, mens Sofie gir den gas. Måske var gas også en løsning.